CO-Magasinet Nr/År 02/2010 UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER Side 4 FLERE SKADER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN Side 5 DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTR Side 6-7 100 ÅRS KVINDEKAMP Side 8-9 UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 ET ATTRAKTIVT TILLIDSHVERV Side 10-11 e ET FLOT FARVEL PÅ HOUSE OF PRINCE Side 12-13 DANSKE NOTER Side 14 MERE VALGFRIHED I IP Side 15 SUND KOST ØGER TRIVSEL OG SIK KERHED Side 16-17 DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTRI SIDE 6 International fagbevægelse Side 18-19 VOLD MÅ IKKE VÆRE TYS, TYS Side 20-21 FLERE SKADER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN SIDE 5 FAGLIG ORIENTERING Side 22-23 KULTUR giver ene NERGI TIL FAGLIG KAMP Side 24 DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTRI Side 6-7 SUND KOST ØGER TRIVSEL OG SIKKERHED Sid 16-17 VOLD MÅ IKKE VÆRE TYS, TYS arbejdet Side 20-21 FAGLIG ORIENTERING Side 22-23 KUL ENERGI TIL FAGLIG KAMP Side 24 UDDANNELSE I STEDET FOR FYRING FLERE SKADER I METAL- OG MASKININD EN Side 5 DAN
Sikkerhed frem for alt I Varde ligger en virksomhed, hvor sikkerhed ikke er en by i Rusland, men et emne, der gennemsyrer hele produktionen. På Fibervisions, som er virksomhedens navn, plejes sikkerhedsrepræsentanterne i en sådan grad, at der med mellemrum er kampvalg om posten som sikkerhedsrepræsentant. Det samme gør sig gældende i forhold til pladser i sikkerhedsudvalget. I produktionen er der to sikkerhedsrepræsentanter på hvert af de syv hold med i alt 13 ansatte. Og en gang om ugen tager den ene af de to sikkerhedsrepræsentanter en runde med holdet for at høre til eventuelle problemer. Oplysningerne bruges aktivt i samarbejde med ledelsen, der løbende drøfter tilbagemeldingerne og reagerer i den udstrækning, det er nødvendigt. Fibervisions arbejder hen mod en ulykkesfri kultur, og derfor forsøger ledelsen at gøre det attraktivt at være sikkerhedsrepræsentant. Blandt andet ved løbende efteruddannelse, inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten i alle relevante beslutninger i forhold til arbejdsmiljøet og to årlige sikkerhedsseminarer for alle sikkerhedsrepræsentanter. - Det er vigtigt for os, at vores sikkerhedsrepræsentanter er personer, som er interesseret i at løfte opgaven og ikke bare er sikkerhedsrepræsentanter af navn, eller fordi ingen andre ville, siger sikkerhedsleder Grethe Løhde Nielsen i artiklen på siderne 10-11. Sund kost øger trivslen En anden måde at øge trivsel og sikkerhed på ses hos Haldor Topsøe i Frederikssund. Her er en menu bestående af cola, yankeebar og familieguf skiftet ud med sund og nærende kost serveret i hyggelige omgivelser med hvid dug og stearinlys på bordene. 01.10.januar 02.10.februar side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER På kemikaliekoncernen Cheminova i Harboøre holdes fyresedlerne i skuffen. I stedet sendes de ansatte på skolebænken som voksenlærlinge. I alt 36 ufaglærte kan om to og et halvt år kalde sig procesoperatører. SIDE 4 FLERE SKADER I METAL- OG MA- SKININDUSTRIEN Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der i en periode på fire år er sket over 30 procent flere arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien. Antallet af ulykker steg med mere end 1.000 i perioden 2004-2008. Det er især forstuvninger og sårskader, der er kommet flere af. SIDE 5 DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTRI En gruppe topledere fra de store industrivirksomheder slår alarm, fordi flere og flere virksomheder flytter produktionen til udlandet. Dermed går både arbejdspladser og viden tabt. SIDE 6-7 100 ÅRS KVINDEKAMP Kvindernes Internationale Kampdag fylder rundt med sine 100 år i år. Og der er god grund til at svinge banneret for både ligeløn og ligestilling på dagen den 8. marts. SIDE 8-9
l e d e r Og selv om virksomheden med ændringerne i kosten bevægede sig ind på et område, som de fleste synes er privat, så viser resultaterne på bundlinjen, at både trivsel og sikkerhed er øget med de nye kostvaner. Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen bakkede også op om de mange ændringer på virksomheden. - Det var vigtigt at få ordningen til at fungere. Når folk får noget ordentligt at spise og drikke, så bliver de mere klare i knoppen og så sker der færre ulykker. Og især kollegerne på nat og aften levede usundt, fordi der ikke var sunde og lækre kosttilbud på fabrikken, konstaterer Jørn Nielsen i artiklen på siderne 16-17. Han er fællestillidsrepræsentant for op mod 500 ansatte heraf er de 300 på skiftehold. De nye kostvaner blev indført, fordi der skete mange ulykker på aften- og natholdet, særlig på 15-23-holdet, der havde mange ulykker i tidsrummet klokken 19-21. Efter at have kørt med den nye kost i et par år kan der konstateres et fald i antallet af ulykker, fortæller fællestillidsrepræsentanten. Flere arbejdsulykker Og der er god grund til at have fokus på sikkerhedsarbejdet. Af en opgørelse fra Arbejdstilsynet fremgår det, at antallet af arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien er steget med mere end 30 procent i en periode over fire år. Tallene blev præsenteret på en række fyraftensmøder, arrangeret af CO-industri, Ledernes Hovedorganisation og DI Organisation for erhvervslivet over hele landet i januar og februar. Ifølge miljøsekretær i CO-industri Michael Jørgensen er der ingen entydig forklaring på, hvorfor antallet af arbejdsulykker er steget så voldsomt. - Gennem perioden har der været stigende beskæftigelse, der medførte, at uprøvede kræfter kom på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at der har været travlhed på arbejdspladserne, som medførte mangelfuld instruktion, manglende oprydning, mangelfuld vedligeholdelse af maskinerne og manglende branchekendskab, siger han i artiklen på side 5. Forside: Tillidsrepræsentant Jens Larsen fra House of Prince i Søborg. Foto: Thomas Arnbo. ET ATTRAKTIVT TILLIDSHVERV På Fibervisions i Varde er posten som både sikkerhedsrepræsentant og medlem af sikkerhedsudvalget ombejlet. SIDE 10-11 FLOT FARVEL PÅ HOUSE OF PRINCE På House of Prince har de tillidsvalgte fået lavet en af Danmarkshistoriens bedste fratrædelsesaftaler. DANSKE NOTER SIDE 12-13 SIDE 14 MERE VALGFRIHED I IP Medlemmerne af Industriens Pension får mere valgfrihed. SIDE 15 Øget TRIVSEL OG SIKKERHED På Haldor Topsøe er sodavand, familieguf og yankeebar skiftet ud med sund kost, og det har givet færre ulykker. SIDE 16-17 SIDE 18-19 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE VOLD MÅ IKKE VÆRE TYS, TYS Arbejdspladsen skal blive bedre til at gå ind i sager med vold i privatlivet. FAGLIG ORIENTERING SIDE 20-21 SIDE 22-23 KULTUR = ENERGI TIL FAGLIG KAMP Ulandssekretariatet sætter fokus på anstændigt arbejde. