HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. december 2010

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. december 2010 Sag 321/2009 (2. afdeling) DI som mandatar for Erik Maibom A/S (advokat Morten Eisensee) mod Malerforbundet i Danmark som mandatar for René Bøgh Andersen (advokat Nicolai Westergaard) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 20. oktober I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Niels Grubbe, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanten, DI som mandatar for Erik Maibom A/S, har gentaget sin påstand. Indstævnte, Malerforbundet i Danmark som mandatar for René Bøgh Andersen, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Det er oplyst, at uddannelsen som vognmaler hører under Malerfagets Faglige Fællesudvalg, hvor arbejdsgiverne er repræsenteret alene af Foreningen af Auto- og Industrilakerere og Danske Malermestre, at den største del af de organiserede vognmalere og vognmalerlærlinge er organiseret i Malerforbundet i Danmark, at FAI-overenskomsten er den mest udbredte overenskomst inden for vognmalerfaget, og at det fremgår af Industriens Overenskomst, at

2 - 2 - vognmaleruddannelsen ikke er blandt de uddannelser, der er omfattet af overenskomstens bestemmelser om lærlinge. Den fra 1. marts 2004 gældende overenskomst mellem Foreningen af Auto- og Industrilakerere og Malerforbundet i Danmark bestemmer bl.a.: 6. Søgnehelligdage 1. Med det formål at yde betaling for søgnehellig- og feriefridage henlægger arbejdsgiveren for hver medarbejder et beløb svarende til 5,9 % af medarbejderens ferieberettigede løn. I det nævnte beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. 2. Det i henhold til stk. 1, for hver medarbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved årets udgang. Organisationerne er enige om, at opgørelsen, hvor det er praktisk, kan finde sted ved udgangen af den lønningsperiode, hvis afslutningsdato ligger nærmest den 31. december. 3. Den for hver enkelt medarbejder henlagte søgnehelligdagsbetaling udbetales dels i form af et à contobeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag/feriefridag, dels i form af en restbetaling sammen med feriebetalingen i forbindelse med ferien det følgende år. 14. Elevbestemmelser I 14, stk. 2, fastsættes elevlønninger pr. uge for lønperioderne 1-4 i hvert af årene Det anføres dernæst i 14, stk. 2, bl.a.: Såfremt der i uddannelsesaftalen er aftalt en anden løn end den i ovennævnte, reguleres denne løn i henhold til gældende regler. 8. For elever med særlig lønaftale betaler mesteren 5,9 pct. i søgnehelligdagsbetaling eller fuld løn for søgnehelligdage. Såfremt der ydes søgnehelligdagsbetaling på 5,9 pct., følges bestemmelserne i overenskomstens Til nyudlærte betales søgnehelligdagspenge 5,9 pct. Det sker alene af den ferieberettigede løn i lønperiode 4 og i overensstemmelse med overenskomstens 6.

3 - 3 - I Industriens Overenskomst , 8, stk. 1, fastsættes mindstelønnen for lærlinge pr. time for lærlingetidens 1-5 år i hvert af årene Det anføres dernæst bl.a.: 15 Løn for søgnehelligdage Stk. 1 Betalingen for søgnehelligdage er den i 8, stk. 1, anførte. For voksne lærlinge, der modtager løn svarende til den i Industriens Overenskomst 23 fastsatte, ydes der lærlingen søgnehelligdagsbetaling efter bestemmelserne i 41 i Industriens Overenskomst. Retsgrundlag Betænkning 1112/1987 om grundlæggende erhvervsuddannelser indeholdt et lovudkast med bemærkninger. Erhvervsuddannelsesloven bygger på dette udkast, der i 34 og 36 indeholder bestemmelser, der i det væsentlige svarer til henholdsvis 55 og 56 i erhvervsuddannelsesloven. I bemærkningerne til bestemmelserne hedder det i betænkningen bl.a. (s. 292): I 34, stk. 2, om størrelsen af den obligatoriske mindsteløn, foreslås i overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingelovens 4, stk. 1, og efg-lovens 10, stk. 2, den almindelige ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlemmer af de forhandlingsberettigede organisationer. Det hedder endvidere (s ): Til 36 Ved bestemmelsen henføres de ansættelsesforhold, der bygger på uddannelsesaftaler, til lovgivningens og overenskomsternes almindelige regler om ansættelses- og arbejdsvilkår m.v. i det omfang, det er foreneligt med uddannelsen. Forbeholdet angår dels ansættelsesforholdets uddannelsesformål, dels de særlige bestemmelser, der er fastsat i lovudkastets øvrige bestemmelser eller i administrative regler i henhold hertil, f.eks. om aftalens indgåelse og ophør, prøvetid, aflønning og afgørelse af tvistigheder mellem parterne. Lærlingeloven indeholdt oprindelig en meget detaljeret selvstændig regulering af retsforholdet mellem læremester og lærling. I tidens løb er en række af disse bestemmelser ophævet eller ændret som følge af anden lovgivning. Hertil kommer, at der er opstået nye regelsæt inden for arbejdsmarkedslovgivningen, som har omfattet lærlinge, uden at

