Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015)

Relaterede dokumenter
BILAG 1 RENTEMESTERVEJKVARTERET KULBANEVEJKVARTERET BAVNEHØJ

Bilag 2. - Om Sundby, Bavnehøj og Folehaven (Områdefornyelse 2016)

Ansøgning til områdefornyelse i Kulbanekvarteret

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter om to områdefornyelser i København. Indsendt 8. april 2015

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Udviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

BILAG 6 OMRÅDEFORNYELSEN FOLEHAVE- KVARTERET KVARTERPLANEN KORT

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik

Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

Applebys plads Karréen

Indsigelse til lokalplanforslag for Bellahøjen! Bellahøj, d. 9. november 2014

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

/ Susanne Søgaard Grøn. Områdechef, Bolig- og Beskæftigelsesenheden Årsmøder i Kontaktpersonsordningen 2017

Bilag 1 - Om Bavnehøj, Ryparken og Bellahøj (Områdefornyelse 2018)

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag

Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.

FUGLEKVARTERET VEST. Grønne sammenhænge, grønne fællesskaber. Ansøgning om områdefornyelse i Bispebjerg Københavns Kommune 2011 FUGLEKVARTERET 1

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Bilag 8. Nøgletal børn

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sjælør Boulevard. Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 2011

Psykiatri- og misbrugspolitik

VOLLSMOSE VOLLSMOSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL

Om Business Improvement Districts - BID. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard

INTEGRATIONS- BAROMETER 2015

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING

Generel bemærkning I visionen Metropol for Mennesker arbejdes der efter tre målsætninger:

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Toftegårds Plads en ny vision

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Programdokument: Attraktive bydele

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Dato. Økonomiudvalget. Sagsnr Socialudvalgets høringssvar vedr. Amager Vest bydelsplan 2013

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

Bilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Psykiatri- og misbrugspolitik

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative

Opvækst i ghettoområder

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Psykiatri- og misbrugspolitik

Høring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns Lokaludvalg frem til d. 30. august 2016.

STI OVER SVANEMØLLE KASERNE. Faunabroen, der binder Østerbro sammen

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2. halvår 2018 BILAG 1

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

DET BOLIGSOCIALE SAMARBEJDE I KØBENHAVN

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Tryghedsplan for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

HVAD ER BYFORNYELSE? BILAG 3. ÅRLIG INDSATS: Energirenovering af ca boliger. Heraf 100 boliger med installationsmangler. fjernvarme).

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om Trafiktiltag i Mimersgadekvarteret

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

Vis hjælpelinjer til By i balance 8. marts 2017

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

Indsigelser og bemærkninger

Ansøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden

Transkript:

Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015) RENTEMESTERVEJKVARTERET KULBANEKVARTERET Dette bilag beskriver udfordringerne i Rentemestervej- og Kulbanekvarteret, der indgår i indstillingen om områdefornyelse i 2015 og 2016. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Bilag 2 Side 1 af 5

Bilag 1 - Om rentemestervejkvarteret og kulbanekvarteret - Sagsnr. 2015-0126202 Rentemestervejkvarteret Område Antal beboerer Antal boliger Rentemestervejkvarteret 15.804 8.641 Rentemestervejkvarteret Vest 6.987 3.759 Rentemestervejkvarteret Øst 8.817 4.882 Rentemestervej ligger i det udsatte byområde Bispebjerg/Nordvest, og er en del af den gamle tætte by. Området er dels præget af et større alment område i den nordlige del og af et gammelt industrikvarter i den sydlige del af området. Området er præget af store udfordringer af både fysisk, strukturel og social karakter. Side 2 af 5

