Lønstatistik for ansatte medlemmer

Lønstatistik for ansatte medlemmer 2013-2014 DJ-medlemmer, ansat i samme stilling på samme arbejdsplads i både oktober 2013 og 2014 har i gennemsnit opnået en lønstigning på 1,8% i den faste løn Lønniveauet på arbejdspladserne under ét steg dog kun 0,8% pga. udskiftning i arbejdsstyrken og tilgang af nyuddannede. Gennemsnitslønnen ligger nu på 41.005 kr. om måneden eller 44.902 kr., hvis arbejdsgiverens pensionsbidrag medregnes. Efter reallønsnedgang i 2010-2012 er der grundet lav inflation atter i år realløns - fremgang på i gns. 1,3%

Reallønsfremgang igen i år Siden sidste lønstatistik er forbrugerprisindekset blot steget med 0,5%, og det betyder, at medlemmerne siden sidste lønstatistik har haft en reallønsfremgang på 1,3%. Det er andet år i træk, at vi kan notere en reallønsfremgang efter en 4-årig periode under finanskrisen med reallønsnedgang. Reallønsfremgangen er dog ikke den samme for alle grupper. På Dagblade, Ugeblade/Magasiner og er reallønsfremgangen eksempelvis kun på 1,1% hhv. 1,0%, mens den for Organisationsblade og Privat kommunikation er på hele 1,8% hhv. 2,1%. Som grafen nedenfor viser, var der i årene frem til og med 2009 reallønsfremgange på typisk 1,5-2,0%, men så slog finanskrisen for alvor igennem med tre år med reallønstilbagegang. Takket den lave inflation er reallønsfremgangen i år på samme niveau som sidste år. Den reelle lønstigning: Lønudviklingen for medlemmer i samme job som i 2013 Lønudvikling på 1,8% DJ-medlemmer, ansat i samme stilling på samme arbejdsplads i både oktober 2013 og oktober 2014, har i gennemsnit haft en lønstigning på 1,8% i den faste løn. Det er på niveau med sidste år, hvor tallet var 1,9%. 4% 3% 2% 1% 0% Udviklingen i den sammenlignelige reelle løn for DA-funktionærer Udviklingen i den reelle løn for DJ-ansatte i hele landet Udviklingen i gennemsnitslønnen for DJ-ansatte i hele landet Udviklingen i forbrugerprisindekset 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2,8 2,8 3,8 4,4 2,6 2,6 2,4 1,6 1,8 2,0 pct. 3,4 3,8 3,7 3,8 3,0 2,1 2,1 1,9 1,9 1,8 pct. 1,8 2,1 1,8 2,6 2,0 1,9 0,7 0,8 1,0 0,8 pct. 2,0 1,5 1,7 3,7 1,0 2,5 2,8 2,3 0,7 0,5 pct. Hovedtal Gennemsnitsløn i alt Antal medlemmer i statistikken OKTOBER 2014 Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnitsanciennitet Hele landet Alle 41.005 5.648 35.850 40.203 45.000 14,6 Mand 41.862 3.335 36.543 40.989 45.900 15,5 Kvinde 39.770 2.313 35.000 39.191 43.570 13,2 København Alle 42.091 3.508 36.719 41.302 46.189 13,3 Mand 43.179 1.989 37.464 42.208 47.293 14,2 Kvinde 40.666 1.519 35.679 40.034 44.682 12,0 Resten af landet Alle 39.225 2.140 34.844 38.569 42.897 16,7 Mand 39.915 1.346 35.465 39.313 43.775 17,5 Kvinde 38.056 794 34.146 37.610 41.694 15,3 2

En lønstigning på 1,8% er lidt under end det øvrige private arbejdsmarked. Det fremgår af Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) lønstatistik for 3. kvartal 2014, at privatansatte funktionærer på DA-arbejdspladser har haft en lønstigning på 2,0% i samme periode. Af grafen på side 2 ses, at DJ-medlemmer nogle år har haft en reel lønstigning over det øvrige private arbejdsmarked og nogle år en lønstigning under. Samlet set over grafens 10-årige periode har DJmedlemmer haft en reel lønstigning, der er en anelse bedre end det øvrige arbejdsmarked. Forskelle i den reelle lønstigning København kan mønstre en større stigning i den reelle lønstigning end resten af landet. Lønstigningen i København er 2,0%, mens den er 1,7% i resten landet. Sådan var det også sidste år, om end forskellen i år er mindre. Mænd og kvinder har næsten haft samme reelle lønstigning. Kvinderne er gået 1,9% frem, mens mændene kommer lige efter med 1,8%. Dette ser vi år efter år - kvinderne har en lidt bedre reel lønstigning end mændene. Det er således ikke generelt mindre lønstigninger til kvinder, der er årsag til forskellen i gennemsnitslønnen for mænd og kvinder. Kommunikationschef/Pressechef er den stillingsgruppe, som har opnået den største reelle lønstigning, nemlig 2,7%. Herefter følger Kommunikationskonsulent, Webredaktør/Multimedieproducer og Producer med stigninger mellem 2,3% og 2,5%. I den anden ende finder vi Underviser, Lokalredaktør og TV-/Film-/Video-/Reporterfotograf med stigninger mellem 1,1% og 1,3%. Lønniveauet: Udviklingen i gennemsnitslønnen for alle medlemmer i statistikken Gennemsnitslønnen er steget 0,8% Gennemsnitslønnen for alle ansatte DJ-medlemmer var i oktober 2014 på 41.005 kr. mod 40.665 kr. året før. Det er en stigning på 340 kr. Gennemsnitslønnen er således steget med 0,8%, hvilket er lidt mindre end sidste år, hvor den steg med 1,0%. Stigningen i gennemsnitslønnen er igen i år væsentlig mindre end den reelle lønstigning. Det gælder således fortsat, at arbejdsgiverne generelt giver lidt lavere løn til nyansatte, eller at nye DJ-medlemmer kommer til med en løn under gennemsnittet, så et gennemsnitsmedlem af forbundet kun er blevet en anelse dyrere for arbejdsgiverne i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset, nemlig 0,3%. Medianlønnen Medianlønnen er i år 40.203 kr., hvilket er godt 800 kr. mindre end gennemsnitslønnen. At medianlønnen er mindre end gennemsnitslønnen er forventeligt og er udtryk for, at nogle (få) medlemmer tjener markant mere end det store flertal. Forskellen mellem medianlønnen og gennemsnitslønnen er dog større, end hvad den har været de sidste par år og det betyder, at der i år er lidt større lønspredning end tidligere. Andelen af medlemmer, som tjener over 50.000 kr. (ekskl. pension) er godt 11%. Ser vi på medierne, er det igen i år Net-medier, som ligger i top med en reel lønstigning på hele 4,5%. På de næste pladser kommer Privat kommunikation, Nyhedsbureauer/Nyhedstjenester, Organisationsblade og Radio/Tv med stigninger mellem 2,6% og 2,1%. De mindste stigninger finder vi på Dagblade og Ugeblade/Magasiner. Her er stigningen godt 1,5%, men også Offentlig kommunikation ligger med 1,7% i den lave ende. OKTOBER 2013 2013 2014 Gennemsnitsløn i alt Antal medlemmer i statistikken Udvikling i gennemsnitsløn Udvikling i reel løn Antal medlemmer ved beregning af reel løn 40.665 5.617 0,8% 1,8% 2.800 41.504 3.300 0,9% 1,8% 1.771 39.470 2.317 0,8% 1,9% 1.029 41.714 3.490 0,9% 2,0% 1.402 42.742 1.962 1,0% 1,9% 839 40.394 1.528 0,7% 2,1% 563 38.944 2.127 0,7% 1,7% 1.398 39.689 1.338 0,6% 1,7% 932 37.679 789 1,0% 1,7% 466 Kvartiler og median er beregnet på gennemsnitsløn i alt altså eksklusiv arbejdsgivers pensionsbidrag. Når alle medlemmer anbringes i et hirarki bestemt af løn indtægten, svarer medianen til det midterste medlems indtægt. Kvartilerne svarer til indtægten hos det medlem, som er 25% fra henholdvis bunden og toppen. Medianen er ofte et mere ærligt tal for lønniveauet end gennemsnitslønnen. Det skyldes, at nogle få medlemmer, der tjener markant mere end de øvrige, især i mindre grupper, kan trække gennemsnittet voldsomt op. 3

