Udviklingssamtaler og dialog
|
|
- Patrick Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215
2 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: hvor mange respondenter, der deltager i fast tilbagevendende medarbejdereller lederudviklingssamtaler, og hvor tilfredse de er med resultatet af deres seneste udviklingssamtale omfanget af dialogen med deres nærmeste chef og hvor tilfredse de er med dialogen med deres nærmeste chef om udviklingssamtalen eller den daglige dialog med nærmeste chef giver størst værdi hvor mange respondenter der afholder fast tilbagevendende individuelle udviklingssamtaler eller gruppeudviklingssamtaler med deres direkte ledere og medarbejdere og tilfredsheden med resultaterne af de senest afholdte udviklingssamtaler omfanget af deres dialog med deres direkte medarbejdere og ledere og tilfredsheden hermed om udviklingssamtalerne eller den daglige dialog med deres direkte medarbejdere og ledere giver størst værdi Respondentsammensætningen fremgår af afsnittet Om undersøgelsen. Side Egen udviklingssamtale 2 Dialogen med nærmeste chef 11 Udviklingssamtaler med direkte ledere og medarbejdere 13 Dialogen med direkte ledere og medarbejdere 2 Om undersøgelsen 22 1
3 Egen udviklingssamtale Tre ud af ti har ikke fast tilbagevendende udviklingssamtaler med nærmeste chef Samlet set svarer 31 procent, at der ikke afholdes fast tilbagevendende udviklingssamtaler med nærmeste chef, se figur 1. Figur 1. Afholdes der fast tilbagevendende lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtaler mellem dig og din nærmeste chef? Procent Ja Nej Ikke relevant, da jeg er øverste chef i virksomheden 2 2 Ved ikke Undersøgelsen omfatter også administrerende direktører og øvrige medlemmer af direktionen. Særligt de administrerende direktører vil helt naturligt i mindre omfang deltage i en lederudviklingssamtale med nærmeste chef, der i en privat virksomhed i så fald kunne være formanden for direktionen. Derfor er det hensigtsmæssigt at se på følgende tre ledelsesniveauer: Mellemledere (defineret som ledere med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere) Linjeledere (defineret som ledere med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere) Ledere uden personaleansvar/særligt betroede medarbejdere Som det fremgår af figur 2, er det også for disse grupper omkring tre ud af ti, der ikke deltager i fast tilbagevendende leder-/medarbejderudviklingssamtaler med nærmeste chef. 2
4 Figur 2. Afholdes der fast tilbagevendende lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtaler mellem dig og din nærmeste chef? Udvalgte ledelsesniveauer. Procent Mellemledere (N=613) 6 5 Linjeledere (N=1.279) Ja Nej Ved ikke Ledere uden personaleansvar/særligt betroede medarbejdere (N=866) Fast tilbagevendende udviklingssamtaler er mest anvendt i den offentlige sektor og i store virksomheder/arbejdspladser 74 procent af offentligt respondenter deltager i fast tilbagevendende udviklingssamtaler mod 66 procent i den private sektor 1. Ser man på virksomhedsstørrelse er det ikke overraskende, at andelen der deltager i fast tilbagevendende udviklingssamtaler stiger med virksomhedens/arbejdspladsens størrelse, se figur 3. Det kan skyldes, at større virksomheder i højere grad end mindre virksomheder har en nedskreven personalepolitik, som også indeholder regler for, at der skal afholdes udviklingssamtaler. 1 Renset for respondenter, der har svaret Ikke relevant, da jeg er øverste chef i virksomheden. 3
5 Figur 3. Afholdes der fast tilbagevendende lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtaler mellem dig og din nærmeste chef? Fordelt på virksomhedsstørrelse. Procent Der afholdes fast tilbagevendende udviklingssamtaler eller flere Note: Renset for respondenter, der har svaret Ikke relevant, da jeg er øverste chef i virksomheden. Der er en overrepræsentation af respondenter fra store virksomheder set i forhold til virksomhedsstørrelsen i Danmark. Se respondentsammensætningen i afsnittet Om undersøgelsen. 4
