Stedinghus. Tilsynsrapport over tilsyn Socialcentret

Relaterede dokumenter
PH Pleje. Tilsynsrapport Socialcentret

Bostedet På Sporet. Tilsynsrapport over tilsyn Socialcentret

Løven. Rapport over tilsyn Socialcentret

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

STUBBEN. Tilsynsrapport Tilsynsenheden

Højagergård. Rapport over tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn Socialcentret

Bostedet Hybenvang. Tilsynsrapport over tilsyn Tilsynsenheden

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Ungekollegiet. Tilsynsrapport over uanmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Fonden Villaen. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Sundheds- og omsorgsområdet. Årsrapport Magtanvendelse efter servicelovens

Omsorg Sjælland. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn. Socialtilsyn Øst

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

DSI Hørhaven. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

Botilbuddet Malthesminde

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

Botilbuddet Grandbo RAPPORT OVER TILSYN 2013 SOCIALCENTRET

Plejeafdelingen. Redegørelse. Indberetninger af magtanvendelse

Bo- og støtte. Rapport over uanmeldt tilsyn Socialcentret

Opgangsbofællesskab Markedspladsen

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Sundhed og Ældre

Opholdsstedet Skovly. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Den Gamle Dyrlægegård

Tilsynspolitik. Side 1 af 8

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Forsorgshjemmet Karlsvognen

Uanmeldt tilsyn. Lind Plejecenter. Gadegårdsvej 121, Lind, 7400 Herning Gundi Halfmann. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard

Opgangsbofællesskaberne

Plejecenter Lützensvej

Tilsynspolitik 2013 Personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice efter Servicelovens 83

Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, der ikke er omfattet af lov om socialtilsyn. Katalog Foreløbige priser. Socialtilsyn Øst Side 1 af 10

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et påbud til Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør om:

Den Miljøterapeutiske Organisation

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Psykiatrisk bostøtte. Lov om social service 85

Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, undtaget fra tilsynsreformen. Katalog. Socialtilsyn Øst Side 1 af 20

Redegørelse om magtanvendelse i 2014 Psykiatri og Handicap

Huset i Tveje Merløse

Uanmeldt tilsyn. Hc Bofælleskabet Lindegårdsvej 5, 7400 Herning Lene Sumborg. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Katalog. Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, der ikke er omfattet af lov om socialtilsyn. Socialtilsyn Øst Side 1 af 9

Kisserup Mølle. Rapport anmeldt tilsyn Forår 2013 SOCIALCENTRET

Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, undtaget fra tilsynsreformen. Katalog. Socialtilsyn Øst Side 1 af 19

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Uanmeldt tilsyn. Birkelund. Fyrrevej 8 Jørgen M. Bitsch. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Tilsynspolitik 2014 Personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice efter Servicelovens 83

Uanmeldt tilsyn. Birketoft. Østervang, Aulum. Else Krabbe. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard

Skarridsøhjemmet. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Støttecenter Skrænten

Årlig redegørelse for tilsyn med ældrecentre 2017

Uanmeldt tilsyn. Søglimt. Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard. Mia Mortensen. Joan Nørgaard

Opholdsstedet Nybo. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Tornhøj. Rapport over uanmeldt og anmeldt tilsyn Socialcentret

Gladsaxe kommune. Social- og Sundhedsforvaltningen Trænings- og Plejeafdelingen Den 10. september Indhold

Katalog Tilkøbsydelser

Undløse Skole/Behandlingshjem. Rapport over anmeldt tilsyn 2013

Den selvejende Institution Ungdomskollegiet Rosenvænget

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn d Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, Jan Spicker

Ad 1: Hvad er de overordnede karakteristika ved de borgere,

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp 2016 Thisted Kommune 2016

Morsø Kommune. Godkendt Tilsynspolitik. Tilsynspolitik

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 29. september 2010 Plejecenter Christians Have, Kommunal del

Opholdsstedet Pilagergaard

Børne- og Ungerådgivningscentret Vadsbyvej Hedehusene samt

Anmeldt/Uanmeldt tilsyn. Prærien. Østergade 13, 7490 Aulum Henrik Thoftgaard. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard

TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE. Uanmeldt tilsyn. Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen

Indberetning om magtanvendelse i 2009

Uanmeldt tilsyn. Plejecenter Lindegården Lindegårdsvej 3, 7400 Herning Eva Østergaard. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Klatretræet. Ollingevej 55, Kibæk Nauja Ulsøe. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard

April Retningslinier for tilsyn med kommunale dag- og døgntilbud inden for det specialiserede socialområde

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Notat om social- og undervisningsfagligt tilsyn i Specialsektoren, Region Nordjylland i 2013

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Uanmeldt tilsyn Natur og idrætsinstitutionen Klatretræet Ollingevej 55, Kibæk Nauja Ulsøe. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012.