Lønniveauet for mænd og kvinder er stadig forskelligt Lønniveauet for mænd og kvinder har i lighed med sidste år udviklet sig næsten ens, idet gennemsnittet for kvinderne er steget med 0,8% og mændenes med 0,9%. Men ændringerne er ikke geografisk jævnt fordelt, da gennemsnittet for kvinder i København blot er steget 0,7% mod 1,0% i resten af landet. For mændenes gennemsnit er billedet det modsatte. Det er i København er nemlig steget 1,0%, mens mændenes gennemsnit i resten af landet blot er gået 0,6% frem. I gennemsnit tjener mændene nu 41.862 kr. og kvinderne 39.770 kr. Forskellen mellem kønnene er således knap 2.100 kr., hvilket er en anelse mere end sidste år. Opgøres forskellen i procent tjener mændene 5,3% mere end kvinderne, hvilket er den samme forskel, som vi har set de sidste par år. Tidligere var tallet 6%, så lønforskellen er mindsket, men er nu tilsyneladende gået lidt stå. Det indsamlede lønmateriale kan forklare en del af forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn, men ikke det hele. Det kan konstateres, at kvinderne gennemsnitligt får godt 500 kr. mindre i genetillæg end mændene. Kvinderne arbejder således ikke i samme grad på skæve tidspunkter som mændene. Endvidere er kvinderne klart overrepræsenteret i deltidsstillinger. Hele 12% af kvinderne er på deltid, mens det tilsvarende tal for mændene blot er 5%. Da deltidsansatte har en teknisk fuldtidsløn, der er 500 kr. lavere end fuldtidsansatte, trækker det også ned i kvindernes løngennemsnit. M/K-forskellen kan ikke forklares ved, at kvinderne er underrepræsenterede i de attraktive vellønnede stillinger. Kvinderne udgør 41% af alle deltagere i statistikken og ser vi på de fem mest vellønnede stillinger, hvor gennemsnitslønnen er over 45.000 kr., udgør kvinderne her faktisk hele 45%. Men også i de vellønnede stillinger er kvindernes gennemsnitsløn mindre end mændenes i de vellønnede stillinger tjener mændene nemlig hele 8% mere end kvinderne. Endvidere kan det konstateres, at kvinderne har over 2 års lavere gennemsnitsanciennitet end mændene. Dette kan have en lille betydning på arbejdspladser med anciennitetsskalaløn, men ellers er der ingen grund til at tro, at anciennitet er specielt afgørende for lønnen. Efter de første ansættelsesår er det i højere grad personlige kvalifikationer, uddannelse, relevant erhvervserfaring og speciel fagindsigt samt evnen til at forhandle sin personlige løn, der bestemmer lønnen. Det personlige tillæg udgør en stor del af lønnen - også på arbejdspladser med skalatrin. Mænd får i gennemsnit godt 2.400 kr. mere i personligt tillæg end kvinderne, så det er grundlæggende her, at M/K-forskellen findes. Noget tyder på, at kønnene har forskellige karrierevalg, hvor kvinder har tendens til at prioritere det gode job også i forhold til arbejdstider og blødere ansættelsesværdier - frem for den høje løn. Men der kan selvsagt også være tale om usaglige lønforskelle, så derfor gennemfører DJ sammen med tillidsrepræsentanterne ligelønseftersyn, hvor der ikke synes at være gode forklaringer på lønforskellene mellem kønnene på en arbejdsplads. Problemet i den forbindelse er imidlertid, at de store M/K-lønforskelle primært findes blandt de medlemmer, der er individuelt kontraktansatte og særligt i kommunikationsbranchen, hvor der ikke er tillidsrepræsentanter til at skaffe oplysninger om kollegernes sammenlignelige lønninger. Der spores dog en positiv tendens til, at kvinderne i højere grad end mænd søger hjælp til deres kontrakt- og lønforhandlinger fra DJ. Lønudviklingen fordelt på job, medietyper og landsdele Lønniveau i de største stillingsgrupper Stillingsgruppen Journalist/Reporter udgør 45% af alle deltagere i statistikken og gruppens gennemsnitsløn er 40.188 kr., hvilket er godt 817 kr. mindre end gennemsnittet for samtlige medlemmer (41.005 kr.). Kommunikationskonsulenter udgør 11% og tjener 38.237 kr., hvilket er 2.768 kr. mindre end et gennemsnitsmedlem. Redaktionssekretærer udgør 6% og med en løn på 43.476 kr. tjener de knap 2.471 mere end gennemsnittet. Endelig udgør gruppen af Redaktører/Fagredaktører 6% og de tjener 4.345 kr. mere end gennemsnittet, nemlig 45.350 kr. Alle andre stillingskategorier er relativt små. Producenter og Kommunikationschefer lønførende Det kan igen i år konstateres, at de to bedst lønnede stillingsgrupper er Producenter med en gennemsnitsløn på 55.531 kr. og Kommunikationschefer/Pressechefer med 51.924 kr. Herefter kommer Redaktionschefer med 47.126 kr. og Layoutchefer med 46.971 kr. I modsatte ende ligger Researcher/Resumist med 30.411 kr. og Fotografer (reklame, portræt, kommunikation) med 30.787 kr. Lønniveau fordelt på medietyper Ansatte på Organisationsblade topper med en gennemsnitsløn på 45.160 kr., men det skal nævnes, at det også er her, at der er flest medarbejdere på jobløn uden øvre arbejdstid. I lønstatistikken korrigerer vi ikke for forskelle i arbejdstidens gennemsnitlige længde eller for ansættelsesvilkår på den enkelte arbejdsplads (se afsnittet Løn er ikke alt ). Efter Organisationsblade kommer Nyhedsbureauer og Nyhedstjenester med 42.659 kr., Radio og TV med 42.397 kr. og endelig Privat kommunikation med 41.848 kr. Alle øvrige mediegrupper har en gennemsnitsløn omkring gennemsnittet for samtlige medlemmer eller lavere. De to medietyper med lavest gennemsnitsløn er Offentlig fotografisk virksomhed med 27.520 kr. og Privat fotografisk virksomhed med 29.401 kr. Størst stigning i København De sidste par år har provinsen haft en større stigning i lønniveauet end i København, men det er ikke tilfældet i år. I København er gennemsnitslønnen steget med 0,9%, men den i resten af landet er steget med 0,7%. Det betyder, at man i København nu tjener 42.091 kr.mod 39.225 kr. i resten af landet. I København tjener man altså næsten 2.866 kr. - eller godt 7% - mere end i resten af landet. Den procentvise forskel mellem København og resten af landet har ikke ændret sig nævneværdigt de sidste mange år. Det kan konstateres, at københavnerne har en markant højere skala-/ grundløn end medlemmerne i resten af landet, nemlig 29.512 kr. mod 25.520 kr. Men det modsvares af, at man i resten af landet har et 4

højere personligt tillæg end i København. Det gennemsnitlige tillæg uden for hovedstaden er 11.525 kr. mod 10.361 kr. i København. Det skal dog retfærdigvis siges, at der er forholdsmæssigt flere medlemmer på en individuel kontrakt i København end i resten af landet og at medlemmer på individuel kontrakt hovedsageligt anfører al deres løn som skala-/grundløn. Men det ændrer ikke afgørende på ovenstående billede. Lønstatistikken er afhængig af medlemmernes deltagelse Der deltager i år 5.648 medlemmer i årets lønstatistik, hvilket er en fremgang på 31 i forhold til 2013. For de individuelt kontraktansatte medlemmer er lønspørgeskemaet kun tilgængeligt på internettet. Medlemmer, som har oplyst deres e-mail til forbundet, har modtaget i alt to e-mail invitationer til at deltage i lønstatistikken. Invitationerne indeholdt et link til det elektroniske spørgeskema, som medlemmerne blot skulle klikke på. De medlemmer, som ikke har oplyst en e-mail til forbundet eller som ikke reagerede på de to e-mail invitationer, modtog efterfølgende et brev med en invitation fra forbundet. I Invitationen var angivet internetadressen på det elektroniske spørgeskema. Undersøgelsens svarprocent Godt 75% af statistikkens oplysninger kommer direkte fra arbejdspladsernes lønbogholderier, indsamlet kollektivt via tillidsrepræsentanterne. På disse arbejdsplader er svarprocenten meget tæt på 100%. Tilbage står en gruppe medlemmer ansat på mindre arbejdspladser uden tillidsrepræsentant, der selv skal udfylde et lønspørgeskema via internettet. Et kvalificeret bud er, at der fra denne gruppe blot deltager 55-60% i statistikken. Men vi ved det ikke præcist, da en del af medlemmerne i DJs medlemsregister står ophørt som fastansatte men uden oplyst arbejdsplads. I nogle tilfælde viser det sig, at disse medlemmer reelt er ledige, på orlov/uddannelse, freelancere etc., og derfor ikke skal indgå i statistikken. Med andre ord kender vi ikke det korrekte antal manglende besvarelser. Undersøgelsens svarprocent kan derfor ikke præcist beregnes, men den samlede svarprocent ligger formentlig omkring 90%. Dette er en særdeles høj svarprocent og tallene i indstikket har derfor en meget høj troværdighed. Lønstatistikkens begreber Deltidsansatte Medlemmer ansat på deltid indgår også i lønstatistikken. De deltidsansattes månedsløn er omregnet til en teknisk fuldtidsløn via deres månedlige timetal. Der er en lille usikkerhed på den tekniske fuldtidsløn, da vi ikke i alle tilfælde ved, hvordan arbejdsgiveren oprindelig beregningsmæssigt har reduceret medlemmets løn. Men det vurderes, at usikkerheden er beskeden og at statistikken samlet set styrkes af, at deltidsansatte indgår. De deltidsansatte udgør godt 8% af deltagerne i lønstatistikken (460 medlemmer). Den reelle lønstigning Siden 1997 har det været muligt at beregne den reelle lønstigning, der kan sammenlignes med lønudviklingen i samfundet som sådan. Den reelle lønstigning er beregnet på de medlemmer, som har været ansat på samme arbejdsplads og i samme jobfunktion, siden forrige lønstatistik. For hvert medlem beregnes stigningen kun af grundløn/ skalaløn + personligt tillæg, så de variable funktions- og genetillæg ikke forrykker billedet. Den reelle lønstigning er således beregnet på individniveau, og det betyder, at et lavtlønnet og et højtlønnet medlem vægter lige meget i beregningen. Den reelle lønstigning udtrykker populært sagt, hvad man bør være steget i løn siden sidste år, såfremt man ikke har skiftet arbejdssted eller gjort karriere. Der ligger væsentlig færre personer til grund for denne beregning, da enhver tvivl om, hvorvidt individerne har skiftet stilling internt i virksomheden, medfører udelukkelse fra denne del af statistikken. Den gennemsnitlige lønstigning Stigningen i gennemsnitslønnen, eller den beregnede lønstigning, er identisk med den lønstigning, vi gennem alle årene har beskrevet i indstikket. Den beregnes på baggrund af alle medlemmer. Vi finder først den samlede gennemsnitlige løn (grundløn/skalaløn + personligt tillæg + funktionstillæg + genetillæg) i hvert af de to år og udregner herefter den procentvise stigning i gennemsnitslønnen. Den beregnede lønstigning beregnes altså på gruppeniveau, og det betyder, at et højtlønnet medlem fylder relativt mere i beregningen end et lavtlønnet, ligesom tilgang og fragang fra gruppen i årets løb får stor betydning for sammenligningen. Den beregnede lønstigning siger noget om, hvad et gennemsnitsmedlem har kostet den gennemsnitlige arbejdsgiver i omkostningsstigning. Da forbundets medlemsprofil ændres en del i disse år, skal den beregnede lønstigning anvendes med varsomhed. Nye arbejdspladser I virksomhedsstatistikken (side 4-9) optræder der ikke virksomheder med mindre end 5 medlemmer/besvarelser. Derfor er der igen i år sket ændringer i hvilke virksomheder, der er nævnt. 8 nye er kommet ind i forhold til sidste år, mens 13 er røget ud som følge af spærregrænsen eller fusion med en anden virksomhed i statistikken. Udskiftningerne er primært sket i kreds 1. Anonymitet På arbejdspladser med færre end 9 deltagere, offentliggør vi ikke nedre og øvre kvartil for at helgardere os imod, at et medlem kan blive genkendt i statistikken, hvis man har et tilstrækkeligt stort internt kendskab til medarbejdernes identitet i den pågældende virksomhed. Mellemledere På arbejdspladser, dækket af DJ-overenskomst, hvor vi modtager lønoplysninger via tillidsrepræsentanten, indgår alene de overenskomstansatte. Mellemledere på disse arbejdspladser, der har udfyldt individuelt lønskema, indgår kun i gennemsnit for stilling, medie, kreds og køn. Det er hensigten på sigt også at kunne beregne lønniveau for denne gruppe medlemmer. Dataindsamlingen varetages af Dansk Journalistforbund, men data behandlingen og statistikkens konklusioner udarbejdes af Huge Consulting og TL Analyse. 5

