Virksomhedsprofil samling

Virksomhedsprofil samling Ventus Download free books at

Indhold Fra studie til job 3 Afklaringsfasen 6 Jobsøgning via netværk 10 A.T. Kearney 14 Aller 16 Ambu A/S 17 AP Revision 18 Arla 19 ATP 20 Beierholm 22 Boston Consulting Group 23 Carlsberg 24 Centrum Personale 26 Cheminova 27 Coloplast 28 Dansk Supermarked 29 Danske Bank 31 DLH Group 32 Dong Energy 34 ECCO Sko A/S 36 EKJ rådgivende ingeniører A/S 37 GEA Niro 39 Grundfos 40 Haldor Topsøe A/S 42 Handelsbanken 43 Home 45 IAK 47 It-jobbank 49 J. Lauritzen 51 Job i Staten 53 Jyske Bank 55 KMD A/S 57 Konkurrencestyrelsen 58 MAN Diesel 60 McKinsey & Company 61 Midtconsult A/S 62 Mærsk 64 NNE Pharmaplan 67 NNIT 68 NRGi 70 P&G 71 PBS 72 PFA Pension 74 Pihl & Søn A/S 76 Post Danmark 78 PricewaterhouseCoopers 80 Radiometer 81 Rigsrevisionen 82 SaraLee Norden 84 Schneider Electric 85 SEAS-NVE 86 SimCorp 87 Sydbank 88 TDC 90 Trend Control Systems 91 Terma 92 Vestas 93 Viking 94

Fra studie til job Det kan være en glædelig ting at afslutte en uddannelse? men også lidt hårdt. Verden ligger åben for én, men samtidig kan det som i andre skift i livet være en ganske barsk proces at komme igennem. Mange kommer smertefrit gennem processen. Men for andre er overgangen fra studiet til det første gode job en proces, der kan tage en del tid, og som også kan koste blod, sved, tårer? og rigtig mange ansøgninger. Det er der ikke noget mærkeligt i, og der er heller ingen grund til fortvivlelse, hvis det ikke lykkes med drømmejobbet en uge efter, du bliver kandidat. Man opdager f.eks. hurtigt, at arbejdsmarkedet fungerer på en helt anden måde end det studiemiljø, man forlader. Når du er studerende bedømmes du på din faglighed er du, hvad du skriver. oplæres du i et akademisk sprog. arbejder du ofte med abstrakte problemstillinger. lærer du at tænke og forholde dig kritisk? også til dit eget arbejde. hersker der en form for logisk orden: består du prøver eller fag, så kommer du videre i studieforløbet. er dine personlige kompetencer ikke afgørende. Når du er jobsøgende bedømmes du på, hvad du er og kan. er dine handlinger vigtigere end din faglighed. skal du kunne beskrive dig selv som person i forhold til et job. skal du kunne operationalisere og konkretisere. skal du?sælge dig selv? og dine personlige og faglige kompetencer. er der ingen logik eller?retfærdighed?: der er ingen facitliste, og ingen kan fortælle, at hvis bare du gør sådan eller sådan, så kommer du i job. er der ikke kun én rigtig måde at søge job på (husk det..!) Processen frem mod det første job Husk, at processen, hvor du arbejder med at afklare, hvad du kan og vil, netop er en proces. Det betyder, at du måske finder ud af, at det job, du troede, var et drømmejob, mister glansen. Eller du finder ud af, at du er god til ting, du ikke havde overvejet før. Opsøg viden Du skal ud i verden og opsøge viden om vilkårene på det arbejdsområde, du gerne vil ind på. Besøg tidligere studiekammerater i job, tal med folk i branchen og tag med på virksomhedsbesøg og få i det hele taget så mange inputs som muligt fra så mange kilder som muligt. Hvis du kender virkeligheden, vil det nemlig blive meget lettere for dig at afklare, hvad du selv gerne vil arbejde med. Det vil også gøre din research mere effektiv, hvad enten du researcher på et konkret job, eller du researcher mere generelt på en branche. Spot tendenserne på arbejdsmarkedet Mange faktorer spiller ind på udviklingen i behovet for akademisk arbejdskraft og på skabelsen af jobåbninger på arbejdsmarkedet: Kompleksiteten i mange job fordrer et øget behov for videnarbejdere, der kan løfte mangefacetterede opgaver. Mange mennesker skifter job oftere end bare for få år siden, og denne cirkulation giver mulighed for jobåbninger.