6 Årlige samtaler er det mest udbredte For 73 procent af respondenterne afholdes udviklingssamtalen en gang årligt. Andre 16 procent har halvårlige udviklingssamtaler. Figur 4. Hvor ofte afholdes de fast tilbagevendende lederudviklings- /medarbejderudviklingssamtaler mellem dig og din nærmeste chef. Procent Cirka en gang årligt Cirka en gang hvert halve år Cirka en gang i kvartalet 5 Oftere end en gang i kvartalet Total Privat sektor Offentlig sektor Fast tilbagevendende udviklingssamtaler er mere udbredt i den offentlige end i den private sektor. I den private sektor er der dog en større andel, som afholder udviklingssamtaler oftere end én gang årligt. Når det gælder virksomhedsstørrelse er der 21 procent af respondenterne på virksomheder med 5 eller flere, som har udviklingssamtale hvert halve år mod 12 procent på virksomheder med Forberedelsestiden er 15-3 minutter eller 3-6 minutter Det mest almindelige er at bruge enten 15-3 minutter eller 3-6 minutter på at forberede sig til udviklingssamtalen, se tabel 1. Tabel 1. Hvor lang tid bruger du typisk på at forberede dig til udviklingssamtalen mellem dig og din nærmeste chef? Procent Under 15 minutter minutter minutter 37 Mere end 6 minutter 15 Total 5
7 Mere end otte ud af ti respondenter anvender i forberedelsen til udviklingssamtalen et på forhånd udarbejdet materiale (en form for skabelon). Ikke overraskende er det mest udbredt på de store virksomheder, se figur 5. Figur 5. Sker forberedelsen til udviklingssamtalen mellem dig og din nærmeste chef på grundlag af et på forhånd udarbejdet materiale (en fællesskabelon for den leder- eller medarbejdergruppe du er en del af)? Total og fordelt på virksomhedsstørrelse. Procent Total eller flere Skabelon anvendes til forberedelsen 6
8 En udviklingssamtale på en time er det mest udbredte Lidt mere end fire ud af ti respondenter svarer, at der typisk er afsat en time til udviklingssamtalen. Hver fjerde har en udviklingssamtale på 1½ timer og andre 15 procent på cirka to timer, se figur 6. Figur 6. Hvor lang tid er der typisk afsat til din lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtale? Procent Under 3 minutter 9 Cirka 3 minutter 5 Cirka 45 minutter Cirka én time Cirka 1½ timer 15 Cirka to timer 2 Mere end to timer Den forgangne periodes resultater er det mest almindelige tema for udviklingssamtalen Flere end syv ud af ti svarer, at de resultater de opnåede i den forgangne periode, blev drøftet på deres seneste lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtale. Omkring halvdelen peger på følgende øvrige temaer: Kommende opgaver og projekter Trivsel Samarbejdet med nærmest chef og kolleger Områder man har behov for at forbedre Rolle og funktion i forhold til virksomhedens mål og strategi Efteruddannelsesbehov og kompetenceudviklingsbehov 23 procent nævner, at karrieremulighederne på deres nuværende arbejdsplads er et tema, og 17 procent svarer, at løn og mulighed for lønstigning er et tema i udviklingssamtalen. 7
9 Tabel 2. Hvilke af følgende temaer blev drøftet på din seneste lederudviklings- /medarbejderudviklingssamtale? Mulighed for flere svar De resultater du har opnået i den forgangne periode 73 Kommende opgaver og projekter 55 Din trivsel 54 Dit samarbejde med din chef 52 Dit samarbejde med kolleger 51 Hvilke områder du har behov for at forbedre 47 Min rolle og funktion i forhold til virksomhedens mål og strategi 46 Dine efteruddannelsesbehov og kompetenceudviklingsbehov 45 Dine udviklingsmuligheder i din nuværende stilling 37 Dine karrieremuligheder på din nuværende arbejdsplads 23 Dine sociale kompetencer 19 Min løn og mulighed for lønstigning 17 Ingen af disse 1 Ved ikke/husker ikke 2 Virksomhedens/arbejdspladsens størrelse og ledelsesniveau spiller en vis rolle for, hvilke temaer der drøftes på udviklingssamtalen Selv om de resultater, der er opnået i den forgangne periode er det tema som flest drøfter uanset virksomhedsstørrelse og ledelsesniveau er der forskel på, hvor stor en andel af respondenterne der har dette som tema for udviklingssamtalen. Forskelle på ledelsesniveauer: Jo højere oppe respondenten er i ledelseshierarkiet, jo større er andelen, hvor resultater i den forgangne periode er et tema. Tilsvarende er andelen på de højere ledelsesniveauer, der peger på deres rolle og funktion i forhold til virksomhedens mål og strategi, større højere oppe i ledelseshierarkiet. Forskelle på virksomhedsstørrelse: Den forgangne periodes resultater er et tema for otte ud af ti respondenter på virksomheder med 5 eller flere, hvorimod det kun er et tema for to ud af tre respondenter på virksomheder med Karrieremuligheder på nuværende arbejdsplads er også et mere udbredt tema på virksomheder med 5 eller flere (28 procent). Det gælder 18 procent af respondenterne på virksomheder med Modsat er temaet løn og mulighed for lønstigning et tema for knap hver fjerde på virksomhederne med mellem