Stillinger Gennemsnitsløn i alt OKTOBER 2014 grund/skalaløn personl. tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Alle stillinger 41.005 27.999 10.802 1.199 1.005 3.897 Journalist/Reporter 40.188 25.428 12.537 1.068 1.155 3.635 Redaktionssekretær 43.476 25.977 14.750 1.258 1.491 3.813 Lokalredaktør 41.956 22.438 16.506 2.056 956 3.437 Redaktør/Fagredaktør 45.350 30.780 11.490 2.066 1.014 4.065 Redaktionschef 47.126 40.938 5.394 616 178 3.237 Pressefotograf/Fotojournalist 40.759 22.938 15.544 378 1.898 3.368 Billedredaktør 40.483 26.721 12.140 583 1.039 3.465 Layouter, grafiker, designer, AD'er 38.061 29.123 8.134 467 337 3.389 Layoutchef 46.971 35.964 11.007 0 0 3.791 Visualizer, nyhedsgrafiker 43.254 27.350 14.622 78 1.205 3.539 Bladtegner 44.164 25.290 18.353 0 521 3.819 Kommunikationskonsulent 38.237 32.863 3.774 1.421 179 5.008 Kommunikationschef/Pressechef 51.924 45.463 4.337 1.995 129 6.666 Fotograf (reklame, portræt, klinisk) 30.787 26.012 3.621 925 228 2.974 Webredaktør/Multimedieproducer 38.610 32.030 5.516 736 328 4.650 Webmaster/IT-konsulent 38.187 33.044 4.210 796 137 4.386 Underviser i medier og journalistik 40.043 27.857 7.040 5.125 20 6.718 Forlagsredaktør 40.086 39.493 27 566 0 3.396 Researcher 30.411 26.038 4.290 83 0 2.572 Programmedarbejder/Journalist 41.418 26.261 13.161 1.061 934 3.683 Tilrettelægger/TV-instruktør 38.804 33.505 4.045 1.055 199 1.907 Prod.medarbejder (lyd, lys, mix.) 41.077 26.702 11.745 491 2.138 3.486 Studievært 45.997 28.351 13.575 2.061 2.010 3.494 Producer 43.419 29.080 11.841 577 1.920 3.413 Producent 55.531 53.063 1.884 583 0 3.364 TV-/Film-/Video-/Reporter-fotograf 41.269 27.131 11.921 747 1.470 3.539 Tekster, Versionist 41.921 27.856 11.352 327 2.386 3.464 Redigeringstekniker/Klipper/Editor 40.847 28.574 10.071 770 1.431 3.366 Andet 39.793 26.090 12.259 636 808 3.816 Sådan hænger løndelene sammen Gennemsnitsløn i alt (1. søjle) er sammensat af grundløn/ skalaløn + personligt tillæg + funktionstillæg + genetillæg. Lægger man arbejdsgiverens pensionsbidrag til gennemsnitsløn i alt, får man bruttoløn inkl. pension. Bemærk, at tallene er afrundet, og at regnestykket derfor nødvendigvis ikke går helt op. En del offentligt ansattes personlige lønandele er stadig opdelt i kvalifikationstillæg, ansvarstillæg, men disse indføjes nu i rubrikkerne personligt tillæg og funktionstillæg. Af pladsmæssige hensyn har vi i indstikket samlet kvalifikationstillæg i søjlen personligt tillæg, og ansvarstillæg i søjlen funktionstillæg. Offentligt ansattes løndele Offentligt ansatte har fået nettoficeret deres løn på lønsedlerne, så deres tidligere egetbidrag til pension er flyttet til den arbejdsgiverbetalte pension. Vi omregner ikke længere en tredjedel heraf til løn, da også en række private arbejdsgivere er gået over til ren arbejdsgiverbetalt pension. Vær derfor blot opmærksom på også at sammenligne på bruttolønninger inkl. pension, når der sammenlignes mellem forskellige arbejdspladser med forskellige overenskomster. 6

OKTOBER 2013 Bruttoløn inkl. pension Nedre kvartil ekskl. pension Median ekskl. pension Øvre kvartil ekskl. pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 44.902 35.850 40.203 45.000 14,6 5.648 40.665 14,3 5.617 43.823 35.174 39.270 44.000 13,9 2.567 39.925 13,8 2.462 47.289 38.584 43.249 47.531 20,7 406 42.634 19,0 474 45.393 37.608 41.549 45.658 21,8 66 41.380 20,4 72 49.415 39.837 45.000 50.302 17,4 314 44.754 17,7 331 50.363 41.439 46.291 51.993 13,3 74 46.673 13,1 76 44.127 37.244 40.244 43.785 21,5 136 39.969 20,1 146 43.948 35.631 40.850 44.428 14,0 22 40.665 14,8 23 41.450 33.641 37.752 41.990 11,8 150 37.786 10,7 150 50.762 42.625 48.048 50.116 14,8 8 44.132 15,0 14 46.794 39.850 44.212 47.086 15,6 35 43.255 15,2 33 47.982 37.367 45.242 49.032 21,4 7 45.779 19,3 10 43.245 33.465 37.721 42.093 11,7 600 37.986 11,5 626 58.589 45.000 50.000 57.700 17,3 158 51.019 16,3 149 33.761 26.518 29.000 32.701 18,8 80 30.375 18,3 80 43.261 33.079 38.422 43.814 10,4 72 38.696 10,5 70 42.573 34.108 37.843 42.591 11,3 28 38.852 10,3 36 46.761 38.213 40.806 43.504 18,3 94 40.433 18,2 90 43.482 37.116 39.500 43.509 13,9 11 38.173 15,6 12 32.983 25.462 29.750 35.800 4,0 11 35.023 10,3 18 45.100 37.371 41.605 43.633 15,4 110 40.478 14,7 95 40.711 36.500 38.833 40.335 4,4 82 37.747 5,2 81 44.562 37.989 41.007 44.161 14,0 122 40.824 13,5 197 49.491 39.920 43.137 49.182 11,7 108 46.703 12,5 114 46.832 39.088 43.306 47.070 11,6 96 42.681 11,7 86 58.895 52.000 55.000 65.000 12,8 13 55.968 15,9 15 44.808 38.546 41.361 43.013 14,1 85 39.691 13,1 84 45.385 38.358 45.802 47.577 19,4 14 39.523 15,2 16 44.213 37.840 39.999 42.608 12,8 117 41.105 14,5 32 43.608 35.981 40.530 42.678 13,3 62 36.946 9,0 25 Sådan fordeler DJ s fastansatte medlemmer sig på overenskomst- eller kontraktansættelse: Medie Overenskomst Kontrakt Dagblade 98% 2% Distriktsblade 55% 45% Ugeblade, magasiner 80% 20% Organisationsblade 45% 55% Nyhedsbureauer 90% 10% Radio og Tv 90% 10% Kommunikationsarbejde 30% 70% Fotografisk arbejde 25% 75% Forlag og andet 5% 95% I alt 85% 15% Vores lønstigning er ikke med? Lønstigninger, der pga. af udskudte eller forskudte lønforhandlingsterminer endnu ikke er udbetalt i oktober måned, indgår selvsagt ikke i statistikken. Derfor kan det på nogle arbejdspladser opleves, at lønstigningerne registreres forskudt, ligesom nogle arbejdspladser har lavet lønaftaler, der betyder, at der f.eks. er store lønstigninger i første overenskomstår og tilsvarende mindre stigninger det sidste overenskomstår. 7