Samtidig bliver mange job meget mere flydende? projektansættelser i kortere eller længere perioder vinder frem. Virksomhederne forventer, at du gør en personlig indsats, når du skal til jobsamtale. Du skal have tænkt over, hvad du vil med jobbet, og hvad du kan tilbyde virksomheden i jobbet, ligesom du selvfølgelig skal have sat dig grundigt ind i virksomheden. Realisme versus ønskejob? Tænk kreativt Når du som helt nyuddannet står med eksamensbeviset og kan glæde dig over at have gennemført en lang og krævende uddannelse, så tænk på at den samme energi og indsats skal i brug, når jobbet skal findes. Vær åben over for mange muligheder, tænk positivt og kreativt i din jobsøgning. Samtidig handler det selvfølgelig også om at opretholde en balance mellem at gå efter drømmejobbet og bevare realismen i jobjagten. Vær ambitiøs og realistisk? og indstil dig på at lære en hel masse i dit kommende nye job. Lad os sige, du f.eks. har taget en uddannelse i dansk. Så ved du sikkert noget om danske guldalderforfattere og islandske sagaer? men du ved også noget helt generelt om kommunikation. Måske kunne et salg- og marketingjob være noget for dig. Mange af de mindre organisationer og virksomheder har brug for at få sat systematik på deres PR og få budskaberne om, at de har et godt produkt/projekt/budskab eller en særlig god service ud over rampen. Til det kan en kandidat, der har tygget adskillige tekster igennem med kritiske tekst- og sproganalytiske øjne, og som kan sætte det ind i virksomhedens perspektiv, være en oplagt mulighed for virksomheden. Undersøg dine muligheder Når du i avisen ser, at en virksomhed skal udvide, eller at dele af produktionen flytter øst, syd eller vest på, så find ud af, hvilke nye opgaver eller behov denne proces afføder. Er der brug for dine kvalifikationer i den forbindelse? Har du i din studietid haft en kontakt med eller arbejdet (evt. frivilligt) for en mindre organisation, så find ud af, om organisationen har særlige behov i form af fundraising, markedsføring eller kontakt med sponsorer, hvor du evt. kan hjælpe. Kommunalreformen vil med al sandsynlighed i mange år fremover åbne for, at der bliver nye typer af behov for akademisk arbejdskraft hos de noget større kommuner. Det kan bl.a. være kandidater, der kan give sparring til ledelsen, samle trådene, kommunikere til borgerne og samtidig fungere som fagpersoner på udvalgte områder både i sekretariaterne og de enkelte forvaltningsafsnit. Og sådan kan du blive ved med at tænke i kreative baner. Strukturér din jobsøgning Lav en tidsplan for dine jobsøgningsaktiviteter. Sæt dig håndfaste, personlige mål, og opstil deadlines for din jobsøgning. Du kan f.eks. beslutte at søge minimum tre job om ugen, og at du vil revidere dine jobmål fagligt og/eller geografisk, hvis du inden for tre måneder ikke er kommet til jobsamtale.

Etablér jobsøgningsnetværk Find nogle ligesindede at mødes og sparre med, f.eks. i en jobklub. Det kan være gamle studiekollegaer, personer du har mødt til et arrangement eller allerede etablerede jobsøgningsnetværk i din a-kasse, fagforening eller andre steder. Udover de åbenlyse fordele ved at være med i et jobsøgningsnetværk? feedback, gode råd og støtte i forhold til din jobsøgning? kan netværkene også give dig gode, personlige kontakter, du både kan bruge i din jobsøgning, og når du sidder i dit første job og har brug for sparring til dine opgaver. Det kan også være en god idé at deltage i netværk, der aktivt markedsfører kandidater over for virksomhederne? det kan f.eks. give god træning i at sætte ord på dine (og dine fagfællers) kompetencer og i at indgå i en struktureret dialog med personalechefer og direktører. In & out når du søger job IN handling og engagement. almen viden. at kunne konkretisere, hvad det er, du kan i forhold til et job. personlige og sociale kompetencer. personlige kontakter, praktik, frivilligt arbejde. hellere tage en chance end være alt for pæn og intetsigende.?trædestensjob? (et job på vej til ønskejobbet). OUT at gøre det samme som alle andre. manglende almen viden. at beskrive dig selv med meget brede og udvandede, generelle kompetencebegreber. passivt at vente på at drømmejobbet bliver slået op. snæversynet faglighed. ekstrem indadvendthed og manglende evne til at omgås andre mennesker. tendens til at problematisere alt mellem himmel og jord.

