Arkæologien i Tankefuld
Den nye bydel vokser frem Byrådet har som sin byudviklingsstrategi besluttet at koncentrere byudviklingen i Svendborg bys vestlige udkant. Tæt på indføringen af den nye motorvej og ved Station Vest (jernbanen Svendborg- Odense), så der er en optimal tilgængelighed til den nye bydel. I kommuneplanen er udlagt et samlet byområde, der kan rumme 3-4.000 boliger, virksomheder og offentlige institutioner, et overordnet vejnet og store natur- og landskabsområder. Svendborg Kommune ønsker at Tankefuld skal bygge på et grundlag, der afspejler kommunens overordnede værdier. Det mangfoldige Landskab Det gode liv Sundhed og bæredygtighed Læring og udvikling Disse værdier skal være grundlaget for bydelens udvikling af sine kvaliteter, således at det bynære landskab skal danne rammen om det gode liv med sunde og bæredygtige løsninger. Læring og udvikling er en nødvendig værdi for en eksperimenterende bydel, der kræver megen nytænkning. Svendborg Tankefuld
Tankefuld - en moderne bydel Tankefuld skal give plads til eksperimenter og nyskabende boligløsninger. Alle boliger skal have nær kontakt til landskabet, naturen og adgang til fantastiske uderum (landskabsboligen). Der tilstræbes stilhed og rum for fordybelse i boligområderne. Med inspiration i kommunens Cittaslow-værdier og værdierne sundhed og kreativitet skal der skabes nye boligkvaliteteter i Tankefuld. Lige som der tilstræbes god arkitektur, skønhed og kvalitetsløsninger i forlængelse af kommunens Arkitekturpolitik. Ny bebyggelse skal udformes ud fra miljømæssigt bæredygtige hensyn og proportioneres så den fremstår som nutidig arkitektur indpasset i landskab og omgivelser. Den ny bebyggelse opføres i tætte strukturer med udnyttelse af flere etager, for at spare på landbrugsjorden, men især for at skabe et stort befolkningsunderlag for fælles aktiviteter og privat og offentlig service i bydelen. Nye beboere i området skal gives mulighed for at leve det gode liv med vægt på fremme af sundhed og bevægelse i lokalområdet, opleve og tage vare på naturen i nærområdet, opbygge og deltage i gode nabofællesskaber, hvor rammerne om bydelens liv diskuteres og nye tiltag gennemføres. De projekter, som lokalplanen muliggør, skal understøtte de værdier, som kommunen har tilsluttet sig i det internationale bynetværk Cittaslow.
Tankefuld - arkæologisk set Svendborg Museum har for Svendborg Kommune udført en række arkæologiske udgravninger forud for den nye bydel, Tankefuld. Det er sådan, at alle spor fra oldtiden, både de synlige og de usynlige, er fredet og skal undersøges af arkæologer, inden de kan graves væk. Derfor foretager arkæologer såkaldte forundersøgelser, hvor vi tjekker områder, hvor der eksempelvis skal være byggeri, for spor efter aktiviteter fra oldtiden. Når der er mange spor efter aktiviter fra tidligere tider, foretager arkæologer udgravninger, og området frigives herefter til byggeri. De følgende sider præsenteres de foreløbige resultater fra udgravningerne 2011 og foråret 2012. Bagerst finder du en tidstavle, som du kan bruge til at orientere dig, når det kommer til de forskellige dateringer af aktiviteringerne i Tankefuld. Udover tidstavlen er der også en række henvisninger til bøger, som du kan læse hvis du ønsker at vide mere om tidligere tider i Svendborg-området og Danmark Foto fra starten af forundersøgelsen i Tankefuld
Spor efter fortiden i Tankefuld Kortet her viser alle de spor vi har fundet efter menneskelige aktiviter, arkæologisk kaldet anlæg, samt spor efter gamle vådområder. Ved Tankefuld-udgravningerne er der fundet over 6300 af sådanne anlæg, hvor de ældste er omkring 6000 år gamle, mens de nyeste er de mange dræn, som er kommet til inden for de seneste 50 år. Kortet viser os, at området har været et populært sted at bo gennem store dele af Danmarks oldtid. Der er dog forskelle i, hvad man har brugt området til igennem det lange tidsrum. I en periode har man boet på stedet, i en anden har man også begravet sine døde på stedet, og i en tredje periode har området været opdyrket. Nu er tiden kommet, hvor en ny generation skal flytte ind i Tankefuld og vise, at det stadig er et populært sted at bygge sin bolig.
