Procesrapport Lampeprojekt: Ever Change Gruppe B350 A&D BSc02 F2014

Procesrapport Lampeprojekt: Ever Change Gruppe B350 A&D BSc02 F2014

Indhold Titelblad Indledning Titelblad...2 Indledning...2 Gruppens medlemmer...3 Om gruppen...3 Projektstyring...4 Samarbejde i gruppen...5 Samarbejde med vejlederne...6 Aktiviteter og resultater opnået i projektet...7 Planlægning af aktiviteter...7 Idéudvikling og -generering...8 Interview af børn og familier...9 Modelbyggeri...10 Koncentreret arbjdsdag...12 Analyse af lamper...13 Udvikling af teknisk løsning...14 Arbejdsdeling...15 Reflektion over projektarbejdet...16 Litteraturliste...17 Illustrationsfortegnelse...18 Bilagsfortegnelse...19 Natascha Heskjær Halldóra A. Jónsdottír Camilla L. Christophersen Lisa S. Larsen Projekt titel: Ever Change Projekt Emne: Lampedesign til Nordlux Projekt periode: 1. maj - 21. maj 2014 Hovedvejleder: Kaare Eriksen Bivejleder: Henrik Riisgaard I denne rapport vi der blive gennemgået hvordan Gruppe B350, har arbejdet med lampeprojektet på andet semester. Den vil komme ind på hvordan samarbejdet i gruppen og med velederne er gået,. derudover vi den beskrive de fleste af de aktiviteter gruppen har foretaget sig i perioden. Til Sidst vil der blive opsamlet og reflekteret over projektforløbet. Antal sider: 19 Antal bilag: 4 Antal oplag: 3 2

Gruppens medlemmer Om gruppen Halldóra, fosætter til efteråret på iindustrielt design. Hendes stærke sider er tekniske tegninger samt renderinger. Hendes svage sider er det skriftlige. Hun er en engelsk talende studerende fra Island, så hun snakker engelsk, men forstår dansk. Natascha, skifter uddannelse til efteråret. Hendes stærke sider er det skriftlige. Hendes svage sider er at hun ikke kan lave noget teknisk. Derudover har hun været meget fraværende grundet sygdom. Lisa, forsætter til efteråret på Arkitektur og Urbant design. Hendes stærke sider er totalt overblik, renderinger samt diverse opsætninger. Hendes svage sider er at hun er meget dominerende, og for let tager styringen og ordet fra andre. Camilla, fosætter til efteråret på Industrielt design. Hendes stærke sider er tekniske tegninger, samt tekstarbejde. Hendes svage sider er renderinger, opsætning og billedredigering. Vi er 4 piger i gruppen, Halldóra, Camilla, Lisa og Natascha. Fra starten har vi lidt frygtet at vores samarbejde ville blive besværligt, da flere af os kom med dårlige oplevelser fra forskellige steder, hvor vi har arbejde i pige dominerede grupper. Dette har været et rigtig stort problem kommunikationsmæssigt, og vi savnede ofte en dreng til at balancere mængden af østrogen, da vi alle har lige stærke meninger tendens til at pigefnidre. 3

Projektstyring I projektforløbet er der i gruppen blevet brugt forskellige værktøjer til at planlægge og styre projektet. Vi benyttede en kalender som hang i grupperummet, og et elektronisk Gantt-diagram [Gantt 1910], som findes i bilag 2.1. Kalenderen i grupperummet blev brugt som en dag til dag oversigt over aktiviteter, og aftaler i skoletiden både private og skolerelaterede. Fra erfaringer fra vores P1-grupper, hvor der i mange tilfælde var mangel på planlægning og projektstyring, hvilket skabte problemer i grupperne. Derfor ønskede vi at styre og planlægge projektet med hård hånd, for at det ikke skulle ende galt. Metoden virkede godt i gruppen, da kalenderen var meget synlig og ingen var i tvivl om, hvornår de skulle gøre hvad. Den fungerede godt fordi vi overholdte vores møder, inden folk begyndte at tage hjem så alle var opdateret hele tiden. Desværre gik denne styring ikke lige så godt i den sidste uge af projektet, fordi vi mest arbejdede hjemme, og sjældent var samlet i lang tid af gangen. I den sidste del af projektet forsvandt også noget af kommunikationen som ellers var gået godt tidligere, hvilket førte til forvirring og uafklarethed over hvem der lavede hvad, og hvornår det skulle være færdigt. Generelt ville arbejdet have fungeret bedre, hvis planlægningen var blevet lavet og arbejdsfordelingen delt ud i fællesskab. På denne måde ville der med stor sandsynlighed have været mindre forvirring og samling på gruppen. Derudover var der ingen konsekvenser ved at bryde aftalerne i gruppen, hvilket ikke var godt, da det gav endnu mere kaos end der allerede var. Vi har i projektet som sagt arbejdet med to forskellige planlægningsværktøjer, hvilket i fremtiden ikke kan anbefales. Det vigtigste er at kalenderen er synlig, og ikke bliver puttet væk på en computer, hvor man glemmer den. Det var nemlig præcis det der skete med Gantt-diagrammet. 4

