HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015 Sag 198/2014 Journalist Jan Lauridtsen (advokat Asger Bagge-Jørgensen) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod S1, S2, S3 og S4 (advokat Lene Brinch Sørensen for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 4. juni 2014 og af Østre Landsrets 4. afdeling den 11. juli 2014. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Vibeke Rønne, Michael Rekling og Hanne Schmidt. Påstande Kærende, journalist Jan Lauridtsen, har nedlagt påstand om, at navneforbuddet ophæves. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse stadfæstes. S1, S2, S3 og S4 har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse stadfæstes.
- 2 - Sagsfremstilling Det fremgår af retsbog af 8. april 2014 fra Københavns Byret, afdelingen for grundlovsforhør m.m., at S1, S2, S3 og S4 in absentia blev sigtet for overtrædelse af straffelovens 114, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i august 2013 i en video, som blev lagt på internettet, og som var rettet mod danske seere, med våben at have skudt til måls mod skydeskiver, hvor billeder med ansigter af Morten Storm, Lars Hedegaard Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Kurt Westergaard, Ahmad Akkari og Naser Khader blev ramt. S1 blev endvidere sigtet for overtrædelse af straffelovens 114, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i et radiointerview, som blev sendt i Radio24Syv, at have udtalt, at personerne var udvalgt, fordi personerne havde hånet profeten Mohammad og islam, og at han var villig til at slå de afbillede personer ihjel, hvis det var muligt. Herudover blev S1 sigtet for overtrædelse af straffelovens 136, stk. 1, ved i samme video offentligt at tilskynde til forbrydelse. S2, S3 og S4 er sigtet for medvirken hertil. Ved Københavns Byrets kendelse af 8. april 2014 blev alle fire varetægtsfængslet in absentia i medfør af retsplejelovens 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3. Efter anmodning fra den beskikkede forsvarer, advokat Lene Brinch Sørensen, nedlagde Københavns Byret ved kendelse af 4. juni 2014 navneforbud i sagen. I kendelsen hedder det bl.a.: Efter sigtelsens karakter og sagens nuværende stadium finder retten, at offentlig gengivelse af de sigtedes navne, stillinger eller bopæle vil udsætte dem for unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens 31, stk. 1, nr. 2. Retten finder endvidere, at de i retsplejelovens 31, stk. 3, nævnte hensyn ikke taler mod nedlæggelse af navneforbud Journalist Jan Søgaard, Ekstrabladet, og journalist Jan Lauridtsen, TV 2, kærede afgørelsen til Østre Landsret, der ved kendelse af 11. juli 2014 stadfæstede byrettens afgørelse. I kendelsen hedder det bl.a.: S2, S3 og S4 Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført, og idet det af de kærende anførte ikke kan føre til et andet resultat, byrettens afgørelse om navneforbud vedrørende S2, S3 og S4.
- 3 - S1 Landsretten finder ikke, at det forhold, at S1 i et radiointerview, som efterfølgende blev sendt af Radio24Syv, har udtalt sig om den i sigtelserne nævnte video, i sig selv kan føre til, at offentliggørelse af hans identitet ikke kan antages at ville udsætte ham for unødvendig krænkelse. Landsretten bemærker herved, at S1 efter de foreliggende oplysninger optrådte under navnet Abu Khattab i det nævnte interview. Med nævnte bemærkning tiltræder landsretten af de grunde, byretten har anført, og idet det af de kærende anførte ikke kan føre til et andet resultat, byrettens afgørelse om navneforbud vedrørende S1 Det fremgår af anklagemyndighedens kæresvarskrift af 27. oktober 2014, at de sigtede ikke er afhørt om sagen, og at Københavns Politi telefonisk har oplyst, at de sigtede formentlig fortsat befinder sig uden for Danmark. Anbringender Journalist Jan Lauridtsen har anført bl.a., at et navneforbud efter 31 indebærer et forbud mod, at den pågældendes identitet ved angivelse af navn, stilling, bopæl eller på anden lignende måde offentliggøres. Forbuddet er således et identifikationsforbud. Tre af de fire sigtede er stået frem med ansigt og har derfor identificeret sig selv. Det bærende hensyn bag navneforbuddet er, om offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Allerede fordi de pågældende har identificeret sig selv, foreligger der ikke en situation, hvor offentlig gengivelse kan udgøre en selvstændig krænkelse. Der er tale om meget alvorlige sigtelser, hvis indhold ikke mindst i forhold til de sigtedes valg af imaginære ofre i sig selv har stor samfundsmæssig betydning. De sigtede har ved deres deltagelse i videoen ønsket at placere sig i det offentlige rum. Ved offentliggørelse på internettet i en velkendt videodelingstjeneste som Youtube må viderebringelse i massemedier anses for tilsigtet eller i hvert fald påregneligt. Det må påregnes, at offentliggørelse af en video med fiktive likvideringer af centrale personer i det danske samfundsliv afføder en reaktion fra danske myndigheder, og efterforskningens stadium kan under disse omstændigheder ikke tillægges betydning. Efter politiets pressemeddelelse kan det heller ikke tillægges betydning, om de pågældende kender til sigtelserne, og et
