Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder

Transkript

1 Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder Planter kan benyttes til føde og foder, men også til mange andre formål, hvor hele eller dele af planten udvindes og forarbejdes til produkter af større værdi, for eksempel fiberplanter og medicinplanter, eller benyttes til energiformål. I 2008 er der gennemført en række forsøg inden for området biomasse og bioenergi. Slætforsøg med rajsvingel og rødkløver til biogas I 2008 er der gennemført forsøg med strategier i rajsvingelsorter med eller uden rødkløver. Disse sorter har et stort udbyttepotentiale, og der kan opnås et sikkert merudbytte samtidig med en større energikoncentration ved at høste tre frem for to. Der vil blive målt biogaspotentiale på biomasseprøver fra forsøgene. Samproduktion af foder og energi Majs er på grund af et højt udbytte- og gaspotentiale interessant som tørstofsupplement ved biogasproduktion. Da der er stigende interesse for at anvende kolbe- eller kernemajs til foder, er det relevant at belyse, hvor stort et udbytte stængelfraktionen kan give, og om denne biomasse er egnet til biogasproduktion. I 2008 er der i lighed med 2007 gennemført tre forsøg med to høsttider for majssorter til biogasproduktion. Udbytteniveauet har været på 16 til 17 ton tørstof pr. ha og svarer til niveauet i Der er ingen signifikante forskelle i sorternes udbytte, hverken med hensyn til tørstof eller afgrødeenheder. Der er i 2008 gennemført to forsøg med tre nye roesorter: Hamilton (Danisco Seed), EB0604 (Syngenta) og 8K30 (KWS) for at afprøve, om de giver et højere tørstofudbytte pr. ha end ældre sukker- og foderroesorter. Disse nye sorter er primært udvalgt med henblik på at opnå et stort udbytte af såvel roepulp til foder som sukker til energiformål, men uden krav til saftrenhed. Der har ikke været signifikant forskel på sorternes friskvægt- eller tørstofudbytte i hverken rod eller top. Halmudbytte i vinterhvedesorter Måling af halmudbyttet i ti vinterhvedesorter viser, at der er betydelig forskel i de dyrkede hvedesorters halmudbytte, og at halmudbyttet ikke synes koblet til kerneudbyttet. Dette bør give mulighed for at vælge hvedesorter med større halmudbytte, uden at det går ud over kerneudbyttet. Der er brug for målinger på flere lokaliteter og gennem flere år for at få et godt billede af de typiske halmudbytter i forskellige vinterhvedesorter. AgroTechs Biomark ved Skejby anno 2008 har både været en forsøgsmark og et udstillingsvindue for en række aktiviteter inden for områderne bioenergi, plantefibre og naturmedicin. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 184

2 Forsøg med biomasse og biomaterialer I 2008 er der etableret en demonstrations- og forsøgsmark ved AgroTech i Skejby med afgrøder til bioenergi, plantefibre og naturmedicin. Sideløbende er der gennemført en række forsøg rundt omkring i landet inden for området biomasse. Sammenligning af udbyttepotentiale i højtydende, vårsåede afgrøder til energi Hvad enten en afgrøde skal bruges til foder, energi eller noget helt tredje, så er udbyttepotentialet af stor betydning. For at sammenligne de forskellige afgrøders udbyttepotentiale bør afgrøderne dyrkes i samme forsøg, hvor de udsættes for samme vækstbetingelser. Der er i 2008 lavet et vækstforsøg med sammenligning af fire mulige energiafgrøder, nemlig hamp, jordskok, majs og roer, og hver art er repræsenteret af to sorter. Forsøget er anlagt på en JB 7 ved Århus. Alle parceller er gødsket med samme gødningsmængde, svarende til 120 kg kvælstof pr. ha. Afgrødernes