Samarbejde i gruppen Før projektet gik i gang satte vi en samarbejdskontrakt op, se bilag 2.2, som skulle sætte nogle regler for gruppearbejdet. Denne samarbejdskontrakt havde nogle arbejdsmæssigt stramme punkter, for at holde rigtig godt styr på gruppen, da den havde sine egne særheder, såsom at en ofte skulle på hospitalet. Det var vigtigt for os i gruppen at have en fast mødetid hver dag, samt en daglig struktur. Denne struktur bestod i at der skulle holdes møde både morgen og eftermiddag, hvor der blev lagt på bordet hvem der havde lavet hvad den dag, og om dagens mål var blevet nået. Som projektet skred frem, blev disse møder mindre og mindre, da der ikke blev holdt øje med tiden, og folk var nød til at gå. 5 Som en del af overblikket over projektet blev gruppemedlemmer tildelt en Boss-post. Denne post-boss havde efter planen ansvaret for at tingene blev lavet tid tiden, men skulle ikke lave alt selv. Dette punkt var vigtigt for os for at undgå at der var en i gruppen som skulle holde styr på det hele, hele tiden, men at det blev mere jævnt fordelt. Under selve projektforløbet er boss-posterne til tider blevet holdt og andre gange ikke, hvilket også har givet en smule forvirring undervejs. Dog gav boss-posterne os en fordel da de forskellige områder; tekst, modelarbejde og illustrationer blev fordelt så de afspejlede personens kompetencer. I løbet af projektforløbet blev samarbejdskontrakten desværre ikke overholdt lige godt, og der var ingen konsekvenser ved ikke at overholde den. Dette kan blandt andet skyldes at der ikke var én person i gruppen som for alvor trumfede igennem til alle gruppemedlemmer, og som var i stand til at holde disciplinen på plads. Dette medførte, ud over brud på samarbejdskontrakten, også at koncentrationen ikke var særlig høj og der blev brugt for lang tid på sociale medier. Gruppen var til tider meget uenige og nogle diskussioner gik så vidt at de gik i hårknude, og en bestemte resultatet, på grund af stædighed, frem for evne til at diskutere. Det var dog ikke altid sådan. Langt de fleste diskussioner forløb fredeligt og med ét resultat, som alle var glade for. En samarbejdskontrakt er normalt en god idé da den sætter rammer, men for at den kan fungere er det nødvendigt at den bliver overholdt, og at der er mindst en i gruppen som er i stand til at holde disciplinen, og føre straffen igennem ved brud på aftaler.

Samarbejde med vejlederne I starten af semesteret blev vi tildelt en hovedvejleder og senere en bi-vejleder, som skulle vejlede os igennem projektet. Hovedvejlederen står for design- og projektorganisering og bi-vejleder med den mere kontekstuelle side af projektet. Før projektstart havde vi god kontakt med hovedvejlederen, som holdte workshops for alle sine grupper. Én, en måned før projektstart, og én ved projektstart. Disse workshops var gode til a sparke projektet i gang, især for os to der var der. Da de gav mulighed for et tættere samarbejde mellem andre grupper og vejleder. Kontakten mellem os og vejlederne har primært været over mail, hvilket har fungeret godt, og vi har fået svar hurtigt på spørgsmål som vi stillede. Ud over e-mail korrespondance har vi også holdt gruppemøder, for at komme lidt mere i bund med spørgsmål, og få feedback på det vi havde gang i. Møderne var i semesterbeskrivelsen blevet underlagt nogle faste regler. Blandt andet skulle vejledere modtage dagsordenen 24 timer før mødet og referat senest 24 timer efter mødet. Dette fungerede godt, da det gjorde at man altid var forberedt til et vejledermøde et døgn forinden, og man havde tid til at tænke punkterne igennem. Referatet blev skrevet som et mindmap, da det overskueliggjorde hoppet mellem emne, under mødet og gav mulighed for at gå tilbage og skrive videre, uden en sad bag en computer under mødet. Figur: Referat af vejledermøde For at prøve noget nyt aftalte vi et møde med både bi-vejleder og hovedvejleder på samme tid, da det ville give os mulighed for at få to meninger på sammen tid og diskutere emner på tværs af fagområder. Denne form for vejledermøde kan varmt anbefales, da det giver en masse ny luft til et projekt. 6

