DOM Afsagt den 2. november 2009 i sag nr. BS 5-1107/2007: TrygVesta Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod Haaning A/S Næssundvej 213 7980 Vils Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 8. oktober 2007, har sagsøgeren nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger 1.055.866,26 kr. med procesrente fra 8. oktober 2007, subsidiært at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger et efter rettens skøn fastsat mindre beløb med procesrente fra 8. oktober 2007. Sagsøgte har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om beta-ling af et mindre beløb end påstået af sagsøgeren. Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøgerens forsikringstager, A, og dermed over for sagsøgeren med hensyn til den erstatning, som sagsøgeren har udbetalt til A i forbindelse med en brand den 24. oktober 2006 i en pølsevogn/pølsepavillon,. Branden opstod i en fri-turekoger, som sagsøgte har leveret. Sagens oplysninger. Det fremgår af anmeldelsesrapport af 24. oktober 2006 fra Politimesteren i Hillerød, at der tirsdag den 24. oktober 2006 kl. 10.44 blev indgivet anmeldelse til politiet i Hillerød af B om, at der var opstået ild i. B blev i forbindelse hermed sigtet for overtrædelse af beredskabslovens 71, nr. 1, ved 24. oktober 2006 kl. 10.43 i. at have undladt at udvise tilbørlig forsigtighed med, hvad der kan fremkalde brand, idet hun tændte for frituregryden uden at holde denne under opsyn, hvorefter frituren selvantændte med skader på bygningen til følge. Det fremgår af afhøringsrapport af 24. oktober 2006 vedrørende falckredder Michael Peter Green blandt andet: "De var kommet lidt frem, så de flammer ved køkkenet. De brugte derfor deres højtrykker og sprøjtede vand på branden. Da de gjorde det, blussede branden op, og derfor vidste de, at det var friture, der var ild i. De bad derfor om at få en CO2 slukker ind, og derefter fik de denne ind, og da de brugte denne kunne de slukke branden. Derefter kølede de med vand og branden var herefter slukket." Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ved inspektør Thomas Balleby har foretaget brandteknisk undersøgelse 8. december 2006. Det fremgår af rapport af 5. januar 2007 fra inspektør Thomas Balleby under konklusion: " Branden var startet i en friturekogers ene oliekar.
- 2 - Den mest sandsynlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning af olien til følge". 2.0 Oplysninger Ved undersøgelsen oplyste A og B til samme følgen de: 2.1 Forholdene på stedet før branden: Kl. ca. 10.05 blev friture tømt for olie. Kl. ca. 10.30 blev der påfyldt ny olie til lidt under maksimum og tændt for termostater for begge friturekar. Friturekogeren var ny og havde været brugt ca. 17 dage. Olien stod i en beholder på gulvet tæt ved frituren. 2.2 Brandens opdagelse og alarmering: Kl. ca. 10.41 blev der konstateret brand i friture, hvorefter brandvæsenet blev alarmeret. 2.3 Oplysninger vedrørende branden: B nåede at afbryde for begge termostater, inden hun kom ud af det brændende hus. Brandvæsenet var fremme kl. ca. 10.56. Brandvæsenet brugte først vand til at slukke med, trods at de var blevet oplyst om, at der var ild i fritureolie, hvilket resulterede i, at olien "eksploderede". Herefter blev der anvendt skum. 2.4 Evt. omkomne eller skadede personer eller dyr: B blev forbrændt på hænderne. 6.2 Undersøgelse af effekterne: Begge driftstermostater blev udsat for et temperaturforsøg. Følere blev placeret i en ovn og ovnen blev opvarmet til 300 C. Driftstermostater blev indstillet på 200 C og begge driftstermostater tændte. Da temperaturen i ovnen nåede ca. 200 C, afbrød begge termostater. Følere blev tage ud af ovnen og kort tid efter brændte begge termostater. Begge overophednigstermostater blev ligeledes udsat for et temperaturforsøg. Følere blev placeret i en ovn og der blev tændt for ovnen. Overophedningstermostaten til det højre kar slog fra ved ca. 240 C. Overophedningstermostaten til det venstre kar slog fra ved ca. 420 C. Forsøget blev foretaget to gange med samme resultat. 