Holstebro Kommune. Tilsyn med døgninstitution for Børn og Unge

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende.

Referat Handleplansmøde UngNorddjurs døgntilbud: Unghuset Plus

Transkript:

Stedinghus Tilsynsrapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1

Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder... 3 Lovgrundlag, rammer:... 3 Vurderingen... 4 Samlet vurdering... 4 Påbud:... 7 Anbefalinger:... 8 2

Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering Navn og Adresse Ledelse Dato for tilsynet: Opholdsstedet Stedinghus, Chr. F. Jensensvej 8, 4450 Jyderup Mai-Britt Larsen 21.august 2012, 3.september 2012, møde på Rådhuset d. 11.september 2012, samtale med medarbejder 17/9 2012. Anvendte tilsynsmetoder: Der er gennemført interviews med Leder, 1 medarbejdere samt 1 beboer. Det har ikke været muligt at få kontakt til nogen pårørende. Formålet har været drøftelse af konstaterede og observerede forhold Der er forelagt beboerliste og medarbejderliste med angivelse af formelle uddannelser. I samarbejde med stedet er enhedens dokumentation gennemgået og drøftet i forhold til krav fra gældende lovgivning. Ligeledes har Tilsynet læst stedets hjemmeside og sammenholdt det med oplysningerne på Tilbudsportalen. Løbende under processen fra første besøg og til samtale med medarbejder har Tilsynet modtaget reviderede husregler for stedet. Lovgrundlag, rammer: Serviceloven 148 a. Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi, herunder om grundlaget for afgørelse efter 14, stk. 3, om optagelse af et privat tilbud på Tilbudsportalen fortsat består. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Magtanvendelse, Serviceloven 123-128. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Stk. 3. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Stk. 5. Indgreb efter 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives af regionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitation yder service over for den pågældende, jf. 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vejlede private leverandører af service om betingelserne for at foretage indgreb i medfør af 126, herunder om kravet om indberetning, jf. 136. I tilbud etableret af regionsrådet påhviler vejledningsforpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet. Anden gældende lovgivning som ingen andre myndigheder fører til syn med. 3