Kredse, overenskomster og medietyper Gennemsnitsløn i alt OKTOBER 2014 grund/skalaløn personl. tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Hele landet 41.005 27.999 10.802 1.199 1.005 3.897 Kreds 1 - København og Bornholm 42.091 29.512 10.361 1.297 921 3.962 Kreds 2 - Sjælland og øerne 36.708 24.465 10.485 604 1.153 3.518 Kreds 3 - Sydjylland 38.186 24.342 12.059 650 1.134 3.747 Kreds 4 - Østjylland 40.445 27.629 10.542 1.510 764 4.338 Kreds 5 - Midt- og Vestjylland 36.172 26.450 8.157 923 642 4.103 Kreds 6 - Nordjylland 40.163 23.540 13.610 1.523 1.490 3.370 Kreds 7 - Grønland 31.982 27.591 1.391 1.635 1.365 2.338 Kreds 9 - Fyn 41.535 25.375 13.707 872 1.582 3.570 Særlige overenskomster Fællesoverenskomsten 38.093 20.938 14.932 731 1.493 3.100 Berlingske Hus 43.832 24.868 17.280 894 790 3.625 Politikens Hus 44.403 23.429 18.876 807 1.291 3.684 Egmont Publishing 37.780 37.378 0 333 69 3.195 Aller Media 37.921 26.256 11.588 77 0 3.308 Danmarks Radio 43.093 26.623 12.443 2.412 1.616 4.021 TV 2/Danmark 43.019 26.331 13.792 534 2.362 3.479 TV 2/Regionerne 40.365 26.328 12.097 561 1.379 3.644 Statsoverenskomsten 40.020 27.312 8.045 4.414 249 7.048 Danske Regioner 38.042 27.712 7.319 2.892 119 6.362 Kommunernes Landsforening 37.726 27.066 6.410 4.232 18 6.785 Dagblade Alle dagblade 40.903 23.576 15.296 790 1.241 3.405 Kreds 1 - København og Bornholm 43.397 25.539 16.045 871 942 3.612 Kreds 2 - Sjælland og øerne 36.063 20.989 13.199 314 1.560 2.982 Kreds 3 - Sydjylland 37.205 20.877 14.527 329 1.471 3.111 Kreds 4 - Østjylland 42.220 25.856 14.550 632 1.182 3.750 Kreds 5 - Midt- og Vestjylland 35.698 20.997 13.373 34 1.294 2.978 Kreds 6 - Nordjylland 40.287 21.192 15.579 1.740 1.776 3.143 Kreds 9 - Fyn 40.926 21.023 17.247 1.235 1.420 3.216 Medietyper Alle medietyper 41.005 27.999 10.802 1.199 1.005 3.897 Dagblade 40.903 23.576 15.296 790 1.241 3.405 Distriktsblade 33.172 23.215 9.647 210 100 2.816 Ugeblade og magasiner 37.769 28.481 9.210 58 19 3.140 Organisationsblade 45.160 36.986 7.377 757 39 5.702 Netmedier 36.602 28.561 7.453 588 0 3.278 Nyhedsbureauer og -tjenester 42.659 25.974 14.042 1.123 1.520 3.480 Radio og TV 42.397 27.769 11.595 1.459 1.574 3.589 Offentlig kommunikation 38.487 28.348 6.522 3.417 201 6.544 Privat Kommunikation 41.848 39.462 1.631 635 120 4.461 Privat fotografisk virksomhed 29.401 28.099 643 599 60 1.127 Offentlig fotografisk virksomhed 27.520 22.736 3.404 1.380 0 3.694 Forlag 37.883 37.857 26 0 0 3.281 Grafisk virksomhed 37.980 37.903 77 0 0 2.566 8

Bruttoløn inkl. pension Nedre kvartil ekskl. pension Median ekskl. pension Øvre kvartil ekskl. pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt OKTOBER 2013 Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 44.902 35.850 40.203 45.000 14,6 5.648 40.665 14,3 5.617 46.053 36.719 41.302 46.189 13,3 3.508 41.714 13,0 3.490 40.225 33.222 36.458 39.414 16,4 344 36.504 15,8 345 41.933 34.830 37.822 41.250 16,4 359 38.154 16,9 343 44.784 35.537 39.500 44.850 17,2 533 39.975 17,4 530 40.275 33.300 36.159 39.187 16,8 178 36.660 15,7 179 43.533 37.222 39.988 43.196 18,5 244 39.472 18,4 234 34.320 29.493 30.425 33.593 16,1 22 31.941 13,6 38 45.105 36.989 41.627 45.393 15,5 460 41.384 15,2 458 41.193 34.734 37.525 40.474 18,2 916 37.632 18,3 921 47.456 37.575 44.140 49.526 14,8 278 43.930 14,7 292 48.087 40.352 44.197 48.189 17,4 292 44.071 17,4 300 40.975 36.566 38.179 41.000 15,3 18 37.573 14,4 17 41.229 33.357 37.648 41.820 14,4 128 37.335 13,7 147 47.114 38.956 42.025 45.210 14,1 973 43.203 14,0 940 46.498 38.290 42.492 47.372 12,9 365 42.866 12,2 367 44.009 37.430 40.646 42.986 14,2 368 39.788 13,4 386 47.068 36.107 40.292 43.478 16,3 188 40.098 16,1 196 44.404 35.391 38.094 41.518 14,8 76 37.677 15,9 74 44.512 32.942 37.546 40.637 15,7 123 37.308 16,2 109 44.309 35.641 39.507 45.324 17,0 1.818 40.701 17,0 1.794 47.009 37.530 43.271 48.438 15,3 728 43.328 15,3 746 39.045 33.494 36.055 38.361 17,9 205 35.541 17,3 206 40.316 34.562 36.807 39.605 16,4 223 37.051 17,1 203 45.971 36.392 40.192 48.259 18,4 283 41.938 18,9 266 38.676 33.997 35.174 36.964 19,3 53 35.220 18,8 53 43.429 37.307 39.134 43.245 20,7 160 39.635 20,4 157 44.142 35.822 40.403 44.802 17,4 166 40.536 17,5 163 44.902 35.850 40.203 45.000 14,6 5.648 40.665 14,3 5.617 44.309 35.641 39.507 45.324 17,0 1.818 40.701 17,0 1.794 35.987 30.120 32.397 34.700 12,3 78 32.674 11,6 85 40.909 33.569 37.450 41.497 13,1 285 37.561 12,7 322 50.862 39.880 44.446 49.621 15,1 128 45.976 15,1 137 39.880 31.500 36.000 38.404 6,6 51 34.700 4,9 37 46.139 39.127 41.844 45.453 16,3 95 41.669 14,8 93 45.986 38.128 41.531 45.200 13,1 1.953 41.988 12,8 1.919 45.031 34.325 38.444 42.000 15,0 514 38.338 14,7 498 46.309 34.000 40.804 47.347 12,6 647 41.267 12,2 637 30.528 26.449 29.000 32.374 12,1 20 27.542 10,1 22 31.214 26.297 27.893 29.205 24,4 29 27.407 23,4 29 41.164 35.000 37.116 41.800 14,7 17 39.938 13,4 30 40.546 33.000 36.539 40.000 8,3 13 36.877 7,8 14 9

Virksomheder 10 Gennemsnitsløn i alt OKTOBER 2014 grund/skalaløn personl, tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Kreds 1 - København og Bornholm 42.091 29.512 10.361 1.297 921 3.962 Aller Media 37.921 26.256 11.588 77 0 3.308 Altinget.dk 39.094 28.004 11.090 0 0 3.909 Avisen.dk 40.909 26.484 11.425 3.000 0 4.743 Benjamin Media 35.998 35.998 0 0 0 1.444 Berlingske 44.141 24.868 17.928 632 713 3.680 Blu 48.833 48.833 0 0 0 278 Bonnier Publications 39.129 25.637 13.492 0 0 3.326 Bornholms Tidende 37.074 21.220 14.026 59 1.769 3.036 BT 40.678 24.868 13.436 1.235 1.139 3.294 BUPL/Børn og Unge 47.725 45.792 136 1.797 0 7.507 Børsen 47.983 30.458 16.381 517 628 3.726 Copenhagen Business Academy 37.024 26.372 9.833 819 0 6.162 Dagens Medicin 40.123 23.200 16.923 0 0 4.300 Danmarks Jægerforbund 43.314 37.109 5.228 977 0 5.701 Danmarks Lærerforening 48.032 46.438 660 935 0 8.654 Danmarks Tekniske Universitet 36.857 28.733 8.000 125 0 6.251 Danske Bank 49.409 48.907 502 0 0 6.175 Danske Fagmedier 32.483 20.608 11.875 0 0 2.825 Djøf/Djøfbladet 47.046 30.544 14.542 1.961 0 5.155 DM/Magisterbladet 58.720 58.034 0 686 0 4.110 DR 43.093 26.623 12.443 2.412 1.616 4.021 DSB 42.095 30.213 1.408 7.467 3.007 6.825 DSR/Sygeplejersken 42.888 40.537 1.429 922 0 6.862 Egmont Publishing 38.213 37.945 0 222 46 2.965 Ekstra Bladet 45.231 23.252 18.796 1.272 1.912 3.703 Eyeworks Denmark 43.140 37.820 4.026 0 1.294 2.590 Fagbladet 3F 44.696 44.696 0 0 0 7.741 FOA Fag & Arbejde 45.290 38.149 6.505 636 0 6.708 Folkekirkens Nødhjælp 39.382 28.552 2.935 7.896 0 4.323 Forbrugerrådet 38.094 34.788 3.226 80 0 6.651 Gyldendal 38.881 38.881 0 0 0 3.788 HK/Danmark 51.087 48.455 221 2.411 0 10.271 Information 39.157 34.770 1.696 2.441 250 3.870 Ingeniøren 40.226 27.388 12.838 0 0 3.242 Journalisten 43.840 39.406 3.934 500 0 4.384 KL/Danske Kommuner 42.835 25.666 14.050 3.118 0 7.920 Kristeligt Dagblad 38.053 24.821 12.040 1.037 154 3.638 Kræftens Bekæmpelse 42.895 31.048 11.045 320 482 7.355 Københavns Kommune 39.222 28.232 4.568 6.423 0 7.256 Københavns Universitet 35.236 30.387 4.159 690 0 5.283 LandbrugsMedierne 43.901 20.921 22.663 317 0 3.992 Lokalaviserne Fr.bg, Amager og Østerbro 35.807 20.874 14.477 457 0 3.079 Mastiff 43.000 42.929 71 0 0 1.204 Media Movers 32.400 30.500 1.900 0 0 2.487 Metronome Productions 42.789 42.553 53 184 0 361 metroxpress 33.597 27.732 4.502 148 1.215 2.785 Monday 46.563 46.563 0 0 0 920 Newspaq 32.876 26.288 5.127 1.460 0 2.868 Nordisk Film 43.972 42.388 500 917 167 2.326 Politiken 43.783 23.562 18.936 459 827 3.670 Politikens Lokalaviser 31.875 20.892 10.771 98 114 2.697 Radio24syv 42.566 19.966 20.758 708 1.134 3.502 Ritzaus Bureau 42.367 23.374 15.499 1.453 2.040 3.418 SBS Discovery Media 47.000 47.000 0 0 0 940 Scanpix 45.846 24.868 19.959 125 894 3.855 SL/Socialpædagogen 51.405 36.277 0 15.129 0 8.422 Strix Television 40.400 40.400 0 0 0 860 Søndagsavisen 34.177 26.483 7.093 556 44 2.935 TV 2 Bornholm 38.248 26.331 9.908 436 1.573 3.507