Afklaringsfasen: Hvad kan du? Hvad vil du? Uanset hvor du er i dit karriereforløb, starter al jobsøgning med en personlig afklaringsfase, hvor du besvarer de to spørgsmål: Hvad kan jeg? hvad har jeg at tilbyde arbejdsmarkedet? hvilke kompetencer har jeg Hvad vil jeg? hvad har jeg lyst til at bruge min arbejdstid på? hvad skal jeg helst beskæftige mig med for at få det bedst mulige udbytte af mine kompetencer Spørgsmålene er relevante både for nyuddannede, der skal i gang på arbejdsmarkedet, og for erfarne, der allerede har været i gang i kortere eller længere tid. Hvis ikke du har stillet dig selv spørgsmålene og brugt tid på at finde svarene, så bliver din jobsøgning meget sværere, end den behøver være. Hvis du derimod bruger tiden på at besvare de to spørgsmål, undgår du at bruge energi og tid på at søge stillinger, som du ikke vil komme i betragtning til, fordi du ikke har de kvalifikationer og kompetencer, der skal til. Du kan i stedet koncentrere din jobsøgning om stillinger og områder, som matcher dig og dine kvalifikationer bedst. Og det er de job, du har den bedste chance for at få. Der er et gammelt kinesisk ordsprog, der siger noget i retning af, at hvis man ikke ved, hvor man vil hen, er ingen vind gunstig. Livshjulet Hvad kan du - afklaring af dine kompetencer Man kan bruge meget tid på at diskutere, hvad forskellen er mellem kvalifikationer og kompetencer, men i praksis er det ikke afgørende at skelne. Vi bruger derfor kompetencer som et bredt begreb, der også omfatter kvalifikationer.

Det er nemt at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg? Hvilke kompetencer har jeg? Men det er noget sværere at svare. Når du sætter dig ned for at finde ud af, hvilke kompetencer du har, er det vigtigt, at du husker at komme hele vejen rundt og ikke kun tænker på din uddannelse og dine eventuelle erhvervserfaringer. Vi udvikler værdifulde kompetencer i stort set alle aspekter af vores liv. Derfor er kunsten at afdække alle disse kompetencer og få sat de ord på, som arbejdsgiverne forstår og efterspørger. Brainstorm og systematik Der findes mange modeller og redskaber til afklaring af kompetencer. En måde at gøre det på er ganske enkelt at lave en brainstorm, hvor du grupperer dine kompetencer i tre grupper: dine personlige kompetencer - er du kreativ, kontaktskabende, omhyggelig, stabil, entusiastisk, pertentlig, problemløsende, reflekterende, systematisk, anarkistisk...? dine faglige kompetencer - det er som regel de nemmeste kompetencer at sætte ord på, men husk at være konkret og få alle detaljer med dine generelle kompetencer - her tænker vi på sprog, it, arbejdsmetoder (fx erfaring med projektarbejde, arbejdsplanlægning, produktionsstyring, kundeservice og salg?) Det spiller ingen rolle, om du placerer en kompetence i den ''rigtige'' gruppe. Opdelingen i tre grupper har alene til formål at sikre, at du husker at få alle typer kompetencer med. Dine personlige kompetencer Det kan være svært at sætte ord på ens egne, personlige kompetencer. En måde at komme rundt om problemet på er fx at lave et bud og så spørge nogle af dem, der kender dig, om de er enige heri. En anden måde er at få personer, som du har arbejdet sammen med på studiet eller på en arbejdsplads, til at komme med tre bud på dine personlige kompetencer. Hvis du bruger denne metode, er det vigtigt at vælge personer, som du har tillid til. Dine faglige kompetencer Hvis du er nyuddannet og ikke synes, at du har så mange faglige kompetencer, er det ofte en god og meget udbytterig øvelse at gå hele din uddannelse igennem fra første semester. Hvad lavede du. Hvilke kurser tog du. Lærte du specifikke metoder i forbindelse med de enkelte kurser. Brugte du forskellige studiemetoder undervejs (gruppearbejde, særlige eksamensformer, feltarbejde eller lignende). Skriv alt op på en liste, så kan du sortere og systematisere bagefter. Har du erhvervserfaring, kan du med fordel bruge samme metode. For hvert job du har haft, kan du stille dig selv en række spørgsmål: Hvilke arbejdsopgaver har du løst i den enkelte ansættelse. Hvilke arbejdsformer, metoder og teknikker har du anvendt. Hvilke faglige områder har du fået kendskab til. Dine generelle kompetencer Der er nogle typer generelle kompetencer, som du under alle omstændigheder bør forholde dig til: Sprogkundskaber. Hvilke sprog har du kendskab til? Hvor bredt og dybt er dit kendskab: kan du læse, skrive, tale og forstå sproget og på hvilket niveau? It. Hvilke programmer kender du til, og på hvilket niveau? Husk også eventueller programmer, du har brugt i forbindelse med din uddannelse (fx statistikprogrammer, GIS og lignende)

