DYSSEGÅRDSPARKEN Udviklingsplan 2011 1
2
FORORD I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Dyssegårdsparken er et led i opfyldelsen af de vedtagne målsætninger for parker, naturområder og andre grønne, rekreative områder i kommunen. Gentofte Kommune 3
4
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Parken.. 7 Målsætning..... 7 Offentliggørelse.. 7 PLANMÆSSIG STATUS Kommuneplan.... 7 Lokalplan / Byvedtægt.. 7 Fredningsbestemmelser... 7 DYSSEGÅRDSPARKENS UDVIKLING Generalstabens kort 1901... 10 Historie 11 PARKEN NU OG FREMOVER Ny situationsplan 12 Område 1 7: Eksisterende forhold mål nye tiltag.... 13 Stier og indgange.. 17 Skiltning og inventar..... 17 AFSLUTNING Perspektivering.... 17 KORTBILAG Dyssegårdsparken: Områderne 1-7 19 5
Dyssegårdsparken 6
INDLEDNING Parken Dyssegårdsparken er især karakteriseret af sine bevoksninger og rummene imellem dem. En gåtur i parken byder på mange skift mellem det åbne og det lukkede, mellem lys og mørke, mellem store og små rum. Bevoksningen i Dyssegårdsparken består af en skovlignende gammel granplantage, randbevoksninger langs øst- og vestskel samt skovbræmmer, som opdeler parken i forskellige rum. Rand og bræmmer udgør parkens grundstruktur. Skoven samt randbevoksningerne trænger til fornyelse, mens skovbræmmerne fremstår frodige og tætte. Mod øst afgrænses parken af jernbanen, der dog er skjult af randbevoksningen. Parallelt med parkens vestside løber Gentofte Rende. Mellem denne og parken ligger Engstien. Dyssegårdsparken bruges intensivt af borgerne i området. Her lufter man sin hund, går med børnene ind på legepladsen eller finder ro på en bænk. Skt. Hans Aften samles man på den store plæne til bål og fest, og her afholdes også jævnligt større opvisningsarrangementer. Udviklingsplanen er udarbejdet i dialog med Dyssegård Grundejerforening. Målsætning Dyssegårdsparken skal fremstå som et grønt område med en frodig og varieret bevoksning, der giver mulighed for oplevelsen af såvel et rigt dyre- og planteliv som gode rammer for forskellige rekreative aktiviteter. Det tilstræbes at opnå en afslappet og lidt romantisk stemning i parken gennem plantning af mange forskellige karakterfulde blomstrende og frugtbærende træer og buske. Parkens indretning skal desuden understøtte Gentofte Kommunes målsætninger om at tilbyde gode rammer for uorganiseret motion, så en bred gruppe af borgere får mulighed for at styrke deres sundhed. Offentliggørelse Der er udarbejdet en beskrivelse, som kort redegør for de tanker og visioner, der ligger bag udviklingsplanen. Beskrivelsen og selve udviklingsplanen kan findes på Gentofte Kommunes hjemmeside. PLANMÆSSIG STATUS Kommuneplan Dyssegårdsparken er i Kommuneplanen fra 2009 udlagt som grønt område og rekreativt friareal. Lokalplan / Byplanvedtægt: Fredningsbestemmelser: Området er omfattet af Byplanvedtægt 8c. Fredning: Dyssegårdsparken blev fredet i 1972 for at sikre områdets anvendelse som offentligt tilgængeligt rekreativt grønt område. Ændringer af områdets udseende kræver derfor tilladelse fra Fredningsnævnet. 7
Fredningsbestemmelsen lyder: Arealet bevares som rekreativt grønt område og drives som park/boldbane. På det fredede areal må ikke anbringes bygninger, boder, skure eller andre indretninger af varig karakter, hvis tilstedeværelse ikke tjener parkens formål. Udseende og placering af bygninger til brug for de besøgende og for parkens personale skal godkendes af fredningsnævnet. Der må ikke anbringes reklameskilte, der må ikke foretages betydelige fjernelser af nu eksisterende bevoksninger, og ændringer i terrænformerne må ikke finde sted