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99 Fax - redaktionen 33 63 80 90 www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag 24.800 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 ISSN 1395 9344 (papirudgave) ISSN 1902 3936 (elektronisk) side 3
Af Dorthe Kragh Foto Jens Bach Uddannelse i stedet for fyringer Cheminova sender 36 medarbejdere på skolebænken i stedet for at uddele fyresedler I stedet for at uddele fyresedler har kemikaliekoncernen Cheminova i Harboøre valgt at sende en stor flok medarbejdere på skolebænken. 12 mand er i januar begyndt som voksenlærlinge på første del af procesoperatøruddannelsen, og de er blot fortroppen for de i alt 36 ufaglærte medarbejdere, der om to et halvt år kan kalde sig procesoperatører. - Vi kunne konstatere, at vi havde 16 mand for meget i produktionen. Og så besluttede vi at sende nogle af dem i skole, hvilket jo er langt fredeligere end at fyre dem, fortæller fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen, 3F. Under uddannelsen bevarer medarbejderne deres fulde løn. Dog får de ikke skifteholdstillæg, når de er på skole. Det koster Cheminova godt 100.000 kroner at transformere en ufaglært medarbejder om til procesoperatør, men pengene er godt givet ud, mener Gunnar Krarup Andersen. - Vi tror på, at den økonomiske situation snart vender, og så får vi brug for alle medarbejdere igen. Ved at uddanne dem i stedet for at fyre dem står vi langt stærkere efter krisen, siger han. De 36 voksenlærlinge er på skole i en cyklus af fem uger, så der hele tiden er et hold på skole, mens to hold er i lære på virksomheden. 02.10.februar side 4 CO Magasinet Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen på Cheminova er med til at sende kollegerne på uddannelse. 70 voksenlærlinge Med de 36 nye voksenlærlinge er Cheminova nu oppe på at have i alt 70 lærlinge. 18 er ungdomslærlinge, mens 16 voksenlærlinge allerede er i fuld gang med at uddanne sig til procesoperatører. Virksomheden har siden 1993 tilbudt sine 215 medarbejdere i produktionen en voksenlærlingeplads, hvis de er interesseret i at videreuddanne sig. 100 medarbejdere er allerede udlært. - Normalt ville vi ikke sende 36 mand af sted, mens et andet hold er i gang med at uddanne sig. Men krisen gør, at vi nu sender flere i uddannelse end planlagt, siger Gunnar Krarup Andersen. Cirka 42 medarbejdere søgte om at komme i voksenlære, og det er ifølge Gunnar Krarup Andersen udtryk for, at kollegerne er glade for muligheden. Trods frivilligheden lægger han ikke skjul på, at der denne gang lå et vist pres på medarbejderne. - Hvis det ikke var lykkedes at finde 36 personer, som havde lyst til at begynde på uddannelsen, så skulle vi jo se på andre muligheder, og her ville det nok have været svært at undgå fyringer, erkender han.
Af Dorthe Kragh Flere kommer til skade i metal- og maskinindustrien I løbet af fire år er antallet af arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien steget med lidt over 34 procent. I 2008 var antallet af ulykker i metal- og maskinindustrien steget til 4.248, og det er en stigning på 1.083 ulykker i forhold til 2004. Tallene fremgår af en opgørelse fra Arbejdstilsynet, og den er netop blevet præsenteret på 10 velbesøgte fyraftensmøder rundt om i landet, arrangeret af CO-industri, Ledernes Hovedorganisation og DI. Over 650 sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, ledere og andre interesserede i metal- og maskinindustrien deltog i møderne. Det er især antallet af forstuvninger, der er steget voldsomt. Hele 580 flere ansatte fik en forstuvning i 2008 i forhold til 2004. Forstuvninger er desuden de hyppigst forkommende ulykker i branchen i 2008, efterfulgt af sårskader. Også antallet af ætsningsulykker er steg eksplosivt fra 18 i 2004 til 40 i 2005, hvorefter antallet faldt svagt gennem de næste par år for at havne på 35 ulykker i 2008. Hold orden Ifølge miljøsekretær i CO-industri Michael Jørgensen er der ingen entydig forklaring på, hvorfor antallet af arbejdsulykker er steget så voldsomt. - Gennem perioden har der været stigende beskæftigelse, der medførte, at uprøvede kræfter kom på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at der har været travlhed på arbejdspladserne, som medførte mangelfuld instruktion, manglende oprydning, mangelfuld vedligeholdelse af maskinerne og manglende branchekendskab, siger han. For at undgå de mange ulykker peger han på, at det er vigtigt, at arbejdspladsen har styr på eventuelle risici ved arbejdet, og at man ganske simpelt holder arbejdspladsen ordentlig og ryddelig. - Så vil jeg påstå, at man kan undgå mange fald- og snubleulykker, siger Michael Jørgensen. En person døde i 2008 i forbindelse med sit arbejde i metal- og maskinindustrien, mens 27 ansatte var involveret i en ulykke, som medførte amputation. Arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien Antal ulykker 2004 2005 2006 2007 2008 Død 1 7 5 1 Amputation 28 25 30 22 27 Knoglebrud 364 412 407 468 486 Forstuvning 939 1.033 1.232 1.425 1.519 Sårskade 1.009 1.117 1.124 1.270 1.207 Termisk skade 72 75 83 77 77 Bløddel 402 406 329 393 400 Ætsning 18 40 37 39 35 Forgiftning 25 16 14 37 30 Andet 308 366 400 465 478 Total 3.165 3.491 3.664 4.201 4.248 side 5 Kilde: Arbejdstilsynet, 2008.