Aktiviteter og resultater opnået i projektet Planlægning af aktiviteter I gruppen har vi lavet en overordnet tidsplan, som efterhånden er blevet udvidet som projektforløbet er skredet frem. Der er blevet holdt styr på tiden samt, hvem der laver hvad igennem et Gantt-diagram 2.1 Vi har benyttet os af en tidsplan som vi i gruppen har lavet som en kalender, som har været meget fleksibel og synlig i grupperummet for, at holde øje med tiden og se, hvornår vi har vejledermøder m.m. kalderen er blevet brugt flittigt i gruppen og har været med til at give overskud og se, hvor langt man er kommet i forhold til forløbets varighed. 7 Figur: Gruppekalender

Idéudvikling og -generering Vi fik på den første dag i projektforløbet, til én workshop holdt af vores hovedvejleder Kaare Eriksen, anbefalet en metode til at ideudvikle og idegenere på. Denne metode, udviklet af Steen Agger, går ud på at man på små stykker papir (ca. A5) tegner sine idéer ned, for derefter at grupperne, komplimenter, og diskutere den, hvilket munder ud i at man kombinerer dem til nye idéer. Vi har i gruppen brugt denne metode, fordi den gav os et godt overblik over hvad vi arbejdede med, og hele tiden gav os en mulighed for at gå tilbage og tænke nyt. Hele idéfasen findes affotograferet i bilag 2.4. Metoden hjalp os rigtig meget i arbejdet med at finde på de 3 koncepter, som skulle præsenteres på statusseminariet halvanden uge inde i projektet. Den hjalp fordi vi gennem gruppering af vores idégenerering så at idéernes grupper repræsenterede 3 forskellige koncepter; Multifunktionel-lampe, børnelampe med både legelys og sovelys, samt en klassisk simpel loftslampe. Senere hjalp metoden med at klargøre diskussioner om det endelige design, da tegningerne gjorde det nemt at forklare, pege og vælge ud. Alt i alt har metoden hjulpet os igennem et idékaos på en nem og overskuelig måde, som ikke ville have været muligt med personlige tegneblokke. Havde alle tegninger været gemt væk på forskellige sider i en blok, ville det have været sværere at holde styr på processen og hvad vi hver især mente. Figur: Ideudvikling første stadie 8

Interview af børn og familier For at få et bedre indtryk af hvad det er at børn gerne vil have deres lamper til består af, har vi valgt at interviewe nogle udvalgte børn. Det kan være svært at spørge børn om deres meninger, da de ofte har en tendens til at kopiere andre børns meninger eller ikke ved hvad de kunne tænke sig, fordi de ikke er gamle nok til at forstå et sådant spørgsmål. Til dette har vi valgt at spørge mor til tre piger i alderen 8-12 om hvad de kunne tænke sig, men det kunne de ikke umiddelbart sætte ord på hvad var. Vi forsøge også med en tegneopgave, for at appellere til børns kunstneriske formidlingssans men heller ikke dette virkede på dem. Moderen kunne dog fortælle, at en lampe der kunne ændres ville være en oplagt idé til dem. Da man kan gøre med lampen som man ønsker. Derved kan søskende gå igennem barndommen og ungdommens faser, hvor de gerne vil være ens, og de faser hvor de bare ikke vil have det samme, med samme lampe i stedet 9 for, at der ofte skal erhverves nyt. Det er ikke kun børn der kan give sin egen mening, også forældrenes mening er vigtig når man designer lamper til helt små børn. Det er nemlig dem som i sidste ende køber og kommer til at se mest på lampen frem for barnet. Vi har derfor henvendt os og snakket med en far, til en søn på 10 måneder. Faderen er elektriker og valget af lampen til sin søn er taget af ham og hans kæreste. Vi spurgte dem om hvad de ville sige til en lampe med udskiftelige dele, og om de til baby-lampen var interesserede i lampevedhæng med lysende efterligninger af legetøj. Deres interesse var lovende. Disse små interviews er brugt som en stikprøve, og kunne godt have brugt flere svar, men det har ikke været muligt at samle nok information sammen på projektets korte forløb.

