HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere instanser er truffet beslutning af Retten i Randers den 3. april 2014 og afsagt kendelse af Vestre Landsrets 9. afdeling den 14. maj 2014. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe og Vibeke Rønne. Påstande Kærende, A, har nedlagt påstand om, at han skal beskikkes som værge for B. Den for B beskikkede advokat, advokat Dorthe Østerby, har på vegne af B påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling A anmodede i september 2013 Statsforvaltningen om iværksættelse af værgemål for sin adoptivsøn, B, som er født den 6. juli 1996. Af et brev af 27. december 2013 fra A til Statsforvaltningen fremgår bl.a., at A havde været uenig med lederen af B s bopælsinstitution, I, om B selv af sin formue skulle betale for et fritidstilbud. Statsforvaltningen oversendte sagen til behandling ved Retten i Randers. Af et brev af 20. januar 2014 fra A til Retten i Randers fremgår bl.a., at A har haft uoverensstemmelser med L fra institutionen I om, hvorvidt personalet måtte åbne B s post og læse det højt for B. A oplyste endvidere i brevet, at han var i kamp med L som følge af, at L ønskede, at B skulle blive boende i Djurs Kommune.
- 2 - I forbindelse med byrettens behandling af sagen udarbejdede advokat Henriette Lyhne, der var beskikket advokat for B, en redegørelse af 20. februar 2014. Af redegørelsen fremgår bl.a.: Besøg hos klienten: Jeg kan oplyse, at jeg den 20. februar 2014 har aflagt besøg hos B. Besøget var aftalt med L, der er ansat på institutionen I, hvor B bor. L havde arrangeret, at vi skulle spise frokost sammen, fordi det er nemmest at fastholde B i en form for samtale, når der er mad på bordet. B er en slank ung mand. Han siger pænt goddag til mig, men det er svært at få nogen egentlig dialog med B. Han forstår, hvad man siger til ham og kan svare ja og nej, men der er begrænset øjenkontakt. Han er ukoncentreret og lider af ufrivillige tics. B mener selv, at han er ti år gammel. Han er altid glad også for at bo på institutionen. Han kan huske, at han har en far, som han kalder A. Han forklarer, at han har været ude at køre med sin far, og at de har spist sammen. Efter at B har forladt lokalet, har jeg en samtale med L. Oplysninger fra pårørende eller andre: L forklarer, at B har boet på institutionen i cirka otte år. Hans mor er død, og adoptivfaderen er tilbudt samvær hver anden weekend på den måde, at institutionen har tilbudt at køre B til faderens bopæl på Sjælland og hente ham igen. Der er imidlertid kun en meget sporadisk kontakt nogle få gange om året mellem B og hans far. Faren takker nej til samværet, da han på grund af såvel B s som sine egne forhold ikke magter at have B på besøg. Der er heller ikke jævn telefonkontakt. B s nærmeste er de andre børn og personalet på institutionen. Institutionen udbetaler lommepenge til B, men B har ikke nogen egne konti. B har ikke nogen forståelse for penges værdi, og han kan hverken læse eller skrive. Der er behov for, at der meget snart træffes afgørelse om førtidspension og om fremtidigt opholdssted for B, som fylder 18 år den 6. juli 2014. Det er L s opfattelse, at det vil være meget nemt for udenforstående at manipulere og narre B, såfremt han får adgang til at råde over egne midler. Det bemærkes, at faderen overfor personalet har udtrykt, at B skulle have fået udbetalt en større erstatning efter tabet af sin mor, men som sagt har personalet ikke kendskab til, at der eksisterer bankkonti i B s navn. Jeg er endvidere blevet kontaktet af A. Han har ikke ønsket at mødes med mig for at drøfte sagen, og han har også oplyst, at han ikke vil kunne komme til stede under et retsmøde på grund af dårligt knæ. Han gav under telefonsamtalen direkte udtryk for, at
- 3 - han ønskedes at få B overført til Sjælland, og at han ikke havde set B de sidste to år. Han gav endvidere udtryk for, at han gerne vil være værge for B. Det bemærkes, at jeg fornemmer, at der er dårligt forhold mellem institutionen og A, hvilket også fremgår, at A s brev til Retten, dateret den 20. januar 2014. Det er min opfattelse, at der er behov for værge til B, herunder eventuelt fratagelse af den retlige handleevne. Det er endvidere min opfattelse, at der bør udpeges en værge udenfor familien. Jeg mener ikke, at B vil kunne deltage i et retsmøde. Endelig gør jeg opmærksom på, at sagen haster af hensyn til de beslutninger, der skal træffes inden B s 18 års fødselsdag. Ved dom af 3. april 2014 iværksatte Retten i Randers værgemål for B i medfør af værgemålslovens 5 og 6, som omfattede personlige og økonomiske forhold med fratagelse af den retlige handleevne. Retten i Randers besluttede samtidig ved retsbog af 3. april 2014 at beskikke V som værge for B. A kærede beslutningen om værgebeskikkelse til Vestre Landsret. Retten i Randers anførte i fremsendelsesbrev af 23. april 2014 til landsretten bl.a.: Retten skal indledningsvis bemærke, at værgebeskikkelsen burde være sket ved kendelse henset til den foreliggende tvist, men kan i øvrigt henholde sig til den skete værgebeskikkelse. Retten har herved lagt vægt på det, der under retsmødet blev anført af den for B beskikkede advokat, Henriette Lyhne, om B s tilknytning og kontakt til A. Endvidere er der lagt vægt på B s tilstand, der fordrer, at han er anbragt på en institution, hvorfor værgen skal være i stand til at samarbejde med denne. I den forbindelse er der lagt vægt på, at B i den periode, hvor han har boet i Danmark, de seneste ca. 8 år har boet på institutionen I, og at samarbejdet mellem denne og A er dårligt. Herefter har retten fundet, at det i overensstemmelse med den beskikkede advokats indstilling vil være bedst for B, at der beskikkes en neutral, fast værge. Landsretten afsagde den 14. maj 2014 kendelse, hvori det hedder: Der er ikke grundlag for at tilsidesætte, at byretten under hensyn til oplysningerne og indstillingen fra den beskikkede advokat har beskikket en anden end A som værge. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse. Byrettens afgørelse stadfæstes. T h i b e s t e m m e s: Høje-Taastrup Kommune traf den 4. juli 2014 afgørelse om at tilbyde B permanent botilbud på en institution, som er beliggende i Høje-Taastrup Kommune.