Af Erik Kristensen Danmark skal sat Topledere advarer: Fortsat udflytning af fremstillingsvirksomhed kan skade dansk erhverv Tusindvis af danske arbejdspladser er gået tabt, fordi industrivirksomheder har flyttet produktion til udlandet. Og det er ikke alene arbejdspladser, der er gået tabt. Det er også viden og muligheder for at udvikle ny viden. Det er baggrunden for, at en gruppe topledere fra store danske industrivirksomheder slår alarm. I en arbejdsgruppe i DI (Dansk Industri) har de udarbejdet et udkast til et manifest, der fastslår nødvendigheden af at bevare fremstillingsindustri i Danmark. Arbejdsgruppen peger blandt andet på, at når produktion flyttes ud af landet, så forsvinder forskning i produktionsteknologi og dermed også viden, som det har taget mere end hundrede år at opbygge. Toplederne efterlyser derfor et holdningsskifte hos virksomheder, DI og politikere. Fremstillingsvirksomhed tegner sig nemlig for en vigende del af dansk eksport og antallet af arbejdspladser. - Men Danmark kan ikke leve alene af service og tjenesteydelser, fastslår direktør i DI Bolette Christensen. - Fremstillingsindustrien tegner sig for en samlet årlig efterspørgsel hos resten af det danske erhvervsliv på 150 milliarder kroner. Derfor rammer det hele erhvervslivet og dermed den danske velstand, hvis fremstillingssektoren fortsat forsvinder til udlandet. side 6 CO Magasinet 02.10.februar
se på industri sliv og den danske velstand Der har længe været en opfattelse af, at dansk industri roligt kunne udflytte produktion til lavtlønslande og bevare de videnstunge innovations- og designprocesser i Danmark. Virksomheder har SAMFUNDSansvar CO-industri har lige så længe advaret mod udflytningens konsekvenser. Derfor hilser daglig leder af CO-industri Arne Sørensen topledernes udspil velkommen. Han fastslår, at det er utrolig vigtigt, at Danmark bevarer en innovativ og konkurrencedygtig industriel produktion. - Mange virksomheder har betalt dyre lærepenge, fordi de outsourcede for at opnå kortsigtede gevinster. På lidt længere sigt var det alligevel ikke så godt, som de troede, og flere har trukket produktionen tilbage til Danmark, siger Arne Sørensen. - Fornuft og omtanke er bedre end grådighed og kortsigtede gevinster. CO-industris daglige leder advarer mod at tro, at Danmark fortsat kan være i verdenseliten når det kommer til innovation, forskning og udvikling, hvis udflytningen af produktion fortsætter. Megen nytænkning opstår nemlig i produktionen eller i samspillet mellem produktionen og udviklingsafdelingerne. Den vekselvirkning går tabt, hvis man flytter produktionen til udlandet og dermed isolerer den fra forskning, udvikling og design. - Uden det tætte forhold mellem produktion, forskning og udvikling går der viden tabt. Det er både et problem for det danske samfund og for den enkelte virksomhed, siger Arne Sørensen. Han peger på, at virksomhederne også har et samfundsansvar. Dén samfundsmæssige forpligtelse løber virksomhederne fra, hvis de fortsætter med at flytte produktion ud af landet. Mange ideer går tabt DI s produktivitetschef, Jens Kristian Jørgensen, peger på en række problemer, der kan opstå, når produktion udflyttes og adskilles fra produktudviklingen. For det første bliver de mange gode ideer, som opstår hos medarbejderne i produktionen, meget vanskelige at samle op på, og mange af dem vil gå tabt. Det drejer sig både om ideer til nye produkter, forbedring af eksisterende produkter og forbedring af produktionsprocesser. Et andet problem er, at det bliver vanskeligere at udføre testforsøg, fordi afstanden mellem udviklingsafdeling og produktion bliver for stor. Endelig peger Jens Kristian Jørgensen på, at design af nye produkter er tæt forbundet med design af selve produktionsprocessen. Også den dynamik kan vanskeliggøres af lange afstande. - Der er ingen tvivl om, at den daglige kontakt mellem produktudvikling og produktionsprocessen spiller en stor rolle for den industrielle innovation. Det betyder noget, at man kan gå rundt i produktionen og løbende få indtryk af, hvad der sker, og samle ideer op, konkluderer Jens Kristian Jørgensen. - Det er i sig selv et forhold, som virksomhederne nøje bør overveje, før de rykker produktion ud. Manifest om outsourcing: "Vi risikerer at tabe 100-150 års viden og kompetence i særklasse, som har gjort Danmark til en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi fastholder vores kritiske masse af produktion inden for landet. Vores fremtidige erhvervsudvikling sker ikke uden en stærk produktionssektor. Vi skal bevare produktion i Danmark, fordi udvikling af nye produkter og services hænger direkte sammen med den viden og indsigt, man opnår gennem sin produktion." Topledernes udkast til manifest om far erne ved fortsat outsourcing, 2009. side 7
Af Dorthe Kragh Illustration Kvindefotogruppen foqus 100 års kv Kvindernes Internationale Kampdag fejrer 100 års jubilæum 8. marts, og lig 02.10.februar side 8 CO Magasinet Læs mere om ligeløn på www.løngab.dk Der er al mulig grund til at slutte sig til demonstrationen og svinge banneret for ligelønnen og ligestillingen, når Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts fejrer 100 års jubilæum. For selv om det er over 30 år siden lov om ligeløn blev vedtaget, og 127 år siden Dansk Kvindesamfund for førstegang rejste kravet om ligeløn, så halter det stadig gevaldigt med at give kvinder og mænd lige meget i løn. - Der er bestemt meget at kæmpe for endnu. Vi kan se på flere områder, at der ikke er ligestilling. Måske har vi nogle rettigheder officielt, men det fungerer ikke i praksis, siger 23-årige Emil Postelmans-Vasbo, der er maskinarbejder og medlem af Dansk Metal. Han peger på lønområdet som et klassisk eksempel på, at lovgivningen ikke forhindrer forskelsbehandling. - På min arbejdsplads får kvinder og mænd den samme løn for det samme arbejde. Der er det lige meget, hvilket køn man har. Og det er jo den rigtige måde at gøre det på. Men det er tydeligt, at der er nogle kvindefag, som ikke får så meget for deres arbejde, og det bør vi have mere fokus på, fastslår han. Ligestilling til mænd Men det er ikke kun kvinder, der har brug for mere ligestilling, påpeger Emil Postelmans- Vasbo. - En del af barselsorloven bør øremærkes mændene. Jeg vil selv gerne have barselsorlov, når jeg får børn, og det tror jeg mange mænd gerne vil. Men det kan være svært, når forældrene selv skal dele orloven. Så vælger mange, at det er kvinden, som tager det hele, siger han. Og så vil han gerne have flere kvinder ind i de professionelle bestyrelser. - Det er nødvendigt med en ligelig repræsentation mellem kønnene og for så vidt også mellem unge og gamle. Så får man præsenteret forskellige synspunkter på tingene. Der sidder nogle højt kvalificerede kvinder og unge, som ikke bliver valgt, fordi gamle mænd vælger mænd, mener han. Kønskvoter er han dog ikke begejstret for, fordi de efter hans mening betyder, at bestyrelsesmedlemmer bliver valgt på baggrund af deres køn og ikke deres kvalifikationer. - Og det går imod mine forestillinger om ligestilling, siger han. Karen Sjørup, lektor i ligestillingsforskning ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet (RUC), er enig med Emil Postelmans-Vasbo i, at der er god grund til at kæmpe for ligestilling i Danmark anno 2010. - Modsat hvad folk tror, så har vi ikke ligestilling i Danmark. Der er mange temaer, vi kan diskutere. Manglen på ligeløn er stadig et vigtigt emne, siger hun og peger desuden på det kønsopdelte arbejdsmarked, kvinder, der har svært ved at avancere, samt kvinders repræsentation i råd, nævn og bestyrelser som andre vigtige emner. - Vi er kommet langt, men der er behov for at holde fast ved, at der stadig er meget at hente ind, og i de succeser, som vi har opnået, for at sikre, at de ikke falder tilbage til det, der var engang, fastslår hun. Se ud over egen næse Selv om det danske samfund har ændret sig meget, siden rødstrømperne tog kampdagen op igen i 70 erne, så mener Karen Sjørup bestemt ikke, at dagen har overlevet sig selv. - Det er vigtigt at holde fast i det politiske fokus.
