Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit. Mail til Karen Sjørup fra gruppen, sendt d. 3. december 2013: Kære Karen. Vi er en gruppe fra RUC på 3. semester der skriver projekt med problemformuleringen "ʺAnerkendes den danske mand gennem sin maskulinitet og i så fald, hvordan påvirkes manden af dette? "ʺ Vi har virkeligt brug for din hjælp, og Bent Eisenreich nævnte at du var en vigtig brik for at få vores projekt til at gå op, så vi håber inderligt på at få lidt af din tid. Vi har et par spørgsmål, som vi ønsker at stille dig - og om muligt ringe til dig, hvis der er opklarende spørgsmål. 1. Hvordan ser du mandens mulighed for at positionere sig, i forhold til kvinden? - Har manden færre eller flere muligheder for at agere køn end kvinder? 2. Hvilke værdier ser du at der ligger i maskulinitet? Hvilke grund "ʺidealer"ʺ ser du at der ligger i maskulinitets begrebet? 3. Hvorfor tror du at mænd har større risiko for at få diverse sygdomme, herunder depression og selvmordstendenser, end kvinder? Tænker du at det er et spørgsmål om livstil? Vi har en hypotese, som lyder, at når mænd udvikler depression m.m. kan det være fordi at manden ikke er blevet anerkendt (ift. Honneths teori om anerkendelse). Man ser typisk at mænd reagerer dårligere på skilsmisse og jobtab 1
end kvinder, og vi har en teori om at det kan være fordi at hvis han mister sit job og hustru, mister han nogle grundlæggende værdier for at leve op til maskuliniteten. Altså, han ikke vil blive set som "ʺen rigtig mand"ʺ, en hegemonisk maskulin mand, hvis han ikke har disse "ʺbasale"ʺ maskuline værdier opfyldt, og han kan derved ikke opnå anerkendelse af omverdenen, fordi han er for langt væk fra dét der ligger I at være maskulin. Hvad tænker du om den tanke? 4. Hvad tænker du om øremærket barsel? Tror du at det er en mulighed, og hvilke fordele og ulemper ser du ved det? Har du statistikker, opgørelser eller lign. som du tænker rammer ind under de ovenstående spørgsmål, ville vi være dybt taknemmelige! Med ønsket om svar, og en god dag Mange hilsner Sara, Emilie og Sarah Svar fra Karen Sjørup d. 3. december 2013: Kære Sara, Emilie og Sarah Jeg skal prøve at svare så godt som muligt mellem spørgsmålene. Mange hilsner Karen 2
1. Hvordan ser du mandens mulighed for at positionere sig, i forhold til kvinden? - Har manden færre eller flere muligheder for at agere køn end kvinder? Svar: Nu kan jeg ikke så godt lide generaliseringen manden, for mænd er jo yderst forskellige. De er mest i toppen og i bunden, som maskulinitetsforskere beskriver det. Men det at være maskulin har skarpere grænser end det at være feminin, bl.a. fordi er meget nemt at få prædikatet bøsse fra andre mænd. Men hvis vi går ud fra at kønnet er performativt, agerer vi jo vores køn hver dag og medkonstruerer dermed et bestemt kønsopfattelse. Nogle vælger et queer udtryk for netop at gøre op med de snævre rammer for køn. 2. Hvilke værdier ser du at der ligger i maskulinitet? Hvilke grund "ʺidealer"ʺ ser du at der ligger i maskulinitets begrebet? Svar: Det er jo givet sådan, at det at have en trænet og muskuløs krop er meget vigtigt i mandemoden i disse år. Og Connell s hegemonisk maskulinitet handler vel også om fysisk styrke og evnen til at forsørge en familie. 3. Hvorfor tror du at mænd har større risiko for at få diverse sygdomme, herunder depression og selvmordstendenser, end kvinder? Tænker du at det er et spørgsmål om livstil? Vi har en hypotese, som lyder, at når mænd udvikler depression m.m. kan det være fordi at manden ikke er blevet anerkendt (ift. Honneths teori om anerkendelse). Man ser typisk at mænd reagerer dårligere på skilsmisse og jobtab end kvinder, og vi har en teori om at det kan være fordi at hvis han mister sit job og hustru, mister han nogle grundlæggende værdier for at leve op til maskuliniteten. Altså, han ikke vil blive set som "ʺen rigtig mand"ʺ, en hegemonisk maskulin mand, hvis han ikke har disse "ʺbasale"ʺ maskuline værdier opfyldt, og han kan derved ikke 3
opnå anerkendelse af omverdenen, fordi han er for langt væk fra dét der ligger I at være maskulin. Hvad tænker du om den tanke? Svar: Jeg tror, at kvinder generelt er bedre til at tage depressioner og selvmordstanker i opløbet og dermed søge hjælp. Kvinder bliver også i langt højere grad screenet for sygdomme end mænd, som jo helst ikke skal fremhæve deres sygdomme, hvis de ikke vil miste maskulinitet. Og ja, det at miste både job og familie går hårdt ud over mændene. Det ligger jo i forventningen om at kunne forsørge og beskytte en familie og samtidig have et job, allerhelst et karrierejob, hvor man selv bestemmer, om man vil skifte job. 4. Hvad tænker du om øremærket barsel? Tror du at det er en mulighed, og hvilke fordele og ulemper ser du ved det? Svar: Øremærket barsel giver mændene mulighed for at tilknytte sig til barnet fra starten, så han ikke længere blot er tilskuer til mor og barn. Det betyder også, at han vil være bedre til at forvalte en fælles forældremyndighed i tilfælde af sikkerhed. Samtidig vil fædre meget gerne have del i den fri tid der er i forbindelse med familieforøgelse, det giver også større sammenhold mellem forældrene og samtidig bedre mulighed for kvinderne for at vende tilbage til deres job lidt tidligere og dermed ikke få så stort et karrieretab, som de ellers gør. Jeg ser ikke nogen negative sider ved øremærket barsel, andet end det regeringen har brugt som undskyldning for ikke at gennemføre den, nemlig at familien som helhed mister barselsorlov, hvis fædrene ikke tager den øremærkede del. 4
