Intro til sessionen Bedre støtte til sindslidende har vi råd til at lade være? Hvordan ser den psykiatriske indsats ud på landsplan? Noget uensartet og med udviklingspotentialer både i regions, praksissektor og i kommunalt regi Hvorfor gøre noget ved det? Fordi vi kan for borgernes skyld og fordi det er dyrt at lade være Nytter det noget? Ja, men det er ikke lige meget, hvad vi gør og hvordan vi gør det. Hvad er den kommunale rolle i det? Den bør være stor... Hør mere om lidt! Kurt Hjortsø, chefkonsulent, Det Sociale Temamøde, 16. maj 2013 Session om Bedre støtte til sindslidende har vi råd til at lade være?
Sandsynlige fokuspunkter i rapporten fra Regeringens Psykiatriudvalg Fælles værdier og tilgange på tværs Forebyggelse og tidlig indsats Højere kvalitet i indsatsen Styrket sammenhæng Internt i kommuner og regioner Mellem kommuner, region og praksissektor Mere aktiv inddragelse af borger, pårørende, netværk og civilsamfund Øget brug af teknologi
Lidt størrelses-ordner 200.000 danskere har en depressionssygdom, 250.000 danskere har angstlidelse 75.000 danskere har en spiseforstyrrelse 80.000 danskere har demens 40.000 danskere har en psykotisk lidelse Kilde: Dansk Psykiatrisk Selskab: Hvidbog 2012-2020.
Selv svære psykiske problemer er ikke permanente - og tidlig støtte øger chancerne for at komme sig Et review om mennesker med skizofreni- og psykosediagnoser konkluderede: At omkring 60 pct. af de mennesker, der var inkluderet i studiet, var kommet sig helt eller delvist. At bedring tidligt i forløbet øgede chancerne for helt at komme sig.
Der er et paradigmeskifte igang! Tendenser internationalt: Fra institutionel -> døgn -> ambulant -> udgående -> egen mestring Fra fokus på psykisk sygdom -> fokus på faktorer, der bidrager til psykisk sundhed Den traditionelle medicinske tilgang skal suppleres Der er kommet nye virksomme indsatser til Og der kommer alligevel ikke nok psykiatere de næste 10-15 år Et paradigmeskifte som også omfatter den kommunale indsats!
Et forenklet begrebs-overblik i udvikling - bær over med de manglende nuancer Psykosocial indsats Social - psykiatrisk indsats Behandlingspsykiatri Tidlig, lettere, antistigmatiserende indsats i normalsystemet: -ungdoms- og erhvervsuddannelser - jobcenter - frivillige m.fl. Rehabilitering, recovery og omsorg - Bostøtte - Botilbud - Dagtilbud - Akut m.m. Behandlingsindsatser - Sengeafd. - Ambulant - Akut - Praksissektor m.m.
Udvikling og forskelle i den regionale indsats Indlæggelser i voksenpsykiatrien pr. 1.000 indbyggere, 2011 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Gns. indlæggelsesdage i voksenpsykiatrien (ekskl. retspsykiatri) 6,0 4,0 2001 2007 2011 2,0 0,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Region Hovedstaden 40,8 32,0 16,0 Region Sjælland 43,3 18,3 11,9 Region Syddanmark 24,3 19,5 18,0 Region Midtjylland 26,1 16,2 17,4 Region Nordjylland 32,5 36,6 26,9
Lidt tal om kommunale indsatser til voksne med sindslidelse Kommunerne bruger ca. 5,8 mia. kr. til udsatte voksne med psykiske vanskeligheder. Plus 0,7 mia. kr. til kommunal medfinansiering i den regionale psykiatri Vækst på ca. 14% fra 2007 til 2011 2007 2008 2009 2010 2011 Udvikling 2007-2011 Socialpædagogisk bistand ( 85) 0,8 0,9 1,1 1,4 1,5 81pct. Kontaktperson- og ledsagerordninger ( 97 & 99) 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1-19pct. Beskyttet beskæftigelse ( 103) 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 12pct. Visiterede aktivitets- og samværstilbud ( 104) 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 8pct. Midlertidigt botilbud ( 107) 1,1 1,2 1,2 1,3 1,3 13pct. Længerevarende botilbud ( 108) 2,3 2,3 2,4 2,3 2,1-7pct. I alt 5,0 5,3 5,6 5,9 5,8 14pct.
