12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 2. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Mendelssohns Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mario Venzago Solist: Alina Pogostkina, violin Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 KONCERT Torsdag 2. maj 2013 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mario Venzago Solist: Alina Pogostkina, violin Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 5. maj kl. 12.15 (DAB). Via EBU-samarbejdet transmitteres koncerten live i Cataloniens Radio og forskudt i Korea, Australien, Portugal og Holland Maurice Ravel (1875-1937) Ma mère l'oye (1908-1912) Prolog I Spinderokkens dans og scene II Pavane for Tornerose III Samtalerne mellem skønheden og udyret IV Tommeliden V Nikkedukkernes kejserinde Apoteose: Den fortryllede have Spilletid ca. 30' Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847) Violinkoncert, op. 64, e-mol (1838-44) I Allegro molto appassionato II Andante III Allegretto non troppo Allegro molto vivace Spilletid ca. 26' Mød musikken: Torsdag 2. maj kl. 18.30 er der koncertintroduktion i Koncertsalen med P2- værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Pause ca. 20.35 César Franck (1822-1890) Symfoni, d-mol (1886-88) I Lento, Allegro non troppo II Allegretto III Finale: Allegro non troppo Spilletid ca. 40' Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Dominik Falenski Producer: Claus Due Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Nina Sauerland Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2012/13 3 Ravel havde sit indre barn i behold. Han elskede barndommens land og var endda fanatisk legetøjssamler. En barnlig uskyldighed viser sig tit i hans musik, der paradoksalt er noget af den mest beregnende og 'voksne', der nogensinde er skrevet. Maurice Ravel: Ma mère l'oye Af Jens Cornelius Min gåsemors fortællinger (Les Contes de ma Mère l'oye) var den oprindelige titel på den samling eventyr fra 1600-tallet, der inspirerede Ravel. Min gåsemor er et af de bedste eksempler på Ravels fascination af barndommen. Det er musik skrevet over kendte eventyr, bl.a. Tornerose og Skønheden og udyret. Ravel skrev musikken i 1910, oprindeligt som en suite i fem satser for firhændigt klaver. Året efter lavede han en orkesterversion. Der krummes ikke et hår på musikken fra klaverudgaven, men iklædt den utrolig glansfulde polish fra orkestret opleves musikken i højere grad som en voksens drøm. Samme år lavede Ravel også Min gåsemor om til en ballet. Det er den version, der spilles i aften. I balletudgaven tilføjer Ravel de første to satser Prolog og Spinderokkens dans og scene og nogle korte mellemspil, men vægten ligger stadig på de fem eventyr fra klaverudgaven. Eventyr, som Ravel bl.a. kendte dem fra de gamle 1600-talsversioner, længe inden Brdr. Grimm nedfældede de gamle europæiske folkeeventyr i romantikken. I det andet stykke møder man Tornerose i hendes skønne, ophøjede søvn. Det tredje stykke, Samtalerne mellem skønheden og udyret, er det mest spøgefulde i balletten. På skift hører man den skønne og den grumme tale med deres meget forskellige stemmer, inden de til sidst forenes i en yndefuld duet. Også eventyret om skønheden og udyret er oprindeligt en fransk fortælling. Det fjerde stykke handler om minibarnet Tommeliden, der kun er så stor som en finger. I det femte stykke, Nikkedukkernes kejserinde (inspireret af eventyret Den grønne drage), får Ravel anledning til at indblande en af sine andre interesser, nemlig kineserier. Ravel sværmede for alt kinesisk og japansk og bruger her en eksotisk femtoneskala, dekoreret med tempelklokker og gong-gong.