7.0 Sammenfatning. 7.1 Arnested: Arnestedet var i friturens venstre kar. 7.2 Brandårsag: Det kunne konstateres, at der havde været ild i friturens venstre kar. Det kunne konstateres, at overophedningstermostaten til det venstre kar fandtes indkoblet, hvorimod overophedningstermostaten til det højre kar var udkoblet. Ved et forsøg med overop-
- 3 - hedningstermostaterne kunne det konstateres, at overophednigstermostaten til det venstre kar først udkoblede ved ca. 420 C. Dette viser, at overophedningstermostaten til det venstre kar ikke har virket efter hensigten og lige meget hvordan branden var startet, burde den være udkoblet grundet varmen fra branden, hvilket tilsyneladende var sket i højre side. Begge driftstermostater og overophedningstermostaten til det højre kar virkede ved en afprøvning efter hensigten, men det kan ikke udelukkes, at driftstermostaten til det venstre kar kan have haft et midlertidigt svigt, hvilket under normale omstændigheder resulterer i, at overophedningstermostaten udkobler og afbryder for varmelegemet. Der var ingen indikationer på, at friturekogeren havde været forkert anvendt - begge aftapningsventiler var lukkede og varmelegemerne sad nede i karrerne. Det, at der manglede olie i det ene kar, kan dels tilskrives branden, herunder fordampning grundet antændt olie og dels, at brandvæsenet havde anvendt vand til slukning, hvilket typisk resulterer i, at den varme fritureolie "eksploderer" og forsvinder ud af karret. Ud fra ovenstående er det undertegnedes vurdering, at den mest sand-synlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning og antændelse af olien til følge" Det fremgår af sagsøgtes egne undersøgelser af det udbrændte kogekar følgende foretaget af Erling Vestergaard: " - jeg kan konstatere, at hulristen, som skal monteres over varmelegemerne ikke er monteret korrekt. Hulristen er lagt ned i karret før varmelegemerne, hvilket betyder at varmelegemerne kommer højere op i karret. Dette ses tydeligt på billedet nedenfor. Bemærk endvidere det blanke område nederst i karret, det viser oliestanden under branden (dog kan der være brændt lidt olie under branden). De områder der er grønne viser tydeligt hvor meget af varmelegemerne der har været over olieniveauet under branden. - hvis man ydermere havde monteret den stænkskærm, som medfølger ovenpå frituren ville man have opdaget, at beskyttelsesristen havde været monteret forkert, da stænkskærmen slet ikke kan sidde fast på toppladen af frituren, når beskyttelsesristen og varmelegemerne er monteret forkert. - desuden er det blanke område i friturekarret under minimums markeringen på bagpladen af karret. - Min konklusion er at varmelegemerne ikke har været dækket helt af olie, pga. at hulristen er monteret forkert på det tidspunkt hvor frituren er blevet tændt. Varmelegemernes temperatur overstiger antændelsestemperaturen på olie og risikoen for at der opstår brand i overfladen af olien er ekstrem høj. " Der er fremlagt fotos af det udbrændte kogekar og af et tilsvarende intakt kogekar og tegninger over indretning og placering af pølsevognen. Der er ikke strid om det udbetalte erstatningsbeløbs størrelse. Det fremgår af sagsøgtes betjeningsvejledning for friturekoger blandt andet:
- 4 - " Apparatet er forsynet med et 5-leddet kabel til 400V og SKAL jordforbindes. Driftstemperatur 60-200 C reguleres på termostatknap. Sikkerhedstermostat på 240 C (genetableres ved hårdt tryk på den røde knap på betjeningspanelet). Før apparatet tages i brug første gang. - Placer varmelegemer nederst og derefter hulpladen VIGTIGT! Varmelegemerne skal være dækket af olie og dækpladen (med huller) skal være monteret over varmelegemerne, når den er tilsluttet strøm. " Den udbrændte friturekoger har været forevist for retten. Der er fremlagt brandundersøgelser vedrørende brande i andre pølsevogne i forbindelse med friturekogere leveret af sagsøgte. Det fremgår af rapport af 18. juni 2008 vedrørende brandundersøgelse på brandsted Tåstrup blandt andet: " Undersøgelsens formål, art og afgrænsning: Undersøgelsens formål var om muligt at konstatere, om en defekt i en friture havde forårsaget en brand i en stationær pølsevogn. Konklusion: Udfra undersøgelsens omfang var det ikke muligt at konstatere, om en defekt i frituren havde været årsag til brandens opståen. 7.0 Sammenfatning. 7.2 Brandårsag: Det var ikke muligt grundet undersøgelsens afgrænsning og omfang at fastlægge årsagen til brandens opståen. " Det fremgår af rapport af 13. maj 2008 vedrørende brandundersøgelse på brandstedet, blandt andet: " Undersøgelsens formål, art og afgrænsning: Undersøgelsens havde til formål at afgøre, om et evt. termostatsvigt ved en frituregryde skulle være årsag til branden. Undersøgelsen:
- 5 - Som det fremgår af vedlagte fotos var området ved frituregryderne stærkt brandskadet. I hvert af kogekarrene er monteret et elektrisk varmelegeme, som kan hæves af hensyn til rengøring. Hvert varmelegeme styres af en driftstermostat, og er forsynet med en sikkerhedstermostat, som udkobler i tilfælde af termostatsvigt. Følere fra de to termostater er placeret i et rør i bunden af karret. Ved drift sattes varmelegemet ned i bunden af karret, så termostatfølerne er ret tæt på varmelegemet. Derefter lægges en perforeret metalplade ned over varmelegemet, jf. fotos. Ved undersøgelse kunne konstateres, at de 4 termostater havde været stillet på ca. 180, som oplyst. Der er ikke foretaget nærmere undersøgelse af termostaterne, men det kunne konstateres, at de slutter og bryder i intervallet ved omgivelsestemperaturen. Det kunne konstateres, at ved alle fire kogekar var varmelegemet stillet ovenpå den perforerede plade i stedet for den korrekte placering under pladen, jf. fotos. Herved kommer varmelegemet til at stå for højt i olien med risiko for, at de "varme ender" af varmelegemet kommer over oliens overflade med risiko for antændelse deraf. Termostatføleren er placeret under metalpladen, og da termostaten kun registrerer omgivelsestemperaturen ved føleren vil der ligeledes her være risiko for, at olien ved overfladen bliver varmere og kan antænde. Det kunne ved undersøgelsen konstateres, at installationerne til frituregryderne var korrekt sikret og ekstrabeskyttet ved HPFI afbrydere. Konklusion: Der er ved undersøgelsen ikke fundet tekniske fejl ved frituregryderne, men det kunne konstateres, at varmelegemerne i kogekarrene ikke var korrekt placeret efter rengøring. Det må anses for sandsynligt, at branden er opstået som følge af, at varmelegemerne var placeret forkert i karrene. " Det fremgår af rapport af 2. juni 2003 vedrørende brandundersøgelse på brandsted blandt andet: ". 4.0 Sammenfatning. 4.2 Brandårsag: Udfra at der ikke er fundet fejl ved drift termostater sammenholdt med at sikkerheds termostat til det venstre kogekar var udkoblet samt der ikke var fundet fejl ved monteringen eller på interne ledninger, kan årsagen til brandens opståen være en betjeningsfejl ved opstart af friturekoger. ". Det fremgår af rapport af 4. juli 2007 vedrørende brandundersøgelse på brandsted, blandt andet: " Undersøgelsens formål, art og afgrænsning: Undersøgelsen havde til formål at fastlægge brandårsagen, og var primært afgrænset til undersøgelse af en frituregryde i en grillbar.