- 4 - Den 6. juli 2014 fyldte B 18 år. Retsgrundlaget Bestemmelserne om rettens afgørelse om værgebeskikkelse vedrørende voksne findes i værgemålslovens 11 og 14, hvori det hedder: 11. I forbindelse med afgørelser om værgemål skal der beskikkes en værge. 14. Statsforvaltningen foretager værgebeskikkelse og ændring heraf. I forbindelse med dom om værgemål eller kendelse om foreløbig afgørelse om værgemål foretages beskikkelse dog af den ret, der afsiger dommen eller kendelsen. Af forarbejderne til værgemålsloven fremgår det om værgemål vedrørende personlige forhold bl.a. (jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, lovforslag nr. L 191, s. 2437): Det bemærkes, at en værge er en beslutningstager med opgaver af retlig art. Er det, der er behov for, en omsorgs- eller tilsynsperson, der kan besøge og tilse den pågældende, er man således efter Justitsministeriets opfattelse uden for det personlige værgemåls rammer og inde i det sociale eller sundhedsmæssige regelsæt og system. Om behandlingen af værgesager fremgår bl.a. (jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, lovforslag nr. L 191, s. 2444 f.): Udvalget finder, at spørgsmålet om, hvem der skal udpeges som værge, altid må bero på en konkret vurdering og afhænge af, hvad formålet med værgemålet er. Af betydning er det således, om værgen især skal varetage personlige eller økonomiske anliggender, og i sidstnævnte tilfælde indgår også størrelsen og sammensætningen af formuen i overvejelserne. Ved personlige værgemål vil det oftest være mest naturligt, at værgen søges i kredsen blandt de nærmeste. Der må lægges afgørende vægt på holdningen hos den, der undergives værgemål, således at dennes ønsker i videst muligt omfang imødekommes. Endvidere må der tages hensyn til holdningen hos familien til den pågældende. Ved uenighed i familien vil dette i nogle tilfælde efter en konkret vurdering tale for at vælge en udenforstående, herunder eventuelt en professionel, som værge. Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt i højere grad end nu at have faste, professionelle værger, først og fremmest til varetagelse af økonomiske anliggender. Justitsministeriet kan tiltræde de forslag, som udvalget har stillet vedrørende værgesagerne, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
- 5 - Om begrebet voksne fremgår (jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, lovforslag nr. L 191, s. 2463): Voksne er efter lovforslaget personer, der er 18 år eller derover, samt unge under 18 år, der har indgået ægteskab, og hvor statsamtet ikke har besluttet, at den unge skal være umyndig trods ægteskabet. Det er muligt hvis der er behov for det at indlede en værgemålssag og træffe afgørelse om værgemål allerede før, den pågældende er fyldt 18 år, for at afgørelsen kan få virkning fra fødselsdagen. Lovforslaget bygger på betænkning 1247/1993 om værgemål, hvoraf det bl.a. fremgår, jf. s. 142): Det må på ny understreges, at værgens opgave er af juridisk art, og at varetagelse af omsorgsbehov må komme i anden række. Det er en beslutningstager, der udpeges, ikke en støtte- eller kontaktperson eller en besøgsven. En personlig værge må naturligvis have kontakt med den pågældende omkring vigtige beslutninger, i det omfang det er muligt, og det vil vel også være naturligt, at værgen med mellemrum har forbindelse med den pågældende. Med den foreslåede værgeordnings opbygning kan det derimod ikke forventes, at kontakterne bliver særligt hyppige. Om valg af værge fremgår bl.a., jf. s. 229 f.: Udvalget ønsker at understrege, at spørgsmålet om, hvem der skal udpeges som værge, altid må bero på en konkret vurdering. Der må lægges afgørende vægt på holdningen hos den, der skal undergives værgemål, således at dennes ønsker i videst muligt omfang imødekommes, får så vidt den pågældende er i stand til at udtrykke sådanne Endvidere må der tages hensyn til holdningen hos familien til den pågældende. Er der enighed om at foreslå et bestemt familiemedlem som værge, bør dette ønske som udgangspunkt følges, medmindre der er grund til at antage, at den foreslåede ikke er egnet hertil. Er der derimod uenighed blandt familien, vil dette i nogle tilfælde efter en konkret vurdering tale for at vælge en udenforstående, herunder eventuelt en professionel som værge. Anbringender A har navnlig anført, at afgørelsen om værgebeskikkelse er i strid med praksis, hvorefter et familiemedlem sædvanligvis udpeges som værge. Det vil være bedst for B, at A beskikkes som værge. A er B s adoptivfader og nærmeste familiemedlem, og A har haft forældremyndigheden alene. Han er egnet til at varetage B s interesser, og han ønsker at blive beskikket som værge. A vil have lettere ved at varetage B s interesser, da B er flyttet til et opholdssted nær A, og det vil fremover være lettere at opretholde kontakt mellem far og søn.