Vurderingen Tilsynet er en faglig øjebliksvurdering, som skal kontrollere og følge op på at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Tilsynet vil indeholde opfølgning på f.eks. regler om retssikkerhed og magtanvendelse, værgemål og dialog og inddragelse. Desuden vil tilsynet følge op på Embedslægeanbefalinger, da området er ikke løbende er underlagt dette tilsyn Tilsynets konklusioner udmøntes i en generel vurdering, eventuelt suppleret med anbefalinger og i grovere tilfælde påbud Samlet vurdering Opfølgning fra tidligere tilsyn: Tilsynet anbefalede sidste år, at der udvikledes en mulighed for tydelig adskillelse af 3 typer dokumentation; den pædagogiske indsats, opfølgningen på væsentlige helbredsmæssige problemstillinger og den løbende dokumentation af retssikkerhed og samtykkeforhold. Den ovenstående anbefaling ses tydeligt i den viste elektroniske Google journal, men der ses ikke meget dokumentation. Der er daglige notater, men der findes ikke i dokumentationssystemet en udviklingsplan på hver enkelt beboer, så det fremgår tydeligt hvad der målrettet arbejdes hen imod. Lederen ved ikke om Google journalen overholder Datatilsynets regler om personfølsomme oplysninger, og det er derfor et påbud, at dette sikres og at dokumentationen på denne sikkerhed fremsendes til Tilsynsenheden. Organisation og ledelse: Stedinghus er et døgntilbud med plads til 8 unge. Målgruppen er unge med sociale tilpasningsvanskeligheder og/eller følelsesmæssige problemer og unge der skal kunne indgå i en forpligtende kontakt. De unge skal kunne begå sig i det almindelige skolesystem eller på arbejde. Der er en belægning på 3 beboere ved Tilsynets besøg, og dermed 5 ledige pladser. Denne ene af de 3 beboere flytter d. 1.september 2012 og ledelsen orienterer om, at der for nuværende ikke er nogen på vej ind i huset På grund af den lave belægning er der fra 1.september 2012 ansat 1 pædagoguddannet og 2 vikarer. Og der vil fremkomme en ny ansøgning med nyt budget til ændring af hvor mange pladser der ønskes til hvilke paragraffer. Tilsynet er bekymret over den lave belægning og dermed den lave normering, om den kvalitet der gives i ydelsen er optimal. Det er usikkert for Tilsynet hvordan denne kvalitet sikres af stedet og der gives derfor et påbud, at fremsende en handleplan til Tilsynet på hvordan dette sikres. Tilsynet havde ved tilsyn ikke mulighed for at tale med medarbejder og beboere, da disse ikke var hjemme. Da Tilsynet kom igen, nægtede medarbejder at tale med Tilsynet. Det er Tilsynets opfattelse, at ledelsen har bakket op om dette, da Tilsynet ikke på noget tidspunkt i de efterfølgende dage hørte fra stedet. Ledelsen blev efterfølgende indkaldt til møde med henblik på at få ridset de forpligtelser op som stedet har jf. deres godkendelse, og der er nu en enighed om at stedet bidrager til Tilsynets opgaveløsning. Tilsynet vil give ledelsen et påbud om det fremadrettet sikres at medarbejdere bidrager i forbindelse med Tilsynsbesøg. Levering af ydelser/handleplaner: Der foreligger en 141 handleplan på de beboere stedet har pt. og 4

ledelsen beskriver en god dialog med pågældende anbragte kommuners sagsbehandlere med jævnlige opfølgningsmøder. Det er dog ikke tydeligt i dokumentationen hvad den pædagogiske tilgang er, og det kan blive endnu tydeligere hvad målet er med den pædagogiske indsats. Stedet har efter medarbejder udsagn, kontinuerligt månedsmøde med beboeren omkring udviklingsplanen som understøtter den overordnede handleplan fra anbringende kommune. Tilsynet vurderer, at udviklingsplanen er et dynamisk værktøj, som stedet bruger som mål for den pædagogiske indsats, og dette understøttes af medarbejderen. I stedets pædagogiske metodebeskrivelse nævnes konsekvens pædagogik. Overvejelser, refleksion og den anviste pædagogiske praksis ses ikke tydeligt i den daglige dokumentation. Det er derfor et påbud, at dette tydeliggøres. Stedet giver udtryk for, at der er lavet aftaler med anbringende kommuner om diverse restriktioner, men disse aftaler kan Tilsynet ikke genfinde i dokumentationen. Det er derfor et påbud, at disse aftaler fremsendes til Tilsynsenheden, og at aftalerne fremgår tydeligt i den elektroniske dokumentation. Medarbejderen tilkendegiver, at der ingen problemer er i at kvalitetssikre den pædagogiske indsats ved den lave normering. Medarbejderen får den faglige sparring hos lederen, og der kan ydes supervision, hvis dette viser sig at være aktuelt. Muligheden for supervision finder Tilsynet godt og tilfredsstillende, og vil anbefale at dette struktureres på trods af en lav normering. Medarbejderen tilkendegiver, at de kompetencer der findes på stedet er dækkende for de målsætninger stedet har og beboernes behov. Der er også tilbud om kursus, hvis dette findes interessant, men medarbejderen har ikke haft behov for dette eller fundet noget der var aktuelt. Tilsynet er bekymret for, at der med 1 leder og 1 medarbejder bliver mangel på nuancer i hverdagen og den målrettede indsats, og vil derfor bakke op om målrettet kursus aktivitet. Ligeledes mener medarbejderen, at der er instrukser og vejledninger som er dækkende samt en personalehåndbog som er en vejledning i hvordan stedets politikker er på forskellige områder. Disse instrukser samt personalehåndbogen er ikke noget Tilsynet har set, men som Tilsynet har bedt om bliver eftersendt. Der er en god tone i huset, som bakkes op af både medarbejder og beboer. Dette er Tilsynet ikke enige i, når stedet reagerer på Tilsynsbesøg som beskrevet tidligere. Medarbejderen beskriver et godt og konstruktivt samarbejde med den nærliggende skole, men har store udfordringer med ungdomsuddannelserne, da stedet ikke bliver inddraget i den enkelte unges formåen og fremmøde på trods af, at skolen har kendskab til de særlige omstændigheder der er omkring den enkelte unge. Tilsynet vil anbefale, at stedet tager initiativ til at samarbejde med disse skoler på, så opgaven som opholdssted kan løftes med den unge som omdrejningspunkt. Dette følges op på næste Tilsyn. Dialog og inddragelse: Stedets pædagogiske metoder er nedskrevet og hvilke forventninger der er til medarbejdernes dokumentation og refleksion. Det er Tilsynets opfattelse at dette ikke efterleves til fulde, og det anbefales derfor at ledelsen bliver tydeligere på, at de nedskrevne forventninger udmøntes. Det fremgår ikke af dokumentationen, at der i en indflytningssamtale laves aftaler som forpligter den unge til at deltage i det fællesskab som 5