uden fredningsnævnets tilladelse. Det skal være Gentofte Kommune forbeholdt at foretage alle foranstaltninger, der af parkeller forstmæssige grunde tjener til opretholdelse af parken og dens udbygning som rekreativt område. Alle spørgsmål vedrørende eventuel belysning, anbringelse af bænke, stole og borde til brug for publikum samt andre lignende foranstaltninger, der ikke ændrer parkens karakter, er det ligeledes forbeholdt Gentofte Kommune at afgøre. I overensstemmelse med arealernes fredning skal parken være åben for offentligheden, og adgangen til rekreativ udnyttelse af arealet må ikke begrænses. Fredskov: Skovbevoksningerne er fredsskov jf. Skovloven som omfatter alle skove der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken. Rondellerne er etableret i 2002 som erstatnings-fredsskov for fældet fredsskov i Kildeskoven. Der tinglyst fredsskovsdeklaration for rondellerne. 8
9
Kort 1: 20.000 Generalstaben 1901 Nuværende udstrækning af Dyssegårdsparken 10
DYSSEGÅRDSPARKENS UDVIKLING Historie Dyssegårdsparken er anlagt i årene omkring 1950 på Højsgårdens arealer mellem Gentofte Rende og Slangerupbanen (Farumbanen). På området var der en gammel granplantage og syd herfor et fugtigt, moseagtigt areal. Det var i efterkrigstidens ånd, at parkanlæggene blev udformet til aktive fritidsbeskæftigelser og sport, og derfor blev det fugtige areal fyldt op, reguleret og anlagt som boldbaner. På de allerførste skitser, udformet af daværende Kommunegartner G.N. Brandt og gengivet i Villabyernes Blad i 1944, er der oven i købet vist et friluftssvømmebassin med tilhørende omklædningsrum i den sydlige del af parken. Den endelige planlægning af parken blev udført af Axel Andersen, der efterfulgte G.N. Brandt som Kommunegartner i Gentofte. Som bekendt blev svømmebassin og omklædningsrum ikke anlagt, men granskoven blev fredet og boldbanerne en realitet. I 1957 blev der bygget et lille mandskabshus til de gartnere, som arbejdede i parken. Spejderhytten blev etableret i 1967 på et areal længst mod syd. I 1974 1975 blev børneinstitutionen i parkens sydende opført, og en senere udvidelse gennemført i 1982. I forbindelse med opførelse af børneinstitutionen blev fredningen af parken udvidet, idet fredningen hidtil kun havde omfattet granskoven. Den nuværende fredning omfatter hele Dyssegårdsparken. 11
MOTION Dyssegårdsparken ny situationsplan 12
PARKEN NU OG FREMOVER Område 1 - Æblehaven, Skoven, Hundeland og Legepladsen Eksisterende forhold Hovedindgangen: For enden af Knud Rasmussens Vej er anlagt en vendeplads, som samtidig markerer hovedindgangen til parken. En cirkulær dobbeltmur af kampesten danner en smuk og markant afslutning på vejen og formidler samtidig en harmonisk overgang til parken. Endvidere optager muren på enkel vis terrænforskellene på stedet. Ved vendepladsen er skulpturen Ung atlet med målerlarve opstillet. Den er udført af Carl Mortensen i 1912. Skulpturen blev først opstillet i Hellerup Strandpark i 1929 og derefter flyttet til Dyssegårdsparken i 1959. Umiddelbart bag muren ligger en græsklædt lysning, der støder op til skoven. Bevoksningen langs nordskellet ved Knud Rasmussens Vej består af spredte eg, birk og fyr samt underplantning af cotoneaster, snebær og fjeldribs. Skoven: I den nordøstlige del af skovområdet står spredte opstammede birk, gran, lærk, tjørn i langt naturgræs, mens den sydøstlige del har en mere lukket skovkarakter. I den vestlige del af skovområdet ligger resterne af den granplantage, der allerede ved parkens anlæggelse var af ældre dato. Flere af de gamle graner er angrebet af rodfordærver (Fomes annosus). Hovedparten