Formidling. Har du formidlingserfaringer? Har du skrevet artikler, notater eller udarbejdet andre former for skriftlig formidling? Har du undervist, fungeret som tutor, holdt foredrag eller på anden måde erfaring med mundtlig formidling? Men herudover kan du have mange andre generelle kompetencer. En måde at sætte ord på de generelle kompetencer er fx at lave en liste over de aktiviteter, du bruger tid på. Det kan være sport, hobbyer, medlemskab af interesseorganisationer, bestyrelsesarbejde i andelsforeningen, børnehaven eller noget andet og så videre og så videre. Prøv at se på, hvad du rent faktisk laver i forbindelse med disse aktiviteter. Ofte er det ting, som giver en række generelle kompetencer: planlægning af træningsforløb, hvis du dyrker sport på konkurrenceplan, ledelse og styring, hvis du er formand for din andelsforening, produktionsplanlægning og økonomistyring, hvis du er kasserer i den lokale vælgerforening... Hvad vil du? Afklaring af dine ønsker Den anden del af afklaringsfasen er at finde ud af, hvad du ønsker af dit arbejde. Hvad har du lyst til. Hvad er det ved et arbejde, der får dig til at trives og yde dit bedste. Formålet med afklaringen er primært at gøre din jobsøgning målrettet. Men et andet væsentligt aspekt af afklaringen er at finde sine ''smertegrænser'' - hvilke krav er absolutte for dig, og hvilke krav kan du moderere. I den forbindelse er det godt at minde sig selv om, at der er mange veje til Rom. Og selv om man ikke får ønskejobbet i første omgang, kan et mindre ideelt job sagtens være et godt skridt på vejen mod ønskejobbet. Der er mange vinkler på dette spørgsmål. Du kan fx tænke i: jobfunktioner arbejdsområder arbejdsformer typer af arbejdspladser praktiske forhold