Modelbyggeri En del af projektet var at lave modeller af de koncepter som vi arbejdede med. Der var sat det krav at 3 modeller skulle medbringes til Statusseminaret, for at forklare konceptet, og vise idéen på en mere håndgribelig måde. I gruppen var det Halldóra som havde ansvaret for modelarbejdet. Hun valgte at lave de to skum og pap modeller selv. Hvorimod lampen der skulle sys, blev Lisas arbejde at lave, da hun vidste hvordan den skulle sys. Modelarbejdet i gruppen var rigtig hyggeligt da det gav mulighed for at være sociale sammen uden at det gik ud over arbejdet. Figur: Model nummer 1 Et af de første designs vi lavede var en udviklet udgave af en klassisk rispapirs lampe. Modellen var lavet i stof og skulle være mulig at hæve og sænke som en persienne. Lampens funktion var tænkt som at man selv ved hjælp af en snor kunne ændre dagsbelysning til nattebelysningen. Dette var også tilegnet børnedesignet da rispapirslampen er en populær vare. Modellen som vi havde med til status blev syet i hånden, for at opnå den rigtige funktion i lampen. Modellen satte fokus på at hvis der skulle arbejdes videre med denne løsning, skulle der tænkes over hvordan man hævede og sænkede lampen. Andet design var en lampe som bestod at en base enhed, som kunne kombineres sammen med andre base enheder i et uendeligt mønster. Selve modellen blev lavet af skum og skiltekarton, da dette gav en stabil form og et pænt ydre, som udtrykte designets form. Gennem denne model blev vi opmærksomme på nogle tekniske problemer - såsom hvordan denne skulle sættes op i loftet, og hvordan teknikken ville fungere. Tredje design, der blev det design vi arbejdede videre med, var en kasse hvor man selv kunne tilføje de lamper og pære som man havde lyst til. Modellen blev lavet på samme måde som andet design, men formen var anderledes. For at kunne sætte forskellige typer lamper i blev der lavet huller som passede i størrelse med de udtag som fungerede som pære og pendler i modellen. Disse var også lavet af skum. Modelarbejde er godt til at afgøre beslutninger om et design, og afklare om der er ting som skal tænkes bedre igennem. Med denne baggrund har vi fået meget ud af arbejdet med modellerne. Figur: Model nr. 2 10

11 Figur: Model nr. 3

Koncentreret arbejdsdag Efterhånden som projektet skred frem fik vi mere og mere at producere, frem for bare at diskutere. Derfor besluttede vi os for at lave en koncentreret arbejdsdag, hvor vi skulle arbejde fokuseret i faste tidsrum i løbet af dagen, for at holde koncentrationen i gruppen, hvilket til tider har været svær. Abstrakt Denne metode er bedre kendt som æggeurs-metoden, og går ud på at man sætter et ur til ca. en time, hvorefter man arbejder koncentreret for at opfylde det bestemte mål som man satte op for perioden. Efter én periode holdes der en pause, og arbejdet sættes i gang i endnu en time, med et nyt mål. Denne metode er især effektiv når der skal produceres i et projekt, da den får folk til at holde fokus i længere tid end hvad de normalt gør. Løst Stramt Reelt set gik arbejdsdagen ikke så godt, fordi vi ikke fik sat præcise nok mål op, fordi vi ikke helt kunne holde os fra at kommunikere med andre gruppemedlemmer og andre online personer på nettet. Der blev dog produceret noget, men ikke så meget som vi havde håbet på. Figur: Æstetikcirkel Defineret 12