af de resterende graner er døende, og fjernes derfor løbende. Der er tidligere forsøgsvis indplantet grupper af stilkeg, hassel og rødel. Underskoven er meget åben med spredte områder med hassel, snebær, fjeldribs og hindbær. Genplantning af skov her er vanskelig, da rodfordærver-svampen angriber mange forskellige træarter. Omtrent midt i området ligger en bygning, som oprindeligt var mandskabshus til gartnerne. Huset er ikke længere i brug, men anvendes undertiden i forbindelse med kulturelle arrangementer i Dyssegårdsparken. Legepladsen: Den indhegnede legeplads er placeret i skovens sydvestlige hjørne og ligger derfor i skygge en stor del af dagen. Legepladsen er velbesøgt men trænger til renovering. Den er en af kommunens få legepladser i skovlignende omgivelser. Mål Området skal være karakteriseret af robuste og harmoniske træbevoksninger af forskellig art: Skov, lund og frugthave. Hermed skal området danne kontrast til den mere åbne, sydlige del af Dyssegårdsparken. Nye tiltag Æblehaven Den græsklædte lysning ved hovedindgangen omlægges til en lund med æbletræer, hvor græsset klippes 4-6 gange om året, med en slynget, klippet sti ind i mellem træerne. Samtidig plantes storbladet vedbend oven på kampestensmuren ud mod vendepladsen som erstatning for den nuværende bevoksning. 13
Skoven I det vestlige skovparti plantes grupper af robuste træer, med en blanding af alm. hæg, vortebirk og rødeg, fordelt ind i mellem de øvrige træer i den gamle skov. Samtidig indplantes grupper af buske, hassel, solbær og gedeblad, som nederste lag i skoven. Der plantes flere forskellige plantearter for at øge mulighederne for, at flest mulige træer klarer sig i kampen mod rodfordærversvampen. Der tages kun begrænset hensyn til eksisterende bevoksning, når nyplantningerne etableres, men gamle træer med god sundhedstilstand bevares fortsat. Hundeland Det åbne skovparti i den østlige del af området indrettes til hunde-skov og indhegnes med dyrehegn. Hermed får hundene omkring. 3.500 m2 at boltre sig frit på. Der foretages en let udtynding blandt træerne og underskoven fjernes, så det meste af området får karakter af en åben lund med godt lysindfald. Der opstilles borde og bænke i området til brug for hundeejerne. Områdets funktion som hunde-skov evalueres tre år efter etableringen af Park og Vej i dialog med Dyssegård Grundejerforening. Legepladsen Legepladsen bevares med sin nuværende placering som småbørnslegeplads. Der foretages en let udtynding af bevoksningen nærmest legepladsen, så der slipper mere lys igennem. Det er planlagt at totalrenovere legepladsen i den nærmeste fremtid. Område 2 - Rondellerne Eksisterende forhold Området rummer 4 skovrondeller, der blev etableret i 2002 på den lille nordlige plæne. Bevoksninger består af forskellige løvtræer og buske. De 3 rondeller er udformet, så der dannes lysninger inden for og imellem skovbevoksningerne, mens den 4. rondel er anlagt som et massiv. Bevoksningerne består af plantearter med forskellige udtryk, så frodigheden og variationen styrkes. Bevoksningerne er etableret som egentlige skovbevoksninger med såvel underskov som overstandere af store træer. Rondellerne er udtyndet i 2007. Rummet i de enkelte rondeller er forskelligt indrettet og kan derfor danne ramme om mange forskellige aktiviteter. Et sted står der f.eks. BKO-motionsredskaber (Bevægelsesklare Områder), et andet er der opstillet en grill. Mål Området plejes, så rondellerne udvikler sig til markante, fritvoksende bevoksninger med skovkarakter og med forskellige rumlige virkninger. Muligheden for motion i området styrkes. Nye tiltag Udtynding i bevoksningerne fortsætter løbende, så de tilbageværende planters karakter fremhæves. Som supplement til den eksisterende legeplads er det hensigten at opstille et nyt socialt orienteret legeelement i rondellen med motionsredskaber. 14