10 Det mest udbredte er at bruge lige meget tid under udviklingssamtalen på at tale om fortid og fremtid Knap halvdelen svarer, at der blev brugt lige meget tid på at tale fortid og fremtid på seneste udviklingssamtale, se tabel 3. Tabel 3. Hvordan blev tiden brugt på den seneste lederudviklings- /medarbejderudviklingssamtale du deltog i? Procent Der blev brugt mest tid på at tale om, hvordan det var gået i den forgangne periode 24 Det blev brugt lige meget tid på at tale om fortid og fremtid 48 Der blev brugt mest tid på at tale om fremtid 23 Ved ikke 4 Total Lidt mere end seks ud af ti var tilfredse med resultatet af deres seneste udviklingssamtale 62 procent var tilfredse eller meget tilfredse med resultater af deres seneste lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtale, hvorimod 13 procent var meget utilfredse eller utilfredse, se figur 7. Ser man på de tre ledelsesniveauer (mellemleder, linjeleder, leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder) er andelen af tilfredse/meget tilfredse størst blandt mellemlederne. Figur 7. Hvor tilfreds eller utilfreds var du alt i alt med resultatet af din seneste lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtale? Total og på udvalgte ledelsesniveauer. Procent Total Mellemledere Linjeledere Ledere u. personaleansvar Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds/Meget tilfreds Ved ikke 9
11 Ældre er mere tilfredse med resultatet af udviklingssamtalen end yngre Som der er forskel på tilfredsheden med resultaterne på ledelsesniveau, er der også forskel på tilfredsheden afhængig af alder. Andelen af tilfredse er jævnt stigende med alderen, se figur 8. Figur 8. Hvor tilfreds eller utilfreds var du alt i alt med resultatet af din seneste lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtale? Andelen af tilfredse/meget tilfredse fordelt på aldersgrupper. Procent Tilfreds/Meget tilfreds 3 2 Total Under 4 år 4-49 år 5-59 år 6 år og derover
12 Dialogen med nærmeste chef Mere end hver tredje er dagligt i uformel dialog med nærmeste chef 34 procent svarer, at de nærmest dagligt er i uformel dialog med deres nærmeste chef, og andre 24 procent svarer, at de er det flere gange om ugen. Kun 14 procent er det kun månedligt eller sjældnere, se figur 9. Figur 9. Hvor ofte er du typisk i uformel dialog med din nærmeste chef? Procent Nærmest dagligt 24 Flere gange ugentligt Ugentligt Hver 2. uge Månedligt Sjældnere end en gang om måneden Note: Eksklusive respondenter, der har svaret, at de er øverste chef i virksomheden. Virksomhedens størrelse har betydning for hyppigheden af den uformelle dialog Der er ikke noget overraskende i, at den uformelle daglige dialog med nærmeste chef er mere udbredt på mindre end på store virksomheder. 41 procent af respondenterne på virksomheder/arbejdspladser med 1-49 svarer, at de nærmest dagligt er i uformel dialog med nærmeste chef. Det samme er 28 procent på virksomheder med 5 eller flere. Dog er 46 andre procent på virksomheder/arbejdspladser med 5 eller flere i uformelt dialog med nærmeste chef flere gange ugentligt eller ugentligt. Ved ikke 11
13 Knap seks ud af ti er alt i alt tilfredse med dialogen med nærmeste chef 58 procent er alt i alt tilfreds eller meget tilfreds med dialogen med nærmeste chef, hvorimod hver femte er meget utilfreds eller utilfreds, se figur. Flere ældre end yngre er tilfredse eller meget tilfredse. Således er 65 procent af respondenterne på 6 år og derover tilfredse eller meget tilfredse mod 57 procent af respondenterne under 4 år. Figur. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dialogen med din nærmeste chef? Procent Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds/Meget tilfreds Ved ikke Note: Eksklusive respondenter, der har svaret, at de er øverste chef i virksomheden. Den løbende uformelle dialog giver mere værdi end udviklingssamtaler De respondenter, der deltager i fast tilbagevendende udviklingssamtaler, er blevet bedt om at vurdere, hvad der giver dem mest værdi: Udviklingssamtalen eller den løbende uformelle dialog med nærmeste chef. 61 procent svarer, at den løbende uformelle dialog giver dem mest værdi. Lidt mere end hver fjerde svarer, at udviklingssamtalen og den løbende uformelle dialog giver lige stor værdi, se tabel 4. Tabel 4. Hvilken af følgende giver dig mest værdi? Procent Din lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtale med din nærmeste chef 4 Den løbende uformelle dialog med din nærmeste chef 61 Din lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtale og den løbende uformelle dialog giver dig lige stor værdi 26 Ved ikke 8 Total 12