- 6 - Det er korrekt, at A ikke altid har været enig med forstanderen på institutionen I, men det er lykkedes at løse samarbejdsproblemer hen ad vejen. B s værge skal fremover samarbejde med den nye institution, og A har et godt samarbejde med personalet på den nye institution. A har samarbejdet med Høje-Taastrup Kommune om at finde et fremtidigt opholdssted til B på Sjælland, således at A ville få lettere ved at tage sig af B. Høje-Taastrup Kommune har ikke truffet sin afgørelse om at tilbyde B et botilbud ud fra A s behov, men har lagt vægt på B s behov og trivsel og har i den forbindelse bl.a. inddraget personalet fra institutionen I. Advokat Dorthe Østerby har på vegne af B navnlig anført, at det vil være bedst for B, at der beskikkes en neutral, fast værge, idet der har været et dårligt samarbejde mellem B s hidtidige institution og A, og A har kun haft kontakt med B få gange om året, til trods for at I tilbød transport til A s bopæl. Høje-Taastrup Kommune har truffet afgørelse om at tilbyde B et botilbud i kommunen, uden at B har været i stand til at fremkomme med sine synspunkter, og det fremgår ikke, at B s behov og ønsker er taget i betragtning ved afgørelsen. Personalet og de øvrige beboere på institutionen I må antages at være B s nærmeste, og flytningen til Sjælland er formentlig særdeles indgribende for B. Der synes også fremadrettet at være behov for en neutral fast værge, der kan træffe afgørelser på B s vegne ud fra B s egne behov og sikre kontinuitet og fastholdelse af gode kontakter i B s liv. Derved sikres professionalisme i opgaveudførelsen, og det undgås, at der kan rejses mistanke om, at beslutninger om B s forhold træffes ud fra andre personers behov. Højesterets begrundelse og resultat Ved Retten i Randers dom af 3. april 2014 blev B i medfør af værgemålslovens 5 og 6 sat under værgemål, som omfattede personlige og økonomiske forhold med fratagelse af den retlige handleevne. Uanset det ikke fremgår udtrykkeligt, må afgørelsen forstås således, at den først har virkning fra den 6. juli 2014, hvor B fyldte 18 år, og dermed ikke længere var omfattet af reglerne i værgemålslovens kapitel 1. I forbindelse med værgemålet skal der beskikkes en værge for B. Efter forarbejderne til værgemålsloven er det mest naturligt, at værgen søges i kredsen blandt de nærmeste. A, der er B s adoptivfar, hører til hans nærmeste, og han ønsker at blive beskikket som værge for B.
- 7 - Under hensyn til karakteren af en værges opgaver kan det forhold, at der i en periode forud for, at B blev sat under værgemål, kun har været sporadisk kontakt mellem ham og adoptivfaderen, ikke begrunde, at A afskæres fra at blive beskikket som værge for B. A har efter det oplyste et godt samarbejde med den institution, hvor B nu bor. Uanset det kan lægges til grund, at samarbejdet mellem A og personalet på B s tidligere institution, I, har fungeret dårligt, finder Højesteret, at samarbejdsvanskelighederne ikke har haft en sådan karakter, at A, kan anses for uegnet som værge, eller at det i øvrigt er nødvendigt af hensyn til B at beskikke en anden som værge. På den anførte baggrund finder Højesteret, at A skal beskikkes som værge for B. Højesteret ændrer derfor byrettens og landsrettens afgørelser om beskikkelse af værge for B, således at beskikkelsen af V som værge tilbagekaldes, og A beskikkes som værge for B. Thi bestemmes: Beskikkelsen af V som værge for B tilbagekaldes. A beskikkes som værge for B. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part. Kæreafgiften skal tilbagebetales til A.