indekamp eløn er stadig på banneret Så kan andre mennesker som dem, der for eksempel sidder i lønkommissionen, blive gjort opmærksom på, at der er nogle mennesker med bannere, som holder øje med, hvad der sker, siger hun. Karen Sjørup opfordrer dog samtidig de danske kvindeaktivister til at se ud over egen næse og også rette fokus mod de problemer, der er globalt med trafficking af kvinder, underbetalte au pair-piger og den store diskrimination, der sker af kvinder i mange lande, hvor de nægtes adgang til uddannelse og ressourcer. - Det er nemmere at kæmpe for noget, som man selv kan se. Og ligelønnen er en god øjenåbner. Enhver kan se uretfærdigheden i, at kvinder får mindre i løn end mænd. Men det er næsten et luksusproblem, når man ser på, hvilke forhold mange muslimske, afrikanske eller haitianske kvinder lever under, påpeger hun. Den 8. marts skal Karen Sjørup tale i EU-kommissionens danske repræsentation om ligestilling. Emil Postelmans-Vasbo skal med til demonstration i København. Det sker 8. marts En lang række fagforbund, kvindeorganisa tioner og kunstnere står bag hjemmesiden www.8mar ts2010.dk Her kan du læse om Kvindernes Internationale Kampdag og finde oplysninger om arrangementer over hele landet. Kvindernes Internationale Kampdag Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910 i Folkets Hus på Jagtvej 69 i København på den anden Internationale socialistiske kvindekonference. De første år lød parolerne i Danmark på krav om stemmeret og valgbarhed til lovgivende forsamlinger. I mange år blev dagen fortrinsvis fejret i de socialistiske lande med demonstrationer for kvinders ligeret, men i 1970 erne tog rødstrømpebevægelsen dagen op, og hvert år siden 1974 har der været afholdt 8. marts-arrangementer, hvor en række kvindeorganisationer og fagforeninger har rejst krav om bedre forhold for kvinder. I 1975 i FN s kvindeår blev dagen anerkendt af FN som den internationale kvindedag for hele verdens kvinder. side 9
Af Dorthe Kragh Foto Ole Joern, Red Star Photo Et attraktivt tillidshverv Ansvar og indflydelse tiltrækker sikkerhedsrepræsentanter på Fibervisions Der er langt mellem kampvalgene til sikkerhedsorganisation. I produktionen havde været ansat i Fibervisions i 11 år, posten som sikkerhedsrepræsentant på er der to sikkerhedsrepræsentanter på da han i 2004 blev valgt til sikkerheds- mange virksomheder. Ja faktisk er det hvert af de syv hold med 13 ansatte. repræsentant. Dengang var drivkraften mange steder svært at finde medarbej- - Det betyder, at der er flere til at løfte muligheden for at kunne gøre en forskel. dere, som har lyst og energi til at være opgaven, at den bliver lettere at over- - Jobbet som sikkerhedsrepræsentant er, med til at varetage kollegernes arbejds- skue, og at sikkerhedsrepræsentanten hvad du gør det til, men hvis du viser in- miljø. ikke bare er en, som man sjældent ser. På teresse og tager ansvar, så kan du få lov Sådan er det ikke på Fibervisions i Varde. denne måde er alle medarbejdere i dag- til at arbejde med det, som du vil, fortæl- Forrige år var der eksempelvis kampvalg lig kontakt med sikkerhedsrepræsen- ler han. om både en plads i sikkerhedsudvalget tanten, fortæller Grethe Løhde Nielsen. (SiU) og en post som sikkerhedsrepræ- Ingen papirnusseri sentant. 500 kroner i tillæg Som medlem af SiU var han for to år si- - Det er vigtigt for os, at vores sikker- Hver onsdag tager en af sikkerhedsre- den i USA for at se, hvordan virksomhe- hedsrepræsentanter er personer, som præsentanterne en runde på deres hold dens afdelinger i Georgia arbejdede for er interesseret i at løfte opgaven og ikke for at høre, om der er problemer, som at bringe antallet af arbejdsulykker ned. bare er sikkerhedsrepræsentant af navn, skal løses, og bagefter aflægger de rap- Besøget var både givtigt for Niels Schack eller fordi ingen andre ville, siger Grethe port på ledergruppens møde, hvor alle og de amerikanske søsterselskaber, som Løhde Nielsen, sikkerhedsleder på Fiber- emner som for eksempel APV og nær- siden har etableret en sikkerhedsrepræ- visions, som producerer fiberprodukter ved ulykker bliver drøftet. sentantordning på sine andre fabrikker. til blandt andet lækagebarrierer til bleer. - Vi bruger vores sikkerhedsrepræsen- Og da Fibervisions skulle skifte sine var- For medarbejderne betyder det, at ma- tanter meget, og på den måde undgår vi meknive ud, tog han og to andre sikker- skiner, knive og spindevoks udgør en mange fejlløsninger, siger hun. hedsrepræsentanter igen til USA for at risiko for arbejdsskader, hvis der ikke er Alle sikkerhedsrepræsentanter på Fiber- se, hvordan de arbejdede med knive. opmærksomhed på arbejdsmiljøet. visions får desuden 500 kroner i løntil- - Det er kendetegnende for Fibervisions, Tidligere kunne flere medarbejdere læg om måneden, men det er ikke det, at ledelsen er meget interesseret i ar- fremvise ar på armene efter skader, der får dem til at sige ja til tillidshvervet, bejdsmiljøet og går foran som et godt men de seneste ti år er der ifølge Grethe mener Grethe Løhde Nielsen, og sikker- eksempel. De tøvede ikke med at sende 02.10.februar side 10 CO Magasinet Løhde Nielsen sket meget med bevidstheden omkring arbejdsmiljøet. Virksomheden arbejder hen mod en ulykkesfri kultur og forsøger derfor at gøre det attraktivt at være sikkerhedsrepræsentant. Det sker blandt andet ved at uddanne sikkerhedsrepræsentanterne løbende, at inddrage dem i alle relevante beslutninger, som har betydning hedsrepræsentant Niels Schack giver hende ret. - De 500 kroner betyder ingenting for mig. Jeg bliver ikke mere lykkelig af at få 6.000 kroner ekstra om året, end jeg gør ved at kunne sige, at det og det har jeg været med til at ændre. Men derfor siger jeg naturligvis ikke, at pengene skal væk, griner han. os af sted, da vi ikke var tilfredse med de nye knive. Det er rart, for der er ikke noget, der dræber initiativ, som hvis tingene tager lang tid. Her er ikke en masse skriverier, og problemerne drukner ikke i papir, siger Niels Schack. Han og resten af sikkerhedsudvalget har netop været i Georgia til sikkerhedskonference sammen med kolleger fra USA for arbejdsmiljøet, og ved at have en stor Niels Schack er medlem af 3F, og han og Kina.