De første bønders gårde Bondestenalderen starter i Danmark omkring 3900 f. Kr. Perioden er delt op i Tragtbægerkultur, Stridsøksekultur og senneolitikum / Dolktid. Bondestenalderen er først og fremmest kendetegnet ved, at man vælger at bygge små huse frem for tidligere tiders mobile hytter. Samtidigt opgiver man at være jægere og bliver i stedet bønder, som dyrker jorden med tidlige kornsorter som spelt og enkorn. Herudover er perioden kendt for sine flotte lerkar og slebne flintøkser. Plan over gård fra bondestenalderen Illustrationen er hentet fra Danmarks Oldtid af Jørgen Jensen. At finde resterne efter gårde fra bondestenalderen kan være ganske svært, da de ofte er meget dårligt bevaret. I de fleste tilfælde finder vi kun sporene efter de stolper, som har båret gårdens tag, og sjældnere finder vi også spor efter væggenes forløb. I Tankefuld har vi fundet i alt fem gårde fra bondestenalderen, og alle er ganske godt bevaret, da vi har fundet spor efter stolperne fra både tag og vægge. Gårdene i bondestenalderen har haft lerklinede vægge, og taget har været stråtækt. Husene har været mellem 8 og 17 meter lange, medens gårdens bredde har været mellem 4 og 8 meter. Tommelfingerreglen er, at jo længere gården er jo bredere er den også. Gårdenes størrelse fortæller os, at der højest har boet en enkelt familie med deres husdyr på hver af gårdene.
Der hugges og slibes Sådan lavede man en sleben flintøkse: Først udhuggede man et stykke flint i en passende størrelse, så blev det tilhugget i den rigtige form, og til sidst blev øksen slebet på en slibesten. Illustrationen er fra P. V. Petersen 1993 Den slebne flintøkse er det mest kendte redskab fra bondestenalderen. Økserne blev brugt til at rydde skoven fra de områder, hvor man ønskede at bosætte sig og have sine marker. Ved udgravningerne har vi fundet stykker af flintøkser men ingen hele eksemplarer. Fra tidligere landmænd i Tankefuld ved vi dog, at der er fundet flere økser i forbindelse med markarbejde. Når man tilhuggede et stykke flint for at lave en økse, blev der efterladt afhuggede flintstykker, som havde et karakteristisk udseende. Ved udgravningerne fandt vi en samling af sådanne stykker flintaffald. Øverst: Slibesten. Nederst: En knækket, sleben flintøkse I forlængelse af forundersøgelsen af området blev museet kontaktet af en mand, som havde luftet sin hund ved udgravningen, og han kunne fremvise en rigtig fin slibesten. Slibestenen har været brugt til at give flintøkserne deres meget fine og karakteristiske overflade.