- 6-7.0 Sammenfatning. 7.2 Brandårsag: Ved undersøgelse af frituregryden er ikke fundet fejl, men det kunne konstateres, at varmelegemet ikke var korrekt placeret efter rengøring, hvorved termostaterne ikke kan registrere temperatur ved varmelegemet. Det må anses for sandsynligt, at branden er opstået som følge heraf. " Det fremgår af en af sagsøgeren fremlagt artikel om friturebrand i "Steff News" udgivet af Steff Houlberg følgende: " Aldrig vand. Hvordan slukker man bedst en friturebrand? Det første og vigtigste budskab er brug aldrig vand! Kaster man f.eks. 1 liter vand på brændende friture eksploderer vandet på mikrosekunder og bliver til 1,68 liter damp, som spreder sig ud over personer og grillbar/køkken med voldsom kraft. De største brandskader ved friturebrande opstår faktisk ved forsøg på brandslukning med vand" Erling Vestergaard har forklaret, at han er ansat hos sagsøgte som salgschef. Dengang var han produktionschef med ansvar for tømrer- og snedkerproduktionen, og datterselskabet Bruun Stålinventar, der producerer og sælger fritureproduktion primært til Haaning. Vidnet har været med til at producere friturekogere i 6 år. Vidnet var ikke med til undersøgelsen af friturekogeren foretaget af Dansk Brandteknisk Institut. Man kan såvel på den udbrændte friturekoger som på billederne se, at varmelegemet har været placeret forkert, idet varmelegemet var placeret ovenpå hulristen og ikke har været dækket af olie. Der har derfor ikke været noget til at afkøle, og det er sandsynligt, at olien er blevet antændt i overfladen. Der bliver cirka 700, hvis varmelegemet ikke er dækket af olie. Antændelsestemperaturen for olie er 320 ifølge rapporten. Hvis varmelegemet er placeret korrekt, ligger varmelegemet ved siden af følerne. Når varmelegemet er placeret ovenpå hulristen, er det for langt oppe i karret og for langt fra følerne. Det er usandsynligt, at der skulle være en defekt både på drifts- og overophedningstermostaten. Driftstermostaten slår fra ved 200, og der blev ikke konstateret fejl efterfølgende ved driftstermostaterne. Overophedningstermostaten kan godt fungere, selvom driftstermostaten er defekt. Det fremgår af Dansk Brandteknisk Instituts rapport punkt 4.1 på det anførte foto, at varmelegemet ligger over hulristen. Hvis varmelegemet er monteret forkert, kan man ikke placere stænkskærmen rigtigt og samtidig få kurvene ned i karret. De fotos, som vidnet har taget, bilag B, er taget indenfor en måned efter branden. Sagsøgte tog vognen hjem. Friturekogeren står stadig som dengang. Der var ikke væske i, da de hentede den i Hillerød. På det af vidnet optagne foto, bilag B, side 2, kan man se noget af hulpladen under varmelegemet. Det fremgår af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts rapport, at den ene overophedningstermostat var udkoblet efter branden. Strømmen går først til overophedningstermostaten og derefter til driftstermostaten. Hvis overophedningstermostaten havde været udkoblet før branden, ville der ikke være kommet strøm til driftstermostaten. Der er en stor sandsynlighed for, at der er opstået en defekt i forbindelse med demonteringen. Termostaten er placeret i et rør i karret mellem varmelegemerne. Termostaten er fyldt med varmeledende pasta, inden føleren puttes i. Dette hærder op og kan krakelere, når føleren demonteres. Man skal rykke temmelig hårdt for at demontere føleren. Der var ifølge rapporten ild i karrene cirka et kvarter, og brandvæsenet havde desuden prøvet at slukke med vand. Dette kan også have betydning. Der har ikke været brande, hvor der er konstateret defekt ved sagsøgtes produkt. Vidnet