biomassetilvækst er målt fem gange i løbet af vækstsæsonen, og resultaterne vil blive brugt til at udvikle vækstkurver for afgrøderne. Desuden er der målt høstudbytte i afgrøderne. Tabel 1 viser tørstofudbyttet for afgrøderne. Jordskokkerne er endnu ikke høstet, og den ene hampsort er udgået på grund af hærværk. Der er høstet signifikant større tørstofmængder i roesorterne end i majssorterne. Hamp har givet det mindste udbytte af de tre arter. Forsøget forventes gentaget i Tabel Tørstofudbytter i forsøg med forskellige energiafgrøder Art Sort Høstdato Stængel Udbytte, hkg tørstof Kolbe Rod Top I alt forsøg Hamp Bialobrzeskie 8/9 105,9 Majs Amadeo 23/10 49,2 98,9 148,1 Majs Anvil 23/10 59,9 95,6 155,5 Roe Colosse 5/11 157,8 37,9 195,7 Roe Hamilton 5/11 166,8 42,6 209,4 LSD 5,0 ns ns ns 21,4 Jordskokker har et højt udbyttepotentiale, både i top og rod, og er velegnede til bioenergi i for eksempel biogas- eller bioethanolproduktion. Rødderne indeholder desuden et særligt sukkerstof, inulin, som tåles af diabetikere og samtidig har en række sundhedsfremmende egenskaber. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Majssorter til biogasproduktion Ligesom i 2007 (se Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 375) er der også i 2008 udført tre forsøg med to høsttider for majssorter til biogasproduktion, og der afrapporteres her resultater for to af forsøgene. Se tabel De to forsøg har ligget henholdsvis i Sønderjylland på en JB 1 og ved Århus på en JB 6. Forsøget i Sønderjylland er vandet med 105 mm. I det sønderjyske forsøg er majsen høstet henholdsvis den 23. september og den 14. oktober, mens der ved Århus er høstet den 17. oktober og den 13. november. I tabel 2 er der vist udbytter af majshelsæd (dvs. stængel + kolbe). Udbytteniveauet på 16 til 17 ton tørstof pr. ha svarer til niveauet i Der er ingen signifikante forskelle i sorternes udbytte, hverken med hensyn til tørstof eller afgrødeenheder. De tre mulige energisorter Amadeo, PR39K13 og Sarabande har ikke ydet mere end de to traditionelle fodersorter. I 2007 gav både Amadeo og Sarabande større udbytte end Anvil og Patrick. Der har ikke været sikker forskel i udbyttet mellem de to høsttider, selv om der ses tendens til mindre udbytte ved den sene høst. 185

3 Tabel Høsttider for majssorter til biogas. Udbytte af majshelsæd. (L1) Majs Tørstof, pct. Norfor hkg tørstof a.e. Udb. pr. ha, GJ/ha Tid 1 Tid 2 Tid 1 Tid 2 Tid 1 Tid 2 Tid 1 Tid 2 Anvil 36,5 42,2 171,1 161,6 146,8 138,7 111,1 104,9 Amadeo 34,5 39,3 172,4 159,2 142,6 141,9 109,4 105,5 Patrick 37,7 43,3 167,7 160,9 144,6 140,5 109,4 105,1 PR39K13 32,7 38,6 165,9 161,2 143,5 135,5 107,9 101,7 Sarabande 32,6 39,8 167,8 169,6 144,2 147,1 109,8 110,7 LSD sort ns ns ns ns LSD høsttid 2,5 ns ns ns LSD sort x høsttid ns ns ns ns Der er i forsøgene foretaget separat høst af kolbe- og stængelfraktion for at belyse udbytteforhold, foderværdi og gaspotentiale i de to fraktioner. Resultaterne for både første og anden høsttid vil blive beskrevet nærmere på når analyserne af foderværdi og gaspotentiale foreligger. Roesorter til energiformål Der er gennemført to forsøg med tre mulige nye roesorter: Hamilton (Danisco Seed), EB0604 (Syngenta) og 8K30 (KWS) for at afprøve, om de giver et større tørstofudbytte pr. ha end gængse sukker- eller foderroesorter. Majsens høje udbyttepotentiale kan udnyttes til biogasproduktion. Majsens kolbe og stængel er høstet hver for sig for at belyse muligheden for at bruge kolben til foder og stænglen til energiformål. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). De nye sorter er primært forædlet med henblik på at opnå et stort udbytte af såvel roepulp til foder som sukker til energiformål, men uden krav til saftrenhed. Forsøget er anlagt hos Nordic Beet Research i Holeby og AgroTech i Skejby ultimo april og høstet henholdsvis den 28. oktober og den 4. november. Der er gødsket efter normerne for sukkeroer. I tabel 3 anvendes tørstofudbyttet af rod og top som mål for udbyttepotentialet i sorterne. Der har ikke været signifikant forskel på sorternes friskvægt- eller tørstofudbytte i rod eller top. Colosse har ikke overraskende en signifikant lavere sukkerprocent end de øvrige sorter, mens tallet for aminokvælstof er signifikant højere i Colosse og 8K30. Forsøgene er delvis finansieret af Fødevareministeriet i forbindelse med et projekt, ledet af Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI). Øvrige resultater af forsøgene vil blive beskrevet nærmere på Græsblandinger og strategier til biogasproduktion Flerårige græsblandinger kan være relevante som energiafgrøder på grund af et stort udbyttepotentiale og en mere miljøvenlig drift med lavere kvælstofudvaskning, sammenlignet med enårige afgrøder. Både rajsvingel og rødkløver kan give store tørstofudbytter, men arternes udbyttepotentiale ved to kontra tre pr. år er dårligt belyst. 186

4 Tabel 3. Forsøg med roer til bioenergi og foder. Udbytte af rod og top samt saftkvalitet. (L2) Roer til energi og foder Ton friskvægt pr. ha Udbytte Ton tørstof pr. ha Rod Top Rod Top Saftkvalitet Høsttidspunkt for i lucerne Lucerne kan med et forholdsvis stort udbyttepotentiale være relevant som energiafgrøde, specielt hvis antallet af og dermed omkostningerne kan begrænses. Der er i 2008 gennemført et forsøg på Bornholm for at belyse det optimale tidspunkt for første, når der dyrkes lucerne med en strategi med to. Forsøget blev anlagt i en lucernemark, etableret på en JB 7 i Første er taget på fire forskellige tidspunkter fra starten af juni til starten af august, mens anden i alle forsøgsled er taget den 25. september. Forsøget er i april 2008 gødsket med 700 kg PK pr. ha. Tabel 5 viser resultaterne for forsøget. Der har været markant forskel i udviklingstrin og afgrødehøjde mellem de fire tidspunkter for første, og der har også været sikker for- Sukkerpct. Amino-N Angus 84,8 36,4 20,4 5,2 18,1 61,1 Colosse 102,6 34,9 19,9 4,2 14,0 130,5 Hamilton 86,8 38,2 20,6 4,7 17,8 55,2 EB ,8 38,2 21,4 4,7 17,8 52,5 8K30 82,6 30,5 20,4 4,3 18,2 89,1 LSD sorter ns ns ns ns 0,6 14,4 Der blev i april 2007 anlagt tre to-faktorielle forsøg til at undersøge udbytte og biomassekvalitet i arter og strategier til biogasproduktion. To forskellige rajsvingelsorter er afprøvet enten i renbestand eller i blanding med rødkløver. Der er taget enten to eller tre gange pr. år. De to forsøg er beliggende henholdsvis ved Aalborg på en JB 4 og ved Holstebro på en JB 6. Forsøgene er ikke vandet i Forsøgsled med græs i renbestand er gødsket med i alt cirka 350 kg kvælstof pr. ha, og kløvergræsset er tilført cirka 250 kg kvælstof pr. ha. I tabel 4 er vist resultaterne for første brugsår i to af de tre forsøg. Andelen af rødkløver har været forholdsvis lav, især i blanding med rajsvingelsorten Achilles, som formodentlig konkurrerer hårdere end Hykor over for rødkløveren. Både rajsvingel og rødkløver har nået et højt udviklingsstadium før første i begge strategier. Ved de senere har rajsvingelsorten Achilles nået et betydeligt højere udviklingstrin end sorten Hykor. Der er opnået signifikant større udbytte i strategien med tre end i strategien med to, både målt i tørstof, i