Nedenfor giver vi nogle stikord og stiller nogle spørgsmål til de forskellige områder, som du kan lade dig inspirere af. Jobfunktioner Kan du lide at undervise, formidle, forske, udvikle, sagsbehandle, administrere, problemløse? Du kan lave en bruttoliste over jobfunktioner ved systematisk at læse stillingsoplag gennem en periode. Hver gang du støder på en jobfunktion, skriv den på listen. Når du ikke mere finder nye jobfunktioner, så læs listen igennem og se, hvilke jobfunktioner der umiddelbart tiltaler dig. Arbejdsområder Er der nogle særlige områder, du brænder for. Kunne du tænke dig at arbejde inden for den finansielle sektor, medicinalområdet, hjælpeorganisationer, forlagsbranchen, internationalt arbejde, centraladministrationen, reklamebranchen, konsulentbranchen? Hvis du tror, at du fx har lyst til at arbejde i forlagsbranchen, men ikke kender noget til den, er det en god ide at researche på forlagsbranchen. Kender du nogen i branchen, så brug dem. Nettet er ofte en guldgrube af informationer. Eller du kan benytte dig af DM - Fagforening for højtuddannedes netværk af kontaktpersoner, hvis du er medlem af DM. Arbejdsformer Hvordan arbejder du bedst. Foretrækker du at arbejde alene om bestemte opgaver. Vil du gerne have mange, afvekslende opgaver, eller kan du bedst lide at fordybe dig i en enkelt ting ad gangen. Vil du helst arbejde tæt sammen med kolleger. Er det vigtigt for dig at have en bred kontaktflade både internt på arbejdspladsen og eksternt fx med kunder. Typer af arbejdspladser Vil du gerne arbejde på en arbejdsplads med en fast, struktureret organisation, eller trives du bedst i flade, uformelle organisationer. Foretrækker du en stor arbejdsplads med mange kolleger, eller vil du hellere være på en mindre arbejdsplads, hvor du kender alle dine kolleger. Det er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, når du skal finde ud af, hvilken type arbejdsplads du helst vil arbejde på. Praktiske forhold Kan du fx godt tænke dig et arbejde med rejseaktivitet, eller vil det være et problem for dig. Er det vigtigt med faste arbejdstider, eller befinder du dig godt med afvekslende arbejdstider. Der kan være mange andre praktiske forhold, som betyder noget for dig.

Jobsøgning via netværk Hvis du er arbejdssøgende akademiker, har du sikkert ofte hørt, at du skal bruge dit netværk i jobjagten. Mange jobs bliver besat gennem netværk. Det er ikke til at sige præcis hvor mange, men det er i hvert fald halvdelen af de akademiske job, der bliver besat af nogen, der kender nogen. Nogle af disse jobs er også slået op via en jobannonce i en jobdatabase, i en avis eller i et fagblad. Men det er ofte den ansøger, som arbejdsgiveren eller en af medarbejderne kender i forvejen, der i sidste ende løber med jobbet. Når en arbejdsgiver har brug for en ny medarbejder, er hun interesseret i at finde den person, der ved mest om arbejdsområdet, og som hurtigst muligt kan indgå i stillingen. Da arbejdspladsen netop har nogle opgaver, der trænger til at blive løst, og som der ikke er ressourcer til at løse uden den nye medarbejder, vil de fleste arbejdsgivere helst have den sikre løsning. De vil gerne kunne stole på, at den medarbejder, de ansætter, er den bedste til opgaven. Med et forhåndskendskab til ansøgeren løber arbejdsgiveren en mindre risiko, og det er derfor mange jobs besættes gennem netværk. Er det nødvendigt at netværke? Tjahh... En del jobs bliver besat af ansøgere, der ikke kender arbejdsgiver i forvejen, men dine netværksaktiviteter kan forbedre mulighederne for at møde de mennesker, der kan vise dig vej til jobbet. Måske er det sjovere at netværke, hvis du ser netværk som en mulighed: En mulighed for at finde information om brancher, virksomheder og jobtyper gennem levende mennesker. En mulighed for at støde ind i jobs, der aldrig bliver slået op i en avis eller en jobdatabase. En mulighed for at blive klogere på, hvad netop du gerne vil arbejde med, fordi du får viden om, hvad arbejdet i forskellige job og brancher går ud på. En mulighed for at oparbejde kompetencer i at netværke, som du kan bruge, når du senere er i job.

