Dansk Münsterländer Klubs Generalforsamling 12. juni 2010 Fjeldsted Skovkro, Ejby, Fyn



Relaterede dokumenter

Sted: Erik Lillesøe, Ørbækvej 22, 5400 Bogense 18.30


Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg.


Referat bestyrelsesmøde, 1. april 2011.

Sted: Erik Lillesøe, Ørbækvej 22, 5400 Bogense 18.30


Afbud fra flg. områder: Bornholms, Herning, Holstebro, Odsherred, Storstrøms, Vejle-Horsens, Viborg, Nordsjællands.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Afbud: Tom Kjelsen (Suppl. Fyn) Dagsorden:


AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Bestyrelsesmøde 8. maj

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013


Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Eurasier Klub Danmark

Referat af ordinær generalforsamling Schæferhundeklubben Kreds 62 Vallensbæk

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 25. februar kl. 17:00 Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

REFERAT GENERALFORSAMLING. 8. marts 2019

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 10. MARTS 2016 I SKOVLUNDE KULTURHUS

Grundejerforeningen i Lodshaven

Foreningen for den Gamle Danske Spids. Vedtægter.

FJDs bestyrelsesmøde fredag den 29. november 2013 kl på Fjeldsted Skovkro, St. Landevej 92, 5592 Ejby

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 3. maj 2011, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Kirke Hyllinge Antennelaug

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 9. marts 2011

Referat fra generalforsamling i Petanqueklubben Nordjylland


REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00

1. Valg af dirigent Chris Olsen blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Bestyrelsesgrundlag 2016/2017 DANSK MÜNSTER- LÄNDER KLUB

ROSKILDE HAVESELSKAB KOLONIHAVEFORBUNDETS ROSKILDE KREDS Referat består af 5 sider

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

herning motorflyveklub

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Vedtægter for Klubben For Danske Schæfere

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/ Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt

FOA Sydsjællands ordinære generalforsamling 28. november 2018 kl

Referat Ekstraordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 24. januar 2013

Generalforsamling RIK 7. juni 2018

Referat af ekstraordinær generalforsamling lørdag d. 26/ Fangel Kro og Hotel v. Odense.

DMK s bestyrelsesmøde hos Erik Lillesøe kl Deltagere: Lars Pedersen (LP), Thomas E. Nielsen (TEN), Erik Lillesøe (EL), Peter W.

DANSK POINTERKLUBS OPGAVEMATRIX

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/ Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Raceledelsens beretning for året 2014

Vedtægter for Dværgschnauzerklubben (DvK)

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts Dagsorden

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00 på Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby

Islandsk Fårehundeklubs Love!

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 19. april 2006

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet den 9. september 2007.

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl

Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark.

Odense Lærerforenings ordinære generalforsamling fredag den 14. marts 2014

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Carsten Lawets, Niels Grønbæk, NG, Jens Jensen, JJ og Bent Hansen, BH

Vedtægter for Retrievernes Jagthundeklub.

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

Thyholm Idrætsforening

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Middelfart Antenneforening

Bestyrelsesgrundlag DANSK MÜNSTER- LÄNDER KLUB

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet.

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

REFERAT. Personaleforening for Køge Kommunes ansatte. Personaleafdelingen. Medlemmer. Teaterbygningen. Kirsten Sattler

Referat fra generalforsamlingen den 7. april 2018 i Danske Vandværker Region Nord, afholdt på Hotel Comwell Sport Rebild Bakker.