Skoven ryddes I bondestenalderen pløjede man sine marker ved hjælp af en primitiv plov af træ en såkaldt ard. Arden var let at vende men stak til gengæld ikke så dybt i jorden. Arden udviklede sig med tiden, men den blev stadig brugt helt op i slutningen af jernalderen. Under udgravningerne blev vi opmærksomme på, at der i de naturlige lavninger kunne ligge dynger af sten sammen med genstande fra Dolktid. Vi har fundet i alt fem sådanne stendynger spredt over området i Tankefuld. Deres størrelse varierer fra 3 x 3 meter til 6 x 6 meter, og de ligger med 20-100 meters mellemrum - alle i kanten af naturlige lavninger. Vi tolker stendyngerne som sten, man har ryddet væk fra markerne, og som man har skillet sig af med ved at smide dem i en dynge i kanten af den nærmeste lavning. Vi kender til rydningsrøser fra den ældre jernalder, men de har åbenbart eksisteret helt tilbage i bondestenalderen. Genstandene fra stendyngerne viser, at man også har smidt forskelligt andet affald ud blandt stenene og ud i lavningerne, der efterhånden er blevet fyldt op. Rydningsrøse under udgravning Plan over rydningsrøse
Hvad røserne gemte De fleste af de genstande, der er fundet blandt stenene i rydningsrøserne, er dagligdags affald - det vil sige skår fra grove lerkar og flintaffald fra tilhugning af flintredskaber. I en af røserne fandtes der over 700 stykker flintaffald inden for et område på kun 50 x 50 cm - nogle af stykkerne stammer fra tilhugningen af en økse. Der er dog også fundet flottere ting i stendyngerne: I to af røserne er der fundet fint tilhuggede pilespidser, og i en tredje røse er der fundet lerkarskår med dekoration. Lerkarskår med dekoration (markeret med gråt) og pilespids Gårdene og rydningsrøserne giver et billede af, hvordan man i bondestenalderen har udnyttet Tankefuldområdet. Gårdene viser, hvor man har boet, og røserne viser, hvor markerne har ligget. Præcis hvilke gårde og marker, der har ligget der samtidigt, er dog ikke til at sige. Gårde fra bondestenalderen (markeret med grønt) og rydningsrøser (markeret med gråt) De fem gårde og fem røser skal nok ses som et udtryk for, at den samme familie eller slægt er flyttet rundt i området. Vi ved, at datidens landbrug udpinte jorden ganske hurtigt, hvorfor man var nødt til at flytte markerne hver tredje år. Derfor ser vi ofte, at den samme slægt over en længere periode flytter rundt inden for et mindre område.
Flere gårde I bronzealderen begynder man at støbe redskaber og smykker i bronze, men man laver stadigvæk mange dagligdags redskaber af flint. I den ældre jernalder smeder man sine redskaber af jern, og mange steder begynder man også at bo i landsbyer. I den ældre bronzealder (omkring 1500 f.kr.) begynder man at bygge huse med to rækker stolper inden i huset i stedet for en række. Sådanne treskibede huse bliver man ved med at bygge gennem bronzealderen, jernalderen og helt frem til vikingetiden. Treskibede huse kan være svære at tidsfæste, netop fordi de blev bygget over en så lang tidsperiode fundene fra Tankefuld tyder dog på, at de treskibede huse her er fra den yngre bronzealder og den ældre jernalder. En gård bestod i bronzealderen og jernalderen af et større hus, som man boede i, samt en eller flere mindre økonomibygninger. Det største hus, som vi har fundet, er 17 meter langt og 6 meter bredt. Grundplan af gård fra den yngre bronzealder eller ældre jernalder Gård fra den ældre jernalder med landmålerstokke i de to rækker stolper inde i huset Rekonstrueret gård fra den ældre jernalder i Hjemsted Oldtidspark
Nabogårde gennem tiden Det er svært at sige, hvor mange af bronzealderens og jernalderens gårde, der har ligget i Tankefuld samtidigt. Vurderet ud fra antallet af bygninger, som vi har fundet, har der nok ligget et par gårde, der er blevet flyttet rundt i området. Det er et billede vi kender fra mange andre bopladser i Svendborg-området, som er fra den ældre jernalder. Det har åbenbart været undtagelsen snarere end reglen, at man på Fyn har boet i landsbyer i denne periode i modsætning til i Jylland, hvor der kendes mange landsbyer fra jernalderen. Måske har det sydfynske landskab med dets mange bakker og lavninger bare ikke været egnet til så store samlinger af gårde som i Jylland. Gårde fra bronzealderen og jernalderen (markeret med mørkeblåt) og områder med gruber fra de samme perioder (markeret med lyserødt)