- 4 - hensyn til, at de sigtede forud for identifikation i pressen kan udtale sig om sigtelserne, må være af helt underordnet betydning. Samlet set vejer hensynet til offentlighedens interesse i at modtage fyldestgørende information langt tungere end hensynet til de sigtede. Navneforbuddet vanskeliggør yderligere omtale af sagen, idet omtale af sagens faktiske forhold sammenholdt med tilgængeligt materiale både i form af anden presseomtale og af den video, de sigtede har offentliggjort, kan føre til identifikation i strid med forbuddet. Det følger af informationsfriheden, at offentligheden har en berettiget forventning om, at et emne af betydelig offentlig interesse dækkes af medierne, hvilket understøttes af Københavns Politis egen pressemeddelelse om sagen. Anklagemyndigheden har anført bl.a., at afgørelsen af, om der skal nedlægges navneforbud, beror på en konkret afvejning af den enkeltes interesse i at få nedlagt et navneforbud over for det offentliges interesse i at kunne få oplyst den pågældendes identitet. Ved denne afvejning synes der i praksis at blive lagt vægt på sigtelsens grovhed, sagens samfundsmæssige betydning, den sigtedes placering i samfundet samt om efterforskningen befinder sig på et tidligt stadie, eller om der er tale om en færdigefterforsket sag. I den foreliggende sag taler det imod nedlæggelse af navneforbud, at der er tale om meget alvorlige sigtelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. For at nedlægge navneforbud taler på den anden side, at sagen endnu er på et meget tidligt stade i efterforskningen, og at de sigtede er varetægtsfængslet in absentia og således ikke nødvendigvis kender til de rejste sigtelser, ligesom de ikke har haft lejlighed til at udtale sig herom. Sidstnævnte hensyn bør i dette tilfælde veje tungest. Den omstændighed, at de sigtede alle har optrådt uden navns nævnelse på en Youtube video, og at en af disse under et alias har medvirket i et radioprogram kan ikke føre til et andet resultat. De sigtedes forsvarer har henholdt sig til det, som anklagemyndigheden har anført.
- 5 - Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om der er grundlag for at ophæve et navneforbud for fire personer, der er sigtede i en straffesag om bl.a. overtrædelse af bestemmelsen om terrorisme i straffelovens 114 ved fremsættelse af trusler og om overtrædelse af straffelovens 136, stk. 1, om offentlig tilskyndelse til forbrydelse. Ifølge retsplejelovens 31, stk. 1, nr. 2, kan retten i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte), eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Ifølge 31, stk. 3, skal retten ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn bl.a. til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Sigtelsen for trusler omfattet af bestemmelsen om terrorisme i straffelovens 114, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og sigtelsen efter straffelovens 136, stk. 1, vedrører de fire sigtedes optræden i en video, som blev lagt på internettet og rettet mod danske seere, hvor to af de sigtede fremsatte udtalelser om at ramme de vantro mv., og hvor de alle fire med skydevåben skød til måls mod billeder af Morten Storm, Lars Hedegaard Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Kurt Westergaard, Ahmad Akkari og Naser Khader. I videoen optræder en af de sigtede med et tørklæde, der dækker hans ansigt, mens de øvrige tre sigtede optræder uden sløring, således at de kan genkendes. De sigtedes navne oplyses dog ikke. Kriminalitet af denne art er af en sådan grovhed og samfundsmæssig betydning, at det taler for, at der ikke nedlægges navneforbud, jf. retsplejelovens 31, stk. 3. Ligeledes taler det imod et navneforbud, at tre af de sigtede optræder, således at de er genkendelige i forbindelse med spredning på internettet af de fremsatte trusler mv. Ingen af de fire sigtede er imidlertid af politiet blevet gjort bekendt med sigtelserne og afhørt herom, ligesom de sigtede efter det oplyste fra politiet fortsat befinder sig uden for Danmark. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvornår tiltalespørgsmålet i sagen kan forventes afgjort. Under disse omstændigheder, og da navneforbuddet efter Højesterets opfattelse ikke er til hinder for en dækkende omtale af sagen i pressen, tiltræder Højesteret, at der på det nuværende stade i sagen er nedlagt navneforbud vedrørende de sigtede, idet offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unød-
- 6 - vendig krænkelse, jf. retsplejelovens 31, stk. 1, nr. 1. Herefter stadfæster Højesteret landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.