afgrødeenheder samt i energikoncentration. Rødkløver har ikke haft en sikker effekt på energikoncentrationen. Som gennemsnit af alle græsblandinger er der høstet i alt 181 hkg tørstof eller 124 afgrødeenheder i strategien med tre og 153 hkg tørstof eller 93 afgrødeenheder i strategien med to. Der er ingen sikker forskel i udbyttet mellem rajsvingelsorterne og heller ingen klar virkning af iblanding af rødkløver. Målt i GJ ( ) er der som gennemsnit af de to strategier opnået signifikant større udbytte af rajsvingelsorten Hykor uden rødkløver end Achilles med eller uden rødkløver. Der vil blive målt biogaspotentiale på biomasseprøver fra forsøgene. Forsøgene fortsætter i Rajsvingel kan med et stort udbyttepotentiale være interessant som energiafgrøde til for eksempel biogasproduktion. Ved strategier med henholdsvis to og tre når græsset et højt udviklingstrin, før der tages. Afgrøden kan derfor ligne en frøgræsafgrøde mere end en typisk græsafgrøde. (Foto: Brian Krause, AgroTech). 187

5 Tabel 4. Græsblandinger og strategier til biogasproduktion. Udbytter og kvalitetsparametre er beregnet som sum af alle. (L3) Art og sort Høstdato Kløverkarakter 1) Vækststadium græs Vækststadium kløver Rajsvingel Rødkløver Hykor 22/06 15/ Hykor Amos 22/06 15/ Achilles 22/06 15/ Achilles Amos 22/06 15/ Hykor 31/05 6/08 15/ Hykor Amos 31/05 6/08 15/ Achilles 31/05 6/08 15/ Achilles Amos 31/05 6/08 15/ Slætstrategi Slætstrategi Art og sort Rajsvingel Rødkløver Tørstof, pct. Kg tørstof pr. FE hkg tørstof a.e. Fht. for udb., a.e. MJ pr. kg ts NorFor Udb. pr. ha, GJ Fht. for udb., GJ 2 Hykor 26,2 1,55 171,4 110, ,37 92, Hykor Amos 25,8 1,66 155,5 93,6 85 5,16 80, Achilles 24,4 1,69 147,7 87,4 79 4,99 73, Achilles Amos 24,3 1,76 138,7 78,7 71 4,93 68, Hykor 23,2 1,43 183,8 128, ,75 105, Hykor Amos 20,7 1,43 179,8 125, ,68 102, Achilles 21,7 1,48 175,3 118, ,54 97, Achilles Amos 22,4 1,49 185,4 124, ,54 102,8 112 LSD græsblanding ns ns ns ns 0,22 9,8 LSD strategi 1,3 0,08 11,1 9,9 0,16 6,9 LSD vekselvirkning strategi/ blanding 3,0 ns ns ns ns ns 1) Skala 0-10, 0 = ingen bestand, 10 = 100 pct. overfladedækning. skel i udbyttet af tørstof ved første med det absolut største udbytte, når første er taget den 23. juni. Der har også været den største energikoncentration i lucernen ved dette høsttidspunkt (vurderet ud fra kg tørstof pr. foderenhed), og der er derfor høstet betydeligt flere afgrødeenheder den 23. juni end både den 4. juni og den 10. juli. I anden er der på grund af en længere vækstperiode høstet mere tørstof, når første er blevet taget tidligt, men energikoncentrationen har til gengæld været lavere. Som sum af de to er der størst udbytte og størst energikoncentration, når første er høstet den 23. juni. Resultaterne stemmer med den generelle anbefaling om at tage i lucerne, når rodskuddene ved stænglens basis er cirka 5 mm lange. Denne længde er målt ved høst den 23. juni. Til produktion af anden generations bioethanol er indholdet af cellulose, hemicellulose og lignin vigtige parametre, og disse vil blive analyseret efterfølgende. Efterafgrøder til opretholdelse af jordens kulstofbalance Efterafgrøder bliver i stigende grad anvendt i dansk landbrug som et redskab til at reducere udvaskningen af næringsstoffer. Samtidig bidrager efterafgrøder positivt til at opretholde jordens kulstofpulje. Dette er særligt væsentligt i kornrige sædskifter, specielt hvis store dele af halmen fjernes fra marken. Efterafgrøderne kan også betragtes som en biomasseressource i produktionen af bioenergi. I alle tilfælde er det relevant at kende den potentielle biomasseproduktion ved dyrkning af efterafgrøder. Der er i 2008 gennemført to forsøg på Bornholm (henholdsvis JB 5 og JB 7) med vårbyg og fire forskellige efterafgrøder. Alm. rajgræs og hundegræs er udsået som udlæg i 188