Nyttigt affald Affaldsgruber er karakteristiske spor på bopladser fra den yngre bronzealder og den ældre jernalder. Man har i første omgang gravet huller for at skaffe ler til eksempelvis lerklining af gårdenes vægge. Senere har man så fyldt hullerne op igen med forskellige former for affald. Der findes nogle områder i Tankefuld, hvor der ikke har ligget gårde, men hvor der til gengæld er blevet gravet mange affaldsgruber. De mest almindelige fund i gruberne er lerkarskår især i yngre bronzelader og- ældre jernalder har man smidt mange mere eller mindre ødelagte lerkar ud. De fleste lerkarskår fra affaldsgruberne i Tankefuld stammer fra almindelige, grove husholdningskar. Sådanne kar kan være temmelig store op mod en halv meter i diameter. Indimellem findes der dog også skår fra finere kar, hvoraf nogle har været dekoreret. Det er ofte ved hjælp af netop lerkarskår, at vi kan tidsfæste de spor, vi finder. Moden skiftede også i forhistorisk tid, og lerkarrene så således ikke ens ud eksempelvis gennem hele jernalderen. Det var især inden for udformningen af lerkarrenes øvre rande, hanke og dekoration, at moden skiftede. Hvis vi finder et lerkarskår med et stykke af karrets rand, kan vi derfor sige nogenlunde, hvornår karret blev lavet. Tværsnit af en affaldsgrube fra den ældre jernalder. Der sidder store lerkarskår i højre side af snittet Næsten helt bevaret kar fundet i affaldsgrube.
De flotte fund Inden for keramikken er der især to fund som træder frem. Det ene er fra den yngre bronzealder, medens det andet fra ældre førromersk jernalder. Kar fra yngre bronzealder med kegleformet hals. Ornamentikken på karret danner øjne som kigger ud på os fra fortiden. Denne type af kar kendes primært som gravurner, og derfor er det meget bemærkelsesværdigt, at dette eksemplar er fundet i en affaldsgrube. Disse skår stammer fra det som må have været en ganske stort kar, da det stadig var intakt. Kars munding har haft en diameter på 40 cm, og selve randen har flad og bred - hele 6 cm. Den store hankeskår er rigt ornamenteret med indridsede streger og prikker. Hanken ender i et par meget elegante slyngninger - som vi ikke kender til paralleller til fra Svendborg området.
I ovnen... Flere af pladsens gruber ser ud til at have været brugt som ovne, hvor hullet har været dækket af en halvkugleformet lerkappe. På et tidspunkt er lerkappen faldet sammen, således at den nu ligger i gruben som et lag af brændt ler. Det fundet to ovnkomplekser i Tankefuld - og begge er beliggende i den nordvestlige del af udgravningsområdet. I flere af gruberne inden for komplekserne er der fundet keramik, som stammer fra den yngre bronzelader. Tværsnit af en ovngrube, hvor det rødbrændte lag viser resterne af ovnens kappe I en af pladsens affaldsgruber lå der et tykt lag af større, buede stykker lerklining, og det tolker vi også som en sammenstyrtet lerkappe, der er blevet smidt ud. Ovnene kan have været brugt til brænding af lerkar eller ristning af korn. Fyldet fra denne grube er sendt til undersøgelse på Moesgaard Museum, hvor de forskellige rester af blandt andet byg og havre skal undersøges nærmere. Tværsnit af en affaldsgrube, opfyldt med stykker af en ovns lerkappe
Med bål og brand En anden slags gruber er de såkaldte kogegruber, som indeholder trækul og varmepåvirkede sten. Kogegruber har været brugt som madlavningsovne. Man har først tændt et bål i et hul i jorden. Herefter har man lagt nogle sten ned i bålet, således at de er blevet opvarmet. Ovenpå de varme sten har man lagt det kød, man har villet stege (f.eks. pakket ind i blade), og dækket hullet til med jord igen. Efter et par timer er kødet gennemsteg og klar til servering En kogegrube fyldt med trækul og varmepåvirkede sten Kogegruber kan, som her, ligge inden i husene Der er fundet omkring 240 kogegruber ved udgravningerne i Tankefuld. Hovedparten af dem ligger et stykke væk fra langhusene, idet disse ildgruber har udgjort en brandfare for de stråtækte huse. Der er et eksempel på, at der har ligget en kogegrube inde i et af husene. Dette hus er dog placeret meget tæt på området med de mange produktionsgruber, hvorfor brugen af dette hus måske ikke har været brugt til beboelse. Huset kan derimod have været knyttet til de aktiviter, som har fundet sted i og omkring gruberne.