Nogle mennesker er som født til at netværke. Jo flere mennesker, de får talt med hver dag, jo bedre har de det. De har taget telefonen og fået nogle gode kontakter, før de mere langsomme startere overhovedet har besluttet sig for, hvem de skal ringe til. Hvis de altså overhovedet har fået taget beslutningen om at ringe. For den type, der er født til det, er det ikke nogen stor udfordring at netværke. Men for de af os, der er mere tilbageholdende af natur, kan det være lidt sværere at komme i gang. Mange bliver også påvirket af mediernes billede af akademikerledigheden. Den ene dag kan man læse, at der er uddannet alt for mange akademikere, specielt humanistiske magistre. Den næste dag fylder bekymringen over den faldende ledighed? og de mange flaskehalse? mediebilledet. Uanset hvilken diskurs, der lige nu og her tegner mediernes forsider: Du har noget at byde på, og der er nogen, der vil vælge dig! Men arbejdsgiverne skal vide, hvad du kan, de skal kunne se, at det, du tilbyder, er relevant for dem. Og det er dig, der skal vise det. Du skal derfor vide, hvordan du vil præsentere dig, og du skal gøre alle, du kender, opmærksom på, at du er en spændende person, der pt. søger job. Hvad kan du bruge dit netværk til? At bruge sit netværk handler i første omgang om at finde information. Den information, du har brug for, afgør, hvilke personer der bør indgå i dit netværk. Det handler ikke om at gå ud og spørge, om folk har et job til dig. Hvis du gerne vil arbejde med kommunikation, er det nærliggende at bede eventuelle personer i dit netværk, der arbejder med kommunikation, om et møde, hvor de fortæller dig, hvad de laver. Du kan også bede bekendte, der ikke selv arbejder med kommunikation, fortælle dig om kommunikationen på deres arbejdsplads. På den måde bliver du klogere på det arbejdsområde, hvor du håber at finde job i den nærmeste fremtid. Se mere i afsnittet om research. Du kan også melde dig ind i en af de jobklubber, der allerede eksisterer i MA. Jamen hvad så med mig, jeg kender jo ikke nogen, der er noget ved musikken? Er du sikker? Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har et netværk, der kan bruges til noget, kan det være smart at starte med at kortlægge dit netværk. Kortlæg dit netværk Du kan forestille dig dit netværk som ringe i vandet. I den mindste, inderste ring af dit netværk befinder din familie og dine venner sig. I den lidt større ring udenpå befinder dine bekendte sig, dine tidligere studiekammerater, kontakter fra fritidsinteresser, tidligere jobs osv. I ringene udenpå befinder dine perifere bekendtskaber sig. Personer, du har mødt en enkelt gang og måske ikke har talt direkte med, men som du har hilst på gennem andre. Endnu længere ude i ringene ligger alle de mennesker, som du egentlig kun kender navnene på, men som potentielt kan blive en del af dit netværk: forfattere på artikler, du har læst, ansatte i virksomheder, som du hører navnet på etc. Du kan kortlægge dit netværk ved at tegne et mindmap over alle de mennesker, du kender. I midten af et stykke papir tegner du en cirkel og skriver Mit netværk. Ud fra cirklen tegner du et antal grene. En gren til familien, en til venner, en til tidligere studiekammerater og bekendte, en gren til studiejobs, evt. en til fritidsaktiviteter. Ud fra hver enkelt gren skriver du navne på de personer, du kan komme i tanke om og navn på personens nuværende (og evt. tidligere) arbejdsplads og stilling. Hvis du ikke kender oplysningerne, kan du vælge at lade personens navn stå alligevel, da du muligvis alligevel vil kunne bruge kontakten i fremtiden.