14 Udviklingssamtaler med direkte ledere og medarbejdere Otte ud af ti ledere holder fast tilbagevendende udviklingssamtaler med de ledere og medarbejdere, der refererer direkte til dem. Flest i den offentlige sektor Otte ud af ti ledere med personaleansvar holder fast tilbagevendende udviklingssamtaler med de ledere eller medarbejdere, der refererer direkte til dem, se figur 11. Der er således flere, der holder fast tilbagevendende udviklingssamtaler med ledere og medarbejdere, der refererer direkte til dem, end der deltager i fast tilbagevendende udviklingssamtaler, jf. figur 1. Som det gælder respondenternes egen deltagelse i udviklingssamtaler er andelen af ledere, der holder fast tilbagevendende udviklingssamtaler størst i den offentlige sektor Figur 11. Holder du fast tilbagevendende individuelle lederudviklingssamtaler/ medarbejderudviklingssamtaler med de ledere og/eller medarbejdere, der refererer direkte til dig? Total og fordelt på sektor. Procent Total Privat sektor Offentlig sektor Ja Nej 13
15 Fast tilbagevendende udviklingssamtaler med ledere og medarbejdere er mest anvendt i store virksomheder/arbejdspladser Knap ni ud af ti respondenter på større virksomheder holder fast tilbagevendende udviklingssamtaler mod knap syv ud af ti på virksomheder med 1-49, se figur 12. Figur 12. Holder du fast tilbagevendende individuelle lederudviklingssamtaler/ medarbejderudviklingssamtaler med de ledere og/eller medarbejdere, der refererer direkte til dig? Fordelt på virksomhedsstørrelse. Procent eller flere Afholder fast tilbagevendende udviklingssamtaler med ledere/medarbejdere, der refererer direkte til respondenten 14
16 Årlige samtaler er det mest udbredte Det mest almindelige er at afholde årlige samtaler. 66 procent svarer, at de afholder årlige samtaler, og 19 procent svarer, at de afholder halvårlige samtaler, se figur 13. Figur 13. Hvor ofte holder du de fast tilbagevendende individuelle lederudviklingssamtaler/medarbejderudviklingssamtaler? Procent Total Privat sektor Offentlig sektor Cirka en gang årligt Cirka en gang hvert halve år Cirka en gang i kvartalet Oftere end en gang i kvartalet Når det gælder virksomhedsstørrelse, er der tilsvarende flere, som holder leder- og medarbejderudviklingssamtaler på store virksomheder end på mindre. 25 procent af respondenterne, der er ansat på virksomheder med 5 eller flere, holder udviklingssamtaler hvert halve år. Forberedelsestiden er 15-3 minutter eller 3-6 minutter 37 procent bruger 15-3 minutter og 39 procent 3-6 minutter på at forberede sig til samtalen, se tabel 5. Tabel 5. Hvor lang tid bruger du typisk på at forberede dig til samtalen? Procent Under 15 minutter minutter minutter 39 Mere end 6 minutter 15 Total Som når det gælder respondentens egen udviklingssamtale anvender mere end otte ud af ti en skabelon til den udviklingssamtale, de holder med ledere/medarbejdere, der refererer direkte til dem. Også her gælder, at det er mere udbredt på store end på mindre virksomheder, se figur
17 Figur 14. Sker forberedelsen til udviklingssamtalen mellem dig og de medarbejdere/ledere, der refererer direkte på grundlag af et på forhånd udarbejdet materiale (en fællesskabelon). Total og fordelt på virksomhedsstørrelse. Procent Total eller flere Skabelon anvendes til forberedelsen En udviklingssamtale på en time er det mest udbredte i den private sektor Når det gælder de udviklingssamtaler, som respondenterne selv holder, er en samtale på en time det mest udbredte i den private sektor. I den offentlige sektor er andelen, der afsætter 1½ timer til udviklingssamtalen markant større end i den private sektor, se figur 15. Figur 15. Hvor lang tid er der typisk afsat til din lederudviklings- /medarbejderudviklingssamtale? Total og fordelt på sektor. Procent Total Privat Offentlig Under 3 minutter Cirka 3 minutter Cirka 45 minutter Cirka en time Cirka 1½ timer Cirka to timer Mere end to timer 16
18 Generelt afsættes der længere tid til samtalen på store end på mindre virksomheder. På virksomheder med 1-49 svarer 21 procent, at der typisk afsættes 1½ timer. Det samme gør henholdsvis 35 procent på virksomheder med og 28 procent på virksomheder med 5 eller flere. 8 procent af respondenterne med 1-49 afsætter typisk to timer mod 17 procent på virksomheder med 5 eller flere. Det mest udbredte er at bruge lige meget tid under udviklingssamtalen på at tale om fortid og fremtid mere fokus på fremtid i den offentlige sektor Også når det gælder de samtaler, respondenterne holder med medarbejdere/ledere er en blanding af at tale fortid og fremtid, det mest udbredte (71 procent), se tabel 6. Dog peger markant flere på dette, end når det gælder de udviklingssamtaler, de selv deltager i. Her er det 48 procent. Tabel 6. Hvordan blev tiden typisk generelt brugt på de seneste samtaler, du har afholdt? Procent Der blev brugt mest tid på at tale om, hvordan det var gået i den forgangne periode 9 Der blev brugt lige meget tid på at tale om fortid og fremtid 71 Der blev brugt mest tid på at tale om fremtid 18 Ved ikke 1 Total Markant flere 25 procent ansat i den offentlige sektor svarer, at der blev brugt mest tid på at tale fremtid mod 17 procent i den private sektor. 17