De dødes rige Ved overgangen til yngre bronzealder begynder man at brænde sine afdøde og lægge asken i små nedgravninger i jorden. Denne tradition fortsætter man på Fyn med frem til slutningen af romersk jernalder omkring år 375 e. Kr. Øverst: Gravpladserne er markeret med rødt. Nederst: De 12 brandgrave fra den største gravplads Der er fundet to mindre gravpladser i Tankefuld. Begge rummer mennesker, som døde i tiden lige omkring år 0. Den ældste af gravpladserne, længst mod øst, med tre grave er desværre meget dårligt bevaret med kun få genstande tilbage i gravene. Den yngste gravplads er derimod ganske godt bevaret med i alt 12 sikre grave. Gravene er fra romersk jernalder, og vi kan se, at der er mindst fire mænd blandt de begravede. Mændene har nemlig fået deres våben med i graven. Kvinderne fik derimod deres personlige smykker med sig i graven. Det vil sige, at vi i deres grave finder glasperler og dragtnåle. Nogle grave virker desuden tomme, hvilke skyldes at de har fået ting med af organisk materiale, som er forsvundet med tiden.
Et kig ind bag gipsen... Da udgravningen af brandgravene gik i gang, blev vi hurtigt klar over, at der lå våben i flere af gravene. Derfor valgte vi at grave så meget af jorden af, inden vi kom ind til våbnene, for derefter at pakke dem ind i gips og sende dem til konserveringen på Langeland, hvor vi kan få dem røngentfotograferet og derved se, hvad vi kunne vente os. Skjoldbuler er placeret midt på skjoldet. Illustrationen fra A. Nørgaard Jørgensen 1999 Smedetang fundet i brandgrav Røngentbillede af en skjoldbule Brandgrav på vej til konserveringen på Langeland Nu er vores gipsindpakkede brandgrave blevet røngentfotograferet, og nu har vi en idé om, hvad de døde har fået med i gravene: Det er mændene, som har fået deres personlige våben med i gravene. Våbenene viser sig at være deres sværd og lansespidser, samt en skjoldbule. Udover våbene har mændene også fået deres smederedskaber med sig i gravene. Alle gravene er fra tiden efter år 0. Det var en tid med store uroligheder både i Danmark og uden for grænserne, hvor romerne herskede over det meste af det vestlige Europa. Om mændene fra Tankefuld har været i krig mod romerne, kan vi kun gisne om.
Landbrugsrevolutionen Efter den ældre jernalder går der flere hundrede år, hvor der tilsyneladende ikke foregår nogle aktiviteter i Tankefuld-området. Vi skal frem til middelalderen, før der igen er spor i området. I mellemtiden var der sket mange forandringer. Kristendommen var indført, Svendborg grundlagt, og man var begyndt at bruge en ny type plov. Plan over højryggede agre på Tankefuld-gravningerne Over hele Tankefuld-området findes der lange, brune striber, der ligger med 7-13 meters mellemrum. De er spor efter såkaldte højryggede agre. Højryggede agre består dels af aflange marker og dels af en fordybning mellem markerne det er fordybningerne, der har efterladt sporene i Tankefuld. Der er fundet et skår fra 1300-tallet i en af fordybningerne, hvilket viser, at markerne har været i brug på dette tidspunkt. Der er flere grunde til, at man dyrkede sine afgrøder på sådanne marker: Middelalderens plov var tungere end oldtidens ard, og det var derfor en fordel at have lange, smalle marker, så man ikke behøvede at vende sin plov så mange gange. Desuden lagde man altid markerne på tværs af bakkernes højdekurver, således at fordybningerne mellem markerne kunne virke som afløb for regnvand.