- 7 - har været involveret i alle brande siden 2006. Overophedningstermostaten er forhåndsindstillet ved fabrikationen. Det er usandsynligt, at begge termostater skulle svigte, men det kan ske. Den olie, som sagsøgeren ifølge det oplyste har anvendt, er anvendelig til formålet. Hvis olien er hældt i til lige under maksimum, er varmelegemerne dækket af olie. B har forklaret, at hun er pensionist. Det var A s pølsevogn. Hun kom om morgenen og hjalp ham med at starte vognen op og hjalp ham også, hvis han skulle et eller andet. Hun har tidligere været ansat i både køkken og grillbarer. Hun har arbejdet med friture flere steder. Vidnet havde lovet at gøre klar og at skifte olien i frituren. Hun lukkede olien ud, men ikke det hele. Hun hældte nyt olie i og stod i køkkenet og skar grøntsager. Der var en dame, der bankede på døren og sagde, at der var ild i frituregryden. Vidnet prøvede at lægge et viskestykke på. Det kunne hun ikke. Hun blev lidt forbrændt. Vidnet havde stået på den anden side af væggen og kunne derfra ikke umiddelbart se friturekogeren. Hun havde været væk fra den nogle minutter, inden det skete, men ikke lang tid. Hun havde lukket fritureolien ud af nogle haner, som var nedenunder kogeren. Det blev kasseret. Hun havde gjort den rent og puttet nyt olie på og startet den langsomt. Hun havde hældt olie op til et maksimum mærke, hvor olien højest må gå til. Varmelegemerne var dækkede. Som hun husker det, var varmelegemet monteret korrekt. Hun gjorde rent på kanterne, men havde ikke risten ude. Der var ikke noget af varmelegemerne, der stak op over olien. Som hun husker det, kunne hun ikke se varmelegemerne. Hun husker ikke, hvad hun skruede den op på. Thomas Balleby har forklaret, at det er vidnet, der har lavet brandundersøgelsen for Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Det var vidnets opgave at finde en brandårsag. Det er vidnets daglige beskæftigelse. Brandårsagen var i friturekogeren. Han kiggede på den tekniske del af friturekogeren for at finde ud af, om der var en fejl, eller der var tale om forkert anvendelse. Vidnet foretog testen med termostaterne som beskrevet i rapporten under punkt 6.2. Han prøvede begge drifts- og overophedningstermostater i en ovn. Han kunne se, at de to driftstermostater udkoblede, og de så umiddelbart ud til at fungere. Den ene overophedningstermostat udkoblede først ved 420. Vidnet har under punkt 5.1.3 beskrevet, at overophedningstermostaten i højre side var udkoblet, medens den ikke var afbrudt i den venstre side, selvom der var ild i karret. Det er ikke sandsynligt, at en brandmand har trykket på en knap. Hvis nogen trykker på knapperne, plejer de at trykke på dem begge. Det indikerede, at der var noget galt ved overophedningstermostaten i venstre kar. Vidnet kunne ikke visuelt se, om termostaterne var udkoblede, men højre side gav et klik, når han trykkede ind. Det gjorde termostaten ikke i venstre side. Olien antændes mellem 300 og 400. Overophedningstermostaten har ikke virket efter hensigten under branden, og det giver et fingerpeg om, at den har haft en for høj udkoblingstemperatur, da den ikke udkoblede. Hvis der ikke har været nok olie, og varmelegemet ikke har været dækket, har de eksempler på antændelse, da varmelegemet så bliver meget varm. I så fald burde overophedningstermostaten også være udkoblet i venstre side. Brandvæsenet brugte vand til slukning, hvilket nærmest forårsagede en eksplosion, der betyder, at der efterfølgende var mindre olie i karret. Som vidnet husker det, så varmelegemerne ud til at sidde, hvor de skulle nede i karret. Afspærringshanen under karret, hvor olien lukkes ud, var lukket. Billederne i vidnets rapport var, som det så ud, da vidnet kom. Der var vist noget mineraluld, som var faldet ned, som vidnet fjernede. Hulpladen skal placeres oven over varmelegemerne. Det er ikke indgået i vidnets overvejelser, om hulpladen har været placeret forkert. Vidnet har ikke set hulpladen. Vidnet har ikke haft olien lukket ud, men alene besigtiget kogekarrene med olie. Parternes anbringender.
