AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Relaterede dokumenter
AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Statusnotat vedrørende Fyn-Als-forbindelsen

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN

ALSFYN-FORBINDELSEN OPSUMMERINGSRAPPORT: FORDELE OG OMKOSTNINGER VED EN FAST FORBINDELSE MELLEM ALS OG FYN JUNI 2018

TRAFIKALE UDFORDRING PÅ FYN BEHOV FOR NYE LØSNINGER

Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Foreningen Als-Fyn Broen

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Foreningen Als-Fyn Broen

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE.

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN. v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Samfundsøkonomien ved en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Trafikal analyse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als med Landstrafikmodellen

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17)

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

8. juni Regionaløkonomisk betydning af en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Pendling mellem danske kommuner

Situation og udfordringer i Danmark. Finn Thøgersen og Claus Krøldrup Pedersen Vejdirektoratet

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Transkript:

AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende vej. I stedet handler AlsFynBroen om at forbinde to landsdele, Sønderjylland og Fyn, der nok er geografisk tætte, men som i praksis er meget langt fra hinanden. Det handler om at skabe forudsætningerne for fremtidens vækst og udvikling i en del af Danmark, som ofte bliver overset. Derfor kalder vi AlsFynBroen for et udviklingsprojekt. Fordi en bro mellem Fyn og Sønderjylland vil åbne helt nye muligheder. For eksempel vil arbejdstagerne på begge side af Lillebælt få mange flere job inden for køreafstand og både store og små virksomheder vil kunne høste fordelene. De store produktionsvirksomheder vil nemmere kunne tiltrække arbejdskraft og få deres varer til udlandet, mens de små erhvervsdrivende i området med ét vil få markant flere mulige kunder. For Sydfyn vil en fast forbindelse også betyde, at turisterne sydfra nemmere kan komme til Faaborg og Det Sydfynske Øhav. Ligesom en opgraderet eller ny vej mellem Faaborg og Odense (hvilket også er en del af projektet) vil gøre det hurtigere at pendle mellem de to byer og dermed gøre Faaborg mere attraktiv som bosætningskommune. I Sønderborg og omegn vil en fast forbindelse reducere køretiden til København og Odense med næsten en time. Det vil gøre det nemmere for områdets store arbejdspladser at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Både fordi det bliver hurtigere at pendle, og fordi det bliver lettere at finde jobs til to - hvilke ofte er et krav, hvis en familie skal rykke teltpælene op. Samtidig er der de store synergi-perspektiver i at bringe den hastigt voksende robotklynge på Fyn tættere på de store industrivirksomheder i Sønderjylland og Nordtyskland. Samlet set vurderes Fyn og Sydjylland til at få gevinster for over 18 milliarder kroner 1, hvis de to landsdele bindes tættere sammen. Også for samfundet generelt vil en fast forbindelse være en god investering. Det har Vejdirektoratet for nylig slået fast i en rapport om forbindelsen, der viser, at AlsFynBroen vil have en intern rente på 5,5 procent. Samme rapport viser, at en fast forbindelse også vil have gode trafikale effekter, fordi den vil kunne fjerne noget af den stigende trængsel på Vestfyn og i Trekantområdet. Så kort sagt: Potentialet i en fast forbindelse er enormt. Derfor er det tid til en statslig forundersøgelse, så vi kan få endnu mere viden om perspektiverne i en AlsFynBro. 1 Over en 50-årig periode. Kilde: COWI/Rambøll, 2018

Fakta om AlsFynBroen Gevinst for udvalgte kommuner1: Økonomi Samlet økonomisk gevinst for Fyn: +10 milliarder kroner1 Samlet økonomisk gevinst for Sydjylland: +8 milliarder kroner1 Anlægspris: 22,4 milliarder kroner 2 Afkast af investeringen for samfundet (intern rente): + 5,5 procent2 Sønderborg: Faaborg-Midtfyn: Odense: Svendborg: Aabenraa: Assens: Nyborg: Kerteminde: Langeland: Kolding: Middelfart: 7,3 mia. kr. 2,9 mia. kr. 2,7 mia. kr. 1,9 mia. kr. 1,1 mia. kr. 877 mio. kr. 639 mio. kr. 571 mio. kr. 448 mio. kr. 342 mio. kr. 255 mio. kr. Samlede økonomiske gevinster af AlsFynBroen på kommuneniveau + 1 mia. kr. 500 mio. kr. - 1 mia. kr. 250-500 mio. kr. 0-250 mio. kr. - 0 mio. kr. Kilde: Rambøll/COWI 2 Kilde: Vejdirektoratet, En fast forbindelse mellem Als og Fyn, 2019

Arbejdskraftoplande for udvalgte kommuner med en AlsFynBro Opland er defineret som rejsetid til/fra den enkelte kommune på 60 minutter. Kun danske arbejdspladser er med i beregningerne2. Sønderborg Stigning i arbejdsudbud: 134% Stigning i adgang til arbejdspladser: 129% Faaborg-Midtfyn Stigning i arbejdsudbud: 20% Stigning i adgang til arbejdspladser: 21% Aabenraa Stigning i arbejdsudbud: 16% Stigning i adgang til arbejdspladser: 15% Odense Stigning i arbejdsudbud: 12% Stigning i adgang til arbejdspladser: 13% Assens Stigning i arbejdsudbud: 10% Stigning i adgang til arbejdspladser: 10% Svendborg Stigning i arbejdsudbud: 10% Stigning i adgang til arbejdspladser: 11%