Du skal i første omgang ikke udelukke nogen fra kortlægningen, fordi du synes deres arbejdsområde er irrelevant. En assistent i bogholderiet kan godt vise sig at være en indgangsvinkel til at finde oplysninger om jobbet som projektleder i udviklingsafdelingen. For langt de fleste mennesker viser det sig, at de har et langt større netværk, end de havde forestillet sig. Det giver hverken information eller job i sig selv at have et stort netværk, men en kortlægning kan være på sin plads, fordi det hjælper dig til at huske de folk, du allerede kender. Ved at gå systematisk til værks kan du desuden finde ud af, hvem du vil få glæde af at få ind i dit netværk. Hvis du tilføjer dine nye bekendtskaber med en ny farve fx en gang om måneden, vil du opleve, at dit netværk automatisk udvider sig, efterhånden som du bliver klogere ved at lave opsøgende arbejde. Forbered dig! Før du henvender dig til en virksomhed, skal du sørge for på forhånd at formulere, hvordan du som medarbejder i den pågældende virksomhed kan være med til at øge virksomhedens omsætning, skabe mere tilfredse medarbejdere, lave mere effektiv eller bedre sagsbehandling eller lignende. Det gælder, hvad enten du søger job på et stillingsopslag, du søger uopfordret, eller du er på karrieremesse for at lave virksomhedsopsøgende arbejde. Du skal se dig selv som den brik, der mangler i virksomhedens puslespil, og du skal sætte ord på, hvad denne brik står for. Du kan bedst præsentere dig selv som en attraktiv medarbejder eller samarbejdspartner, hvis du er velforberedt. Hvad skal du forberede dig på? Du skal i løbet af 15 sekunder kunne præsentere dig selv på en måde, der er interessant for modtageren. Du er derfor nødt til at vide så meget som muligt om modtageren. Hvis du har besluttet dig for at tage på en messe, hvor forskellige virksomheder er repræsenteret, kan du starte med at finde ud af, hvilke virksomheder, der vil være til stede på messen. Det kan du som regel se på messens website. Du vælger så de virksomheder ud, som du vil besøge på messen. Derefter researcher du på de udvalgte virksomheder. For at du kan præsentere dine kompetencer som relevante for virksomheden, er det en god idé at sætte dig ind i, hvad der interesserer dem. Du har bedre mulighed for at præsentere dine kompetencer optimalt, hvis du har et godt kendskab til deres produkter eller ydelser, hvis du ved, hvordan det går med virksomhedens økonomi og forretningsområde, og hvis du kan sætte ord på, hvilke opgaver du vil kunne varetage i virksomheden. Hvad gør du? Et eksempel Når du henvender dig til en person i et netværk, eller en medarbejder, som du ønsker bliver en del af dit netværk, skal du nøje overveje, hvordan du henvender dig. Bemærk forskellen på de to følgende måder at starte en telefonsamtale på: Dav, mit navn er Birgitte Petersen. Jeg er ledig humanist, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde som informationsmedarbejder. Jeg ville meget gerne arbejde hos jer. Kan du hjælpe mig til at finde ud af, hvordan jeg kommer videre med mit ønske? Dav, mit navn er Birgitte Petersen. Jeg er uddannet indenfor kommunikation og er pt. jobsøgende. Jeg synes xxx er en meget spændende virksomhed, og jeg forsøger i øjeblikket at afdække, om det kunne være et godt sted for mig at arbejde. Må jeg komme på besøg og stille dig nogle enkelte spørgsmål om xxx som arbejdsplads?

I det første tilfælde stiller Birgitte et meget åbent spørgsmål (Kan du hjælpe mig?). Det er vanskeligt at svare på, fordi modtageren ikke kan vide, hvad Birgitte konkret har brug for. I det andet tilfælde spørger Birgitte konkret til et møde, og hun giver klart udtryk for, hvad hun ønsker af modtageren. Det bliver således lettere for modtageren at sige ja, fordi hun ved, hvad hun siger ja til. Ved at sige at hun researcher for at finde frem til, om xxx vil være et godt sted for hende at arbejde, får hun sagt, at hun er selektiv, og at hendes henvendelse til xxx er langt fra tilfældig. Jo mere konkret du er i din henvendelse, jo bedre er muligheden for en positiv reaktion fra arbejdsgiveren. Organiserede netværk Der findes et utal af organiserede netværk, som du med fordel kan være med i. Her skal blot nævnes et par stykker. MA har en række åbne jobklubber. Nogle af jobklubberne er tværfaglige, mens andre er fagspecifikke. DM har desuden en række faglige netværk, som består af både jobsøgende magistre og magistre, der er i arbejde. Morgendagens heltinder (www.heltinder.dk) er et netværk for kvindelige inspiratører, idéudviklere og igangsættere. De fleste medlemmer er selvstændige. LinkedIn (www.linkedin.com) er et meget stort internationalt internetnetværk. Du kan komme på netværket og bruge det til at finde folk der ved noget om hvad som helst, det være sig medicinalbranchen, programmeringssprog eller specifikke virksomheder. Messer og konferencer kan være gode fora for at udvide sit netværk, se for eksempel på Karrieredagene, EKNA og SICEF-messen. Hold (også) fri fra netværkeri I perioder kan alle jobsøgende løbe sur i at tænke taktisk, hver gang de møder nye mennesker. Og især for de jobsøgende, der synes, det er hårdt at netværke, kan det være nødvendigt at tage fri fra de opsøgende aktiviteter. Mange ledige akademikere er gået til fest hos deres venner uden netværksoptikken på? Og er alligevel kommet i arbejde. Et godt råd er at vælge på forhånd, om du vil netværke, eller om du vil holde helt fri, før du går ud. Så kan du holde fri med god samvittighed, hvis det er det, du har brug for

