Fysisk planlægning i Hvidovre

Relaterede dokumenter
Kommuneplanlægning efter planloven

Hvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplan Vallensbæk - en levende by

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

ODENSE DEN 19. DEC. 2011

J.nr. D Den 28. marts 2003

Minikursus. Sammenhæng i den fysiske planlægning. v. Anne Mette Lade Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Kommuneplantillæg nr

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Ændringen af formålsbestemmelsen og administrative forenklinger

Kommuneplantillæg nr. 6 til Søndersø Kommuneplan 2004 for Søndersø kommune

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplantillæg nr. 17 Kommuneplanramme nr. BE02, Vestre Havnevej 1 11B

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.


Modernisering af planloven Juni 2017

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

Bygherrevejledning. By og Miljø, Hillerød Kommune. - Proces - Tidsplan - Samarbejdsplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 21

Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 25

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Fingerplanen hvad siger den?

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til tillæg nr. 29

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til tillæg nr. 31

Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen. Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016

Modernisering af planloven Juni 2017

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 20

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Fokuserede nationale interesser Og statens nye rolle

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til tillæg nr. 15

Turisme som udviklingsstrategi. Velkommen

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Idrætsområdet i Melby. Forslag til Tillæg 1 til lokalplan for en motorsportsbane i Melby

Center for Plan og Miljø

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro. 22. September 2016 kl , Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

VEJLEDNING. Efter den politiske behandling vil ejere, naboer og bidragydere blive orienteret om den politiske beslutning.

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 37

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Nye regler i planloven

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen

GENERELLE BESTEMMELSER

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 4

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 8

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplantillæg 8. til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune Kommuneplanramme

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 34

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 47

B E K E N D T G Ø R E L S E

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING

Kommuneplantillæg Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2010

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

Kommuneplantillæg 42 til Kommuneplan

Transkript:

Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg

Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning (Fingerplanen) - Kommuneplanlægning - Lokalplanlægning 4. Opgavefordeling i udvalgene

Fysisk planlægning Planlægning giver investeringssikkerhed. For den enkelte borger handler det om gode rammer for hverdagslivet og sikkerhed for investering i privat ejendom. For de private investorer handler det om gennemsigtighed i forhold til, hvilken retning kommunernes udvikling skal gå, og hvordan deres investering spiller sammen hermed. For det offentlige handler det om at planlægge for og foretage investeringer der, hvor de er til mest gavn for kommunen som helhed. Effekten af fysisk planlægning skal ses over en lang periode. En helhedsorienteret planlægning kan bevare naturen og skåne miljøet samtidigt med, at der skabes levende byer, som kan tilpasse sig ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning, og som effektiviserer ressourceforbruget, og som tilpasser sig klimaudfordringerne og understøtter vækst og beskæftigelse.

Planloven Planloven udgør den overordnede ramme for kommunernes fysiske planlægning og er med til at skabe rammerne for udviklingsmulighederne i byerne, på landet og langs kysterne. 1. Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund, 2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, 4) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi, 5) at biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, 6) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og 7) at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

Planhierarkiet Landsplanlægning (Fingerplanen) Kommuneplanlægning Lokalplanlægning

Landsplanlægning (Fingerplanen) Staten skal sikre at summen af kommunernes planlægning til sammen skaber en hensigtsmæssig sammenfattende planlægning. Dette gøres bl.a. gennem tilsyn med den kommunale planlægning og landsplandirektiver. Erhvervsministeren har pligt til at gøre indsigelse, hvis et planforslag er i uoverensstemmelse med de nationale interesser. Hovedstadsområdet (i alt 34 kommuner) er underlagt landplandirektivet Fingerplanen. Fingerplanen indeholder overordnede principper for byudvikling, rekreative hensyn m.v. Grundtanken bag Fingerplanen er: at koncentrere boliger, handel, virksomheder, offentlige institutioner mv. omkring en veludbygget infrastruktur i fingerbyen (stationsnærhed) at forbeholde områderne mellem og uden for fingerbyen grønne kiler, mindre bysamfund, jordbrug mv. Har betydning for Hvidovre ift. stationsnærhed, grønne kiler, transportkoridor og detailhandel.

Kommuneplanlægning Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen i en 12-årig planperiode. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanens bestemmelser om anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Den er Ikke juridisk bindende overfor borgere mv. En kommuneplan består af En hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, Retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Hvert 4. år træffes beslutning om i hvilket opfang kommuneplanen skal revideres. Det er muligt at udarbejde løbende ændringer i form af kommuneplantillæg. Forslag skal offentliggøres i mindst 8 uger inden endelig vedtagelse (4 uger for mindre kommuneplantillæg).

Lokalplanlægning Lokalplaner konkretiserer kommuneplanens politiske strategi og målsætninger. En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Lokalplaner kan blandt andet regulere: zonestatus, anvendelse af arealer og bygninger, Vej- og stiforhold, bebyggelsens placering og omfang, landskabsforhold, afskærmning mod støj, bevaring af bebyggelse osv. Lokalplaner må ikke være i strid med kommuneplanen. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne. Gennem en lokalplan kan forskellige interesser i lokalplanområdet afvejes og diskuteres på forhånd. En lokalplan regulerer kun fremtidige forhold og medfører ikke handlepligt. Forslag til lokalplaner skal sendes i høring i minimum 4 uger (2 uger for mindre)

Opgavefordelingen i udvalgene Økonomiudvalget Bygge- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Planstrategi Lokalplaner Kommuneplan Trafikstrategi Boligpolitik Fredninger Helhedsplan for havnen VVM Landzonesager Naturbeskyttelse

Byer kommer af sig selv, men det gør Trafik Byliv og trivsel gode byer ikke Tak for ordet! Kulturarv Erhverv