Bruttoløn inkl, pension Nedre kvartil ekskl, pension Median ekskl, pension Øvre kvartil ekskl, pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt OKTOBER 2013 Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 46.053 36.719 41.302 46.189 13,3 3.508 41.714 13,0 3.490 41.229 33.357 37.648 41.820 14,4 128 37.412 13,9 145 43.003 36.100 37.200 40.000 6,1 15 38.168 6,1 12 45.651 30.000 37.769 56.261 11,9 10 - - - 37.442-35.763-11,9 6 36.704 10,6 11 47.821 37.968 44.591 49.771 14,3 160 44.130 14,5 168 49.111 38.000 48.000 53.000 6,5 9 47.000 7,2 5 42.455 35.294 38.671 41.961 12,4 63 39.317 12,3 67 40.111 36.150 37.232 38.117 23,8 13 36.665 22,8 13 43.972 35.448 40.120 45.325 13,7 77 41.037 12,8 81 55.233 44.619 49.021 49.647 8,2 12 46.710 9,2 12 51.709 42.629 48.267 54.367 14,7 60 48.591 14,8 61 43.186-34.621-10,8 6 37.905 17,7 7 44.423-41.575-8,8 7 39.560 9,2 10 49.015-41.443-12,8 7 42.876 13,8 6 56.686-48.888-18,9 5 47.146 18,4 5 43.108 34.682 38.155 40.307 11,9 11 36.344 11,5 10 55.584-45.992-8,1 6 47.181 8,2 5 35.308 29.095 31.566 35.658 12,6 12 31.246 12,4 9 52.201-46.188-18,5 6 - - - 62.830-59.055-17,9 6 50.856 10,2 5 47.114 38.956 42.025 45.210 14,1 973 43.203 14,0 942 48.919 38.875 43.281 47.029 10,6 10 45.374 11,0 6 49.750 41.215 42.932 44.733 11,0 9 42.383 10,9 9 41.178 34.999 38.000 41.497 12,8 27 37.745 13,5 21 48.934 40.420 45.045 50.615 16,9 125 45.303 17,8 129 45.730 39.483 45.489 47.371 9,9 9 41.929 10,8 9 52.438-44.819-17,1 6 43.882 13,4 8 51.998 40.243 45.924 49.086 16,4 9 44.836 16,7 8 43.706 37.834 41.614 42.422 18,8 9 38.796 17,8 9 44.745-32.069-6,4 5 - - - 42.668-37.848-13,2 7 39.777 13,7 7 61.358 44.446 52.622 54.462 13,3 25 49.858 12,5 27 43.027 35.402 39.424 41.863 10,6 33 38.794 11,3 34 43.467 37.781 39.513 43.377 14,2 18 43.131 15,1 21 48.223-43.013-6,4 6 42.837 6,2 5 50.755 40.704 43.580 48.041 13,9 17 40.714 13,1 17 41.691 34.762 38.703 41.993 15,0 35 37.866 14,3 35 50.250-38.103-16,7 7 42.355 18,8 8 46.478 33.060 38.591 40.854 13,4 36 37.979 13,8 28 40.518-37.311-7,4 7 37.678 9,7 8 47.893 41.037 44.513 47.148 16,4 23 45.301 18,4 23 38.887 34.696 35.987 37.959 13,6 14 35.636 14,7 15 44.204-42.000-5,9 7 41.625 4,1 8 34.887-30.500-3,6 5 - - - 43.150 37.000 40.000 46.000 4,4 19 40.526 3,3 19 36.382 31.200 32.216 35.416 5,6 27 34.264 6,6 27 47.483-39.500-7,1 8 46.150 9,5 10 35.744-32.093-9,6 5 32.172 7,4 6 46.298 35.125 42.925 49.000 8,4 24 46.057 9,7 18 47.453 40.264 43.927 47.057 17,7 167 43.142 17,1 171 34.573 30.069 31.512 32.975 9,8 41 31.367 8,4 39 46.068 35.980 40.430 47.846 8,3 33 40.549 7,9 29 45.784 39.169 41.747 45.022 15,8 56 41.259 14,6 59 47.940-46.000-10,8 5 41.300 7,7 5 49.701 42.923 44.700 48.709 19,6 20 45.869 18,7 22 59.828-48.873-20,5 6 48.094 17,5 5 41.260-39.000-2,0 5 39.900 4,6 5 37.112 32.350 34.150 34.700 7,8 9 33.061 5,8 9 41.755 34.567 38.087 41.203 11,4 40 36.901 9,6 45 11

Virksomheder Gennemsnitsløn i alt OKTOBER 2014 grund/skalaløn personl, tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag TV 2/Danmark, København 42.331 26.331 13.151 619 2.230 3.478 TV 2/Lorry 39.518 26.311 10.879 830 1.498 3.507 TV3 Sport 38.071 38.071 0 0 0 2.443 Udenrigsministeriet 42.111 27.630 96 14.385 0 7.208 United Production 39.833 39.833 0 0 0 0 Watch Medier 34.093 28.408 5.685 0 0 2.923 Weekendavisen 51.122 24.868 23.882 2.371 0 4.193 Kreds 2 - Sjælland og øerne 36.708 24.465 10.485 604 1.153 3.518 Helsingør Dagblad 37.178 20.991 13.062 538 2.587 3.163 Lolland-Falsters Folketidende 35.991 20.966 13.311 61 1.653 2.953 Region Hovedstaden, fotografer 27.094 22.881 2.999 1.213 0 2.972 Region Hovedstaden, journalister 42.304 28.443 11.571 1.897 393 6.378 Region Sjælland, journalister 40.381 25.557 10.926 2.604 1.294 6.997 Sjællandske Medier 35.990 20.813 13.353 341 1.483 2.968 TV2 ØST 39.248 26.331 10.618 860 1.439 3.472 Kreds 3 - Sydjylland 38.186 24.342 12.059 650 1.134 3.747 Der Nordschleswiger 33.767 21.175 11.438 50 1.104 2.835 DGI 38.429 38.179 0 250 0 2.611 Jyske Medier 37.161 20.756 14.780 494 1.131 3.139 Region Syddanmark, fotografer 27.564 22.866 3.683 1.016 0 4.934 Region Syddanmark, journalister 37.721 28.885 7.170 1.666 0 6.752 Syddanske Medier (JydskeVestkysten) 37.692 20.789 14.888 247 1.769 3.166 TV2/Syd 42.728 26.331 14.774 154 1.470 4.486 Kreds 4 - Østjylland 40.445 27.629 10.542 1.510 764 4.338 DMJX 42.093 27.219 7.413 7.461 0 7.693 Jyllands-Posten 46.603 29.772 14.766 873 1.192 4.334 Midtjyllands Avis 36.948 21.112 14.779 0 1.057 3.088 Midtjyske Medier 36.888 20.923 14.309 445 1.211 3.030 Randers Kommune 33.739 26.912 3.908 2.920 0 5.387 TV 2/Østjylland 39.637 26.331 11.143 945 1.217 3.497 VIA University College 39.061 28.183 7.634 3.244 0 6.250 Århus Kommune 37.941 28.542 7.334 2.066 0 6.924 Aarhus Universitet 36.411 27.014 8.196 1.201 0 6.109 Kreds 5 - Midt- og Vestjylland 36.172 26.450 8.157 923 642 4.103 Herning Folkeblad 35.241 20.854 13.308 67 1.012 2.970 Medieskolerne 38.542 34.129 3.430 982 0 5.409 Morsø Folkeblad 34.899 21.180 12.591 0 1.128 2.904 Region Midtjylland, fotografer 27.535 22.755 2.489 2.291 0 4.097 Region Midtjylland, journalister 37.396 28.967 5.088 3.341 0 6.716 Skive Folkeblad 36.739 21.130 13.817 0 1.792 3.022 TV/Midt-Vest 38.360 26.331 11.037 0 993 3.517 Kreds 6 - Nordjylland 40.163 23.540 13.610 1.523 1.490 3.370 Nordjyske Medier 40.287 21.192 15.579 1.740 1.776 3.143 Region Nordjylland, fotografer 27.930 22.455 5.112 364 0 2.668 Region Nordjylland, journalister 37.582 25.497 5.615 6.469 0 4.373 TV2/Nord 43.065 26.331 14.504 612 1.617 3.520 Kreds 7 - Grønland 31.982 27.591 1.391 1.635 1.365 2.338 KNR/Grønlands Selvstyre 29.961 24.663 1.516 1.894 1.888 1.857 Kreds 9 - Fyn 41.535 25.375 13.707 872 1.582 3.570 Fynske Medier 41.039 20.965 17.391 1.250 1.433 3.230 Odense Kommune 39.908 27.051 8.004 4.853 0 7.302 Syddansk Universitet 39.660 27.524 10.288 1.849 0 6.935 TV 2/Danmark, Odense 43.784 26.331 14.504 440 2.508 3.481 TV 2/Fyn 41.243 26.331 13.089 648 1.175 3.519 12