Swim Confident in deeper waters Ansvar fra første dag Eksponering overfor seniorledere fra førende virksomheder Muligheder for internationale projekter og rejser Hurtig personlig udvikling gennem erfaring og træning Hurtig karriereudvikling Favorable lønpakker A.T. Kearney er et globalt konsulenthus, der hjælper verdens ledende virksomheder med at opnå håndgribelige resultater gennem en unik kombination af strategisk indblik og en arbejdsstil, der er baseret på tæt samarbejde. A.T. Kearney værdsætter mangfoldighed af akademiske og proffessionelle baggrunde og erfaringer. www.atkearney.dk For mere information, kontakt venligst vores rekrutteringskoordinator Lene Nielsen på: +45 3369 3053 eller per email: lene.nielsen@atkearney.com. Og besøg vores hjemmeside www.atkearney.dk

Stretch your talent!". Stretch your talent... er ikke bare et fængende slogan! Hos A.T. Kearney lægger vi virkelige vægt på vores konsulenters personlige og professionelle udvikling på måder, der reflekterer deres talenter og ekspertiseområder, og samtidig også udvikler deres evner og potentialer indenfor A.T. Kearneys Nordiske enhed, såvel som globalt. Professionel Udvikling Vores førsteprioritet er at sikre, at du har den rette viden for at udvikle dig gennem det karriereforløb, der passer dig, og at du samtidig har den information og den vejledning du behøver, for hurtigt at nå dine karrieremål. Vores mentor program kombinerer evnen til at få det bedste frem i vores konsulenter med vores mentorers indsats for at sikre, at din karriere går den vej, du ønsker, at den skal gå. Det handler nemlig alt sammen om personer og ideer. Vi lægger vægt på projekter og praksis, som giver værdifulde erfaringer og bygger videre på disse ved at tilbyde skræddersyede programmer med mere specifik fokus. For mere information se www.atkearney.dk www.atkearney.dk Real Passion, Right Results. TOGETHER!

Bliv en del af et stort mediehus Som ansat i Aller Media bliver du en del af et stort mediehus. Vi er en virksomhed i stor innovativ udvikling i takt med udviklingen af nye medier og forretningsområder. En arbejdsdag i Aller er forbundet med spændende og udfordrende opgaver, og ikke to dage er ens. Lige så forskellige som vores blade er, ligeså forskellige er vores arbejdsdage. Den alsidighed du møder i Aller Media gør, at du har rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vores ansatte leverer indhold af meget høj kvalitet til vores blade og magasiner, og vores mange år på markedet gør os til nogle af markedets bedste. Vi bor i sprit nyt domicil på Havneholmen i København. Lyder Aller Media som noget for dig vil vi meget gerne høre fra dig. Vi rekrutterer typisk indenfor disse områder: Journalister Layoutere/grafikere Marketing HR Salg IT og Web Online medier Vil du se vores ledige stillinger eller sende en uopfordret ansøgning, skal du gå ind på www.aller.dk Her kan du også læse meget mere om Aller Media A/S Aller Media A/S er markedsleder på ugeblade og magasiner med følgende markedsandele: 73 pct på ugeblade og 19 pct. på magasiner. Vi huser en medarbejderstab på omkring 600. Vi er en virksomhed med fokus på innovation og udvikling af både medarbejdere, medier og nye forretningsområder. Aller Media bor i dag i det nye flotte mediehus Aller Huset på Havneholmen. Huset blev indviet 10. august 2009 og er det perfekte udgangspunkt for fremtidens mediehus.