Værker Koncerthuset 2012/13 4 Den store, gåsehudsfremkaldende magi indtræder i sidste stykke, Den fortryllede have. Den gode fe velsigner Tornerose og hendes prins, og det afsluttende trylleslag får musikken til at blinke og glitre. Drømme fås ikke smukkere end denne. Felix Mendelssohn-Bartholdy: Violinkoncert Jeg kunne tænke mig at skrive en violinkoncert i den kommende vinter. Der tumler en rundt i hovedet på mig, og jeg kan ikke få fred for indledningen. Mendelssohn skrev også en violinkoncert, da han var dreng. Den spilles dog meget sjældent, og derfor hedder den kendte violinkoncert ikke nr. 2. Sådan skrev Mendelssohn i 1838 til violinisten Ferdinand David. Alligevel var det svært for ham at få violinkoncerten skrevet færdigt. Mendelssohn var en hyperaktiv mand med et skrøbeligt helbred, og efter nogle år med for meget arbejde sagde kroppen stop. En moderne læge ville nok have diagnosticeret det som en stressfremkaldt depression. Mendelssohn tog på sanatorium for at genvinde sine kræfter: Jeg hviler under æbletræer og en stor eg. Spiser jordbær til kaffen, til frokost og til aftensmaden, drikker kildevand, står op kl. 6 om morgenen, men sover alligevel ni en halv time om natten, skrev han hjem. I violinkoncerten kan man næsten høre de paradisiske omgivelser! Violinkoncerten begynder i mol, men det ændrer ikke ved, at det er lykkelig musik: Drømmende og lidenskabelig i førstesatsen, poetisk i andensatsen og jublende og humoristisk i finalen. Det hele formet til en elegant helhed, hvor satserne fortsætter ud i hinanden uden egentlige afbrydelser. Mendelssohn var så overlegen en komponist, at han kunne opnå en højere finish i sin musik end alle sine samtidige kolleger. Det kom ikke af sig selv. Musikkens perfektion og elegance var hårdt tilkæmpet, og Mendelssohn var nådesløst selvkritisk. Hans eftertid blev forvirret af den smukke overflade, og på samme måde som Mozarts musik er Mendelssohns af og til blevet stemplet som for perfekt. Mendelssohn døde få år senere af en række slagtilfælde i den uforståelige alder af 38 år. Hans helbred fik det sidste knæk, da hans elskede søster Fanny der også var en glimrende komponist døde af samme svageligheder. Violinkoncerten blev et af hans sidste værker. Heldigvis lever det i bedste velgående i dag og er Mendelssohns mest spillede stykke.
Værker Koncerthuset 2012/13 5 César Franck: Symfoni César Franck skrev én eneste symfoni, som også blev hans sidste store værk. Den er fra slutningen af 1880 erne, samme tid som symfonierne af Bruckner og Tjajkovskij, som den er lidt i familie med. Men især er den påvirket af Wagner og det gav César Franck mange problemer i Frankrig. César Francks Symfoni er en af de to store fra den franske musik i 1800-tallet. Den anden er Berlioz' "Symphonie fantastique". I 1800-tallet betragtede man i Frankrig hele symfonigenren som en tysk affære. César Franck der var født i Belgien - mente derimod, at det var muligt at have et ben i både tysk og fransk kultur. Og han ville også gerne følge med i udviklingen fra tidens førende tysker, Wagner, og hans musikalske revolutioner. Det synspunkt var ikke populært, efter at Frankrig i 1871 havde tabt en blodig krig til Preussen. Francks Symfoni blev faktisk boykottet af mange franske dirigenter, der anklagede ham for faneflugt. Kun et konservatorieorkester kunne overtales til at spille den. Der er en dyb glød i symfonien, der minder om orkesterklangene fra Wagners operaer. Mættet med dunkle klange og gådefulde akkorder, der gør musikken meget dragende. Det mest slående er dog symfoniens cykliske form. Det betyder, at et bestemt tema går igennem alle satser, hvor det forvandles til nye karakterer. César Franck præsenterer det grundlæggende tema i de allerførste takter. Det spilles af de dybe strygere og bliver starten på en fabelagtig førstesats. Grublende afsnit veksler med stormfulde udbrud i et stærkt spændingsfelt. Først et stykke inde i satsen når musikken frem til et optimistisk dur-tema som forløsning. I 2. sats har udgangstemaet forvandlet sig som ved metamorfose. Det spilles af det dystre engelskhorn, og den smukke melodi ledsages af harpeklimpren i en romantisk 'middelalderstil'. På papiret har symfonien kun tre satser, men tredjesatsen er dobbelt med både en langsom og en hurtig del. Den hurtige del er vidunderlig ivrig. Er alle bekymringerne virkelig væk? Nej for César Franck er genial til at jonglere med temaerne, og symfonien slutter med en genkomst af motiver fra de forrige satser. Symfonien er altså ikke alene cyklisk ved at temaerne er affødt af hinanden. Den danner samtidig en smuk cirkel, hvor afslutningen møder begyndelsen.