Bilag 2: Resumé Vi har i dette projekt, forsøgt at afklare hvorvidt manden anerkendes gennem hans maskulinitet, samt om lovgivning vil have en indflydelse på den opfattelse man i samfundet har af maskulinitet, ved at lovgive omkring øremærkning af barsel til fædre. Der vil være en gennemgående socialkonstruktivistisk vinkel i projektet, idet det er denne videnskabsteoretiske retning vi har valgt at forholde os til. Dette valg er truffet på baggrund af, at vi mener at alt i samfundet, herundereksempelvis maskulinitetsbegrebet, er konstrueret og det vil derfor være fordelagtigt at behandle et sådan begreb, i en socialkonstruktivistisk ramme. Det er delt således op, at der inledes med en redegørelse for hvad maskulinitet er og hvorledes det forståes i projektet. Dette skal medvirke til at give læseren et indblik i, at maskulinitet ikke er en statisk størrelse, men derimod et dynamisk begreb der hele tiden forandrer sig og det derfor vil være svært, at opstille nogle konkrete idealer for maskulinitet. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i Raewyn Connells teori omkring den hegemoniske maskulinitet, for at få indsigt i maskulinitet. Herefter har vi lavet en redegørelse om hvilke kriterier der opstilles for anerkendelse, for at kunne forklare hvordan individet bliver anerkendt i samfundet. Vi har her valgt, at tage udgangspunkt i Axel Honneths teori omkring anerkendelsens tre sfærer. Videre har vi udarbejdet en analyse, der skal forsøge at klarlægge om manden anerkendes gennem sin maskulinitet. Dette har vi gjort, ved at holde nogle eksempler op mod Honneth og Connells teorier. Denne analysedel, har til formål at besvare vores første del af vores problemformulering, omkring hvorvidt den danske mand anerkendes gennem sin maskulinitet. Derefter har vi i den anden analysedel, taget udgangspunkt i den sidste del af vores problemformulering, der omhandler hvilken indflydelse lovgivning, af øremærket barsel har på maskulinitetsopfattelsen. Vi har derfor valgt, at lave en analyse af 5
policy processen, for dermed at kunne se hvor det gik galt, da regeringen ville implementere øremærket barsel til fædre, i 2013. Videre heraf har vi analyseret hvordan barselforholdene er kommet til at se ud som de gør i dag, samt hvordan man kan reificere maskulinitetsbegrebet, sådan at det vil komme til at virke mere naturligt, at fædrene også tager barselsorlov. På baggrund af disse analysedele, vi kunne udarbejde en konklusion, der påpeger, at manden anerkendes gennem sin maskulinitet og at lovgivningen omkring øremærket barsel vil have en stor effekt på hvordan man opfatter maskuliniteten i samfundet. Det sidste kapitel i vores projekt er en perspektivering, der kan give inspiration til videre arbejde med dette område med maskulinitet, samt hvad det ville have gjort for projektet, hvis vi havde valgt, at inddrage disse. 6
Bilag 3: Abstract We have in this project, attempted to clarify whether the man is recognized by his masculinity, as well as if legislation will have an impact on the view that society has on masculinity, by legislating earmarked paternity leave for fathers. Throughout the project, the scientific theory, called social constructivism has been used, thus being this social theory we have chosen to use. This choice has been made because we think that everything in the society, including the concept of masculinity, is constructed. Therefor it will be beneficial to look at a matter, as the concept of masculinity, in the terms of social constructivism. We have divided the project in a way where we start with an exposition of the concept of masculinity. This is to give the reader an insight in the fact that masculinity is in fact not a static dimension, but is indeed a dynamic concept, which evolves all the time making it difficult to state a concrete ideal of masculinity. We have chosen to use Raewyn Connell s theory on hegemonic masculinity to learn about the concept masculinity. Hereafter, we made an exposition about which criteria that has to be fulfilled. In order to explain how the individual become recognized in the society, we have chosen to use Axel Honneth s theory on the three recognitions spheres. Further on, we have made an analysis which tries to explain whether the man gets recognized by his masculinity. This has been done by taking some examples and compared it to Honneth s and Connell s theories. This analysis is used to answer the first part of our statement of intent, about whether the Danish man gets recognized by his masculinity or not. Finally, we have made a second analysis, which is built upon the second part of our statement of intent, about what influences the legislation of earmarked paternity leave could have on the perception of masculinity. Therefore, we have chosen to make an analysis of the policy process to show where things went wrong, when the 7
government planned the earmarked paternity leave in 2013. In addition, we have analyzed how the paternity conditions have come to what they are today, and how you can reify the concept of masculinity, so that it will seem more naturally for the fathers to take their paternity leave. Based on this analysis, we can stress, that the man gets recognized by his masculinity, and that the legislation on earmarked paternity would have a great influence on how you perceive masculinity in society today. In the last chapter of our project, you will find a discussion, which can give a wide spectrum of influence to the future work on this area of masculinity, and also what these new ways of thinking would have done for the project, had they been chosen. 8