Fysiske udfordringer Mange københavnere kender området omkring Rentemestervej fra gennemkørsel på en af de større veje, der gennemskærer og omkranser området. Vejene virker som barrierer, der udfordrer den fysiske og sociale sammenhæng. Kvarteret er fysisk nedslidt, præget af trafikstøj, forladte og utrygge udearealer, hvilket forringer bylivet og sundhedstilstanden for beboerne i området. Mange gadeforløb virker utrygge blandt andet på grund af mangelfuld belysning, ensartede kantzoner samt slidte og forladte udearealer og indgangspartier. Sociale udfordringer Bispebjerg er et af de områder i København med flest udsatte boligafdelinger, og to af Københavns særligt udsatte boligafdelinger ligger i området. Område Lav indkomst U. tilknytning til arbejdsmarkedet Ingen uddannelse Rentemestervej Øst 44 % 22 % 41 % 32 % Rentemestervej Vest 45 % 24 % 45 % 37 % Rentemestervejkvarteret 45 % 23 % 42 % 35 % København 30 % 17 % 28 % 15 % Området er meget sammensat både aldersmæssigt og kulturelt. Der er flere ældre borgere med dansk baggrund, mange børnefamilier og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Rentemestervejkvarteret halter socioøkonomisk efter resten af København på en række punkter. Andelen af borgere med lav indkomst og andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet er væsentligt højere end i resten af København. Socialforvaltningens anvisningsret til de almene boliger betyder, at en del ressourcesvage personer anvises til kvarteret. Dette er medvirkende til, at området ligger i bund på en række socioøkonomiske parametre sammenlignet med resten af København. Det kan også hænge sammen med, at mange af de private udlejningsboliger er små og forholdsvis billige, og således huser en del udsatte borgere. Den fysiske og mentale sundhed er væsentligt under Københavnergennemsnittet. Borgernes selvvurderede helbred er markant dårligere end i resten af København, og i gennemsnit er levealderen 4 år lavere end på Østerbro. 25 pct. af beboerne på Bispebjerg har eller har haft en psykisk diagnose, og ensomhed udgør et stort problem i området. Det skyldes blandt andet, at der ligger en del botilbud og væresteder for denne målgruppe i området. Ikke Vestlig herkomst Områdefornyelsen skal højne områdets attraktivitet for børnefamilier og studerende samtidig med, at Rentemestervejkvarteret helt særlige rummelighed bevares. Side 3 af 5

Kulbanekvarteret Område Antal beboerer Antal boliger Kulbanekvarteret 2.629 1.046 Kulbanekvarteret, der ligger i det udsatte byområde Valby/Vigerslev, er præget af store udfordringer af både fysisk, strukturel og social karakter. Byområdet ligger oven på en gammel gasværksgrund, og er i dag domineret af to store almene boligforeninger, der ligger adskilt af et ubrugt friareal, hvor Ringstedbanen føres under. Området fremstår både uplanlagt og isoleret. Fysiske udfordringer Kulbanekvarteret ligger i udkanten af København og er karakteriseret af massive fysiske barrierer. Mod syd er kvarteret afgrænset af et sammenhængende hegn mod villakvarteret. Mod nord og vest ligger store trafikerede veje, og mod nordøst skaber S-togsbanen en barriere mellem kvarteret og det resterende Valby. Internt i kvarteret mangler der sammenhæng og de større bebyggelser og industri er indhegnede og isolerede fra boligområderne, ligesom boligområderne hver især er indhegnede og isolerede fra hinanden. Den nye Ringstedbane vil endvidere gennemskære området, hvilket i øjeblikket skaber en uigennemtrængelig byggeplads ned gennem kvarteret. Denne vil inden for de næste par år danne en lang banevold i højt terræn, der har betydelig risiko for at forstærke de eksisterende interne barrierer i området. Der mangler attraktioner og tryghedsskabende byrum med mulighed for aktiviteter. Særligt udgør det store areal langs Kulbanevej ovenpå banetunnelen - et potentiale for at udvikle en stor grøn aktivitetspark, der kan tilføre kvarteret attraktionsværdi. Side 4 af 5

Bilag 1 - Om rentemestervejkvarteret og kulbanekvarteret - Sagsnr. 2015-0126202 Sociale udfordringer I kvarteret er der store sociale udfordringer med blandt andet lav uddannelsesgrad, indkomstniveau, arbejdsmarkedstilknytning og høj utryghed. Valbyborgernes generelle sundhedstilstand er blandt de dårligste i Region Hovedstaden - specielt når det gælder livsstilssygdomme. En stor andel af beboerne er enlige forældre, hvilket betyder, at mange børn vokser op med kun én forældre til at varetage børneopdragelsen, skabe tryghed og støtte. Der er desuden mange børn og unge, der hænger ude til sent om aftenen og er med til at skabe utryghed i området. Børne- og ungdomsforvaltningen får observationer fra SSP om en lav debutalder for kriminalitet og bekymrende adfærd blandt enkelte unge i kvarteret. Generelt mangler kvarteret uformelle aktiviteter for børn og unge. Kvarterets sociale udfordringer bliver særligt problematiske, fordi kvarteret i så høj grad er isoleret fra den omkringliggende by. Område Lav indkomst U. tilknytning til arbejdsmarkedet Ingen uddannelse Kulbanekvarteret 43 % 28 % 50 % 35 % København 30 % 17 % 28 % 15 % Ikke Vestlig herkomst Side 5 af 5