Nogle udviklinger i de kommunale indsatser Flere med lettere ikke-psykotiske lidelser Især vedr. stress, depression, angst,. Større indsats via den kommunale bostøtte Konsekvenser af kortere indlæggelser og mere ambulant regional psykiatri Mere komplekse borgere i kommunerne (opgaveglidning) Behov for nære akut-tilbud Øget specialisering i forskellige målgrupper Botilbuddene ændrer sig: Mere brug af flow og midlertidige træningsophold botilbud Borgere med moderate problemer flytter i egen bolig med støtte Pladserne bruges i stedet af borgere med sværere problemer
Lidt selvkritisk input: SFI-undersøgelse af den kommunale bostøtte-indsats Den kommunale socialpsykiatri mangler ensartethed Kommunerne bruger ikke dokumenterede metoder 9 ud af 10 bostøttearbejdere bruger metoder de selv finder relevante (SFI s bostøtte-rapport 2012:19) 12-09-2012
3 udvalgte nedslag: Kan vi gøre det her bedre? 1. Når en stor del af frafaldet på ungdoms-/erhvervsuddannelserne skyldes psykiske vanskeligheder? 3. Når andelen af borgere med psykisk vanskeligheder på sygedagpenge er steget fra 20% i 2002 til 26% i 2011? 2. Når antallet af unge (under 30 år) med psykiske vanskeligheder på kontanthjælp er steget de seneste år: fra 14.000 i 2002 til 25.000 i 2011 Og andelen af de ikkearbejdsmarkedsparate m/ psyk. problemer er steget: fra 20% i 2002 til 43% i 2011
Eks. på tidlig og let støtte til unge på ungdoms- og erhvervsuddanelse PUST-projektets formål: forebygge, at unges psykiske problemer udvikler sig til behandlingskrævende lidelser. være med til, at elever med problemer får optimeret udbyttet af uddannelsen. mindske frafaldet på ungdomsuddannelser Resultater: Gruppe af frafaldstruede unge brugte gns. kun 3,5 psykologsamtaler Frafaldet i risikogruppen faldt fra 33% til ca. 12% Det var en god business-case for uddannelsesstederne: De bevarede takst-indtægter opvejede psykologudgifterne
Eks. på dokumenterede håndholdte job-indsatser til ledige med psykiske vanskeligheder IPS (Individual Placement and Support): International evidensbaseret metode målrettet svære psykiske lidelser (skizofreni, svære depression m.v.) Der iværksættes straks en jobsituation. Sherpa: Dansk udviklet, baseret på IPS, men målgruppen er lettere psykiske lidelser (depression, angst, stress). Mentorordninger: - Én tovholder (koordinerer) - Tids-ubegrænset forløb - Fleksibilitet i kontaktform og hyppighed - Mentor med social- og sundhedsfaglig baggrund. - Karriererådgiver der håndterer arbejdskompetencer og realistiske jobplaner Fra 3-årigt mentor-forsøgsprojekt i 3 kommuner med 142 borgere
Netværksorienteret støtte virker (er ogå dokumenteret til misbrugsindsats m.m.) Åben Dialog: Inddrager borgeren, familien, netværket, arbejdsgiver, evt. jobcenter, socialfaglige,.. (borgeren bestemmer hvem). Afsæt i borgerens miljø, værdier og valg af tempo. Udenlandsk dokumenteret, at ÅD kan reducere risiko for tilbagefald med 45% og reducere risikoen for genindlæggelse med 22%. Socialstyrelsen: For psykotiske patienter har man eksempelvis påvist, at i løbet af en femårig opfølgningsperiode vender de fleste tilbage til arbejde eller uddannelse, og mere end 80 % har ikke længere psykotiske symptomer overhovedet. Disse tal må siges at være helt enestående. ( mangler endnu evidens fra brug i dansk kontekst)
Netværksorienteret støtte virker Netværksfamilier til sindslidende virker Psykisk syge har godt af at komme i en normal familie, hvor de kan finde tryghed og opbakning. Men det er svært at finde familier, der vil være netværk. Det viser en evaluering af en række netværksprojekter for sindslidende. Sindslidende har stor gavn af at få et personligt netværk. Det er vigtigt for mennesker med psykiske problemer at have et socialt netværk, og at fastholde og styrke den sindslidendes netværk er en bærende del af nogle behandlingsformer. Rapporten viser også, at det er nemmere at styrke eksisterende netværk eller skabe nye kontakter frem for at genetablere brudte forhold.