Bruttoløn inkl, pension Nedre kvartil ekskl, pension Median ekskl, pension Øvre kvartil ekskl, pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt OKTOBER 2013 Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 45.808 37.045 41.179 47.333 10,9 192 42.410 10,3 178 43.025 35.461 39.634 42.761 11,2 53 38.273 10,1 60 40.514-36.000-7,9 7 - - - 49.319-43.331-16,1 8 - - - 39.833-39.500-1,2 6 37.786 2,9 7 37.016 31.740 33.583 34.916 3,6 14 33.200 2,2 13 55.314 48.645 51.538 55.270 18,0 21 51.462 18,8 21 40.225 33.222 36.458 39.414 16,4 344 36.504 15,8 345 40.341 36.055 37.965 38.330 21,1 13 36.159 19,6 12 38.944 34.301 35.763 37.940 21,5 26 35.295 20,1 25 30.066-27.866-33,1 5 27.278 32,0 5 48.682 35.315 41.818 47.150 15,9 11 39.687 13,5 16 47.378-42.329-19,4 7 40.219 22,9 6 38.958 33.186 35.929 38.375 17,1 164 35.600 16,7 168 42.720 37.198 39.255 41.881 12,2 42 38.454 10,7 49 41.933 34.830 37.822 41.250 16,4 359 38.154 16,9 343 36.603 30.083 32.924 36.749 15,8 12 32.957 16,5 10 41.040-38.049-16,1 6 38.311 14,8 5 40.300 34.839 36.442 38.658 17,0 86 36.271 16,1 88 32.498-28.017-21,9 5 28.042 20,9 5 44.473 36.363 38.024 38.547 13,6 18 36.141 14,3 17 40.858 34.842 37.512 40.313 16,1 123 38.095 18,0 105 47.215 40.635 42.518 43.937 17,1 52 42.644 17,2 54 44.784 35.537 39.500 44.850 17,2 533 39.975 17,4 530 49.786 39.975 41.604 43.982 20,5 60 42.269 19,6 60 50.936 41.521 47.024 51.486 17,8 153 46.677 18,5 139 40.036 36.681 37.103 37.971 19,9 27 36.955 20,5 27 39.918 34.455 36.485 39.115 19,0 102 36.696 19,0 100 39.127-30.636-17,3 6 34.073 13,7 5 43.133 36.733 40.539 42.683 15,1 44 40.243 15,0 41 45.311-37.151-9,8 5 - - - 44.865 35.326 35.905 40.854 14,6 22 39.803 15,8 17 42.520 30.500 35.270 39.843 15,8 14 37.290 16,9 17 40.275 33.300 36.159 39.187 16,8 178 36.660 15,7 179 38.211 33.638 34.646 36.624 17,2 27 34.699 16,2 27 43.951 38.301 38.956 39.551 14,5 10 39.081 18,0 9 37.803-34.598-19,8 8 34.909 20,0 7 31.632 24.896 28.471 29.627 27,4 11 27.202 26,4 11 44.112 34.068 37.289 41.588 16,4 30 37.203 17,0 27 39.762 34.609 35.544 37.715 22,2 18 36.074 22,2 19 41.877 35.145 38.129 40.656 15,1 43 38.188 14,5 43 43.533 37.222 39.988 43.196 18,5 244 39.472 18,4 234 43.429 37.307 39.134 43.245 20,7 160 39.635 20,4 157 30.598-28.063-16,7 7 27.755 15,7 7 41.955-39.261-12,2 8 36.881 11,7 8 46.585 40.956 41.893 44.341 15,3 49 42.212 14,7 48 34.320 29.493 30.425 33.593 16,1 22 31.941 13,6 38 31.818 29.233 29.756 30.939 12,3 15 30.597 13,3 24 45.105 36.989 41.627 45.393 15,5 460 41.384 15,2 458 44.270 35.899 40.413 44.928 17,6 164 40.536 17,5 163 47.210-38.285-11,1 5 - - - 46.595 35.718 39.308 44.329 17,2 22 39.028 16,6 22 47.264 40.321 43.866 47.530 15,2 173 43.333 14,0 188 44.761 38.506 41.662 43.171 15,6 45 41.214 15,5 46 13

Løn er ikke alt! Tal virker umiddelbart objektive og autoritative. Men beregninger af enhver art hviler altid på et sæt forudsætninger, som man er nødt til at kende, hvis man vil undgå at komme til at bruge tallene til noget, de ikke kan bruges til og blive beskyldt for at manipulere! Løn er jo ikke alt. Så lønstatistikken kan for eksempel ikke sige noget om, hvor det er fedt at være ansat. For sammen med lønnen hører jo en lang række øvrige ansættelsesvilkår, der i meget høj grad har betydning for, om lønnen kan betragtes som høj eller lav. Og mulighederne for et godt job med spændende indhold og udfordringer i et velfungerende samarbejde med gode kolleger kan man ikke slå op i nogen statistikker. Og det er jo ikke mindre væsentligt end lønnen. Faktisk siger lønstatistikken kun, hvad arbejdsgiverens gennemsnitlige lønudgift pr. fuldtidsansat medarbejder var i oktober måned. DJ s lønstatistik bygger som andre lønstatistikker på arbejdsgiverens direkte lønudgifter altså alle udbetalte løndele og arbejdsgiverens pen sionsbidrag. 75% af lønindberetningerne (nemlig hovedparten af det overenskomstdækkede område) kommer direkte fra arbejdsgivernes lønbogholderier, mens 25% kommer fra mindre arbejdspladser og individuelt kontraktansatte, der selv udfylder lønspørgeskema. Arbejdstid og afspadsering Tid er stadig den eneste objektive målestok for arbejdets værdi. Selv om den anvendte tid ikke siger noget om hverken mængden af det udførte arbejde eller dets kvalitet, er der ingen andre objektive måder at værdisætte kreativt mediearbejde efter. Fleksibilitet betyder bøjelighed, smidighed, tilpasningsevne. Så når arbejdsgiverne i kor råber om mere fleksibilitet, mener de i virkeligheden, at mere tid = mere arbejde skal være billigere. For der er intet i DJ s overenskomster, der forhindrer en arbejdsgiver i at få udført et hvilket som helst arbejde på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet eller ugen. Men der er regler i overenskomsten for, hvad det koster! Både af hensyn til de ledige og for at undgå unødigt misbrug, man bliver syg af. Stort set hele den overenskomstdækkede trykte presse har en 37 timers arbejdsuge og afspadsering i forholdet 1:1,5 og i nogle tilfælde 1:2 for timer ud over de 37. I de elektroniske og enkelte andre medier, dog først for timer ud over 160 månedligt. At arbejdsgiverne går efter guldet, når de prøver at fjerne overarbejdsbetalingen, viser nedenstående lille regnestykke for en medarbejder med en månedsløn på 30.000 kr., ansat på en overenskomst med afspadsering/betaling i forholdet 1:1,5 for timer ud over 37 ugentligt. Hvis denne medarbejder i stedet ansættes på individuel kontrakt uden betaling af overarbejde eller uden øvre arbejdstid og måske i konsekvens heraf! får en faktisk arbejdsuge på 45 timer (det er blot en time ekstra dagligt + tre timer hjemme i weekenden), ja, så skulle månedslønnen faktisk være 40.000 kr., hvis timerne ud over 37 skal betales i samme forhold 1:1,5. Fra DJ s overenskomster: Arbejdstiden i medierne svarer generelt til 37 timer pr. uge inklusiv betalt frokost. Der er dog enkelte arbejdspladser med anden arbejdstid: 35 t. pr. uge: SL og Socialrådgiverforeningen 36 t. pr. uge: DSR/Sygeplejersken, Politikens Hus, Socialrådgiveren 36,5 t. pr. uge: Ingeniøren 37,5 t. pr. uge: Bonnier Publications, Fødevareforbundet NNF 39,5 t. pr. uge: Egmont Publishing, Infomedia Ingen aftalt arbejdstid: HK Danmark. 1 overtime = 4% løn Hver gennemsnitlig arbejdstime ud over 37 timer ugentligt koster 4% af lønnen, hvis man skal have lige så meget i løn for dem som en medar bejder, der kan afspadsere dem i forholdet 1:1,5. (1,5 x 100 : 37 = 4,05%) 14

Minimum fem ugers ferie 5 ugers ferie har alle ret til efter ferieloven. Men på alle DJ s overenskomster er dette minimum forbedret til 6, 7 eller 8 ugers ferie mange steder dog med den ekstra uge i form af 5 feriefridage. Lovens minimum på 5 uger findes typisk kun på ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser, mens der i det offentlige samt Fællesoverenskomsten (20 dagblade uden for København, hvoraf flere dog har forbedringer i husaftaler) er lagt 5 feriefridage til. 6 ugers ferie findes typisk blandt organisationer og magasiner. 7 og 8 ugers ferie findes typisk i nyhedsmedier og dagsaktuelle medier med usystematisk arbejdstid med aften- og weekendarbejde og uden daglig eller blot påregnelig arbejdstid, hvor arbejdsgiveren bestemmer fra dag til dag, uge til uge eller måned til måned, hvornår medarbejderne skal arbejde, og hvornår de skal have fri. Ansatte på individuel kontrakt vil med mindre de selv forhandler sig til mere normalt kun have ferielovens minimum. En ferieuge kan omregnes til et 2,5% løntillæg, hvis man over lønnen skal sikre sig ligestilling med kolleger med ekstra ferieuger, svarende til det, man ved fratræden får indbetalt til FerieKonto pr. ferieuge. Fra DJ s overenskomster: Antal ferieuger pr. år inkl. kaosuge og feriefridage, men ekskl. løse fridage: 5 uger: Ingen! 6 uger: Altinget.dk, Bonnier Publications, BUPL, Dansk Handelsblad, DI Fotografer, DSR/Sygeplejersken, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Fællesoverenskomsten, HK Danmark, MetroXpress, Muskelsvindfonden, Newspaq, Fødevareforbundet NNF, Producenterne, Radio Als, Regioner og Kommuner, SL, Socialrådgiveren, Staten, Søndagsavisen og TV 2. 7 ugers ferie: Aller Media, Avisen.dk, Berlingske Media, Bibliotekarforbundet, Dagbladenes Bureau, Dansk Handelsblad, DR, Egmont Publishing, Information, Ingeniøren, Journalisten, Kristeligt Dagblad, LandbrugsMedierne, PolFoto, Politiforbundet, Politikens Hus, Ritzaus Bureau, TV2/Regionerne. 8 ugers ferie: Børsen, Chili Foto & Arkiv, Dagens Medicin, Jyllands- Posten. Kontant ferietillæg Efter ferieloven udbetales 1% af forrige års ferieberettigende løn i forbindelse med ferieafholdelse. I praksis dog de fleste steder samlet med april- eller maj-lønnen forud for ferieåret, der starter 1. maj. I mange overenskomster er dette forbedret væsentligt. Mange steder, hvor det ikke er aftalt, udbetales pr. kutyme 1,5% i ferietillæg. Fra DJ s overenskomster: Det kontante ferietillæg i pct. af lønnen: 1,5% ferietillæg: Aller Media, Berlingske Media, Bonnier Publica tions, Chili Foto & Arkiv, Dagbladenes Bureau, DR, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Information, Ingeniøren, Journalisten, Kristeligt Dagblad, LandbrugsMedierne, Muskelsvindfonden, PolFoto, Politikens Hus, Ritzaus Bureau, Staten. 1,6% ferietillæg: Jyllands-Posten 2% ferietillæg: Avisen.dk, Børsen, Dagens Medicin, DSR/Sygeplejersken, Infomedia, Kommuner og Regioner, Newspaq, Radio Als 3% ferietillæg: Politiforbundet, SL 3,5% ferietillæg: Bibliotekarforbundet, Fødevareforbundet NNF 3,7% ferietillæg: BUPL 4,5% ferietillæg: Socialrådgiveren 5,5% ferietillæg: HK Danmark. 1 uges frihed med løn = 2,5% En ferieuge kan groft omregnes til 2,5% af lønnen. En sabbat/orlovsuge med løn koster tilsvarende, mens en efteruddannelsesuge skønsmæssigt koster 5%, fordi der også hører betaling af kursusudgifter til. Månedsløn og timeløn er to ting Pas på med at drage forhastede konklusioner, når du sammenligner lønninger i lønstatistikken. Kigger du eksempelvis på et gennemsnit for et organisationsblad eller en informationsafdeling med 5 medlemmer, kan den ene godt være redaktør uden højeste arbejdstid. Er der samtidig individuel kontraktansættelse uden de sædvanlige overenskomstgoder, kan timelønnen godt vise sig at være lav sammenlignet med en arbejdsplads med et væsentligt lavere løngennemsnit. 15