4 - 4 - det har medført ændringer i lærlingeloven. I nogle tilfælde indeholder den almindelige lovgivning særregler om lærlinge, eller eventuelt kun de såkaldte 1 lærlinge (der er under 18 år ved læreforholdets indgåelse). Dette gælder bl.a. ferieloven, lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring og loven om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. I andre tilfælde er lærlinges retsstilling omfattet af den almindelige lovgivning, uden at der er særregler heri for lærlingene. Dette gælder bl.a. loven om Lønmodtagernes Garantifond, dagpengeloven, loven om barselsorlov m.v. og arbejdsmiljølovgivningen. Udvalget finder hverken lærlingelovens eller efg-lovens ordning tilfredsstillende på dette område. Det bør efter udvalgets opfattelse som hovedregel overlades til fastsættelse gennem kollektive overenskomster og lovgivningen vedrørende arbejdsmarkedet, hvilke regler der skal gælde for elevernes retsstilling, i sammenhæng med tilsvarende regler for arbejdstagere i øvrigt. Udgangspunktet bør herefter være, at der gælder samme retsstilling for elever som for andre arbejdstagere. Hvor der måtte være særlige behov derfor, kan der i overenskomsterne eller den pågældende lovgivning fastsættes særlige regler for eleverne, således som det f.eks. er sket i ferieloven. Dog er der behov for at fastsætte særlige regler om uddannelsesaftalers indgåelse og ophør, om prøvetid og aftalernes varighed samt om afgørelse af tvistigheder mellem aftalens parter og enkelte andre bestemmelser til sikring af uddannelsesformålet. Sådanne regler bør fastsættes i lovsform, da de til dels indebærer en fravigelse fra aftalefriheden eller fra anden lovgivning, f.eks. funktionærloven. Lovudkastet er udarbejdet i overensstemmelse med disse grundsynspunkter. Forslaget til erhvervsuddannelsesloven blev fremsat den 6. oktober Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det på de fleste punkter følger lovudkastet i betænkning 1112/1987 (Folketingstidende (1. samling), tillæg A, sp. 1214). I bemærkningerne til lovforslagets 54, stk. 2, og 55, stk. 1, der i den vedtagne lov blev henholdsvis 55, stk. 2, og 56, stk. 1, (sp ) gentages i det væsentlige betænkningens bemærkninger til disse bestemmelser. Højesterets begrundelse og resultat På grundlag af oplysningerne om medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet samt om organisationernes medvirken ved elevuddannelsens tilrettelæggelse finder Højesteret således som parterne også var enige om ved sagens behandling i Tvistighedsnævnet og Sø- og Handelsretten at overenskomsten mellem Foreningen af Auto- og Industrilakerere og Malerforbundet i Danmark 2004 (FAI-overenskomsten) er den overenskomst, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 2.

5 - 5 - Søgnehelligdagsbetaling aftales i overenskomster som forskellige typer af ordninger. En sådan ordning kan være fuld normal betaling uanset forekomst af søgnehelligdage, typisk ved aflønning fastsat for perioder på en uge eller mere. En anden model kan være løntillæg, typisk procentuelt beregnet af grundlønnen, der udbetales sammen med grundlønnen som kompensation for manglende indtjening på søgnehelligdage. Som en tredje type ses ordninger med opsparing, f.eks. ved at arbejdsgiveren i et optjeningsår henlægger et beløb procentuelt beregnet af grundlønnen og udbetaler det i det følgende år, dels ved aconto-betalinger for søgnehelligdage, dels ved at en eventuel restsaldo ved årets udgang udbetales eller overføres til følgende år. Højesteret finder, at anvendelsen af ordet løn i sætningen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst i erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 2, taler for, at bestemmelsen kan omfatte andre elementer end grundlønnens beløb. Sammenhængen med 56, stk. 1, om ansættelses- og arbejdsvilkår mv. gør det heller ikke nærliggende at antage, at bestemmelsen i 55, stk. 2, kun angår grundlønnens beløb, men taler tværtimod for, at begrebet løn i 55, stk. 2, også omfatter andre lønelementer og lønvilkår. Denne forståelse støttes af bestemmelsernes forarbejder, hvorefter aflønning ikke reguleres af 56. Søgnehelligdagsbetaling i form af en ordning med sædvanlig periodisk løn uanset søgnehelligdage ville være omfattet af 55, stk. 2, og reale grunde taler for, at en ordning med løntillæg eller opsparing behandles på samme måde. I erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 3, og i forarbejderne til loven anvendes udtrykket mindstelønnen. Dette udtryk må forstås som en reference til bestemmelsen i stk. 2, om, hvad lønnen mindst [skal] udgøre, og kan ikke forstås som en henvisning til det tekniske grundlønsbegreb mindsteløn, der anvendes i nogle overenskomster. Anvendelsen af udtrykket er derfor uden betydning for fortolkningen. Herefter finder Højesteret, at betalingen efter FAI-overenskomstens 14, stk. 16, om søgnehelligdagspenge er omfattet af erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 2, og stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret:

6 - 6 - Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal DI som mandatar for Erik Maibom A/S betale kr. til Malerforbundet i Danmark som mandatar for René Bøgh Andersen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.