Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Relaterede dokumenter
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til danskerne

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr ) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

om rygning og rygestop

Ren luft til ungerne

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

BASF Coatings Safety Week april Luftveje

Hvor farlig er asbest?

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Overfladebehandling. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes når man arbejder med manuel sprøjtelakering. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Københavns Miljøregnskab

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

26 kurset følger den nedenstående uddannelsesplan og gennemføres for Agroskolens elever af underviser Børge Fisker.

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedseffekter af Partikelforurening

guide Foto: Scanpix August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

Sæt fokus på indeklimaet

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Miljøproblemer ved brændefyring

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed?

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

FIBRE FRA UDSKIFTNING AF ASBESTTAGE REGLER, ANVISNINGER OG PRAKSIS

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

Asbestrelaterede sygdomme

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

CERTIFIKATER PÅ GF 2

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper

Kender du din lungefunktion?

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl til 16.30

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

Information til forældre om astma

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden Aalborg Tlf Information til forældre om astma

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Sikkerhedsdatablad. Line-X Danmark ApS Dalager 4

RAPPORT VEDRØRENDE MÅLING AF UDSÆTTELSE FOR ULTRAFINE PARTIKLER BLANDT ANSATTE I DSB

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere

Transkript:

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk

Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af luftforurening. Luftforurening er en af vores største risikofaktorer. Arbejdsmiljøgrænseværdier fjerner ikkehelbredsrisici. Der er endnu ingen grænseværdier for dieselpartikler. Vi opholder os en stor del af vores liv på arbejdspladsen. Derfor skal luften på arbejdspladsen være renest mulig. (Syge og døde medarbejdere har lav produktivitet!)

Systematisk overblik Luftforurening (partikler/gasser) Inhaleret luft (10-20.000 l/dag) Lungernes areal (80-100 m 2 ) Oxidativt stress/inflammation Øget sygelighed/dødelighed Store helbredsomkostninger Jo mindre partikler er desto dybere i luftvejene afsættes partiklerne.

Helbredseffekter Luftforurening med dieselpartikler øger risikoen for: Hjertekarsygdomme, blodpropper og derved tidlig død. Luftvejslidelser: Astma, bronkitis og rygerlunger. Kræft: Kræftfremkaldende på højeste niveau (WHO). Nedsat intelligens og lungekapacitet hos børn. Sygedage og B-dage og senest også diabetes. Mistanke: Alzheimers demens og Parkinsons sygdom

Kræftfremkaldende Dieselpartikler er kræftfremkaldende på højeste niveau (jf. kræftbekendtgørelsen). Arbejdsmiljømæssigt er dieselpartikler derfor automatisk klassificeret som farlige stoffer. Derved skal udarbejdes en APV for medarbejdere, som udsættes for væsentlige koncentrationer af dieselpartikler OG en supplerende kemisk APV. Hvor mange af jer har en APVfor medarbejdere, som dagligt udsættes for dieselpartikler? og hvor mange af jer har en kemiskapv?

Hvordan måles dieselos? Dieselpartikler er ultrafine partikler. Ultrafine partikler har en diameter under 100 nanometer = 0,00001 cm = 0,0000001 m. Det er ca. 1.000 gange mindre end tykkelsen af et typisk menneskehår. Partiklerne kan ikke vejes, men skal tælles i antal typisk antal partikler pr. cm 3 luft. Dieselpartikler har et højt indhold af sod og en overflade dækket af kræftfremkaldende tjærestoffer. De kan nå ud i lungernes fineste forgreninger og overføres til blodet, hvorved de kan nå alle dele af organismen.

Hvordan ser dieselpartikler ud? De kan kun ses, når de er klumpet sammen.

Hvordan tælles partiklerne? Når de ikke kan ses med det blotte øje og der ofte er over 20.000 partikler i et lille luftvolumen på størrelse med en terning Vi bruger avanceret (og desværre dyrt) måleudstyr: PTrak. Målinger under normale arbejdsforhold og under realistisk worst case.

Tre simple faktorer Medarbejderens indånding af forurening afhænger af: 1) Hvor forurenet luften er omkring medarbejderen. 2) Hvor længe medarbejderen opholder sig i luften. 3) Medarbejderens indåndingsfrekvens (værnemidler). Selv korte forureningsepisoder kan betyde noget for, hvor meget forurening medarbejderen indånder over en arbejdsdag. Samtidig kan kortvarige episoder ofte undgås og derved reducere spidsbelastninger markant.

Nye foldere om dieselpartikler Udgivet af BAU transport og engros. Reducere risikoen via adfærdsændringer hos medarbejderne, mens operatørerne reducerer forureningen fra det anvendte materiel. http://bautransport.dk/jernba netransport/jernbanetransport

Nye foldere om dieselpartikler Særlig relevant for medarbejdere, som ofte arbejder, eller ofte har arbejdet, i dieseltog/lukkede banerum. Stor forskel på hvor meget forurening medarbejdere udsættes for, men der er en generel arbejdsmiljørisiko ved at arbejde i dieseltog/lukkede banerum. Både en udfordring inde i tog/troljer og udenfor, fordi forureningen trænger ind via ventilation/åbne vinduer. Filtrene i ventilationen reducerer dog forureningen i forhold til luften omkring toget/troljen.

Tre et halvt gode råd 1) Brug næsen det er faktisk en god forurenings-sensor. 2)Tænk i røg Hvis der er høje koncentrationer udenfor så kan denne ventileres ind hvor er logomotivet? Kører vi snart ind i en tunnel/lukket banerum? 3) Sluk motoren når muligt og følg ventilationsinstruksen. 3½)Brug værnemidler (åndedrætsværn og handsker), når du arbejder længere tid i lukkede banerum med dieselmaskiner uden partikelfiltre. Frem for alt: Læs folderne!!!

Eksempel: Boulevardtunnelen Forureningen bliver 6 gange højere inde i toget, når ventilationen er tændt i Boulevardtunnelen. Forurening i toget ved gennemkørsel af Boulevardtunnelen med/uden ventilation Dieselpartikler (antal pr. cm 3 ) 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 08:44 08:46 08:48 08:50 08:52 08:54 Med ventilation Før tunnelen

Fremadrettet handling Husk at dieselpartikler i arbejdsmiljøet er én blandt mange risikofaktorer men en vigtig risikofaktor. Gravide eller særlig disponerede for de aktuelle lidelser skal udsættes for færrest mulig dieselpartikler. Ingen kan nu gøre noget ved den mængde forurening, som medarbejderne igennem årerne har indåndet. Men der kan handles risikoreducerende fremadrettet. Det kan altid være en god ide med et helbredstjek.

Spørgsmål Læs mere på: www.ecocouncil.dk/arbejdsmiljo