Analyse af lamper For at gøre det mere klart for os, hvilket område vi arbejdede med børnelamper/ multifunktionelle lamper og for at gøre det håndgribeligt at udtale sig om vores lampes æstetik, satte vi en lille analyse op. I denne bliver forskellige lamper gennemgået hver for sig i en funktionsundersøgelse, i forhold til nogle af de kriterier vi har sat op for vores lampedesign. Derefter blev de sat op i en formcirkel med parametrene abstrakt/ defineret på y- aksen og løst/ stramt på x-aksen. Hele analysen findes i bilag 2.3. Kigger man på cirklen, kan man konkludere at de fleste af Nordluxes lampe designs ville befinde sig i hjørnet mellem stramt og defineret, og vi har derfor forsøgt at designe vores lampe så denne også placeres her. Holdbarhed i børne og ungdomsværelset Reelt set har processen været lidt omvendt da analysen først er lavet efter lampedesignet, men konklusionen, har været det samme, fordi vi hele tiden har vidst hvordan Nordluxes designs typisk udformes. Derfor har analysen mere været til hjælp under beskrivelsen af designet, frem for selve design processen. Dårlig God I undersøgelsen har vi brugt lamper som enten arbejder inden for samme felt som os, eller som inspirerede os i forløbet. Det vil sige en blanding af børnelamper, kreative lamper og normale loftslamper. Multifunktionalitet - hvor nemt er det selv at bestemme Er designet tænkt så både børn og vokse kan lide det? Svært Nej Nemt Ja Hvor god er lampen til at varetage både dags og natte lys? Dårlig God 13 Figur: Funktionsanalyse

Udvikling af teknisk løsning Da vi i første omgang udviklede konceptet til den lampe-idé som vi arbejdede videre med, arbejdede vi med en normal skruefatning, E14, da dette var en nem måde at skrifte elementer ud på. Men denne løsning måtte vi skrotte da der blev stillet spørgsmål ved om det var lovligt at bruge den type fatning til formålet. Vi skiftede derfor fatningssystemet til GU10, som ikke er skrue baseret men vrid og klik-baseret. Desværre fandt vi ud af, gennem Nordluxes tekniske chef Asbjørn S. Olesen, at heller ikke dette var lovligt, da en fatning generelt ikke må bærer mere end pærens vægt. Han foreslog i stedet at vi brugte et pendeludtag, da dette stik må bære op til 5 kg, og nemt kan erstatte GU10 løsningen i baseenheden. Denne information fik vi dog først efter at de tekniske tegninger var tegnet, så i produkt rapporten fremgår det stadig med GU10 fatninger som de bærende elementer. Ud over Nordluxes ide med pendelstik, har vi også selv tænkt på en anden løsning, som dog ikke er godkendt af sikkerhedsstyrelsen endnu. Vi tænkte at siden problemet ligger i at fatningen ikke må bære mere end en pæres vægt, kunne man måske løse det ved at flytte presset fra fatningen selv overtil materialet omkring, gennem et skrue og klik system, inspireret af samlingen mellem haveslanger. Figur: Pære til E14 fatning Figur: Pære til GU10 fatning 14 Figur: Lampestik

Arbejdsfordeling I projektet, har det, som allerede fortalt, har det været vigtigt for os at planlægge grundigt, og holde godt styr på projektet. Det gjorde vi blandt andet med de før nævnte Boss-poster, og en synlig tidsplan. Men alt arbejdet i gruppen skulle jo stadig fordeles! Det har vi primært gjort ved, at møderne gik ud på at diskutere ved der lavede hvad til hvornår. Der skete dog det at under facaden blev det strukturerede forløb langsom trævlet op. Dette skete blandt andet fordi arbejdsbyrden blev skævvredet undervejs, så vi står og føler at vi nogle har lavet betydeligt mere end andre. Selvom vores planlægning funkerede og det også virkede som om at alle lavede lige meget tidligt i forløbet, holdte det ikke. Det kunne måske have været overholdt bedre, med et mere dybdegående møde før skriveprocessen gik i gang. Hvor alle ting som skulle laves blev fordelt mellem personer, med faste deadlines. Dette kunne måske have afhjulpet nogle af problemerne, og vi vil i fremtiden være mere opmærksom på at finde en god måde at arbejdsfordele, så alle i gruppen føler at de laver lige meget. Blag 2.1 - Gantt-daigram 15 Figur: Gantt-diagram