Sikkerhedsrepræsentant Niels Schack og sikkerhedsleder Grethe Løhde Nielsen, begge fra på Fibervisions. Sådan plejer FiberVisions sikkerhedsrepræsentanterne: Stor sikkerhedsorganisation, så der er flere til at løfte opgaven 10 årlige møder i Sikkerhedsudvalget sikrer hurtige beslutninger Ugentlige møder med ledelsen om sikkerhedsarbejdet To årlige sikkerhedsseminarer for alle sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsorganisationen bliver inddraget i alle relevante arbejdsgrupper Alle sikkerhedsrepræsentanter får et månedligt tillæg på 500 kroner Sikkerhedskonferencer i udlandet for medlemmer af SiU Kurser side 11
Af Dorthe Kragh Foto Thomas Arnbo Navn: Jens Larsen Alder: 55 år Født: Skive Bopæl: Amager Arbejdsplads: House of Prince, Søborg Uddannelse: Værktøjsmager Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant i 24 år og medlem af ESU. Medlem af bestyrelsen for Industri og Byg sekretariatet i Metal Hovedstaden. Familie: Gift og har en datter Fritidsinteresser: Har hund E-mail: jens_larsen@bat.com Et flot farvel på Ho Takket være et godt samarbejde med ledelsen og oplysninger fra ESU har tilli aftrædelsesordning på plads 02.10.februar side 12 CO Magasinet Danmarkshistoriens hidtil bedste aftrædelsesordning er den blevet kaldt den aftale som Jens Larsen og hans tillidsrepræsentantkolleger har fået forhandlet hjem til de 500 kolleger på House of Prince. Aftalen betyder blandt andet, at alle medarbejdere får en måneds løn per år, de har været ansat, hvis de bliver på arbejdspladsen, så længe der er brug for dem. Ordningen er blevet lavet, efter cigaretfabrikkens ejer British American Tobacco (BAT) i efteråret besluttede at lukke den danske fabrik og flytte produktionen til lande som Polen og Rumænien, hvor lønnen og produktionsomkostningerne er lavere end i Danmark. For Jens Larsen betyder det, at han efter 36 år på cigaretfabrikken får 1.432.000 kroner, når han som en af de sidste går ud af fabriksporten den 30. august 2011. ESU banede vejen Men den flotte resultat ville aldrig være blevet til noget, hvis ikke der havde været et godt samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen og mulighed for at trække på oplysninger fra det europæiske samarbejdsudvalg (ESU) i British American Tobacco. - Jeg sidder selv i vores ESU og havde hørt, at man havde behandlet folk fornuftigt, da man sidste år lukkede fabrikken i Riga. Der havde de fået en månedsløn for hvert år, som de havde været ansat, fortæller Jens Larsen, der er tillidsrepræsentant for 63 smede på House of Prince. Han og de øvrige danske medarbejdervalgte medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg begyndte derfor at samle alle de oplysninger om aftrædelsesordninger i BAT, som de kunne få fra deres europæiske kolleger. Og til sidst satte alle tillidsrepræsentanterne sig sammen om et bord i Dansk El-Forbund og talte en hel dag. Da dagen var omme, havde de listet en lang række forslag op til en aftrædelsesordning baseret på deres viden fra ESU. - ESU er guld værd, men uden et godt samarbejde med ledelsen havde vi ikke opnået de resultater, som vi kan se i dag. Optakten til lukningen har skabt en tillid mellem os, som vi har bygget videre på.
use of Prince dsrepræsentant Jens Larsen og hans kolleger forhandlet en enestående Vi er jo i samme båd, siger Jens Larsen. Forslagene blev afleveret i både en dansk og en engelsk udgave til fabriksdirektør Peter Dalsberg og HR-chef Mette Torpe. Og efter forhandlinger i ledelsesgruppen tog de listen med til BAT s hovedkvarter i London og kom hjem med et løfte om, at medarbejderne ville få det, som de bad om og lidt til. - Oplysningerne fra det europæiske samarbejdsudvalg har betydet, at vi har fået nogle ønsker opfyldt som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Det skyldes, vi blev klar over, hvad man havde gjort andre steder i koncernen. Og så har vi jo fået en social pakke oveni, som langt overgår Riga, siger Jens Larsen. Alle skal behandles godt Ud over den økonomiske kompensation bliver medarbejderne nemlig også tilbudt uddannelse og hjælp til at finde et nyt job. Virksomhedens mål er, at 93 procent af alle ansatte skal have et nyt job senest et halvt år efter, at de har forladt House of Prince. - For mig var det vigtigste i forløbet, at alle blev behandlet godt. Derfor er det godt, at alle får minimum seks måneders løn, også selv om de kun har været her i to år. Ellers vil vi opleve en sand flugt af ansatte, som har været her kortest tid. Og det ser ud til at hjælpe. Vi har ikke oplevet nogen flugt, siger han. Med sig hjem fra London havde ledelsen desuden en produktionsbonus på 15 procent, som bliver udbetalt hvert kvartal i år, hvis medarbejderne kan holde effektiviteten. Og med virkning fra 1. december 2009 har alle medarbejdere fået en lønstigning på 4,5 procent. - Det lyder flot, og det er fornuftigt, men man skal også huske, at House of Prince kom ud af sidste regnskabsår med et flot overskud, og at ledelsen naturligvis også gør sådan, fordi man gerne vil bibeholde produktionen til det sidste, pointerer Jens Larsen. Han skal nu tage afsked med de første kolleger den 30. april i år. Selv bliver han for at lukke og slukke. side 13 British American Tobacco købte i 2008 House of Prince A/S af Skandinavisk Tobakskompagni. Skandinavisk Tobakskompagni A/S blev stiftet i 1961, da tobaksvirksomhederne C.W. Obel i Aalborg, R. Færch i Holstebro og Chr. Augustinus Fabrikker i København slog sig sammen. House of Prince har i dag cirka 500 medarbejdere. Cigaretfabrikken skal lukke i 2011.
Industri står samlet om Lindø-centret Coaching kan gavne Alt omkring det nye center for grøn offshoreenergi på Lindø sygemeldte er på plads: Økonomi, forretningsplan og retning for det cen- Hvis man er gået ned med stress eller ter, som skal sikre Danmarks førerposition på grøn offshore har fået en depression, kan det være energiteknologi. svært at finde kræfterne til at vende til- Forskning og udvikling. Innovation og test. Uddannelse og bage til arbejdsmarkedet. Det kan også videnscenter. Samt plads til Ole Opfinder. Sådan lyder de være svært for jobcentret at hjælpe fire områder, som bliver kernekompetencerne for det nye borgere med den type problemer, fordi forsknings- og innovationscenter LORC (Lindoe Offshore der sjældent er tale om en specifik syg- Renewables Center). dom, men ofte mere diffuse psykiske - Det nye center for grøn offshore energi på Lindø bliver løf- lidelser. Danske noter testangen for en gentagelse af det industrieventyr, Danmark oplevede med landvindmøller nu blot til havs, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for bestyrelsen på LORC. Centret skal være Europas førende inden for forskning og innovation i vedvarende energi til havs. Og det bliver Lindø-centrets udvikling af ny, grøn offshore teknologi, som bliver afgørende for, om Danmark vinder kapløbet i konkurrence med alle de andre lande, som i øjeblikket satser massivt på udvikling af næste generation af energiudvinding til havs. LORC satser på at lave forskning, innovation og test af teknologi, som kan anvendes direkte af industrien. I første omgang vil centret koncentrere kræfterne om vind- og bølgeenergi, effektive løsninger til installation og optimeret drift af offshore parker. Det hele vil ske i samarbejde med andre forskningsmiljøer og konsulenter i både Danmark og internationalt. Mænd er hårdt ramt af nedtur på arbejdsmarkedet Stigningen i ledigheden gennem de seneste 18 måneder har ramt mændene økonomiske krise samtidig med, at der og anlægssektoren er hårdt ramt af den hårdest, og den tendens er helt unik, er en stigende offentlig beskæftigelse. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Rødovre har i samarbejde med Rødovre Jobcenter i en periode tilbudt kvinder mellem 22 og 59 år, der er på sygedagpenge på grund af stress, depression eller udbrændthed, ugentlige samtaler med en coach. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har nu undersøgt effekten af coachingen, og undersøgelsen viser en tendens til, at kvinderne efter seks uger får det psykisk bedre, sammenlignet med kvinder, der ikke har fået coaching. Læs mere om undersøgelsen på sfi.dk. Endnu mere markant er forskellen, når man kigger på andelen, der får en videregående uddannelse. Her får godt 53 skriver Arbejderbevægelsens Erhvervs- Flest mænd er ansat inden for industri procent af kvinderne en videregående råd i en analyse. og byggeri, hvor der løbende er uddelt uddannelse, mens det alene er knap 37 I dag ligger ledighedsprocenten for fyresedler under krisen og antallet af procent af mændene, der får en videre- mænd på 5,1, mens den for kvinder lig- ansatte er faldet markant, mens kvin- gående uddannelse. ger på 3,5, viser tallene. Den landsdæk- derne er i overtal inden for den offent- Og både den teknologiske udvikling og kende ledighedsprocent ligger på 4,3. lige sektor, hvor antallet af ansatte er den stigende globalisering øger krave- Efter arbejdsløsheden begyndte at steget i de seneste 18 måneder. ne til uddannelsesniveauet i de danske stige i 2008 har mændene tabt knap Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frem- virksomheder. Samtidig vil virksomhe- 02.10.februar side 14 CO Magasinet 85 procent af det ledighedsfald, de fik, mens konjunkturerne var gode. Kvinderne har til sammenligning tabt knap 35 procent. Udviklingen er så speciel, at vi skal helt tilbage til 1981 for at finde et tilsvarende billede. Mændenes overtal i ledighedskøen både dengang og nu skyldes blandt andet, at industrien samt bygge- hæver også ændrede uddannelsesmønstre som en af årsagerne til, at flere mænd end kvinder nu er ledige. Gennem mange år har kvinderne uddannet sig mere end mændene. Med det nuværende uddannelsesmønster får godt 82 procent af kvinderne en ungdomsuddannelse, mens det kun er godt 77 procent af mændene. derne efterspørge mere og bedre uddannet arbejdskraft i fremtiden. I den situation står kvinderne bedre rustet end mændene et forhold der kan gøre, at vi fremadrettet, når der ses bort fra konjunkturudsvingene, vil opleve at kvinderne kommer til at have en lavere arbejdsløshed end mændene.