6 Tabel 5. Udbytte og kvalitet i lucerne med strategi med to, hvor tidspunktet for første varieres. Høsttidspunkt for anden har været den 25. september. (M4) Tidspunkt for i lucerne Afgrødehøjde, cm Tørstof, pct. Gns. af Kg tørstof pr. FE Gns. af hkg tørstof I alt a.e. I alt MJ pr. kg ts NorFor Gns. af GJ forsøg 4/ ,7 51,2 49,6 1,48 3,07 1,85 48,6 30,3 78,9 32,9 9,9 42,8 5,80 4,28 5,22 28,2 13,0 41,2 23/ ,8 53,6 61,5 1,24 2,3 1,4 73,8 25,5 99,3 59,6 11,1 70,7 6,27 4,74 5,87 46,2 12,1 58,3 10/ ,8 55,3 58,7 1,6 1,62 1,6 63,1 19,7 82,7 39,5 12,1 51,6 5,58 5,47 5,55 35,2 10,8 45,9 1/ ,4 36,1 60,4 2,79 2,21 2,59 51,4 21,0 72,4 18,5 9,5 28,0 4,47 4,84 4,58 23,0 10,2 33,2 LSD 8,8 5,5 11,2 6,0 ns 6,9 Vækststadium Tidspunkt for i lucerne MJ pr. kg ts NorFor Gns. af GJ I alt forsøg 4/6 5,80 4,28 5,22 28,2 13,0 41,2 23/6 6,27 4,74 5,87 46,2 12,1 58,3 10/7 5,58 5,47 5,55 35,2 10,8 45,9 1/8 4,47 4,84 4,58 23,0 10,2 33,2 I alt vårbyggen sidst i april. Olieræddike og cikorie er sået fra 19. til 29. august efter høst af vårbyg. Frøene er bredsået efter halmbjærgning og stubharvning. Udbyttet af efterafgrøden er målt den 3. november ved at høste den overjordiske del over stubhøjde. I tabel 6 ses tørstofudbytterne af halm og kerne i vårbyggen samt i efterafgrøden. Udbyttet af vårbyg på 46 til 48 hkg kerne (cirka 40 hkg tørstof) pr. ha er væsentligt lavere end det normale udbytteniveau, hvilket primært skyldes tørken i første del af vækstsæsonen. De to græsarter har produceret signifikant mere tørstof end olieræddike og cikorie, skønt udbytteniveauet har været meget lavt for alle fire efterafgrøder. Det formodes, at efterafgrøder i de fleste år vil kunne producere mere biomasse end i disse forsøg. Halmudbytte i vinterhvedesorter Der er stigende interesse for halm som en biomasseressource. I 2008 er der lavet målinger af halmudbytte for ti udvalgte sorter i to sortsforsøg med vinterhvede. Sorterne er blandt andet udvalgt efter, at der skulle være en vis variation i strålængde. Tabel 6. Udbytte af halm og kerne samt af efterafgrøder til at opretholde jordens kulstofbalance i kornrige sædskifter. (M5) Efterafgrøder i vårbyg Udsædsmængde, kg pr. ha Sådato for efterafgrøde Pct. tørstof i efterafgrøde Halm Hkg tørstofudbytte pr. ha Kerne Efterafgrøde Samlet mængde biomasse Alm. rajgræs Foxtrot 12 30/4 32,8 9,9 39,7 6,0 56,8 Hundegræs Donata 8 30/4 38,8 9,7 40,7 5,5 58,4 Olieræddike Silentina /8 41,0 8,9 41,4 2,6 55,6 Cikorie Spadona /8 40,0 9,1 41,3 2,8 54,7 LSD ns ns ns 2,2 ns 189

7 Figur L1 Vinterhvede Hkg tørstofudbytte pr. ha Halm Kerne Halm + kerne Tabel 7. Tørstofudbytter af henholdsvis halm, kerne og halm plus kerne for ti vinterhvedesorter Strålængde, cm 1) Hattrick 26,4 72,4 98,8 78 Oakley 28,6 83,0 111,6 79 Audi 29,1 79,3 108,3 76 Ambition 29,3 81,4 110,6 75 Opus 30,8 73,0 103,8 80 Florett 31,0 72,5 103,5 80 Skalmeje 32,2 74,7 106,9 69 Smuggler 32,5 79,5 111,9 82 Jenga 39,0 76,7 115,7 80 Inspiration 41,3 77,4 118,7 77 LSD 5,0 ns ns 1) Strålængde er gns. af målinger i observationsparceller i perioden Strålængden er hvert år målt på 6 eller 7 lokaliteter. Kerneudbytte, hkg tørstof pr. ha Halm- og kerneudbytte i vinterhvede 2 forsøg Halmudbytte, hkg tørstof pr. ha Århus Holstebro Figur Sammenhæng mellem halmudbytte og kerneudbytte i ti vinterhvedesorter. Forsøgene har været placeret henholdsvis ved Holstebro på en JB 