Reflektioner over projektarbejdet Kigger man tilbage på de sidste tre uger projektarbejde, er der en del som hvor man tænker det kunne have været gjort smartere, eller man ønsker havde foregået anderledes. Det er de ting som man tager med sig til fremtidige projekter i andre grupper. I vores gruppe har vi især lært at hvis en samarbejdsaftale skal respekteres, må der nødvendigvis være en i gruppen, som håndhæver straffen for at bryde den, ellers betyder aftalen ingen ting. Det svære er dog at finde en passende straf, der bliver taget seriøst af alle gruppemedlemmer. Vi har også lært at vi fremover skal være langt mere opmærksom på den endelige arbejdsdeling i gruppen. Hvis en meget specifik arbejdsdeling ikke sættes op risikere man at medlemmerne, bliver irriterede på hinanden over hinandens manglende eller for dominerende arbejdsindsats. Det er altid svært at vide hvordan forskellige personer arbejder, når man ikke har arbejdet i samme gruppe før, men hvis dette projekt skulle laves igen, ville det have været en idé at være mere konsekvente over for overnævnte problem. Dette kan gøres ved at diskutere forventninger undervejs, eller at der var en gruppeleder som havde ansvaret for at indsamle de producerede ting. Hvad angår kontekstanalyse står det nu klart at de skal sættes i gang meget tidligt i projektet, for at have nogen virkning på projektets udformning. At vi først sent kom i gang med dette har medført at rapporten i skrivende stund ikke har en stabil kontekstuel baggrund. Denne situation er i fremtiden meget vigtig ikke at gentage, da det er med til at degradere arbejdets kvalitet. Gruppen har fra starten haft et problem angående medlemmer, hvilket medførte stor stress især før projektstart fordi vi ikke havde en afklaring på hvem som deltog i projektet. Denne usikkerhed blev skabt fordi grupperne blev uddelegeret lang tid før projektstart uden at der foregik andre gruppeaktiviteter før. Da vi endelig fik på plads at vi kun var fire forsvandt usikkerheden og den stress der var tilknyttet til problemet. At være fire personer i en gruppe kan være en fordel, og befrielse i nogle sammenhænge. Men i dette projekt har det til tider hæmmet os, fordi den samlede arbejdsbyrde ikke blev sat ned, så vi i stedet har arbejdet som 7 personer, uden at være det. Til fremtiden er det derfor vigtigt at være opmærksom på den samlede arbejdsbyrde, så den ikke bliver for stor for nogen i gruppen. Til slut skal det siges at projektet i helhed er gået godt, og vi er kommet helskindet og klogere ud af det, hvilket er det vigtigste. 16

Litteraturliste Christensen, Poul Henningsen og Ebbe.»PHlampen- og Rummets Belysning.«I PH om lys, af Poul Henningsen og Ebbe Christensen, 15-31. København: Rhodos, 1974. Gantt, H.L. Work, Wages and Profit. New York: The Engineering Magazine, 1910. India, House construction in. Blogspot. fredag. marts 2010. http://houseconstructionindia.blogspot.dk/2010/03/lightingtypes-ceiling-lights.html (senest hentet eller vist den 1. maj 2014). Mor, Andreas hjulmand og, interviewet af Camilla Lindum Christophersen. behov for lamper i babyværelset (10. 5 2014). Skov, Famillien Stub Møller og, interviewet af Camilla Lindum Christophersen. interesse i multifunktionel lampe (11. 5 2014). 17

Illutrationsfortegnelse B350.»Gantt-diagram.«2014..»Gruppekalender.«2014..»Ideudvikling første stadie.«2014..»referat af vejledermøde.«2014. B350, Halldóra A. Jónsdóttir.»Model 2.«2014..»Model 3.«2014. B350, Lisa Schmidt Larsen.»Funktionsanalyse.«2014..»Lampestik.«2014..»Model 1.«2014..»Æstetikcirkel.«2014. Philips.»Pære til GU10 fatning.«philips CorePro LEDspot MV 4-35W, ). 2014. Phillips.»Pære til E14 fatning.«philips CorePro LEDspot MV E14. 2014. 18

Bilagsfortegnelse Bilag 2.2...1 Bilag 2.3...2 Bilag 2.4...9 Bilag 2.5...11 19