Trafik2 17.000 vil krydse broen dagligt Vil aflaste trafikken på Den Fynske Motorvej mellem Middelfart og Nr. Aaby med 10 procent Tidsbesparelser med en fast forbindelse2 Vejdirektoratet estimerer følgende rejsetidsbesparelser. Målt i myldretiden og med et udgangspunkt på den dansk-tyske grænse. Vil aflaste trafikken på E45 mellem Kliplev og Kolding N med 10-20 procent Vil reducere trafikken over Lillebæltsbroen med 9 procent I dag pendler under 100 biler mellem Als og Fyn. Det estimeres, at det tal vil stige til 3000 og dermed 30-dobles, hvis der kommer en fast forbindelse. Det indikerer, at der ligger et enormt potentiale i at forbinde to arbejdsmarkeder, som i dag er næsten totalt adskilte. AlsFynBroen vil årligt spare danskerne for 4,6 millioner timers rejsetid. Det svarer til, at 2.400 danskere kan holde fri et helt år.3 60 min 90 min 120 min Padborg til Odense og Sjælland Padborg til Svendborg Padborg til Faaborg Organisering AlsFynBroen er et samarbejdsprojekt mellem Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune, som startede i 2017. Formålet med samarbejdet er at indsamle og formidle viden om effekterne af en fast forbindelse mellem Als og Fyn med motorvej fra Sønderborg til et sted på Midtfyn. Det sker ved at lave analyser, rapporter og undersøgelser om blandt andet økonomiske effekter, arbejds markedseffekter, trafik, finansieringsformer etc. Organisatorisk består AlsFynBroen af en styregruppe, en komité med +25 medlemmer og et sekretariat med to medarbejdere Læs mere på alsfynbroen.dk/organisation 3 Kilde: COWI, 2018

Hvor skal forbindelsen gå? Den faste forbindelse vil skulle erstatte færgeruten mellem Bøjden på Fyn og Fynshav på Als og fortsætte videre mod Midtfyn. Linjeføringen ligger dog ikke fast, og særligt på Fyn er der en række forskellige scenarier. Det er Folketinget, der vedtager store infrastrukturprojekter, herunder linjeføringen. Linjeføringen vil først kunne fastlægges, når Vejdirektoratet har lavet en forundersøgelse og VVM-undersøgelse. Det er Folketinget, som beslutter hvilke infrastrukturprojekter, Vejdirektoratet skal undersøge. Skal der være motorvej på hele strækningen? Udgangspunktet for AlsFynBroens analyser er en motorvejsforbindelse på hele strækningen mellem Sønderborg og Midtfyn, men en motortrafikvej eller 2+1-vej er også en mulighed. Hvordan vil en bro og nye veje påvirke naturen? En støjvurdering fra COWI viser, at man med de rette foranstaltninger kan sikre, at en ny motorvejsforbindelse ikke larmer mere end den eksisterende vej. Forureningen i form af partikelforurening og CO2 udledning falder desuden som følge af projektet. Det bekræfter Vejdirektoratets rapport. Det kræver dog grundige miljøundersøgelser, før vi får et fuldstændigt billede af, hvordan en AlsFynBro præcis vil påvirke naturen. De undersøgelser koster et stort millionbeløb, og det er derfor først, når staten har lavet en såkaldt VVM-undersøgelse, at vi kender de præcise effekter. En af de store udfordringer er blandt andet de mange Natura 2000 områder, som projektet berører. Hvordan skal en fast forbindelse finansieres? Ifølge Vejdirektoratets beregninger vil lidt over halvdelen af anlægsomkostninger kunne betales af AlsFynBroens brugere4. De resterende 10,4 milliarder kroner vil skulle finansieres på anden vis, f.eks. som et OPP-projekt (offentligt privat partnerskab) i lighed med Sønderborg Motorvejen eller af offentlige midler i lighed med en række andre infrastruktur-projekter (Havnetunnelen i København, Fjordforbindelsen i Frederikssund, 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg). & Hvad med den politiske opbakning? Regeringen og Dansk Folkeparti lægger i deres nye infrastrukturaftale op til, at AlsFynBroen skal undersøges nærmere. I aftalen står der om trafikken over Lillebælt, at der vil være behov for at undersøge forskellige muligheder for udvidelse af kapaciteten nord for, syd for eller i umiddelbar tilknytning til de eksisterende forbindelser og at det i den forbindelse vil være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45. Også Socialdemokratiet har AlsFynBroen med i deres infrastrukturplan og nævner en fast forbindelse mellem Als og Fyn som et oplagt OPP-projekt. I Region Syddanmark er AlsFynBroen på listen over projekter, der skal undersøges nærmere med henblik på at kunne blive en fællesregional prioritet. Byregion Fyn skal til efteråret fastlægge de fællesfynske infrastrukturprioriteter for de kommende år, mens Udviklingsråd Sønderjylland allerede har udpeget AlsFynBroen som et fælles sønderjysk mål og ønske. 4 Beregnet med 2035 som åbningsår og en brugerbetaling på 70 kr. for person- og varebiler og 290 kr. for lastbiler. Kilde: Vejdirektoratet