Spor set fra luften Mange steder i skovene omkring Svendborg kan man se højryggede agre, der endnu er bevaret. Nogle af de bedst bevarede findes netop i skoven Sofielund nordøst for Tankefuld. De tydeligste findes i skovens sydøstlige hjørne, og de ses bedst i det tidlige forår, når der ikke er vegetation i skovbunden. På illustrationen nedenfor kan man i højre side af det såkaldte digitale reliefkort se de højryggede agre i Sofielund-skoven. Reliefkortet er lavet ved at opmåle jordoverfladens højde med laser-scanningsudstyr fra en flyvemaskine. Således kan man se højdeforskelle i jordoverfladen (heriblandt højryggede agre og gravhøje) uden forstyrrelser af f.eks. træer. Højryggede agre på Tankefuld-gravningerne (markeret med sort) og i Sofielund-skoven (markeret med cirkler). Copyright: Kort & Matrikelstyrelsen De højryggede agre viser, at Tankefuld-området var dyrket mark allerede i middelalderen, og det har det været siden. Først nu bliver der igen bebyggelse på stedet - for første gang siden den ældre jernalder.
Hvis du vil vide mere Ønsker du at læse mere om de arkæologiske fund, som er gjort i Svendborg, Fyn og i resten af Danmark har vi listet nogle titler, som du vil kunne finde interessante at læse. Artikler om arkæologi i Svendborg området: Malene R. Beck: De første bønder ved Svendborg - nyt fund af en langhøj fra tidlig bondestenalder og Danmarks måske ældste mark. Svendborg Museum Årbog 2007. Malene R. Beck. Lå Danmarks første pløjemark ved Egense? Svendborg Museum Årbog 2009. Søren Jensen: 10.000 års historie under motorvejen. Svendborg Museum Årbog 2009. Maria Rasmussen. Tyvekrogen i Tved - en ny opdaget landsby fra middelalderen. Svendborg Museum Årbog 2009. Anne Rosenberg: Bondestenalderens huse omkring Svendborg. Svendborg Museum Årbog 2009. Bøger om oldtiden på Fyn og i Danmark generelt: Per Ethelberg m. fl.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Mikael Holdgaard Nielsen m.fl.: Fyn i Fortiden - Det levede liv 500 f.kr. - 150 e. Kr. Odense Bys Museer Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, bind 1-4. Gyldendal. Karsten K. Michaelsen (red): Fynske Fund Fortæller - fra istid til rigstid. Odense Bys Museer Peter Vang Petersen: Flint fra Danmarks Oldtid. Høst og Søn.
Tidstavle Middelalder 1050-1536 e. Kr. Vikingetid 800-1050 e. Kr. Germansk Jernalder 375-800 e. Kr. Romersk Jernalder 0-375 e. Kr. Førromersk Jernalder 500 f. Kr. - 0 Yngre Bronzealder 1000-500 f. Kr. Ældre Bronzealder 1700-1000 f. Kr. Senneolitikum / Dolktid 2400-1700 f. Kr. Stridsøksekultur 2800-2400 f. Kr. Tragtbægerkultur 3900-2800 f. Kr. Jægerstenalder 8000-3900 f. Kr.
Kontaktinformation Arkæologi Sydfyn ved Øhavsmuseet (63 61 20 00) / Svendborg Museum (62 21 02 61) Museumsinspektør Anne Garhøj Rosenberg Mail: agr@ohavmuseet.dk Museumsinspektør Søren Jensen Mail: sje@ohavsmuseet.dk Øhavsmuseet Arkæologi Sydfyn Svendborg Kommune Projektleder Poul H. Mathiesen 62 23 30 58 / 29 13 32 56 poul.hjere.mathiesen@svendborg.dk
Glimt fra felten...
Hvem har boet her før dig? Se på kortet og find ud af, hvem boet i nærheden af dit nye hjem...