Transkript:

Dansk Münsterländer Klubs Generalforsamling 12. juni 2010 Fjeldsted Skovkro, Ejby, Fyn Dagsorden: a. Valg af to stemmetællere b. Valg af dirigent c. Valg af protokolfører d. Aflæggelse af årsberetning til godkendelse e. Aflæggelse af regnskab til decharge f. Evt. aflæggelse af aktivisternes årsberetning g. Opstilling af kandidater h. Valg af ordentligvis tre bestyrelsesmedlemmer i. Valg af tre bestyrelsessuppleanter j. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant k. Avlsarbejdet i det forløbende år l. Evt. valg af avlsvejleder(e) m Behandling af indkommende forslag n. Evt. nedsættelse af udvalg o. Eventuelt Referat Ad. a Michael Pedersen og Finn R. Pedersen blev valgt som stemmetællere Ad. b Christian Nøhr Hansen (CNH) blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet iht. klubbens love. Ad. c Henrik Raae Andersen (HRA) blev valgt til protokolfører. Ad. d Formand Henrik Raae Andersen aflagde årsberetning: Velkommen til årets GF. Velkommen til jer fremmødte. Det er altid en fornøjelse for bestyrelsen og undertegnede at være i selskab med medlemmer, der ønsker at øve indflydelse på demokratiet i vores forening og dermed bidrage til denne meget vigtige facet af klublivet. Sædvanen tro vil jeg bede de fremmødte om at rejse sig og med et øjebliks stilhed mindes og ære medlemmer og andre med tilknytning til Dansk Münsterländer Klub, som er gået bort i det forløbne klubår. Beretning 2009/10 2009 blev et særligt år. Det blev året hvor en Kl. M. for første gang vandt DM for kontinentale racer. En stor personlig triumf for John Hansen som opdrætter, ejer og fører af Fuglevangs Heiki, der med en overbevisende dagspræstation vandt DM. Ekvipagen fulgte dermed op på en række

fornemme resultater fra året før samt i efteråret 2009, hvor det bl.a. blev til følgende placeringer: 1 v. DMK s Efterårsvinderklasse samt 3 v. på DJ s Vinderklasse v. Ringsted. Ekvipagen vandt ligeledes klubbens Forårsvinderklasse 2010 ved Eggeslevmagle. Fuglevangs Heiki blev ligeledes første Kl.M., der opnåede et DKBRCH. Sådanne resultater udspringer først og fremmest af et personligt engagement, ambitioner og kunnen - og underbygger med tydelighed hovedmotivationen for at tildele John klubbens Guldnål på sidste års GF. Personligt vælger jeg dog også, at se disse resultater - og i øvrigt også andre fremtrædende og mindre fremtrædende resultater opnået af andre ekvipager som en cadeau til klubben for i årtier at have ført en fremsynet og moderne avlspolitik i et fortrinligt samarbejde med opdrætterne. En avlspolitik, der både favner bredden og toppen. En avlspolitik, der hviler på tre prioriterede avlsmål: Sundhed, jagtlige egenskaber og et sundt eksteriør. Med det ene formål at kunne levere sunde, alsidige stående jagthunde til jægere og hundesportsfolk. Af andre resultater i 2009 kan nævnes: Vinderklasser: DJ VK ved Ringsted: DKJCH Fredensvej's Centa 11786/2005,Arne Nielsen 5 v. Fuldbrugsprøver: Prøven v. Grenaa Horsia's Miki 11039/2006, Hans Lau Jensen 255 Point 1. pr. 1. vinder Prøven på Fyn Bonjamis Donna 16429/2003, Johannes Mørch, 248 point 1. pr. 2. vinder Ræhrbakkens Bounty 08122/2003, Peter Ringgaard, 233 point 2. pr. Ejsbøl`s A. Chang 09463/2006, Egon Møller Jensen, 219 point 2. pr. Prøven v. Skive Horsia`s Molli 11041/2006, Henning A. Petersen, 218 point 2. præmie FUME ved Skive Bonjamis Donna 16429/2003, Johannes Mørch, 255 point 1. præmie 3. vinder Horsia's Miki 11039/2006, Hans Lau Jensen, 226 point 2. præmie DKK s Eliteschweissprøven v. Fussingø Lille Rev's Molly 10322/2006, Alex Nygård, 1 pr./40 timers 1000m spor Udover disse flotte og fremtrædende resultater er der for 2009 en der en glædelig stigning i antallet af præmieringer på markprøvernes kvalitetsklasser ligesom vores racer holder det solide niveau på alle former for efterskudsprøver. Eneste ankepunkt er, at deltagerantallet på alle prøveformer er for lavt set i forhold til klubbens størrelse og vores hvalpetillæg.