19 85 procent er alt i alt tilfredse med resultatet Langt hovedparten er alt i alt tilfredse med resultatet, se figur 16. Figur 16. Hvor tilfreds eller utilfreds var du alt i alt med resultatet af de seneste samtaler du har afholdt? Total og på udvalgte ledelsesniveauer. Procent Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds/Meget tilfreds Ved ikke Total Mellemledere Linjeledere Andelen, der er tilfredse med de samtaler de holder, er betydeligt større end andelen, der er tilfredse med deres egen udviklingssamtale, se figur 17. Figur 17. Andelen af tilfredse/meget tilfredse med egen udviklingssamtale sammenholdt med andelen af tilfredse/meget tilfredse med de udviklingssamtaler de har afholdt. Total og udvalgte ledelsesniveauer. Procent Tilfredse/Meget tilfredse med resultatet af "egen" udviklingssamtale Tilfredse/Meget tilfredse med resultatet af de udviklingssamtaler, de selv har afholdt Total Mellemledere Linjeledere 18
20 Knap hver anden holder fast tilbagevendende gruppeudviklingssamtaler 48 procent af respondenterne holder fast tilbagevendende gruppeudviklingssamtaler med den medarbejder-/ledergruppe, der refererer direkte til respondenten. Helt naturligt er andelen der holder gruppeudviklingssamtaler markant større på store virksomheder end på mindre virksomheder, se figur 18. Figur 18. Holder du fast tilbagevendende gruppesamtaler med den ledergruppe/medarbejdergruppe, der refererer direkte til dig (GRUS)? Andel, der holder GRUS total og fordelt på virksomhedsstørrelse. Procent Total eller flere Holder fast tilbagevendende gruppeudviklingssamtaler 19
21 Dialogen med direkte ledere og medarbejdere Mere end syv ud af ti er i daglig dialog med deres direkte medarbejdere 72 procent svarer, at de typisk er i uformel dialog nærmest dagligt med de medarbejdere/ledere, der refererer direkte til dem. 18 procent svarer, at de er det flere gange om ugen. Svarene skal næppe tages som udtryk for, at man dagligt er i uformel dialog med samtlige de ledere og medarbejdere, der refererer direkte til respondenten, men at man på en daglig basis har en uformel dialog med en eller flere af de ledere og medarbejdere, der er respondentens direkte medarbejdere. Figur 19. Hvor ofte er du typisk i uformel dialog med de ledere/medarbejdere, der refererer direkte til dig? Procent Nærmest dagligt 18 Flere gange ugentligt Ugentligt Hver 2. uge Månedligt Sjældnere end en gang om måneden Ved ikke Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem antal af medarbejdere, som refererer direkte til respondenten, og hvor ofte man er i dialog med sine direkte ledere og medarbejdere. 2
22 Knap ni ud af ti er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med den direkte dialog med de medarbejdere og ledere, der refererer direkte til dem 86 procent er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med dialogen med de ledere og medarbejdere, der refererer direkte til dem. Kun syv procent er meget utilfredse eller utilfredse, se figur 2. Figur 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dialogen med de medarbejdere/ledere, der refererer direkte til dig? Procent Meget utilfreds/utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds/Meget tilfreds 1 Ved ikke Den løbende dialog giver mere værdi end udviklingssamtaler De respondenter, der afholder fast tilbagevendende individuelle udviklingssamtaler og/eller gruppeudviklingssamtaler, er blevet bedt om at vurdere, hvad der giver dem mest værdi: Udviklingssamtalerne eller den løbende dialog. 83 procent svarer, at den løbende uformelle dialog giver mest værdi, se tabel 7. Tabel 7. Hvilken af følgende giver dig mest værdi? Procent De fast tilbagevendende lederudviklings-/medarbejderudviklingssamtaler jeg afholder 3 De fast tilbagevendende gruppeudviklingssamtaler jeg afholder 1 Den løbende dialog med de medarbejdere/ledere der refererer direkte til dig 83 De fast tilbagevendende individuelle lederudviklings- /medarbejderudviklingssamtale, gruppesamtaler og den løbende dialog giver mig lige stor værdi 8 Ved ikke 5 Total 21