- 8 - Sagsøgeren har til støtte for påstanden, som det fremgår af sagsøgerens påstandsdokument, gjort gældende: " at sagsøgte er erstatningspligtig overfor skadelidte og dermed sagsøger, som er indtrådt i skadelidtes sted, som løsøre- og driftstabsforsikringsselskab, idet skadelidte ved overtagelsen og ibrugtagningen den 7. oktober 2006 ligeledes overtog risikoen for den lånte pølsevogn og det lånte inventar, idet skadelidte tegnede en løsøre- og driftstabsforsikring hos sagsøger for at afdække denne risiko, idet sagsøger har udbetalt erstatning i henhold til løsøre- og driftstabsforsikringen til skadelidte, idet sagsøger i medfør af erstatningsansvarslovens 22 indtræder i skadelidtes rettigheder overfor sagsøgte, idet sagsøger har regres mod sagsøgte principalt idet sagsøgtes produkt var behæftet med en mangel og idet sagsøgte har regres mod sagsøgte subsidiært, idet sagsøgtes produkt var defekt, at sagsøgte er ansvarlig for brandens opståen, idet branden er opstået i frituregryden, idet frituregryden var leveret af sagsøgte, idet sagsøgte hæfter for produktansvar i det leverede inventar, idet den leverede frituregryde var behæftet med en mangel eller en defekt, som medførte branden, idet sagsøgtes produktansvar er baseret på en streng culpanorm, idet defekten i den leverede frituregryde blev dokumenteret i den sagkyndige erklæring udarbejdet af inspektør Thomas Balleby fra Dansk Brand- og sikrings Institut (SBI) undersøgelse af brandstedet, idet årsagssammenhængen mellem manglen/defekten og branden ligeledes er dokumenteret ved den sagkyndige erklæring udarbejdet af inspektør Thomas Balleby fra SBI, idet sagsøgtes påstand om termostaternes beskadigelse i forbindelse med brandslukning eller den efterfølgende undersøgelse er udokumenteret, at erstatningen skal opgøres som gjort af sagsøger, at erstatningsansvaret for sagsøgte ikke skal bortfalde eller nedsættes, idet hverken skadelidte, eller nogen for hvem skadelidte hæfter, har handlet ansvarspådragende i forbindelse med brandens opståen, idet sagsøgte ikke har dokumenteret, at der har været tale om ansvarspådragende adfærd fra skadelidtes side samt idet inspektør Thomas Balleby ikke har fremhævet skadelidtes adfærd, som medvirkende årsag til brandens opståen. " Sagsøgte har til støtte for påstanden, som det fremgår af sagsøgtes påstandsdokument, gjort gældende: " 1. Det bestrides, at det af sagsøgte produkt var behæftet med en mangel. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden herfor. 2. Ex tuto bemærkes, at selvom der havde været en mangel ved den omhandlede frituregryde, kunne dette ikke føre til, at sagsøger efter de køberetlige regler om mangels-ansvar kunne kræve erstatning for den udbrændte pølsevogn. 3. Det bestrides, at det af sagsøgte leverede produkt var defekt. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden herfor.
- 9-4. Det bestrides, at der skulle være et ansvarsgrundlag for sagsøgte. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden herfor. 5. Det bestrides, at der er årsagssammenhæng mellem eventuel mangel/defekt ved det leverede produkt, som er konstateret efter branden, og den brandskade, som sagsøger kræver erstatning for. Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde for den for erstatningspligt nødvendige årsagssammenhæng. 6. Særligt for så vidt angår friturekogerens driftstermostat, fremgår det af DBI's rapport, at DBI ikke efter branden har kunnet konstatere nogen konkret fejl ved driftstermostaterne. Tværtimod fungerede begge driftstermostater, som de skulle, da DBI efter branden foretog sin undersøgelse. Det bestrides, at der fra tidspunktet, hvor pølsevognen blev leveret, og indtil branden skete, har været nogen mangel eller defekt ved driftstermostaterne. For så vidt angår sagsøgers teori om, at en defekt overophedningstermostat skulle have været årsag til branden, bemærkes, at såfremt en overophedningstermostat havde været defekt, ville der ikke være blevet ført strøm frem til driftstermostaten. I så fald ville friturekogeren altså ikke have virket. Det bemærkes videre, at såfremt overophedningstermostaten virker, og frituren opvarmes, vil driftstermostaten koble varmelegemerne fra ved olietemperatur på 200 C - og først genindkoble, når temperaturen på olien er under 200 C. Såfremt branden skulle være opstået på grund af defekte termostater, ville dette således bl.a. forudsætte, at begge termostater havde været defekte på samme tid. Fritureolie har en antændelsestemperatur på ca. 320 C, og termostaterne frakobler ved en olietemperatur på hhv. 200 C (drift) og 240 C (overophedning). 