Mere valgfrihed til medlemmerne i IP Nu får du som medlem af Industriens Pension (IP) mere valgfrihed i forhold til, hvor mange af dine pensionspenge der skal bruges til opsparing, og hvor mange der skal bruges til forsikringer. Når du indbetaler til IP, indbetaler du både til en pensionsopsparing til din alderdom samt til forsikringer, mens du er i arbejde. Som noget nyt kan du skrue op og ned for de beløb, som du kan få udbetalt i forsikringer, hvis der sker dig noget som eksempelvis tab af erhvervsevne eller visse kritiske sygdomme. Vil du gerne have højere opsparing på dine forsikringer, bliver der selvfølgelig mindre penge til din pensionsdel og omvendt. Fordelen er, at du får mere indflydelse på, hvordan pengene fordeles. - Når du skal se, hvilke forsikringer du har brug for, skal du kigge på, hvad det vil betyde for din økonomi, hvis du en dag ikke kan passe dit job, bliver alvorligt syg eller dør. Det skal du holde op imod, hvor meget du har brug for at spare op for at kunne leve, sådan som du gerne vil leve som pensionist, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension. På industrienspension.dk kan du tjekke, hvad de forskellige forsikringer koster, og hvad det vil betyde for din pension, hvis du ændrer på forsikringerne. Prisen for forsikringen stiger i takt med din alder, og hvor meget du vælger at være forsikret for. Valget er nemt, det foregår på nettet eller med blanket, og det kræver ingen helbredsoplysninger. På industrienspension.dk kan du også se eksempler på, hvornår det vil være bedst at skrue op eller ned på forsikringerne. Hvad koster forsikringerne? Hvis du vil have mere udbetalt i forsikring, betyder det, at du får mindre udbetalt i pension. Præcist hvad det koster, afhænger af din alder, og hvilke dækninger du vælger. Vælger du at ændre forsikringerne, bliver den pris, som du betaler for forsikringer, også ændret. Se eksempler her: Logger du ind på www.industrienspension.dk/min side, kan du se præcis, hvad forsikringerne koster for dig. Forsikringer I beløb til udbetaling Cirka pris for Industriens PENSION FORSIKRING per måned Udbetaling ved visse kritiske 0 kr. - sygdomme 50.000 kr. 50 kr. 100.000 kr. (standard) 100 kr. 150.000 kr. 110-263 kr. afhænger af din alder Udbetaling ved tab af erhvervsevnen 100.000 kr. (standard) 26 kr. hvis du varigt mister mindst 150.000 kr. 29-61 kr. afhænger af din alder halvdelen af din erhvervsevne Forsikring ved dødsfald 0 kr. - 300.000 kr. (standard) 84 kr. 600.000 kr. 104-349 kr. side 15
Af Erik kristensen Foto Søren wesseltoft Sund kost øger trivs Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen måtte bevæge sig ind på et område, som de fleste sy Haldor Topsøe indførte sund kost som firmapolitik 01.10.januar side 16 CO Magasinet Der er blomster og hvid dug på bordene, servietterne er sirligt foldede, maden serveres ved bordene, og der er stille musik i baggrunden. Både salat og hovedretter er velsmagende, nærende og tilberedt af årstidens kvalitets-råvarer. Cafeen i Haldor Topsøes katalysatorfabrik i Frederikssund har åbent det meste af døgnet. Om morgenen kan natholdet slutte af med en sund og nærende morgenmad, så kroppen er i balance, når man skal hjem og sove. Sådan har det ikke altid været. Indtil for få år siden lignede katalysatorfabrikkens nikotinfarvede kantiner noget fra B&W i 1930'erne. I fryseren lå nød-retter, hvis nogen på overarbejde skulle blive sultne. Og man kunne bestille madpakker, der ifølge fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen måtte være skåret med en laserkniv, for man kunne se gennem både brød og pålæg og sådan noget kan man ikke blive mæt af. Men som fællestillidsrepræsentanten siger, så kunne man jo supplere med en stor pose familieguf, et par yankeebar og en håndfuld sodavand. Det har givet bedre trivsel og dermed bedre arbejdsmiljø på virksomheden, at de ansatte forkæles, når de spiser. Det kan man stadig, men så skal man have det med hjemmefra. De gamle automater med slik er afskaffet. Nu står der automater med frisk frugt og andre sunde lækkerier. Grænseoverskridende tr-opgave Både trivsel og sikkerhed fik et løft, da Haldor Topsøe indførte sund kost i hyggelige rammer. Men for mange var det hård kost, at firmaet blandede sig i deres madvaner. Mange medarbejderes holdning var klar: Firmaet skal ikke bestemme, hvad vi skal spise! Derfor måtte fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen bevæge sig ind på et område, som de fleste oplever som privat. - Det var vigtigt at få ordningen til at fungere. Når folk får noget ordentligt at spise og drikke, så bliver de mere klare i knoppen og så sker der færre ulykker. Og især kollegerne på nat og aften levede usundt, fordi der ikke var sunde og lækre kosttilbud på fabrikken, konstaterer Jørn Nielsen, der er fællestillidsrepræsentant for op mod 500 medarbejdere, hvoraf de 300 er på skiftehold. - Jeg måtte prøve at overbevise kollegerne om, at det var til vores eget bedste. Men selvfølgelig er det grænseoverskridende, når man som fællestillidsrepræsentant pludselig er nødt til at diskutere private forhold som kostvaner med kollegerne. Det er ikke nemt at blande sig i noget, som kollegerne egentlig ikke synes kommer én ved. Men når det handler om sikkerhed og trivsel, så er det jo en opgave for tillidsrepræsentanterne, siger Jørn Nielsen. Fra fiasko til bragende succes Baggrunden for den nye cafe-ordning var, at der skete mange ulykker på aften- og nathold. Især havde 15-23-holdet mange ulykker i tidsrummet klokken 19-21. Jørn Nielsen forklarer, at det netop var det tidspunkt, hvor medarbejderne gik kolde,