Område 3 - Plænen Eksisterende forhold Denne store græsplæne ligger som et kæmpe grønt tæppe i parkens sydlige del. Den kortklippede plæne anvendes hovedsagelig til hundeluftning, solbadning og desværre kun i mindre omfang til boldspil på grund af den intensive hundeluftning i området. Der er desuden mange aktiviteter i forbindelse med spejderne og med børneinstitutionen umiddelbart syd for parken. Mål Området fastholdes som åben græsplæne uden inventar el. lign., med mulighed for forskellige fritidsaktiviteter, f.eks. leg, boldspil, gymnastik m.v.. Ved at friholde plænen for fast inventar sikres også fremtidige muligheder for at inddrage parken i Gentofte Kommunes klimatilpasninger (Se også under Perspektivering). Nye tiltag Der foretages ingen ændringer i dette område. Område 4 - Skovbræmmerne Eksisterende forhold Bevoksningerne er etableret som egentlige skovbræmmer omkring de oprindelige to græsfælleder og udgør en vigtig del af parkens grundstruktur. Skovbræmmerne er dermed også med til at adskille parkens forskellige rum. Skovbræmmerne bidrager i høj grad til frodigheden i denne del parken, idet der jo ikke er plantet på græsarealerne på grund af disses oprindelige funktion som boldbaner. Bevoksningerne består af avnbøg, tjørn, hæg, mirabelle, cotoneaster og fjeldribs og har udviklet sig til frodige grønne bevoksninger, der tillige i vid udstrækning benyttes til leg og klatring m.v. Nogle steder er mindre partier ved at være udlevede. Mål Bevoksningernes sammensætning og udseende bevares som frodige rammer, der opdeler Dyssegårdsparken i forskellige områder. Nye tiltag Der foretages ingen ændringer i dette område. Enkelte steder kan der foretages udtyndinger og nyindplantninger, hvis dette fremmer sammenhængen og adgangen mellem de enkelte delområder. Område 5 - Kirsebærgangen Eksisterende forhold Området er langstrakt og ligger mellem den østlige skovbræmme og randbevoksningen langs jernbanen. Her stod tidligere en række gamle fritvoksende piletræer, som blev fældet på grund af ælde m.v. Arealet ligger nu med græs, som klippes 4-6 gange om året. Mål Området skal fremstå som et langt stræk med større, frodige træer - en åben lund med et romantisk præg. 15
Nye tiltag Arealet tilplantes med fuglekirsebær med fyldte blomster. Græsset klippes som nu 4-6 gange om året. Område 6 - Østlig randbevoksning Eksisterende forhold Bevoksningen består af spredte overstandere af eg, bøg og birk, der er underplantet med fjeldribs, snebær og cotoneaster. Formålet med bevoksningen er at afskærme parkens besøgende fra jernbanen og de omkringliggende bebyggelser m.m. Langs jernbanen er der et lavt trådhegn, som delvist er bevokset med brombær, og som i den sydlige del af området er delvis dækket af hæg og opvækst af ask. Beplantningen fremstår ensformig og er mange steder bar og åben. Der mangler frodighed, variation og naturoplevelse. Mål Bevoksningen skal fremstå tæt og afskærmende mod jernbanen og samtidig være frodig og varieret, så biodiversiteten fremmes. Nye tiltag Langs Kirsebærgangen i område 5 indplantes enkelte fuglekirsebær med fyldte blomster for at understøtte det romantiske præg der. Snebærbuske fjernes, og i forkanten ud mod stien plantes fjeldribs. Langs trådhegnet ved jernbanen indplantes i mindre grad weichel, hassel, og kvalkved. Område 7 - Frugtstien Eksisterende forhold - Vestlig