3 og ved Århus på en JB 4. Se Tabelbilaget, tabel E1 og E Forsøget ved Holstebro er høstet den 3 juli, og halmudbyttet er målt samme dag. Forsøget ved Århus er først høstet den 30. august efter en lang, våd periode. Der er to dage senere målt halmudbytte i forsøgsled med svampebekæmpelse. I tabel 7 ses halm- og kerneudbytter for de ti sorter. Der er signifikante forskelle i sorternes halmudbytte, både i enkeltforsøgene og som gennemsnit af de to forsøg. Halmudbyttet varierer fra 26 til 41 hkg tørstof pr. ha, og sorterne Inspiration og Jenga har et betydeligt højere halmudbytte end de øvrige sorter, som kun varierer i mindre grad i halmudbytte. Der er ikke statistisk sikre sortsforskelle i hverken kerneudbyttet eller i det samlede udbytte af biomasse (halm plus kerne), selv om biomasseudbyttet varierer fra 99 til 119 hkg tørstof pr. ha. Der er i andre forsøg gennemført målinger af halmudbyttet sammenholdt med kvælstofmængden. Se afsnittet om Gødskning. Det gennemsnitlige halmudbytte for alle sorter er 32 hkg tørstof pr. ha i begge forsøg. Det gennemsnitlige kerneudbytte varierer derimod betydeligt mellem forsøgene med 66 hkg tørstof pr. ha i forsøget ved Holstebro og 88 hkg tørstof pr. ha i forsøget ved Århus. Resultaterne tyder på, at halmudbyttet er mindre følsomt end kerneudbyttet over for vækstbetingelserne. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem halmudbytte og kerneudbytte i de to forsøg. Se figur Der er ikke målt strålængde i de to forsøg, men halmudbyttet er i tabel 7 sammenholdt med den gennemsnitlige strålængde, som er målt for de ti sorter i observationsparcellerne i perioden 2006 til 2008 ( Sorten Oakley har godt nok både et kort strå på 69 cm og et relativt lavt halmudbytte, men der er ingen sikker sammenhæng mellem strålængde og halmudbytte for de ti udvalgte sorter, heller ikke hvis der ses bort fra sorten Oakley. Halmudbyttet synes derfor at være styret af andre forhold end blot strålængden. Øvrige resultater af forsøgene vil blive beskrevet nærmere på LandbrugsInfo. Industrihamp og medicinplanter I Biomarken 2008 har industrihamp været med i demonstrationsforsøg med forskellige hampsorter og forskellige udsæds- og gødningsmængder samt i et vækstforsøg, hvor der er målt tørstofudbytter. Endvidere bliver der gennemført udbyttemålinger i industrihampen over vinteren 2008 med henblik på at vurdere udbyttet op til forårshøst Interessen for medicinplanter blandt landmænd og forbrugere er stor, men der mangler 190

8 Halm kan udgøre en vigtig biomasseressource, for eksempel til afbrænding eller til fremstilling af anden generations bioethanol. Der er fundet sikre forskelle i halmudbytter mellem vinterhvedesorter. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Industrihamp har et stort udbyttepotentiale og kan anvendes i et utal af produkter lige fra isolering, papir, geotekstiler, bilkompositter, hampeskæver til strøelse, dyrkningsmedie og bioenergi samt frø til kosttilskud. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). ofte kendskab til dyrkning og udnyttelse af de bioaktive stoffer. Medicinplanter er planter, som i kraft af deres særlige indholdsstoffer kan anvendes til behandling af sygdomme. Kosttilskud er produkter, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. I Biomarken er der i 2008 etableret en række parceller med udvalgte medicinplanter: Prikbladet perikum, vellugtende kamille, lægebaldrian, citronmelisse, morgenfrue, pebermynte, amerikansk skjolddrager, mælkebøtte, hunderose, rød solhat, bleg solhat samt en artsblanding med blandt andet cikorie til heste. 191