Biografi Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Mario Venzago Den erfarne schweizer Mario Venzago er et musikalsk multitalent: Han er både dirigent, komponist, pianist, musikforsker og professor, af og til det hele på én gang! Når Venzago afholder orkesterprøve, må musikerne holde tungen lige i munden, for det flyver om ørerne med musikalske observationer og idéer fra podiet. Schweizisk dirigent, født 1948 Tidligere chefdirigent for bl.a. Göteborg Symfoniorkester Hyppig gæst hos DR Symfoni- Orkestret senest i marts 2012 Mario Venzago var fra 2004 til 2007 chefdirigent for Göteborg Symfoniorkester og indtil 2009 også chef for det amerikanske Indianapolis Symfoniorkester. Sidste år tiltrådte han posten som chefdirigent for Bern Symfoniorkester og vender dermed hjem til Schweiz, hvor han har haft flere dirigentstillinger tidligere. Han er født i Zürich og studerede klaver og direktion i sin hjemby og senere i Wien. De første 10 år af sin karriere arbejdede han især som pianist, inden han i 1978 blev chefdirigent for Stadtorchester Winterthur. Siden har karrieren ikke stået stille, og hans kalender ligner en meget kompliceret rejseplan. Ved siden af sine chefdirigentposter har Mario Venzago optrådt som gæst hos nogle af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, London Filharmonikerne, Skt. Petersborg Filharmonikerne, Boston Symfonikerne og Philadelphia Orkestret. Han er også en efterspurgt operadirigent, fx på Scala Operaen, og han har været musikchef for operahusene i Graz, Heidelberg og Luzern. En af Mario Venzagos hjertesager er nutidsmusikken. På cd har han indspillet værker af nogle af det 20. århundredes musikalske hovedpersoner, blandt andre Alban Berg, Luigi Nono og Ravel. Når han har tid til overs som regel kun i sommerferien komponerer han også musik selv.
Biografi Koncerthuset 2012/13 7 Solist Alina Pogostkina Otte år gammel kom Alina Pogostkina med sine forældre til Tyskland. I fødebyen Skt. Petersborg havde hun optrådt, siden hun var fem og været præsenteret som vidunderbarn i russisk tv. Nu måtte hun hjælpe sine musikerforældre med at tjene til dagen og vejen ved at spille på gaden. Der blev heldigvis lagt mærke til den lille pige, som spillede så utrolig godt. Og familien klarede skærene: Hendes forældre fik arbejde i Heidelberg, og Alina Pogostkina begyndte at stille op til den ene violinkonkurrence efter den anden. Tysk-russisk violinist, født i Skt. Petersborg 1983 Solist med førende orkestre i Europa og USA Optræder i aften for første gang i Koncerthuset I 1995 vandt hun den tyske Louis Spohr konkurrence og i 2005 den fornemme Sibelius konkurrence i Helsinki. Da fik hun bekræftet sin status som en af Europas bedste unge violinister og nu er det slut med deltage i konkurrencer. Hun bor i dag i Berlin, hvor hun efter mange år med sin far som lærer har studeret hos violinisten Antje Weithaas. Alina Pogostkina er 29 år og optræder som solist hos de bedste orkestre i verden, i denne sæson bl.a. San Francisco Symfonikerne og Det franske Nationalorkester. Ved siden af sine optrædener med orkester har hun en stor passion for kammermusik. Blandt hendes musikalske partnere er violinkollegaen Gidon Kremer og den danske cellist Andreas Brantelid. En anden hovedinteresse er ny musik: I sidste måned uropførte hun en ny violinkoncert af tyskeren Walter Steffens, og hun har indspillet en cd med værker af Letlands førende nutidskomponist, Peteris Vasks. Alina Pogostkina spiller på en Stradivarius fra 1717, som den japanske fond Nippon Music Foundation har stillet til hendes rådighed.
Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard 13 13 13 0999 København 0999 2300 København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: 20 6235 6220 20 62 62 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk e-mail: koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en dr.dk/koncerthuset. afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at unik og professionel ramme om ethvert arrangement. 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde 35206360 er det (hverdage 12-16). os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. dr.dk og få et uforpligtende tilbud. den klar til dig i pausen. obo Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. Toiletterne: Der er flere end 50 toiletter i Koncerthuset. Følg skiltene. koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Horn Til og fra Koncerthuset indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten anbefaler vi, at du Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba betaler din parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, særlige Kundecenter behov. (ved indgangen) inden koncerten eller i kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Harpe pausen. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.dr.dk/koncerthuset er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso www.dr.dk/drso