Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk
Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning af kvælstof Færre lugtgener Omsætter affald
Biogas er interessant Kan producere el Kan producere varme Lokal afsætning Naturgasnet Kan bruges i transportsektoren
Hvorfor bruge afgrøder til biogas? Øget biogasproduktion når gyllen suppleres med energitæt substrat Afgrøder kan være et alternativ til affald Kriterier for valg af afgrøde Udbytte tons tørstof pr. ha Gaspotentiale Nm 3 metan pr. ton tørstof Råvareomkostninger kr. pr. Nm 3 metan Håndtering lagring, indfødning m.m.
Mange potentielle afgrøder til biogas Majs Roer Slætgræs Mellemafgrøder Efterafgrøder Korn Halm Jordskok (top / rod) Hamp Grønrug efterfulgt af majs Helsæd med efterslæt Græs fra naturarealer Afpudsning fra frøgræs
De vigtigste afgrøder til biogas Majs Højt biomasseudbytte Veludviklet håndteringssystem Bruges meget i Tyskland - anvendes i ca. 90 % Græs af de tyske anlæg Højtydende græsblandinger til energiformål, f. eks. med rajsvingel Afpudsning fra frømarker Græs fra ekstensive arealer, f.eks. ved naturpleje af enge Mindre udvaskning af næringsstoffer og større binding af kulstof i jorden
De vigtigste afgrøder til biogas Roer Største udbytte af tørstof og dermed gas - pr. ha Meget let omsætteligt i biogasanlæg Håndtering og opbevaring er den største udfordring Glatte roer og tørrensning sikrer minimalt vedhæng af jord Efterafgrøder Udnytte en tvungen afgrøde Optimere anvendelsen
Majs til biogas
Udbytte (hkg ts/ha) Gaspotentiale (Nm 3 CH 4 /ton org. TS) Gasudbytte (Nm 3 CH 4 /ha) Majs, gasudbytte Tørstofudbytte Gaspotentiale Gasudbytte 200 400 6000 180 160 140 120 60% 350 300 250 5000 4000 65% 100 200 3000 80 60 40 40% 150 100 2000 1000 35% 20 50 0 Kolbe Stængel 0 Stængel Kolbe Helsæd 0 Kolbe Stængel Gaspotentiale efter 25 dage. Forsøgsserie 052570808, 1-2 forsøg, gnsn. 5 sorter og 2 høsttider. Agrotech
Slætgræs til biogas - rajsvingel Ytteborg v. Holstebro, 2/6 2009 Forsøg 030020709-002 Etableret august 2007
Udbytte (hkg ts/ha) Gaspotentiale (Nm 3 CH 4 /ton org. TS) Udbytte (Nm 3 CH 4 /ha) Rajsvingel, gasudbytte Tørstofudbytte Gaspotentiale Gasudbytte 200 400 6000 180 160 140 120 350 300 250 5000 4000 100 80 60 40 20 0 2 slæt 3 slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 200 150 100 50 0 2 slæt 3 slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 3000 2000 1000 0 2 slæt 3 slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt Gnsn. af 2 rajsvingelsorter +/ rødkløver, 3 forsøg 2008. Agrotech
Enggræs til biogas Meget varierende udbytter (1-9 tons TS/ha) Varierende gaspotentiale høsttid, artssammensætning Evt. problemer med bjergning Økonomi? analyseres i Nørreådalsprojektet Nørreådalen 21/9 2010
Enggræs til biogas Behandling Gl. vegetation fjernet ved start + eftersåning ved start Kg K/ha (vinasse) Hkg tørstof/ha Udbytte, kg N/ha Udbytte, kg P/ha 0 42,2 65,6 6,4 58 46,9 67,5 6,0 115 54,3 76,8 8,3 0 50,0 72,2 8,2 Tørstofproduktion ved forskellig pleje af engarealer domineret af lysesiv. Gennemsnit 2009-11, 1 forsøg 2 slæt pr. år. Videncenter for Landbrug
Efterafgrøder til biogas
Efterafgrøder, artsforsøg Efterafgrøde Tørstof, % Aske, % i hkg tørstof/ha tørstof Holstebro Vojens Gnsn. 1. Ingen efterafgrøde N 17.9 11.4 0.0 2.7 1.4 2. Olieræddike N 11.3 17.9 12.8 14.3 13.6 3. Olieræddike + 30 N 11.9 16.7 16.7 15.6 16.2 4. Gul sennep 16.1 15.7 27.1 10.8 18.9 5. Vinterraps 13.8 10.4 7.4 6.8 7.1 6. Vårryps 15.9 13.1 17.5 0.0 8.7 7. Fodermarvkål 13.3 14.5 9.9 0.0 4.9 8. Westerwoldisk rajgræs 17.0 10.1 0.0 2.1 1.1 9. Vinterrug 17.1 11.2 0.5 2.7 1.6 10. Havre 16.0 11.9 4.5 3.9 4.2 11. Vintervikke N 15.4 10.9 0.0 7.0 3.5 12. Hamp 22.7 17.0 9.8 0.0 4.9 13. Solsikke 13.5 18.6 5.0 0.0 2.5 Gnsn. 15.5 13.8 8.5 5.1 6.8 Gødskning med 30 kg N/ha hvor ikke andet er anført. Forsøgsserie 052571010, 2 forsøg i 2010. Agrotech