der lægges op til. Det er utydeligt i dokumentationen hvordan dialogen er med den unge og hvilken pædagogisk praksis der ligger til grund for indsatsen. Det er derfor et påbud, at dette beskrives og dokumenteres i den daglige dokumentation. Beboeren som Tilsynet talte med, bekræfter at blive inddraget i alt hvad der foregår omkring ham og at han godt kan nikke til at der er visse regler for hvad han må og ikke må og at beboeren er bekendt med disse regler. Dokumentation: Tilsynsenheden har fået forevist enhedens elektroniske dokumentation. Og det vurderes, at den daglige kronologiske dokumentation er relevant. Tilsynet savner dog som ovenfor beskrevet den pædagogiske anvisninger, da udviklingsplanen ikke er en del af den elektroniske dokumentation. Det er uklart i dokumentationen hvad der arbejdes hen imod, og hvordan man har tænkt sig at nå det. Der er lavet 141 handleplaner fra anbringende kommuner, og der afholdes kontinuerlige møder med sagsbehandlere. Aftalerne fra disse møder lægges i et ringbind på kontoret. Det vil sige at dokumentationen forefindes forskellige steder, og det umuliggør overblik og tilgængelighed. Det er derfor et påbud, at den samlede dokumentation forefindes i et en strenget system. Se i øvrigt ovenfor. Sundhed, helbred og opfølgning på dette: Der er i dokumentationen en særlig kolonne til den sundhedsmæssige opfølgning. Der noteres noget i denne kolonne og det er relevant dokumentation. Da journalen er fortløbende mister man hurtigt overblikket i forhold til den særlige helbredsmæssige problemstilling. Stedet har et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det er dog svært for stedet at få en behandlingsplan fra læge på ordinerede afhængighedsskabende medicin og/eller antipsykotisk medicin. Stedet er blevet bedt om fremover at indberette dette som UTH, da det efter Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår tydeligt, at en sådan behandlingsplan skal foreligge i samarbejde med patienten. Det er lederen der doserer medicin til de beboerne, og lederen har ikke medicinkursus. Det er anbefalet, at stedet overvejer dosispakket medicin fra apoteket, hvis den medicinske behandling er stabil og der ikke indgår afhængighedsskabende medicin. Retssikkerhed og magtanvendelser: Der er ikke indberettet nogen magtanvendelser fra stedet siden sidste tilsyn. Magtanvendelsesreglerne er kendte også for medarbejderen. Der har været, som ovenfor beskrevet, en stuearrest(3 uger) og besøgsrestriktion (31dage). En beboer har efter en særlig adfærd fået stuearrest og besøgsrestriktioner på en veninde. Dette er stedet blevet bedt om en redegørelse på, anbringende kommune er underrettet, da dette er frihedsberøvelse og ulovligt. Det viser sig, at det er et udtryk som stedet bruger, som ikke er at opfatte som stuearrest men en skærpet opmærksomhed på pågældende. Dette stemmer ikke overens med stedets beskrivelse af de pædagogiske metoder om inddragelse og selvværdsstyrkelse hos beboeren, og det bekymrer Tilsynsenheden. Det 6