randbevoksning Bevoksningen består af spredte overstandere af eg, samt enkelte bøg og birk, der er underplantet med fjeldribs og snebær. Formålet med bevoksningen er at afskærme parkens besøgende fra de omkringliggende bebyggelser m.m. Bevoksningen fremstår åben og hullet. Der mangler frodighed, variation og naturoplevelse. Mål Bevoksningen skal fremstå tæt og afskærmende mod Engstien / Gentofte Rende og samtidig være frodig og varieret med blomstring og især frugt. Nye tiltag Randbevoksningen styrkes og varieres med forskellige frugtbærende træer og buske, som er attraktive for både mennesker og dyr. Der indplantes skovabild og grupper af mirabelle og haveribs. Snebærbuske fjernes, og der suppleres med fjeldribs. 16
Stier og indgange Eksisterende forhold Stiernes forløb i Dyssegårdsparken var oprindeligt rette linjer, bestemt af randbevoksningen, eller kanten af den gamle granparcel. I 2002 blev det oprindelige stinet suppleret med en sti langs parkens sydligste randbevoksning, som forbinder de to langsgående stier. Desuden blev der etableret to stier med buede forløb mellem de nye skovplantninger i område 2, samt en ny indgang fra Engstien til område 2. Stierne er udlagt i grus. Fremover udføres belægningen i Slotsgrus. Mål Stisystemet skal give mulighed for såvel store som små rundture i parken og byde på varierede oplevelser undervejs. Belægningen skal fremstå jævn og belagt med Slotsgrus. Nye tiltag Eksisterende stier bevares. Der sker ingen yderligere supplering af stinettet. Skiltning og inventar Eksisterende forhold Skiltningen ved indgangene til Dyssegårdsparken består af tavler med ordensreglement. Mål Skiltningen skal fremstå enkel, smuk og tydelig. Oplysning om at løsgående hunde er velkomne i hunde-skoven opstilles. Parkens inventar er af blandet karakter. En del af bænkene og affaldsbeholderne trænger til udskiftning. Inventaret skal være i god stand og kunne dække det daglige behov for siddepladser, affaldsspande m.v. Desuden fokuseres der på inventar, som kan give lyst til anderledes bevægelsesmønstre og dermed mere motion i hverdagen. Nye tiltag Behovet for opstilling af mere inventar vurderes. Parkens bænke og affaldsbeholdere renoveres eller udskiftes, så det samlede inventar får et velholdt og ensartet udtryk. Der opstilles nye borde og bænke i hunde-skoven. AFSLUTNING Perspektivering Dyssegårdsparken er i dag et meget værdifuldt rekreativt område for beboerne i den sydvestlige del af Gentofte, og der er meget fine muligheder for at opleve et rigt og varieret dyre- og planteliv. Ved indplantning af varierede plantearter øges levemulighederne for det naturlige dyreliv, og når randbevoksningerne gøres mere markante, intensiveres oplevelsen af, at man færdes i et frodigt og varieret grønt område. Det er et stort ønske via denne udviklingsplan at understøtte borgernes sundhed ved at muliggøre bevægelse i alle planer af hverdagen. Derfor sigtes der på løbende at forbedre parkens indretning, så disse muligheder understøttes. 17
Med denne udviklingsplan er der derfor opsat målsætninger for de enkelte områder, så naturindholdet og de rekreative oplevelses- og bevægelsesmuligheder styrkes. Klimaet ændrer sig i disse år. De grønne områder må forventes at blive inddraget i håndteringen af den øgede mængde af kraftigt nedbør. I Dyssegårdsparken kan man f.eks. forestille sig, at der etableres et underjordisk overløbsbassin under den store plæne i parken. 18
Dyssegårdsparken: Områderne 1-7 19
Park og Vej Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Telefon: 39 98 81 00 E-Mail: park-vej@gentofte.dk Internet: www.gentofte.dk 20