Også i 2009 har en række hunde været ført i udlandet med gode resultater. Lad mig i al ubeskedenhed nævne et enkelt: Gråsidingens Silja DK06481/2008, ført af undertegnede opnåede at blive 3 v., Bedste udenlandske hund samt Bedste tæve (158 af 160 p.) på B-HZP hos vores tyske søsterklub i september. Følgende hunde opnåede championater i 2009: DKBRCH DKCH Fuglevangs Heiki DK00525/2007 som første Kl. M. DKJCH Bonjamis Donna 16429/2003, Johannes Mørch Fredensvej's Centa 11786/2005, Arne Nielsen Horsia's Miki 11039/2006, Hans Lau Jensen DKCH Fuglevangs Heiki, 00525/2007, John Hansen Uldjydens Heino 05155/2007, Tine Broen Nielsen Vesthimmerlands Kaiser 12561/2006, Charlie Lemtorp I de foregående års beretninger har jeg sat fingeren på en række punkter, der indikerer klubbens tilstand. De overordne overskrifter har de seneste år været meget lidt fremgang, stagnation og tilbagegang således også i år. Tendenserne er desværre de samme som jeg nævnte i sidste års beretning: Deltagerantallet falder forsat på vores prøver, det er stadig mere end svært at rekruttere og fastholde medlemmer både i klubben og til tillidsposter på alle niveauer i klubben osv.. Interessen for klubarbejdet kan være på et meget lille sted. Senest har jeg desværre måtte konstatere, at aktivisterne ikke er i stand til at besætte posterne i Aktivistudvalg. Det lover ikke godt for det fremtidige arbejde i udvalget eller? Jeg kan dog glæde mig over at klubben har en sund økonomi, en lille medlemsfremgang og et øget hvalpetillæg. Med ovenstående in mente er det min oplevelse, at vi i bestyrelsen, er blevet ramt af lidt modløshed og mangel på energi. Hvad hjælper det at opsætte mål? Hvad hjælper det at iværksætte tiltag? Når man gang på gang må konstatere manglende opbakning, manglende involvering og frem for alt manglende dialog. Det gør ondt at gode ideer, gode initiativer og gode tiltag gang på gang kuldsejler eller må sættes på stand by. Vi, bestyrelsen forfalder på den baggrund til at administrere og arbejde på rutinen i mangel på konstruktivt modspil - særligt fra klubbens medlemmer. Det bliver knapt så sjovt at sidde i bestyrelsen. Hvor er opbakningen og hvor er påskønnelsen fra medlemmerne? Det bliver bestyrelsens største udfordring i det nye klubår at genfinde glæden og energien, så mange af de mål, vi tidligere har sat os, kan blive forfulgt og forhåbentlig realiseret til glæde for alle os medlemmer og frem for alt i aktiv dialog os medlemmer imellem. Spørg ikke, hvad DMK kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for DMK!

