Geologisk karakterisering af



Relaterede dokumenter
KARAKTERISERING AF MORÆNELER

KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD

Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Levering af reaktive stoffer i lavpermeable aflejringer: It s a contact sport. 16. juni 2011

2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør

Jammerbugtens glacialtektonik

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

PJ Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Begravede dale på Sjælland

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster

Bemærkninger om dal-dannelser i smeltevandsterrasser med eksempler fra Island og Danmark

SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Regulering af vandindvindingstilladelse til m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Geologiske kort i Danmark

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Lyngby Taarbæk Forsyning Mulighedskort for nedsivning af overfladevand

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Nitrat i grundvand og umættet zone

Geologisk detailkortlægning. nye perspektiver i sårbarhedskortlægning, pesticid-kortlægning mv.

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Nitrat i grundvand og umættet zone

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Transkript:

Geologisk karakterisering af områder dækket d af moræneler ATV-møde Vingsted 8 marts 2011 Knud Erik S. Klint ; Bertel Nilsson, Timo Kessler, Peter Roll Jakobsen Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS)

Udfordringer Hvordan beskytter vi grundvandet i forbindelse med fladeforureninger fra landbruget og punktkildeforureninger fra typisk industrien og hvordan udnytter vi jordens naturlige strukturer til at nedsive overskudsvand i områder dækket af moræneler Hvad har de sidste 15 års forskning lært os?

BAGGRUND 40 mark/punktkilde-skala undersøgelser på morænelerslokaliteter i Danmark og i udlandet Potientielle lokaliteter 1. Skudersløse 2. Aversi 3. Højbakkegård 4. Snubbekorsgård 5. Farre 6. Sigerslev 7. Syvbæk 8. Nysted 9. 8 Udenlandske lokaliteter

Opmålinger er typisk udført i friskblottede profiler i 3-D

Traditionelle klassifikationsmetoder af moræneler tilgodeser stratigrafiske, lithologiske og tektoniske processer, men kun i ringe grad hydrauliske processer Vurdering af morænelers hydrauliske variabilitet kræver derfor indgående kendskab til fordelingen af iboende højpermeable strukturer såsom sprækker, sandlinser, biopore (rodhuller og gravegange)

Klassifikation af Moræneler MORÆNLERSTYPER AFLEJRINGSPROCES BUNDMORÆNER Basal till Type A A-type (ductile deformation) Basal till Type B B-type (brittle deformation) Glacitectonite Basal squeezing and crushing FLYDEMORÆNE Flow till Deposited by supra glacial gravitational processes UDSMELTNINGSMORÆNE Melt-out till Slowly released from melting glacierice without being re-deposited VANDAFLEJRET MORÆNE Waterlain diamicts (Drop-till) Drop material from ice to the sea or lake-floor sediments

Klassifikation af sprækker Non-Systematic fractures Systematic fractures Non-systematiske sprækker Desiccation fractures Ice and soil wedges Tensile fracturing due to frost heave Frost cracks Systematiske sprækker Neo-tectonic fractures Earthquakes Glaciotectonic fractures: Glacitectonites Low-angle shear fractures/bands Conjugating shear fractures Extension fractures Hydro fractures Micro fractures

Eksempler påp till typer og tilhørende sprækketyper

Kötlujökull Island 1 km North Active Ice Research area Stagnating ice-margin Ground moraine with dead-ice relief Sandur plain

Sprækkefordeling i basal till type A (island)

hydrofractures Downward infilled Upward infilled Clastic dykes/diapirs Fracture orientation N Icemovent direction N = 9

Slettjökull Island Resear ch area North 500 m Ground-moraine Push-moraine Sandur-plain

Sprækkefordeling i basal till type B (island Icemovement direction 1 m BASAL TILL Fracture orientation straight fractures sigmoidal/ilistric fractures N Glaciofluvial sediments N = 42 N N = 9 Ice movement indicators Fold axis Ice scour Clast fabric

Eksempel fra basal til type B Tune grusgrav Danmark

Generelle observationer om sprække orientering I forskellige morænelerstyper

Dybde og sprækkespacing på 32 lerlokaliteter i Danmark, Island Canada, Polen Fracture spacing versus depth on 32 locations Cumulative fracture spacing m 0 1 2 3 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Silstrup Mammen Laidlaw 1 Laidlaw 2 Avedøre Havdrup Fårdrup Lillebæk Ranzausgade Slæggerup Vasby Flakkebjerg Haslev 1 Estrup Gedser Grundfør Højstrup 2 Højstrup Gjorslev haslev 2 Kamstrup Ringe Tune Sigerslev 1 Sigerslev 2 Scarborough bluff 1 Scarborough bluff 2 Rouge river 1 Rouge River2 Duffins Creek 1 Duffins Creek 2

Typiske makroporezoner

Kan lerjord opdeles i mindre typeområder med potentiel ensartet heterogenitet/geologisk variabilitet?