el og sikkerhed nes er privat, da fordi de havde fået for dårlig mad og for mange sodavand. Medarbejdere på skiftehold har ofte søvnproblemer. Det er både et trivsels- og sikkerhedsproblem. Forkert kost kan forstærke søvnproblemerne. - Nu har ordningen kørt i en årrække, og vi kan se, at der sker færre ulykker i dag end tidligere. Cafeens tilbud om sund kost har været med til at øge sikkerheden og det har øget trivslen markant, siger Jørn Nielsen. I begyndelsen blev der i protest spist mange pizzaer i cafeen. Og de blev spist med hænderne for at lægge afstand til de nye restaurantlignende forhold. Men gradvis er ordningen blevet en stor succes. Kvaliteten af maden og den hyggelige restaurant-stemning i cafeen har overbevist de kritiske. Mange har også droppet både sodavand og slik. I stedet bliver der spist store mængder nødder og frugt. - Skiftehold har Fanden skabt. Men når det nu skal være, så gælder det om at gøre det så godt som muligt, og folk er helt klart blevet gladere for at være på arbejdspladsen. Man glæder sig til at slappe af i cafeen i pauserne og få noget godt at spise, siger Jørn Nielsen. - Og det er virkelig luksusmad. Nogle kolleger har endda spurgt, om de må tage familien med på cafeen i weekenden. Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen får ligesom sine kolleger på Haldor Topsøe serveret maden på et bord dækket af en hvid dug. Det sker, efter ledelsen besluttede at tilbyde de ansatte sund kost for at forebygge arbejdsulykker. Haldor Topsøe Haldor Topsøe producerer katalysatorer, for eksempel til røgrensning og gødningsfremstilling, samt katalysatorer til diesellastbiler. Koncernens 2.000 medarbejdere er beskæftiget på hovedkontoret i Lyngby samt to produktionssteder i Frederikssund og Houston, USA. Der er 750 medarbejdere på katalysatorfabrikken i Frederikssund, de 300 arbejder på skiftehold. Fabrikken kører døgnet rundt alle ugens dage året rundt. side 17
side 18 Klip fra forbundene International fagbevægelse 212 millioner ledige Antallet af arbejdsløse på verdensplan nåede næsten 212 millioner i 2009. Det fremgår af Den Internationale Arbejdsorganisation ILO s årlige globale beskæftigelsesrapport. ILO anslår, at den globale arbejdsløshed vil stige med yderligere 3 millioner i 2010. Antallet af unge arbejdsløse steg med 10,2 millioner på verdensplan i 2009. Det fremgår af rapporten, at koordinerede og stimulerende beskæftigelsesforanstaltninger i en række lande har afværget en langt større social og økonomisk katastrofe, men at millioner af mænd og kvinder over hele verden stadig er uden jobmuligheder, dagpenge eller enhver form for social beskyttelse. - Vi har brug for den samme politiske handlekraft, som reddede bankerne, til nu at redde arbejdspladser og levebrød for mennesker, siger ILO s generaldirektør Juan Somavia. 8 ophugningsarbejdere brændt ihjel Yderligere otte skibsophugningsarbejdere i Bangladesh er brændt til døde, da det skib, de var ved at afmontere, eksploderede. Arbejderne havde fået at vide, at gastankene på en Agate Oil-tanker var blevet renset, men det var løgn. Da de begyndte at skære i tankene med skærebrændere udløste gnisterne en TR-fyringer i Arbejdsretten "Vi har kæmpet i lang tid for at få flere fagligt aktive inden for fiskeindustrien, og nu er det endelig lykkedes. Så er det klart, at vi ikke kan stå model til, at de bliver skræmt på den måde. 3F er også parat til at inddrage sagen i de aktuelle overenskomstforhandlinger." Faglig sekretær Mary-Ann Skovning 3F Esbjerg i Fagbladet (3F), efter at fiskefabrikken Vega Salmon i Esbjerg to gange har fyret medarbejdere lige efter at de havde stillet op som tillidsrepræsentanter. voldsom eksplosion, så flammerne opslugte de otte arbejdere. Mange andre fik alvorlige forbrændinger ved eksplosionen. De arbejdede for Rahim Steel & Shipbreaking Yard, der er den største stålvirksomhed i Bangladesh. Ifølge den amerikanske arbejdsorganisation National Labor Committee i New York er 25 skibsophugningsarbejdere i Bangladesh blevet dræbt i 2009, og hver eneste dag kommer mindst en arbejder alvorligt til skade. Arbejderne, hvoraf mange kun er 14-15 år, får en betaling på mellem 22 og 32 cents (1,16-1,69 kroner) i timen for et af verdens farligste job. Skibsophugningsindustrien i Bangladesh er berygtet for at overtræde de helt elementære sundheds- og sikkerhedsregler samt landets arbejdsretslovgivning. Fagforeningsleder skudt Den internationale faglige organisation ITUC og en lang række fagforbund i den mellemamerikanske stat El Salvador fordømmer på det skarpeste mordet på Victoriano Abel Vega, der var generalsekretær for fagforbundet SITRAMSA. Han blev ifølge oplysninger til ITUC myrdet på vej til hovedstaden San Salvador, hvor han skulle deltage i et møde med andre fagforeningsfolk som forberedelse til en klage over Lov om erstatning må ændres "Vi er naturligvis meget skuffede over afgørelsen. Det kan ikke være rigtigt, at mennesker, som er blevet ramt af en arbejdsskade, skal have bekymringer om deres økonomi, når de skal kæmpe sig tilbage til et meningsfyldt arbejdsliv efter en arbejdsskade. Derfor går vi nu til regeringen og Folketinget og kræver at få ændret loven om erstatningsansvar. Det er jo til glæde for alle - også for samfundet - at man kan vende tilbage til arbejdsmarkedet." Faglig sekretær Peter Poulsen i Metal Magasinet (Dansk Metal) efter Højesteret har afvist, en række uberettigede fyringer i kommunen Santa Ana. Afskedigelser, der var i klar strid med ILO-konventionerne. Abel Vega havde modtaget flere dødstrusler i forbindelse med sin rolle som fagforeningsleder og hans protester mod fyringerne. - Denne alvorlige hændelse truer landets i forvejen skrøbelige stabilitet og er et angreb på fagforeningsfriheden i El Salvador, siger ITUC s generalsekretær Guy Ryder. El Salvador har for nylig ratificeret ILO-konventionerne. De er derfor bindende og skal overholdes. ITUC opfordrer landets præsident Mauricio Funes til øjeblikkeligt at iværksætte en undersøgelse og identificere og straffe de ansvarlige for denne brutale forbrydelse. Støtte til truede Opel-arbejdere På et møde i Opel-arbejdernes europæiske samarbejdsudvalg i Antwerpen i Belgien med deltagelse af ansatte i Tyskland, Polen, Spanien og fra Vauxhall i Storbritannien var der støtte til deres kolleger på Opels fabrik i Antwerpen, som General Motors truer med at lukke. De faglige organisationer og medlemmerne af Opels europæiske samarbejdsudvalg fastslår, at der ikke bliver tale om yderligere ofre eller indrømmelser fra arbejderne, medmindre beslutningen om lukningen af fabrikken i Antwerpen ændres. Klaus Franz, der er leder af samarbejdsudvalget, siger, at General Motors har brudt en un- at et medlem skal have dækket tabt arbejdsfortjeneste for hele den periode, hvor han har været under revalidering for at tage en ny uddannelse. Fuld løn til fyrede på barsel Selv om man bliver fyret, mens man er på barselsdagpenge, har man krav på fuld løn i hele opsigelsesperioden. Det viser et forlig som Teknisk Landsforbund har indgået med en tøjkoncern som fyrede en chefdesigner, der var på barselsorlov. "Dette rammer stort set kun kvinder, da hovedparten af dem, der tager barselsorlov, er kvinder. Desuden skal en opsigelsesperiode normalt bruges til at søge job, spare op og