23 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført CAWI interview med medlemmer af Lederne i perioden. november til 17. november 214. Nedenfor er udvalgte baggrundsvariable.. Køn Antal Procent Kvinder Mænd Total Alder Antal Procent Under 4 år år år år og derover Total Uddannelse Antal Procent Grund-, Folkeskole, Almengymnasial, Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse, master eller mere Anden uddannelse 81 3 Total Ledelsesniveau Antal Procent Topchef (Administrerende direktør/direktør/øvrig direktion) 23 7 Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder Total Sektor Antal Procent Privat Offentlig 38 Selvejende institution Non-profit organisation 68 2 Total
24 Virksomhedens størrelse Antal Procent eller flere Ved ikke 12 Total I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1-2 point højere eller lavere. Det er ikke en fejl, men skyldes almindelige afrundingsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk, telefon
Tilfredshed, engagement og passion
Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereLederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereHindringer for god ledelse
Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereLederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og
Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs merePraktikpladser Lederne Juni 2016
Praktikpladser Lederne Juni 2016 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og særligt betroede medarbejderes generelle vurdering af de lærlinge/elever, respondenterne har eller har haft i praktik
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Lederne Maj 2017 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereLedelsesudfordringer de tre kommende år
Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i
Læs mereGode ledere og gode medarbejdere
Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner
Læs mereLederudvikling Lederne April 2015
Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereKommunikation Lederne September 2016
Kommunikation Lederne September 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet Hvordan respondenternes tid brugt på kommunikation er fordelt på mundtlig og skriftlig kommunikation samt på intern kommunikation
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereFlygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereKommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Læs mereLederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013
Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2014
Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereSundhedsfremmeordninger på virksomhederne
Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Lederne Marts 2017 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Omfanget af sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Om det er en ledelsesopgave at forholde
Læs mereLederudvikling 2018 Lederne Januar 2019
Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereIntegration af flygtninge på arbejdsmarkedet
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte
Læs mereLederudvikling Lederne Marts 2017
Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMøder og mødekultur Lederne Oktober 2015
Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereJobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013
Jobskifte Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Lederne August 2013 JOBSKIFTE 2013 Introduktion Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere, der har konkrete planer eller overvejelser
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereØkonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.
CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 April 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Konjunkturvurdering... 1 2. Arbejdsfordelinger og ansættelsesstop... 3 3. Rekrutteringssituationen...
Læs mereLederløn 2015 Lederne December 2015
Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening
Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en
Læs mere1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18
Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereLederes holdning til og brug af sociale medier.
SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereUdviklingssamtaler resultat af undersøgelse
Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvordan virksomheder
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs merePræstationsbonus. HR-analyse
Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereCoaching Analysen 2005
Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereSammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.
Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereLederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereSundhedsundersøgelse
Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mere