Eksternt dvs. i FJD, i samarbejdet med særligt specialklubberne tilknyttet FJD, i DJU, i KLM-I og i samarbejdet med DJ og DKK ser det anderledes positivt ud. På sidste års GF, da jeg aflagde min beretning stod FJD midt i en demokratisk krise, der i yderste konsekvens kunne have betydet en ulykkelig splittelse af FJD. Dette er heldigvis fortid, og det er min vurdering, at FJD med en ny OK underskrevet for kort tid siden af samtlige tilknyttede specialklubber, står stærkere end længe. Klubberne har genfundet det gode samarbejde baseret på gensidig respekt for hinandens interesser. Personligt har jeg opnået den store ære og tillid at blive valgt som formand for FJD. Formandskabet med undertegnede og næstformanden Anton Dahl (DGSK) har et særdeles godt samarbejde baseret på loyalitet og tillid. I fremtiden ser jeg personligt FJD indtage en mere politisk rolle i relation til bl.a. natur- og faunaforvaltning. På disse områder ser jeg et tættere samarbejde med DJ som nødvendigt og attraktivt. Dialogen er indledt! Som altid består klubbens relationer til DJU og DJ fortrinsvis i udveksling af informationer og forespørgsler. Dog vil jeg nævne, at det er min oplevelse, at samarbejdet i DJUs bestyrelse er blevet kraftigt forbedret gennem det sidste års tid. Det gode forhold til DKK består. Klubbens samarbejde med både bestyrelsen, udvalgene og administrationen er åbent og konstruktiv. I KLM-I er der ligeledes særdeles gode samarbejdsrelationer i præsidiet, der på årets GF vil bede om medlemslandenes forsatte opbakning til et forbedret internationalt avlssamarbejde, et samarbejde om internationale prøver m.m.. Norge er formelt blevet optaget. Vi har forsat gode samarbejdsrelationer med Landesgruppe Schleswig-Holstein. Jeg vil slutte min beretning med at rette en varm tak til alle aktivister, prøveledere, udvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, hundeførere m.fl., der i det forløbne klubår har ydet en indsats for Dansk Münsterländer klub. En varm tak skal ligeledes gå til nationale som internationale samarbejdspartnere for et frugtbart og konstruktivt samarbejde. Tak til jer, der mødte frem. Udbred gerne budskabet: Spørg ikke, hvad DMK kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for DMK! Beretningen blev enstemmigt godkendt. Ad. e Erik Lillesøe (EL) aflagde regnskab til decharge Kasserer Erik Lillesøe aflagde regnskab 2009 ved brug af overheads. Revisorpåtegning blev fremvist.

Uddybende spørgsmål til regnskabet fra John Hansen (JH) og Egon Tjener (ET). JH spurgte særligt til medlemsflugten. EL og HRA svarede, at medlemsflugten er særlig tydelig blandt medlemmer med et til to års medlemskab. Der udspandt sig en kort debat om klubbladet Münsterländeren. Det blev foreslået kun at udgive klubbladet elektronisk samt på papir ved personlig henvendelse. Debatten blev fulgt op af input af økonomiske og tekniske karakter. Det kunne konstateres, at der var både for og imod at udgive klubbladet i dets nuværende form på papir. Regnskabet blev godkendt med applaus. Afsluttende kommentar fra CNH (som revisor) om, at formuen kan bære større og flere aktiviteter. Ad. f John Hansen (JH) (Aktivistudvalget) aflagde aktivisternes årsberetning: Se bilag 1 Carsten Trøjborg (CT) ønskede at Aktivistudvalget fik rigtig gang i arbejdet. HRA kommenterede på den manglende effektivitet i udvalget særligt med henblik på at uarbejde forslag til kommissorium samt til at håndtere kendte tidshorisonter samt ikke mindst viljen blandt aktivisterne til at lade sig vælge til udvalget. GF blev kortvarigt suspenderet til at udfærdige/fremvise stillerlister på kandidater til bestyrelsen og som suppleanter. Ad. g Dirigenten modtog stillerlister, offentliggjorde disse og skred til valghandlingen. Ad. h Ad. i Ad. j Peter Ringgaard (Jylland) opstillet og genvalgt Erik Lillesøe (Fyn) opstillet og genvalgt Jan Nielsen(frit mandat) opstillet og genvalgt Kim Vidkjær Andersen (Jylland og omkringliggende øer) opstillet og valgt Søren Olsen (Sjælland, Lolland-Falster og omkringliggende øer) opstillet og valgt Lars Pedersen (Fyn med omkringliggende øer) opstillet og genvalgt Revisorerne CHN og Edmund Andersen blev genvalgt. Revisorsuppleant Birger Weinholdt blev genvalgt. Ad. h Gunner Bertelsen (GB) og Palle Jørgensen (PJ) aflagde avlsvejledningens beretning. Ved brug af overheads fremvistes nøgletal, skemaer m.m. Div. spørgsmål fra forsamlingen vedr. HD, effektiv population m.m. blev besvaret Ad. l GB og PJ blev genvalgt til avlsvejledningen.