Orlov og sabbat med løn På en række overenskomster opsparer medarbejderen årligt ekstra frihed med løn, der udløses sammenhængende som lønnet orlov eller sabbat efter en aftalt årrække typisk hvert fjerde eller hvert sjette år. Tanken bag dette gode er, at medarbejdere med stærkt svingende arbejdstider og højt tempo med periodiske mellemrum kan få et samlet pusterum for at undgå nedslidning og udbrændthed. Lønnet orlov og sabbat tages typisk i forbindelse med ferie og evt. opsparet afspadsering, så der skabes en periode på 2-3 måneder, hvor medarbejderen alt efter behov kan rejse, læse bøger, videreuddanne sig eller passe køkkenhave og derefter vende tilbage til jobbet udhvilet, genopladet og med ny energi og inspiration. På nogle overenskomster kan opsparet orlov medtages forholdsvist ved fratræden, og på en enkelt DR ydes et kontant tilskud til orloven på 11.000 kr. i forbindelse med de 8 ugers sabbat hvert 6 år. Fra DJ s overenskomster: Optjening af sabbat/orlov med løn: 1 uges orlov pr. år: Bonnier Publications, Information (2 års anciennitet), Journalisten, Kristeligt Dagblad, LandbrugsMedierne, Newspaq, TV 2 1 uge og 2 dages orlov pr. år: Børsen, DR, Jyllands-Posten 2 ugers orlov pr. år: HK Danmark, Information (efter 10 års anciennitet) 2 uger og 2 dages orlov pr. år: Jyllands-Posten (12 års anciennitet), Politiken/EB. (Note: Orlovsordningen hos Politiken, EB og JP er aftalt udfaset/ lønerstattet frem til 2020) Lønstigning Jeg har ikke fået nogen synlig lønforhøjelse i snart fire år! Hvor meget bør jeg kræve nu? Find Tjek-din-lønudvikling på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-Lønstatistik. Tast din månedsløn ind og den måned/år, den sidst blev reguleret og vupti får du fire svar på, hvad din løn skulle være i dag, hvis den skulle være steget i takt med 1) forbrugerpriserne, 2) DJ-medlemmernes løngennemsnit, 3) den reelle lønudvikling for fastansatte DJ-medlemmer, eller 4) lønudviklingen på det store arbejdsmarked. Præsenteret i en lille grafik lige til at lægge på arbejdsgiverens bord. Efteruddannelse med alt betalt I 1979 indførtes på dagbladsområdet en løbende efteruddannelsesordning, hvor medarbejderen optjener ret til 1 uges efteruddannelse årligt med løn og kursusudgifter betalt til relevant journalistisk efteruddannelse. Der er mulighed for at opspare efteruddannelsesretten i op til seks år til afvikling af evt. længerevarende efteruddannelse. En medarbejder, der anvender årets efteruddannelsesuge på et af de ME-mærkede (tidl. DjE) kurser via Mediernes Efteruddannelse, kan frit søge blandt disse kurser, idet DJ og mediernes arbejdsgivere i bestyrelsen for Mediernes Efteruddannelse er garant for, at kurserne er journalistisk relevante. Der er således tale om en journalistisk relevant efteruddannelse, som ikke nødvendigvis er arbejdspladsrelevant, idet meningen med efteruddannelse bl.a. er at kvalificere medarbejderen til også at kunne påtage sig andet journalistisk arbejde end lige netop det job eller det stofområde, medarbejderen pt. er ansat til. Efteruddannelsesretten anvendes ofte til andre selvkomponerede kurser, der dog forudsætter aftale med arbejdsgiveren, ligesom ved andre kursusudbyderes kurser i det halvårlige kursuskatalog fra DMJX, SDU eller en af de andre 16 kursusudbydere, der har fået mulighed for at udbyde efteruddannelse med støtte fra Pressens Uddannelsesfond, og som du kan finde via Mediernesefteruddannelse.dk. På en lang række arbejdspladser uden overenskomstaftalt efteruddannelsesret bevilges tilsvarende efteruddannelse med løn, som dog forudsætter ansøgning og godkendelse fra arbejdsgiveren i hvert enkelt tilfælde. Arbejdsgiveren kan pålægge medarbejderen anvendelse af opsparet efteruddannelse. Fra DJ s overenskomster: Ret til efteruddannelse med løn og kursusudgifter betalt: 1 uge årligt: Aller Media, Avisen.dk, Altinget.dk, Berlingske Media, Bibliotekarforbundet, Bonnier Publications, BUPL, Børsen, Chili Foto & Arkiv, Dagbladenes Bureau, Dagens Medicin, Dansk Handelsblad, DI Fotografer, DSR/Sygeplejersken, Fødevareforbundet NNF, Fællesoverenskomsten, Infomedia, Journalisten, Jyllands- Posten, LandbrugsMedierne, MetroXpress, Muskelsvindfonden, Newspaq, Politiforbundet, Politikens Hus, Producenterne, Ritzaus Bureau, SL, Socialrådgiverforeningen, Søndagsavisen, TV 2, TV2/ Regionerne. 16

Pension og forsikring Alle DJ s overenskomster (på nær én) rummer bestemmelser om arbejdsgiverens og evt. også medarbejderens indbetaling af pensionsbidrag ud over lønnen. Arbejdsgiverens og medarbejderens pensionsbidrag sendes samlet månedligt til PFA, som herfra trækker prisen (præmien) til gruppelivsforsikringen (pt. 316 kr.), som med standarddækningerne giver medarbejderen 450.000 kr. skattefrit ved dødsfald, 175.000 kr. årligt ved 1/2 invaliditet samt 100.000 kr. udbetalt ved kritisk sygdom. Gruppeforsikringen er fleksibel, så man individuelt kan vælge lavere/billigere dækninger (ned til 192 kr.) eller højere/dyrere dækninger (op til 650 kr.) end standard. Efter fradrag af forsikringspræmien videresendes resten af midlerne til det pensionsselskab eller pengeinstitut, hvor medarbejderen efter eget valg ønsker at have sin pensionsopsparing. DJ s pensionsfond indeholder altså ingen penge, men blot en administrationsaftale med PFA, og ordningen er solidarisk, så de raske betaler for de syge, og de arbejdende betaler for de arbejdsløse. I nogle overenskomster betaler arbejdsgiveren hele bidraget, i andre er der både arbejdsgiver- og egetbidrag. I nogle overenskomster beregnes pensionsbidragene af den fulde løn, i andre er der sat en årlig maksimumsløn, bidragene beregnes af. Fra DJ s overenskomster: Arbejdsgiverens bidrag til pension ud over lønnen, beregnet af den fulde, faste løn: 7,0-7,9%: Producenterne, Radio Als 8,0-9,9%: Aller Media, Altinget.dk, Avisen.dk, Berlingske Media, Bonnier Publications, Dagbladenes Bureau, Dansk Handelsblad, DI Fotograferne, Egmont Publishing, Fællesoverenskomsten, Infomedia, Kristeligt Dagblad, LandbrugsMedierne, MetroXpress, Muskelsvindfonden, Newspaq, PolFoto, Politikens Hus, Ritzaus Bureau, Søndagsavisen 10,0-11,9%: DR, Information, Ingeniøren, Journalisten 12-15%: Bibliotekarforbundet, BUPL, Chili Foto & Arkiv, Folkekirkens Nødhjælp, Politiforbundet 15-20%: DSR/Sygeplejersken, Forbrugerrådet, HK Danmark, Fødevareforbundet NNF, Regioner og Kommuner, SL, Socialrådgiveren, Staten. Pensionsbidrag af årlig maksimumløn: 11 % af 384.000 kr.: TV 2 (3.520 kr. pr. måned) 11% af 384.000 kr.: TV2/Regionerne (3.520 kr. pr. måned) 15% af 298.080 kr.: Børsen (3.726 kr. pr. måned) 15% af 340.957 kr.: Dagens Medicin (4.262 kr. pr. måned) 15% af 343.069 kr.: Jyllands-Posten (4.288 kr. pr. måned) Fuld løn under barselsorlov Efter lovgivningen har kvindelige lønmodtagere ret til orlov 4 uger før forventet fødsel. Efter fødslen har moderen ret til orlov i 14 uger de 2 første uger har moderen pligt til fravær. Faderen har ret til 2 ugers fravær i umiddelbar forlængelse af fødslen eller ved modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til orlov i 32 uger. Der er dog kun ret til dagpenge i tilsammen 32 uger. Forældrene kan holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden. Det vil sige, at faderen kan påbegynde de 32 ugers forældreorlov sideløbende med moderens 14 ugers barselsorlov. Ret til løn under barselsorlov Funktionærloven giver kun moderen ret til halv løn i forbindelse med uarbejdsdygtighed i 3 måneder før og 3 måneder efter fødslen dog højst 5 måneder i alt. Resten af moderens orlov samt hele faderens orlov skal ske på dagpenge (pt. 17.918 kr. månedligt før skat). Inden for det offentlige område har kvinder ret til barselsorlov med løn i 8 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til 2 ugers orlov med fuld løn inden for de første 14 uger efter fødslen. Efter udløbet af den 14. uge har forældrene forudsat de begge er offentligt ansatte tilsammen ret til 18 ugers orlov med fuld løn, 6 til moderen og 6 til faderen og 6, som de frit kan dele mellem sig. Faderen har derudover ret til fædreorlov med fuld løn i 2 uger inden 46. uge efter fødslen. Pr. 1. oktober 2006 trådte en ny lov om en barselsudligningsfond i kraft, som alle arbejdsgivere, der ikke er omfattet af andre barselsfonde, forpligtes til at forsikre deres medarbejdere i. Fonden skal finansiere differencen mellem de ca. 112 kr. i timen, dagpengerefusionen giver, og en højeste timeløn på 146,64 kr. før skat i maksimalt 29 uger. Det svarer til en månedsløn på 25.391,65 kr., når arbejdsmarkedsbidraget på 8% er lagt til. Arbejdsgiveren har siden 1. juli 2009 også fået refunderet 12,5% i feriepenge, dvs. i alt 164,97 kr. pr. time. Mange forbedringer i overenskomsterne På dagbladsområdet i overenskomsterne med DMA og en række andre er der aftalt en variant af den offentlige ordning. Her har kvinderne kun lovgivningens 4 uger før, men til gengæld har både mænd og kvinder 12 ugers forældreorlov med fuld løn efter den 14. uge i perioden 15.-52. uge og under forudsætning af fuld dagpengerefusion. I DJ s overenskomst med Avisen.dk er det aftalt, at en medarbejder uanset køn maksimalt kan få fuld løn i op til 30 uger. Kvindelige og mandlige journalister i HK kan få fuld løn i hhv. 50 uger og 34 uger med dagpengerefusion. I flere overenskomster er det også aftalt, at medarbejderen under ulønnet barselsorlov på dagpenge fortsat optjener ferie som ved fuldtidsløn samt modtager normalt arbejdsgiverbidrag til pension. 17