02.10.februar side 19 CO Magasinet derskreven aftale med fagforeningerne om at erstatte produktionen af Opel Astra med produktion af to små firehjulstrækkere på fabrikken i Antwerpen. Fagforeningerne siger, at GM-ledelsen skal være klar over, at Opel-arbejderne har en lang tradition for solidaritet, og at der vil være en massiv støtte fra alle europæiske fabrikker til kollegerne på Antwerpen-fabrikken. forberede sig på kommende arbejdsløshed. Det har man ikke mulighed for, når man er på barsel. Derfor mener vi, at dette er kønsdiskriminerende. Det betyder, at arbejdsgiverne ikke vil kunne benytte opsigelse under barsel til at slippe billigere." Advokat Byrial Bjørst i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) efter forlig i en sag, der sikrede et medlem 600.000 kroner i løngodtgørelse og erstatning for uretmæssig fyring under barsel. Gode aftrædelsesvilkår "Det er ret vemodigt for os, for det har været en god arbejdsplads med et godt kollegialt sammenhold, så det er lige før man kniber en tåre. Men heldigvis har vi fået aftalt nogle gode aftrædelsesvilkår. Økonomisk får man Kræver reformer og nye job En lang række fagforeningsledere deltog i World Economic Forums årsmøde i Davos i Schweiz i slutningen af januar. De kræver, at regeringerne handler hurtigt for at løse den alvorlige globale beskæftigelseskrise og går videre med reformer og omstruktureringer af bank- og finanssektoren. De faglige ledere opfordrer også erhvervslivet til samarbejde med regeringer og fagforeninger om at skabe ordentlige og varige arbejdspladser. - Erhvervslivet har traditionelt brugt Davostopmødet til at presse på for endnu mere deregulering og til at overtale regeringerne til at overlade alt til de frie markedskræfter. Denne fremgangsmåde har haft katastrofale følger. Mere end 60 millioner mennesker har mistet deres job på grund af denne krise, og skatteyderne har måttet betale milliard-støtte til finansielle virksomheder som er kommet i vanskeligheder på grund af en giftig kombination af grådighed og ansvarssvigt i regeringerne, siger ITUC-formand Sharan Burrow. De faglige ledere er ikke mindst forargede over de høje cheflønninger og bonusordninger for milliarder af kroner i banker, der er reddet for skatteydernes penge. Overgreb på medierne i Venezuela Den internationale sammenslutning af journalistforbund, IFJ, protesterer mod de seneste overgreb på radio og tv i Venezuela, som præsident Hugo Chávez regering står bag. Ifølge IFJ har Conatel, der er landets radio- og tv-myndighed, beordret selskaber, der leverer kabel- og satellit-tv, til at fjerne seks tv-kanaler fra deres udbud, inklusive Radio Caracas Televisión Internacional (RCTV). TV-stationen, der har sendt i mere end et halvt århundrede, blev i maj 2007 tvunget til at flytte fra et åbent sendenet til kabel-tv på grund af stationens kritiske dækning af præsidenten og hans regering. Nu siger Conatel, at de seks kanaler ikke følger lovkravet som tvinger nationale tv-kanaler til at sende nationalsangen og til at producere mindst 70 procent af deres programmer i Venezuela. Samt at de ikke som andre medier udsender præsident Chávez' taler. bl.a. en månedsløn for hvert år, man har været på virksomheden, og som minimum går man herfra med seks måneders løn. Der er desuden aftalt en produktionsstabilitetsbonus for effektivitet, som kan være med til at forhøje lønnen i den resterende ansættelsesperiode. Der er også aftalt en lønstigning, som træder i kraft allerede fra 1. december 2009." Tillidsmand Jan Petersen, House of Prince, i Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om lukningen af Danmarks eneste cigaretproducent i 2011. 460 medarbejdere må sige farvel til jobbet. Rædselsfuldt at se på "Det er rædselsfuldt at skulle se på. Det er godt nok altid de yngste svende, der rammes hårdest, når ledigheden stiger. Men denne gang er det langt værre end tidligere. - IFJ bakker op om de lokale protester mod denne hævngerrige aktion. Det er endnu et søm i ligkisten for ytringsfriheden og den fri presse i landet, siger Aidan White, generalsekretær for IFJ. Venezuelas journalistforbund og 12 borgerretsorganisationer siger, at overgrebet sker på grund af det kommende valg, hvor Chávez-regeringen er presset efter sammenbrud i el- og vandforsyningen og afsløring af korruption i banker med tætte forbindelser til regeringen. Teleselskab fyrer 13.000 i USA USA's næststørste teleselskab Verizon fyrer 13.000 ansatte fra selskabets fastnet-afdelinger i 2010. Fyringerne kommer i kølvandet på nedlæggelsen af 17.000 stillinger i 2009 i koncernens trådløse afdelinger. Selskabets indtægter er stærkt faldende med et tab på 63 millioner dollar i 4. kvartal 2009 sammenlignet med et overskud på 1,23 milliarder dollar det foregående år. Ifølge den internationale faglige sammenslutning for offentligt ansatte, UNI, blev koncernens resultater forværret af, at selskabet måtte betale 3 milliarder dollar i omkostninger i forbindelse med fyringerne af 17.000 ansatte. Den internationale telegigant Vodafone ejer 45 procent af aktierne i Verizon. Jeg synes, at det er direkte samfundsskadeligt, når de unge maltrakteres, som de gør nu. Og det gør kun ondt værre, at disse unge svende aldrig tidligere har kendt til arbejdsløshed. Derfor er de ikke alene fysisk smidt ud af arbejdsmarkedet. De er smidt ud rent psykisk, og det har mange af dem svært ved at klare." Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør (Blik & Rørarbejderforbundet). Hver femte svend i alderen 20-24 år er nu fyret og de yngste svendes ledighed er nu helt oppe på 19,7 procent, mens landsgennemsnittet for svende er på 7,8 procent. side 19
Af Dorthe Kragh Foto Thomas Arnbo Vold må ikke være tys, tys Tillidsrepræsentanter kan bryde tabu om vold i hjemmet 02.10.februar side 20 CO Magasinet Fællestillidsrepræsentant Erik Poulsen i TDC er med til at inddrage arbejdspladsen, når en kollega er udsat for partnervold.