Randmoræner og Glacialtektoniske komplekser. Meget stor heterogenitet Sørvad Systofte grusgrav Møn Fur

Dødislandskaber Stor heterogenitet

Bundmoræne (moræneflade) Medium heterogenitet

Hedesletter/sandurflader mindre (hydraulisk) stor geologisk heterogenitet

Lacustrine og marine aflejringer relativ lille heterogenitet

Hvor langt kan vi komme med eksisterende data i forhold til at opdele morænelersområder i mindre geologisk ensartede områder?

Datagrundlag Jupiter (Boredata) Diverse Kort (geologi/geomorfologi) Gerda (Geofysik) Rapporter. Primært SMP, VAP og KUPA Artikler GIS-data (højdemodeller)

Jordartskort over Sjælland

Højdemodel af Sjælland

Det geomorfologiske kort Peter Roll Jakobsen upubliceret

S R D R M Ma M L Polymorfologiske landskabsformer S S R D M R M S R D M Ma M L R Houmark-Nielsen et al 2005

Eksempel på konstruktion af et polymorfologiske landskabskort (P-M-L)

Det polymorfologiske kort sammenholdt med fordeling af ler og sandjorde

Det polymorfologiske kort sammenholdt med fordeling af ler og sandjorde og lertykkelse

Pesticidfund i drikkevandsboringer

Fordeling af lokaliteter på landskabsformer M-M-K: 7 lokaliteter: 2 moræneflader på kalkoverflade: Rantzausgade, Englandsvej, Avedøre, Højstrup, Gjorslev. Haslev, Sigerslev. M-S: 5 lokaliteter: 1 Moræneflade på smeltevandsslette (sandur): Mammen, Grundfør, Sletjökull, Solheimajökull, Scarborough Bluff, M-M-S: 7 lokaliteter: 2 moræneflader på smeltevandsslette (sandur): Tune, Kamstrup, Flakkebjerg, Havdrup, Lillebæk, Duffins Creek, Estrup, M-D: 1 lokalitet: Moræneflade på dødislandskab: Ringe D-M: 3 lokaliteter: Dødislanskab på moræneflade: Slæggerup, Vasby, Kötlujökull. M-R: 5 lokaliteter: Moræneflade på randmoræne (overskredet randmoræne) Silstrup, Polmenakke, Gedserodde. Fårdrup. Rouge River. L: 1 lokalitet: Issøaflejring: Laidlaw (issøler på skifer), L-D-M-S: 1 lokalitet: Kluczewo (issøler på dødis over bundmoræne over smeltevandsslette).

Vigtige temaer til vurdering af de hydrologiske og hydrauliske forhold i ler-områder Makroporefordeling i moræneler (sprækker og sandlinser) afhænger af: Aflejringsforhold Lertykkelse Hydrauliske forhold i og under moræneleret Topografi Textur (primært ler indhold) Fordelingen afspejles sandsynligvis af nogle af flg. temaer: Geomorfologi Tykkelse af reduceret zone Jordarts fordeling (geologi/textur) Grundvandsstand

Konklusion Vi har efterhånden godt overblik over potentielt vigtige parametre der har indflydelse på sprækkefordeling i moræneler. Den nye højdemodel muliggør en detaljerede opdeling af landskabsfomer i såkaldte polymorfologiske landskabsformer (PML). Der findes sprækkedata fra 32 lokaliteter fordelt på mere en 6 forskellige landskabskonfigurationer Der er opstillet en foreløbig model for vurdering af opsprækning på forskellige PML-konfigurationer. Der er p.t. kun nogenlunde datagrundlag for M-K og M-S lokaliteter og derfor et stort vidensbehov for de øvrige