bekymrer Tilsynet, at disse foranstaltninger anvendes da det er frihedsberøvelse og derfor yderst ulovligt. Det er derfor et påbud, at dette ikke sker og at der foreligger husregler som godkendes af Tilsynet og at stedet udarbejder socialpædagogiske handleplaner, så lignende situationer undgås. Det er utydeligt for Tilsynet, om der findes retningslinjer for håndtering af beboerøkonomi. Medarbejderen som Tilsynet talte med tilkendegiver, at det kun er ledelsen der har med beboernes økonomi at gøre. Det er derfor et påbud, at disse retningslinjer foreligger så det er tydeligt for alle, hvem der gør hvad, hvornår. Utilsigtede hændelser: UTH kendt af lederen, men ubrugt. Det er derfor et påbud, at det implementeres, så alle i huset er klar over hvad der er UTH og at alle kan indberette på dpsd.dk. Tilsynet hjælper gerne med at vejlede i hvor stedet finder den relevante data. Kvalitetssikring: Det er utydeligt for Tilsynet hvordan den pædagogiske tilgang sikres, særligt i en tid hvor belægningen er lav og normeringen tilsvarende lav. Medarbejderen er overbevist om, at sikringen af kvaliteten i den pædagogiske indsats ikke er truet af den lave normering, da der fortsat afholdes månedsmøder mellem stedet og beboeren, og på den måde sikres udviklingen løbende. Som tidligere nævnt er Tilsynet bekymret for den faglige udvikling, og vil derfor følge stedet tæt og Tilsynet anbefaler at stedet sender rapporten til de handlekommuner som stedet samarbejder med. Påbud: Lederen ved ikke om Google journalen overholder Datatilsynets regler om personfølsomme oplysninger, og det er derfor et påbud, at dette sikres og at dokumentationen på denne sikkerhed fremsendes til Tilsynsenheden. Dette skal være Tilsynsenheden i hænde senest d. 1.november 2012. Tilsynet er bekymret over den lave belægning og dermed den lave normering, om den kvalitet der gives i ydelsen er optimal. Det er usikkert for Tilsynet hvordan denne kvalitet sikres af stedet og der gives derfor et påbud, at fremsende en handleplan til Tilsynet på hvordan dette sikres. Ledelsen skal fremadrettet sikre at medarbejdere bidrager til Tilsynsbesøget. Tydeliggørelse af den anviste pædagogiske praksis. Fremsendelse til Tilsynsenheden af aftaler med handlekommuner vedr. diverse restriktioner. At ovenstående aftaler fremgår tydeligt i den elektroniske dokumentation. Beskrivelse af hvordan der i den pædagogiske praksis tages højde for at den unge inddrages i dialogen. At alt dokumentation forefindes i et en strenget system, så det giver overblik og tilgængelighed. At der implementeres indberetning af utilsigtede hændelser i henhold til lovgivning, og dette gøres hvis der ikke medfølger en behandlingsplan fra speciallæge på afhængighedsskabende/antipsykotisk medicin. Udarbejdelse af socialpædagogiske handleplaner, så det fremadrettet undgås at indskrænke den frie bevægelighed (jf. Grundloven) Beskrivelse af håndtering af beboerøkonomi, med tydelig afgrænsning af hvem gør hvad, hvornår. 7

Anbefalinger: Struktur på den faglige supervision på trods af lav belægning og lav normering. Målrettet kursus aktivitet for at undgå mangel på nuancer i det daglige pædagogiske arbejde. At personalehåndbogen og instrukser eftersendes til Tilsynsenheden. At Stedinghus tager initiativ til at samarbejde med skolerne for ungdomsuddannelserne, for at stedet kan løfte opgaven med den unge som omdrejningspunkt. At ledelsen sikrer at de ledelsesmæssige forventninger til dokumentationen efterleves. At benytte sig af dosispakket medicin, for at sikre den faglige del af medicinadministration. At Tilsynsrapporten sendes til samarbejdende kommuner. Der skal foreligge en handleplan på ovennævnte påbud, som skal være Tilsynsenheden i hænde senest d. 15. november 2012 8