Efterafgrøder til biogas Afgrøde Italiensk rajgræs, udlagt i vårbyg Olieræddike, sået 14 dage før høst Olieræddike, sået lige efter høst % tørstof Hkg tørstof/ha, Holstebro Hkg tørstof/ha, Haderslev Udbytte, kg N/ha, gennemsnit 22,8 9,8 36,6 51,3 15,8 17,0 29,7 62,1 15,5 11,7 21,8 48,3 Udbytte af efterafgrøder til biogas. Gennemsnit af 3 gødningsniveauer (0, 50 og 100 kg N/ha) 2 forsøg 2011. Videncenter for Landbrug
Mellemafgrøder, sortsforsøg Olieræddike og gul sennep som mellem- og efterafgrøder Udsåning af efterafgrøder 16/7 Høst af vinterbyg 27/7 Høst som mellemafgrøder 22/9 og som efterafgrøder 1/11 Resultater ved høst som mellemafgrøder Olieræddike Gul sennep Gnsn. af 17 Gnsn. af 7 Tørstof, % 14.9 15.9 Aske, % i tørstof 12.8 12.8 Total-N, % i tørstof 2.8 2.9 Udbytte, hkg tørstof/ha Gnsn. 12 15 Min. 9 12 Maks. 17 19 Forsøgsserie 070221010, 1 forsøg. Agrotech
Roer til biogas
Udbytte (hkg ts/ha) Der er stort potentiale i roer 250 200 150 + 37 % i fht. majs + 10 % Top/kolbe Rod/stængel 100 50 0 Roe Majs Jordskok Hamp Videncenter for Landbrug, Forsøgsserie 052530808 og 052530909, 2 forsøg, 2008 og 2009
Roer, gasudbytte Stort gaspotentiale Rod: 435 Nm 3 metan/ton organisk stof Top: 370 Nm 3 metan/ton organisk stof Teoretisk gasudbytte pr. ha i forsøg 6.500 + 1.500 8.000 Nm 3 metan/ha
ENERMAX - ny roesort fra DLF-TRIFOLIUM % tørstof i rod Glathed, 1-4* Højde over jord, mm Udbytte, rod, tons tørstof/ha % Jordvedhæng Forholdstal Type MAGNUM Foder 19,2 2,8 3,8 89 19,2 100 Rosalinda KWS Sukker 22,8 2,4 4,5 59 21,5 112 Gerty KWS Energi 21,7 2,7 4,5 75 21,4 111 ENERMAX Energi 21,0 3,0 3,6 89 21,0 110 *4 mest glat. Sorter af foder-, sukker- og energiroer. 6 landsforsøg 2010-11. Videncenter for Landbrug. ENERMAX er glat og sidder højt i jorden som en foderroe
ENERMAX - ny roesort fra DLF-TRIFOLIUM % tørstof i rod Glathed, 1-4* Højde over jord, mm Udbytte, rod, tons tørstof/ha % Jordvedhæng Forholdstal Type MAGNUM Foder 19,2 2,8 3,8 89 19,2 100 Rosalinda KWS Sukker 22,8 2,4 4,5 59 21,5 112 Gerty KWS Energi 21,7 2,7 4,5 75 21,4 111 ENERMAX Energi 21,0 3,0 3,6 89 21,0 110 *4 mest glat. Sorter af foder-, sukker- og energiroer. 6 landsforsøg 2010-11. Videncenter for Landbrug. Men ENERMAX har lige så højt udbytte som sukkerroer og andre energiroer
Enermax energitype Glat og uden forgrening Højt siddende Lavt jordvedhæng Gerty KWS energitype Glat og uden forgrening Middel dybde Middel jordvedhæng Limousine energitype Forgrenet og ru overflade Dybt siddende Højt jordvedhæng Foto: Kenn Lindholm, Ytteborg
Sammenfatning Udbytte, tons tørstof/ha Majs Slætgræs Roer Efterafgr. 11 11,5 13 2 % tørstof 33 33 20 33 % aske i tørstof 3 10 8 15 Nm 3 metan/ton organisk stof Produktionspris mark, kr./nm 3 metan 352 307 435 253 (?) 2,10 2,08 2,03 2,52 Sammenligning af gasudbytte for forskellige afgrøder. Baseret på budgetkalkuler fra Videncenter for Landbrug. Søren Ugilt Larsen, Agrotech 2010 og 2011
Konklusion Majs Roer Højt udbytte og er velafprøvet i biogas Meget højt udbytte fortsat udvikling af håndtering, jord m.m. Slætgræs Udbytte på niveau med majs. Evt. i samspil med kvægbrug og økologisk produktion (kløvergræs) Enggræs Mulig udnyttelse af varige græsarealer Efterafgrøder Interessant pga. stigende areal men kræver udvikling af dyrkning og håndtering