Ad. m De fremsendte forslag blev motiveret af forslagsstillerne og kort diskuteret af forsamlingen før dirigenten skred til afstemning. Forslag 1 fremsat af CT (se bilag 2). Første del af forslaget: Bestyrelsesmedlemmer i DMK får betalt deres kontingent til DKK. På opfordring kom forslaget også til at omfatte Avlsvejledningens medlemmer. For: 23 Imod: 2 Blanke: 5 Anden del af forslaget: Bestyrelsesmedlemmer friholdes for betaling af kontingent til DMK. Forslaget trukket af forslagsstiller. Forslag 2 fremsat af HRA (se bilag 3) Bestyrelsesmedlemmer i DMK skal være i besiddelse af gyldigt jagttegn. For: 25 Imod: 0 Blanke: 5 Ad. n Der blev ikke nedsat udvalg Ad. o Lars H. Ehrensvärd Jensen ønskede forklaret hvorfor Fuldbrugsprøvemesterskabet (FUME) ikke, som foreslået af ham og andre havde ændret navn til f.eks. DM i Fuldbrugsprøve. HRA forklarede om de organisatoriske processer relateret hertil. DJU har afvist en navneændring. Verner Vestergård ønskede perioden forlænget for annoncering af hvalpe på klubbens hvalpeliste uden yderligt vederlag. HRA replicerede, at bestyrelsen er åbne for et sådant tiltag. Men ønskede også en ærlig tilbagemelding fra opdrætterne om det forløbne salg af hvalpe. Flere indlæg fulgte. Sussie Mattsson opfordrede til at bruge vores mediers fællesadresse dmk@flaadevej.dk, således at div. indlæg, informationer når frem til både webmasteren og redaktørerne. Annette L. Larsen plæderede for tvungen fotografering for AD. HRA replicerede, at så længe hverken DKK el. DMK havde noteret problemer desangående, fandt han det ikke nødvendigt med tvungen fotografering. JH foreslog stikprøvekontrol betalt af klubben. En mindre debat relateret til emnet udspandt sig. Klubbens næstformand Peter Ringgaard uddelte 25-års nåle og diplomer samt årspokaler. Dirigenten takkede for god ro og orden. Generalforsamlingens deltagere udbragte et trefoldigt leve for Münsterländerne og klubben.

Bilag 1 Landsaktivistmøde lørdag den 18. april 2010 Der var 24 deltagere til Landsaktivistmødet. Referent: Christian Nøhr Hansen 1. Velkommen John bød velkommen. 2. Gennemgang af dagens arrangement. John gennemgik dagens arrangement fortalte lidt om forventningerne til dagen. 3. Valg til Aktivistudvalget. Christian genopstillede ikke til Aktivistudvalget. Der var ingen i salen der ønskede at stille op til Aktivistudvalget i stedet for Christian. John ville gerne forsætte og fik salens opbakning. Det blev besluttet at afvente bestyrelsens udmelding omkring deres forventninger til Aktivistudvalget. Det vil være hensigtsmæssigt at Aktivistudvalget har en repræsentant til bestyrelsesmøderne, når det findes relevant. John er i dialog med Lars som sidder i bestyrelsen som suppleant. Lars har en stor erfaring i undervisning som udvalget ville kunne få stor glæde af i forbindelse med opstarten af en diplomuddannelse. 4. Peter Ringgård kom med et lille indlæg. Peter orienterede om lovene vedr. Landsaktivistmødet, men det blev fastslået, at mødet ikke var et Landsaktivistmøde og derfor lovligt. Der opstod en debat om den manglende kommunikation med bestyrelsen, men John forsikrede om at det var et problem der vil blive løst, og der ingen grund var til at fortsætte debatten. 5. Områderne har ordet. Der var en omgang bordet rundt hvor hvert område fortalte lidt om hvad de lavede og hvilke problemer de kæmpede med i øjeblikket. Et generelt problem var fastholdelse af kursister så de også kom til afslutningen. Nogle områder oplever at størstedelen af kursisterne ikke kommer den sidste gang. Følgende forslag kom frem: Kald det afslutning og ikke prøve. Lav det samtidigt til en familiedag. Introducer kravene til en prøve på et tidligt tidspunkt så det ikke skræmmer kursisterne. Selskabelig afslutning med spisning (pølser) sammen med familien. Lav træningen ekstra svær i forhold til prøvekrav. Pas på klikedannelser. Flere områder har samarbejde med andre racer og lokale jagtforeninger. Generelt for områderne var der en fornuftig tilslutning til kurserne.