I MetroXpress overenskomst er det aftalt, at begge køn har ret til fuld løn under 16 ugers forældreorlov, så hele forældreorloven kan dækkes med løn (hvis begge er omfattet af bestemmelsen), hvis manden tager halvdelen. Avisen.dks overenskomst sikrer også, at evt. yderligere orlov uden løn, men på dagpenge, ikke får virkning på medarbejderens opsparing til pension eller optjening af ferieret med løn. Medarbejderen er under orloven berettiget til sin normale løn. De offentlige ydelser, der udbetales i henhold til Dagpengeloven, tilfalder virksomheden. Det betyder, at arbejdsgiveren supplerer op fra dagpengeniveau til medarbejderens normale løn i hele den periode, man har ret til at være på orlov. Den normale løn indeholder også et gennemsnit af, hvad man normalt oppebærer i genetidsbetaling. Fra DJ s overenskomster: Barselsperioden: Fuld løn i hele barselsperioden: LandbrugsMedierne Fuld løn i 50 uger (k) og 34 uger (m): HK Danmark Fuld løn i op til 30 uger for begge køn samt pensions- og feriepenge under yderligere orlov på dagpenge: Avisen.dk, Journalisten Ret for kvinder til fuld løn 6 uger før fødsel: DSR/Sygeplejersken, Staten Ret for kvinder til fuld løn 8 uger før fødsel: Bibliotekarforbundet, BUPL, DR, Regioner og Kommuner, SL, Socialrådgiveren, TV2. Barns første sygedag Ret til frihed med løn på barns første sygedag er i modsætning til, hvad mange tror et rent aftalespørgsmål. Er man ikke omfattet af en overenskomst med denne ret eller har man ikke fået det med i ens individuelle kontrakt må man finde sig i, at man både skal spørge om lov og muligvis også får dagene trukket i ferie eller løn. DJ har i alle overenskomster sørget for at aftaledække dette problem for børnefamilierne, og i en del overenskomster er vilkårene endda forbedret. Fra DJ s overenskomster: Omsorgsdage og ret til frihed med løn på barns første sygedag 2 omsorgsdage pr. år pr. barn: BUPL, Chili Foto & Arkiv, Regioner og kommuner, SL, Staten. 10 omsorgsdage pr. barn: Bibliotekarforbundet, DSR/Sygeplejersken, Politiforbundet. Fri med løn på barns 2 første sygedage: Altinget.dk, Chili Foto & Arkiv, DR, HK Danmark, Journalisten, LandbrugsMedierne, Politiforbundet, Producenterne, Radio Als, Regioner og kommuner, SL, Socialrådgiveren, Staten Fri med løn ved barns sygdom: Avisen.dk, Information, Newspaq Fuld vikardækning og frihed til at dele orlov, som man vil: Information. Lønniveau Jeg skal til lønforhandling i X stilling på Y arbejdsplads. Hvad er løngennemsnittet der? Prøv Find-løngennemsnit på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-lønstatistik. Så kan du selv finde svaret uden at skulle have fat i en faglig konsulent. I Lønberegneren kan du nemlig i en dropdown-menu også vælge mellem de ca. 800 arbejdspladser, hvor ansatte DJ-medlemmer afleverede lønoplysninger for oktober 2014, og krydse den med en af de 29 stillingskategorier i 14 mediegrupper og 8 kredse, der er med i statistikken. 18

Andre goder og tilskud På en lang række arbejdspladser er der forskellige former for kontante tilskud til eller betaling af nødvendige arbejdsredskaber. Telefonordninger er ofte begrundet i, at medarbejderen skal kunne træffes og evt. indkaldes til arbejde uden for normal arbejdstid, eller at medarbejderen uden for normal arbejdstid skal kunne udføre telefonisk research eller foretage pcopkobling til arbejdsgivers computer. Nogle får stillet fri telefon, pc og internet til rådighed. Avis- og tidsskriftsabonnementer betalt af arbejdsgiveren indebærer den fordel for arbejdsgiveren, at medarbejderen holder sig nyhedsmæssigt og fagligt ajour med døgnets begivenheder uden for arbejdstiden. Mange fotografer, der stiller eget udstyr og evt. bil til rådighed for arbejdsgiveren, modtager tilskud hertil. Derudover findes andre lokale og individuelle aftaler om f.eks. transporttilskud begrundet i den enkeltes arbejdsforhold, ligesom der kan være andre lokale aftaler. Disse aftaler fremgår sjældent af selve overenskomsten, så det er en god idé at spørge til evt. lokale aftaler om arbejdsredskaber og undersøg også de skattemæssige konsekvenser af frynsegoder. Derimod indeholder flere overenskomster væsentlige goder for medarbejderne, som også er penge værd ud over de ovenfor beskrevne områder. Eksempler fra DJ s overenskomster: Tryghed i ansættelsen: Avisen.dk betaler i tilfælde af afskedigelse begrundet i virksomhedens forhold en fratrædelsesgodtgørelse på 1 måneds løn ved 2 års anciennitet og op til 7 måneders løn ved 18 års anciennitet. Seniorpolitik Bonnier Publications, DR, Jyllands-Posten, LandbrugsMedierne, Bibliotekarforbundet og TV2 har aftaler om nedsat tid for 50- eller 60-årige uden nedgang i pensionsbidragene og med mindre lønkompensation samt ret til fuldt pensionsbidrag frem til pensionsalderen og 200 timers årlig beskæftigelse, hvis man går på efterløn. Fællesoverenskomsten giver tre ekstra feriedage til medarbejdere over 45 år, mens DR og BUPL giver 5 ekstra feriedage til medarbejdere over 55 år. Nedsat arbejdstid Informations medarbejdere har ret til 20% arbejdstidsreduktion med tilsvarende lønreduktion med fuld vikardækning. Jyllands-Postens medarbejdere med børn under 9 år og LandbrugsMediernes medarbejdere med børn under 6 år har ret til nedsat arbejdstid svarende til reglerne for medarbejdere over 60 år. TV2s medarbejdere har ret til nedsat arbejdstid i op til 3 år. Egmont Publishing giver ret til 20% arbejdstidsnedsættelse efter 55 år. BUPL giver ret til nedsat arbejdstid efter aftale mellem 58-65 år Fleksløn eller fritvalgsordning Avisen.dk, Bonnier Publications, BUPL, HK, Danmark, MetroXpress: Valg mellem kortere arbejdsuge, fridage, ferie tillæg, merindbetaling af pension eller arbejdsredskaber DR: Ferieforlængelse uden løn. BUPL betaler fratrædelsesgodtgørelse ved uansøgt afsked med 1 måneds løn pr. ansættelsesår dog højst 6 måneders løn. Socialrådgiverforeningen betaler ved afsked 1 måneds løn efter 5 års ansættelse og op til 5 mdrs. løn efter 25 års ansættelse. HK Danmark betaler ved fratræden efter 10 års ansættelse en fratrædelsesgodtgørelse på 3 mdrs. løn. Jyllands-Posten betaler ved opsigelse begrundet i bladets forhold en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn til medarbejdere med 15 års ansættelse eller 50-årige med 10 års ansættelse. Overskudsdeling Aller Media, Bonnier Publications samt enkelte aviser. Når du søger job Søg oplysning om arbejdspladsen under Overenskomster på DJs hjemmeside. Her kan du se et resumé af overenskomstens økonomiske dele, og du kan læse eller downloade hele overenskomsten. Under Find folk øverst på DJ s hjemmeside kan du finde oplysninger om tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, og under Job&Løn/DJ-lønstatistik kan du se det seneste lønstatistiske gennemsnit. Hvis der altså er en overenskomst, tillidsrepræsentant og lønstatistik for arbejdspladsen! 19

- Jeg skal til lønforhandling i X stilling på Y arbejdsplads. Hvad er løngennemsnittet der? Prøv Find-løngennemsnit på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-lønstatistik - Jeg har ikke fået nogen synlig lønforhøjelse i snart fire år! Hvor meget bør jeg kræve nu? Find Tjek-din-lønudvikling på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-Lønstatistik journalistforbundet.dk Lønstatistik 2013-2014 Udgivet af Dansk Journalistforbund, januar 2015 Gammel Strand 46, 1202 København K. Telefon 3342 8000 Fiskergade 41, 4., 8000 Århus C. Telefon 45 8730 9330 dj@journalistforbundet.dk www.journalistforbundet.dk Redaktion: Flemming Reinvard, faglig konsulent, fr@journalistforbundet.dk LAYOUT: MAARBJERG GRAFISK DESIGN. TRYK: KLS GRAFISK HUS.