Informationsmøde om SFI

Transkript

1 Informationsmøde om SFI Informationsmøde om statens udpegning af SFIsprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i Billund den 24. marts 2015 & Odense den 25. marts 2015

2 Dagsorden Velkomst Præsentation af SFO-Ler Sandjorders følsomhed for udvaskning af sprøjtemidler Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Vejledning om indsatsplanlægning inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Rejsehold om vandforsyning Informationsmøde om SFI SIDE 2

3 SFO-Ler = Sprøjtemiddelfølsomme områder på lerjorder Opgavens formål: At undersøge mulighederne for at anvende nye data (bl.a. fra grundvandskortlægningen) og nye forskningsresultater til at identificere lerjorder som er mere følsomme over for udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet end VAPmarkerne (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet) INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 3

4 SFO-Ler Baggrund : I de tidligere lerprojekter i KUPA regi, blev der ikke udviklet et koncept til vurdering af udvaskning af pesticider til grundvandet på lerjorder. I KUPA rapporten (2009) blev det konkluderet at et væsentligt punkt til udvikling af et koncept var manglen på en række centrale data som f.eks. hydrauliske data fra moræneler. Grundlaget for mulighederne for at udpege SFO er baseret på leraflejringers karakterer fra terræn til grundvandsmagasinerne. I denne opgave anskues pesticider under et og der ses derfor på hvordan aflejringens egenskaber kan vurderes som beskyttende eller som medie for transport til grundvandsmagasinet. SIDE 4

5 SFO-Ler Fremgangsmåde : 1. Hovedaktivitet Vurdering af de eksisterende geofysiske data (GKO) 2. Hovedaktivitet Vurderinger at eksisterende kortlægninger/undersøgelser på morænelersaflejringer (fokus på de seneste års aktiviteter) 3. Hovedaktivitet Samlet vurdering og redegørelse for eventuelle yderligere tiltag/undersøgelser der mangler for at kunne udforme et koncept SIDE 5

6 SFO-Ler 1. Hovedaktivitet : - Vurdering af geofysiske metoders evner til kortlægning af morænelerslags tykkelse, udbredelse og interne strukturer, inden for et udvalgt område i Sydvestsjælland (Dalmose-Feglebjerg), hvor metoderne kan sammenholdes med feltdata. - Der foretages en mere generel gennemgang af forskellige metoders anvendelighed SIDE 6

7 SFO-Ler 1. Hovedaktivitet - resultat : +Geofysiske metoder kan indgå i en pesticidkortlægning i det omfang morænelerets tykkelse og horisontal udbredelse er vigtige parametre Metoderne kan ikke på nuværende tidspunkt kortlægge makroporefordeling og type, men nogle metoder kan påvise sandlag eller zoner med sandlag (undersøgte metoder: PACEP, PACES, MEP, TEM, SkyTEM, Slæbeseismik, borehulslogging og MRS) I SIDE 7

8 SFO-Ler 2. Hovedaktivitet : - Eksisterende data om moræneler fra feltlokaliteter i to områder på Sjælland (Stevns og Hedeland) sammenholdes med nye forskningsdata og metoder herunder relation mellem makroporeudbredelse og lagtykkelser - Der foretages en sammenligning af fysiske og geokemiske egenskaber mellem VAP-lermarkerne og lokaliteter på de to områder Stevns og Hedeland I SIDE 8

9 SFO-Ler 2. Hovedaktivitet - resultat : Bekræftet i at mokroporer (bioporer, sprækker og sandlinser) næsten altid gennemsætter moræneler og udgør et 3-dimensionelt transportnetværk Antallet af makroporer aftager ned gennem den oxiderede zone mod redoxgrænsen (almeneligvis 3,5-5 m s dybde). Enkelte sprækker kan nå ned til 10 m. Redoxgrænsens beliggenhed og dannelse ved iltning synes at hænge sammen udbredelsen af makroporer. Redoxgrænsens beliggenhed ser ud til at være afhængig af, hvor langt ned i morænelerslagene hovedparten af makroporerene når. Sammenhængen mellem udbredelsen af sprækker i dybden til redoxgrænsens beliggenhed og tykkelsen af den reducerede zone sammenholdt med den totale lertykkelse ser ud til at kunne blive det redskab, der skal til for at udpege områder med forskellige egenskaber over for pesticidfølsomhed SIDE 9

10 SFO-Ler 2. Hovedaktivitet - resultat (fortsat): Silstrup (VAP-mark) hører sammen med dele af Stevns området og dele af Hedelandområdet til det mest sårbare SIDE 10

11 SFO-Ler 3. Hovedaktivitet : - På grundlag af gennemgang og vurdering af eksisterende data at rapporterer mulighederne for at udføre en kortlægning af pesticidfølsomme morænelersområder SIDE 11

12 SFO-Ler 3. Hovedaktivitet - resultat : Der kan ikke på nuværende tidspunkt udarbejdes et koncept for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme lerjorder Udarbejdelse at et koncept vil forudsætte flere undersøgelser til at tilvejebringe ny viden fra områder, der ikke er undersøgt, metodeudvikling/modellering og yderligere pesticidmålinger til validering. Det vil forudsætte, at flere lerområder undersøges, da der ifølge GEUS kan være områder (landskabselementer) mere følsomme end de nu undersøgte, f.eks. Djursland, omkring Limfjorden og Lolland-Falster. SIDE 12

13 SFO-Ler Konklusion -Der er på nuværende tidspunkt ikke et fagligt grundlag for at kortlægge arealet af de særlige følsomme lerjorder. VAP-marken Silstrup vurderes dog at være mere følsom end de undersøgte marker -Projektet kan i relation til pesticidfølsomhed sige noget om udbredelsen af lertykkelsen via geofysikken, men viden om, hvor der er risiko for sprækkedannelse eller andre vandledende vertikale strukturer og dermed udvaskning, kan projektet ikke sige noget om. SIDE 13

14 INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 14

15 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 15

16 NST igangsatte i 2014 et projekt der med udgangspunkt i risikokortet udførte en statistisk bearbejdning, forenkling og beskæring, så der kunne udarbejdes et kort, der viser SFI og indsatsområder mht. sprøjtemidler. SIDE 16

17 Forenklet risikokort Arealerne Sprøjtemiddelfølsomme områder er mere følsomme end den mest følsomme VAP-lokalitet, Jyndevad SIDE 17

18 Forenklet risikokort efter filtrering SIDE 18

19 Forenklet risikokort efter filtrering inden for OSD IOLuOSD SIDE 19

20 Kategorier og arealer i forhold til Danmarks areal: Ikke medregnede arealer: ca. 9% Sprøjtemiddelfølsomme områder: ca. 2% Ikke sprøjtemiddelfølsomme områder: ca. 49% Ler > 10%: ca. 40% Kategorier og arealer i forhold til OSD og IOLuOSD: Ikke medregnede arealer: ca. 6,7% Sprøjtemiddelfølsomme områder: ca. 0,7% Ikke sprøjtemiddelfølsomme områder: ca. 39% Ler > 10%: ca. 53,6% SIDE 20

21 INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 21