Cost-benefit af pårørendeinddragelse i den regionale psykiatri Et eksempel på en dansk cost-benefit analyse er en undersøgelse af pårørendeinddragelse i den regionale psykiatri. Undersøgelsen peger på, at øget inddragelse af pårørende i indsatsen over for mennesker med psykiske vanskeligheder kan bevirke en endog stor samfundsøkonomisk gevinst. Årsagen er, at udgifterne til inddragelse af pårørende opvejes af bl.a. sparede udgifter til indlæggelse og førtidspension samt forøgede skatteindtægter, eftersom de med psykiske vanskeligheder forbliver længere tid på arbejdsmarkedet. Alene ved inddrage pårørende i behandlingspsykiatrien og i forhold til mennesker med diagnosen skizofreni kan den samfundsøkonomiske gevinst ifølge undersøgelsen samlet beløbe sig til 1,5 mia. kroner på baggrund af en initial investering på 311 mio. kroner. Undersøgelsen er gennemført af Copenhagen Business School for foreningen Bedre Psykiatri.
Akuttilbud til borgere med moderat og svær sindslidelse Fra evalueringen: Nærhedsprincippet og den lette, ikke-visiterede adgang har stor betydning og værdi for brugerne og for akuttilbuddenes funktion og resultater. Spidsbelastningen på tilbuddene er i de sene eftermiddagstimer og om aftenen, mens den overnattende funktion benyttes i meget forskelligt omfang på tværs af projekterne. Akuttilbuddet sikrer en tryg overgang ved udskrivninger fra indlæggelse til egen bolig. Akuttilbuddene vurderes at have en forebyggende og nedbringende effekt på behovet for genindlæggelser, omsorgsindlæggelser og uhensigtsmæssige indlæggelser.
Samarbejde og integrerede indsatser Nogle eksempler: ACT-teams til hjemløse med komplekse problemer: Team med bostøttemedarbejdere, sygeplejersker, psykiater, misbrugsbehandler, jobcenter, socialcenter Foreløbig resultater: Næsten 90% af de tidl. hjemløse med komplekse støttebehov kunne fastholde deres bolig Andre: Samarbejde under indlæggelse og ved udskrivning Åben Dialog Shared Care Projekt om Integrerede forløb med 6 projekter Mangler endnu dokumentation/forskning fra brug i dansk kontekst
Eks. på integreret indsatser: Projekt Bedre Udredning, Aarhus Kommune Aarhus kommune honorerede selv psykiater til udredning af misbrugere Resultater: Brugerne oplever, at deres psykiske velvære er blevet markant bedre efter udredningen/behandlingen (gennemsnit steget fra 3,7 til 6,1) 54 % tager altid eller som regel den lægeordineret medicin, hvoraf 92 % oplever, at medicinen i nogen eller i høj grad virker Misbrug: 43 % er clean 36 % har reduceret deres forbrug 17 % tager det samme eller mere Tilsvarende eksempler findes i Fredericia, Odense, Aalborg,
Eks. på udvidet samarbejde: Psykiatriens Hus i Silkeborg Silkeborg Kommune og Region Midtjylland er gået sammen om at etablere Psykiatriens Hus ud fra en vision om at fremme den sociale og behandlingsmæssige indsats for sindslidende. Nye samarbejdsformer og et udviklingsprojekt med henblik på helhed i indsatsen mellem - Social- og behandlingspsykiatri - Psykiatrien og arbejdsmarkedsafdelingen - Psykiatrien og praktiserende læge - Bruger- og pårørendeinddragelse
Der er udsigt til bl.a. Paradigmeskifte i tilgange, tilbud og metoder Tidligere opsporing og flere psykosociale indsatser Rehabiliterings- og recovery-tilgange Etablering af integrated care, shared care,.-tilbud med kommunal indsats Fokus på resultat/virkning Brug af dokumenterede indsatser og metoder Mere ensartethed på landsplan især hvor der skal samarbejdes på tværs Der mangler ikke udviklingspotentialer!