Fra energineutral til klimaneutral

Relaterede dokumenter
Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Miljøeffektiv teknologi

Fodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg

DANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ RENSEANLÆG INDLÆG V/ ELHAM RAMIN. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Ressourcestrategi

Lattergas som drivhusgas? Lattergas og den globale N kredsløb! Lattergas og biologisk spildevandsrensning: N fjærning!

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Stor værdi i udvikling af vandteknologi også for samfundet

Energi- og emissionsoptimering ved deammonifikation

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Det energi neutrale vandselskab.. Eksport perspektivet.. Mads Warming Global Director, Water & Wastewater

Fremtidensrenseanl æg

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Biologiske vandløbsundersøgelser

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

file://d:\migrationserver\work\ t \ t \6f73682c-099e-4e6...

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Fælles miljøvenlige spildevandsanlæg i Østerholm. 1. etape på vej mod den CO 2 neutrale og levende landsby.

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Hvad er drivhusgasser

SANSERNE OG FORSTANDEN

Damme - Askeby Renseanlæg

A8-0249/139

25 års jubilæum for Det store Bedrag

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Kvægbedriftens klimaregnskab

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat


Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Vi har alle et medansvar. HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Om brændværdi i affald

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Troldtekt A/S. Virksomhedspræsentation

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport November 2009

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

NOx afgifter - og hvad så? s

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Transkript:

Fra energineutral til klimaneutral Per Henrik Nielsen 30 November 2015

Energineutral med konsekvenser Spildevandsindustrien står overfor et paradigmeskift Fra rensning til ressource udnyttelse Fra energi forbruger til energi producent Nye typer behandlingsanlæg meget mere fleksible. Væsentligt større kompleksitet Introduktion af nye udfordringer CO 2 neutralitet VandCenter Syd 2014 Energineutralitet, Bæredygtighed Fodaftryk 6mdr Energi balance - el

Baggrund VandCenter Syd besluttede tilbage i 2010 at arbejde mod CO 2 neutralitet i 2014 Fokus på emissioner Fokus på forbrug Fokus på produktion Lattergas og metan kan være væsentlige faktorer og de høre derfor naturligt hjemme i et overordnet regnskab for samlede emissioner Lattergas emissioner baseret på meget løst grundlag!!!

Erfaringer Variationen i lattergas emission er meget betydelig Vi bruger 7g N 2 O pr PE og det er forkert!!! VTU projekt indikere tal fra 9-28g Vi ved det er meget dynamisk Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med kvælstofomsætningen. Mindre kulstof kan give anledning til mere lattergas produktion. Vi ved det er svært at måle emission men ikke svært at måle koncentrationer i væskefasen!

Hvorfor reducere lattergas emission? Lattergas er en kraftig drivhusgas. Emissioner fra renseanlæg er muligvis en lille brik i det store spil men det retfærdiggøre ikke manglende tiltag.

Udfordringer Det er væsentligt at der skabes muligheder for ikke at blive økonomisk straffet når emissioner (fx lattergas) minimeres. En tilskyndelse til øget bæredygtighed vil åben op for en mængde at hensigtsmæssige tiltag. Der findes meget viden men ikke nok Hvad skal der til? Fuldskala implementering vi skal flytte os fra laboratorier til fuldskala for at virkeliggøre vores indsigt Endnu mere samarbejde mellem forsyninger videns institutioner virksomheder Der skal være vilje til - og muligheder for innovation

Hvad kan vi gøre og hvad gør vi? Eksempler på tiltag: Unisense Aarhus Vand VandCenter Syd i samarbejde om udvikling af online lattergas sensor støtte at VTU. Nyt driftsprincip i sidestrømsbehandlingen (Anammox) styret af lattergas måling med ønske om nedbringelse af emissioner Vi ved at lattergas produktion sker i et meget centralt i kvælstof omdannelsen lattergas er oplagt paramter for meget bedre kontrol og optimering af biologisk kvælstof omsætning. Det åbner et meget stort potentiale NITRIFICATION Aerobic, Autotrophic 1 mol Nitrate (NO 3- ) DENITRIFICATION Anoxic, Heterotrophic 40% Carbon 25% O 2 ½ mol Nitrite (NO 2- ) 1 mol Nitrite (NO 2- ) 60% Carbon 38% O 2 1 mol Ammonia (NH 3 / NH 4 + ) Anammox bacteria ½ mol Nitrogen Gas (N 2 )

Opsummering Energineutralitet kan ikke stå alene vi er nød til at forstå konsekvenserne og gøre noget ved dem. Mere energiudnyttelse kan betyde større N 2 O udledninger hvis vi ikke tænker os om. Der er ingen incitamenter for at gøre noget reelt ved lattergas emission det er billigere at lade være med at reducere lattergas emission! VandCenter Syd ønsker at arbejde mod bæredygtighed også selvom det ikke kan betale sig. Vi gør det fordi vi kan og derfor er forpligtet.

Tak

Electricity balance

Total energy balance