6. Diplomuddannelse Her blev diskuteret hvad der skulle være i sådan en uddannelse, og følgende punkter blev nævnt som vigtige: Om hundene Grundlæggende hundepsykologi / adfærd Konflikthåndtering Positiv indlæring / Konsekvensbehandling Hundenes sundhed Førstehjælp til hunde Om underviserne Præsentationsteknik Adfærd / opførsel Styring / lederskab Konflikthåndtering Kommunikation / budskab 7. Udtalelse til generalforsamlingen Dette referat er udtalelsen til Generalforsamlingen. 8. Eventuelt Der blev ønsket en præcisering af hvilke krav der er til at have et aktivistområde. Der blev henvist til tidligere offentliggjort materiale fra bestyrelsen om hvilke forventninger der er til et aktivistområde. Det blev publiceret tilbage i 2005. Bilag 2 Hermed indsender jeg et forslag vedr. betaling af kontingent til DKK. Det blev mig meddelt, efter et halvt år som bestyrelsesmedlem, at der er tvungen medlemskab af DKK. Jeg var ikke i forvejen medlem. Uanset hvad der menes af godt og skidt om DKK, ønsker jeg ikke at blive pålagt ekstra udgifter, for at gøre et stykke frivilligt arbejde. Så medlemskab til DKK, ønskes betalt af DMK til alle bestyrelsesmedlemmer, samt avlsvejledning. Selvfølgeligt kun til de der ønsker det. Skulle man ha lidt for sin ulejlighed, som bestyrelses/avlsvejledningsmedlem, kunne der jo også gives frit medlemskab af DMK, så længe man er i bestyrelsen Mvh Carsten Trøjborg

Bilag 3 Det med rødt anførte ønskes tilføjet klubbens love 12. Valgbarhed. 12. Valgbarhed Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der er myndigt og i besiddelse af gyldigt jagttegn. Alle forslag om kandidater skal være skriftlige og være anbefalet af mindst fem medlemmers underskrift. Disse skal have bopæl i kandidatens valgområde for så vidt angår valg af det geografisk bestemte bestyrelsesmedlem og -suppleant. Ved øvrige valg står medlemmerne frit. Forslagene skal være generalforsamlingens dirigent i hænde senest under behandling af pkt. g. på generalforsamlingens dagsorden. - Genvalg kan finde sted. Henrik Raae Andersen Argumentation: For at sikre indsigt i vores racers fundament finder jeg det nødvendigt og særdeles vigtigt, at klubbens daglige beslutningstagere har indsigt i jagtudøvelse og jagtetik. Som sidegevinst kan f.eks. personer, der er kendt skyldige i overtrædelse af gældende jagtlov etc. med en frakendelse af jagttegn til følge (heller) ikke vælges. Med venlig hilsen Henrik R. A.