7. For så vidt angår overophedningstermostaterne, konstaterede DBI efter branden, at den ene termostat først slog fra ved ca. 420 C, mens den rettelig skulle have slået fra ved ca. 240 C. Det er derfor muligvis korrekt - og ikke overraskende - at overophedningstermostaten efter branden er mangelfuld/defekt. Se hertil også sagsøgtes duplik, side 2. Det bestrides imidlertid, at overophedningstermostaten skulle have lidt af en mangel og/eller have været defekt før branden. Det forhold, at overophedningstermostaten ved DBI's efterfølgende test først slog fra ved ca. 420 C, må antages at være en følge af den belastning/beskadigelse, som termostaten er blevet udsat for ved den voldsomme brand. Det bemærkes herved, at brandvæsenet i første omgang forsøgte at slukke ilden med vand. En sådan handling forårsager, at olien eksploderer, hvilket selvsagt giver meget betydelige muligheder for skader. Endvidere bemærkes, at termostaterne har været udsat for meget langvarig, voldsom varmeudvikling. Branden blev anmeldt kl. 10.41, og brandvæsenet var fremme kl. 10.56. Føleren har således været tæt på flammerne i mindst et kvarter med temperaturer, som kan have været langt over 500 C. Termostaterne er fremstillet med væske i et lukket hydraulisk system, som med opvarmning udvider sig. Også dette gør det meget sandsynligt, at den efter branden konstaterede defekt ved termostaterne skyldes beskadigelse ved selve branden.
- 10 - Endelig er det sandsynligt, at termostatens føler og kapillarrør har taget skade ved demonteringen, idet man er nødt til at trække i kapillarrøret for at trække føleren ud af følerøret. Der henvises endvidere til de faktuelle forhold, som der er redegjort for i sagsøgtes duplik, side 2-3. 8. Det er efter almindelige erstatningsretlige regler sagsøger - som regressøgende - og i skadelidtes sted, der skal bevise, at branden er forårsaget af forhold, der kan tilregnes sagsøgte som culpøst. Det er ikke sagsøgte, der skal bevise skadens årsag. Som sandsynlig skadesårsag har sagsøgte dog under sagen henledt opmærksomheden på, at det ved besigtigelsen af friturekogeren efter branden kunne konstateres, at de aftagelige varmelegemer har været placeret forkert umiddelbart før branden. Hulristen, som skal lægges over varmelegemerne, var således monteret under varmelegemerne. Dette betyder, at varmelegemerne er kommet over minimumsgrænsen for oliestand, hvilket har medført stor brandrisiko. Se hertil endvidere sagsøgtes duplik, side 3. Dertil kommer, at således som varmelegemerne var monteret - forkert på tidspunktet for branden, ville det ikke være muligt at føre friturekurvene korrekt ned i friturekarret. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at skadelidtesb, blev forbrændt på hænderne, hvilket kunne tyde på, at hun har været i gang med at påfylde olie og i den forbindelse har haft tændt for termostaterne, inden hun hældte olie på, hvorved hun hældte olie ned på de tændte varmelegemer. Det bemærkes herved, at beholderen med olie stod på gulvet tæt ved friturekogeren. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, om B tidligere har skiftet olie i karret. Der henvises i denne forbindelse til bilag A-C (jf. svarskriftet, side 4). B forlod efter det oplyste en stor mængde (ca. 7,5 l) kogende friture uden opsyn, idet hun forlod pølsevognen. Det er velkendt, at kogende friture er en særdeles brandfarlig substans, og B har derfor udvist en meget høj grad af uagtsomhed, der kan karakteriseres som grov uagtsomhed. Når man forlader en betydelig mængde kogende friture uden opsyn, er der en indlysende fare for, at brand kan opstå. Hvis B ikke havde forladt pølsevognen med den kogende friture, må det antages, at branden ikke ville være opstået. Under alle omstændigheder ville branden ikke have fået et så voldsomt omfang, hvis B havde været til stede og straks havde kunnet gribe ind, da frituren nåede en så høj temperatur, at der opstod antændelse. Efter Bs egen forklaring til politirapporten efterlod hun den tændte friturekoger uden opsyn i så langt et tidsrum som 10 minutter. Efter det oplyste fik B - der fungerede som medhjælper i pølsevognen på skadetidspunktet - en advarsel af politiet efter beredskabslovens 71, stk. 1, nr. 1, idet hun ikke havde udvist tilstrækkelig påpasselighed ved anvendelse af friturekogeren. 8.1 I det omfang skadelidte/skadelidtes B ved fejlbetjening af friturekogeren har forårsaget branden, er der allerede af den grund ikke noget ansvarsgrundlag hos sagsøgte. 8.2 Uanset om den udviste uagtsomhed må anses som en høj grad af uagtsomhed eller ligefrem grov uagtsomhed, er den udviste adfærd udtryk for en sådan grad af egen skyld, at dette i sig selv bør medføre bortfald af sagsøgtes eventuelle ansvar. Subsidiært bør der i hvert fald ikke en væsentlig reduktion i sagsøgtes ansvarsbyrde. Det bemærkes herved, at skadelidte må identificeres med B, der fungerede som medhjælper i pølsevognen på skadestidspunktet.
- 11 - Da sagsøger qua regressøgende er indtrådt i skadelidtes retsstilling i forhold til sagsøgte, har den af skadelidte udviste egen skyld samme betydning for retsforholdet mellem sagsøger og sagsøgte, som i retsforholdet mellem skadelidte og sagsøgte. Det bemærkes, at da der er tale om erhvervsmæssigt forhold, forudsætter bortfald af eller reduktionserstatning ikke, at der er udvist grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2. 9. Særligt, for så vidt angår den af sagsøger indhentede og som bilag 3 fremlagte rapport fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) af 8. januar 2007, bemærkes følgende. Sagsøgte er ikke enig i DBI's vurdering af, at "den mest sandsynlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning af olien til følge". 9.1 Som begrundelse herfor skal først og fremmest henvises til det ovenfor ad pkt. 6-8 anførte. 9.2 Endvidere henvises til den som bilag D fremlagte skrivelse af 9. marts 2007 til sagsøger, hvori sagsøgte bl.a. har anført følgende: - Den omstændighed, at overophedningstermostaten til friturekogerens venstre kar ikke fungerede korrekt under DBI's temperaturforsøg, kan meget vel skyldes, at termostaten blev beskadiget på grund af varmepåvirkning fra branden; ikke mindst henset til den reaktion, der skete, da brandvæsenet i første omgang forsøgte at slukke branden ved anvendelse af vand, hvilket medførte opblusning/eksplosion af ilden. - Det forhold, at termostaten angiveligt først slog fra ved ca. 420 C, medfører ikke i sig selv, at branden opstod. - Selvom DBI's undersøgelser viste, at begge driftstermostater fungerede korrekt, har DBI derfor valgt at konkludere, at den "mest sandsynlige årsag" til brandens opståen er svigt i bl.a. driftstermostaten. Der er intet grundlag for en sådan konklusion - tværtimod. - Det nederste billede i rapporten på side 7 viser, at varmelegemet i det venstre kar ikke sidder korrekt. Der står i rapporten, at det højre kar var fyldt til ca. 2 cm under maksimum på 15 cm, samt at der er ca. 7 cm mindre i det venstre kar svarende til ca. 6 cm. Såfremt varmelegemerne var sat korrekt i, ville de have været helt dækket af olie allerede ved 4 cm. Årsagen til branden kan derfor meget vel være, at en del af det blottede varmelegeme har antændt den olie, der var fordampet ved opvarmningen. Der er intet grundlag for at antage, at brandvæsenet skulle have rykket varmelegemerne i forbindelse med brandslukningen, idet afskærmningen til friturekogeren fortsat sad korrekt efter brandslukningen. 9.3 DBI's undersøgelser har ikke frembragt noget bevis for, hvilken årsag eller hvilke årsager der har været til brandens opståen. DBI kan alene pege på "den mest sandsynlige årsag" - og denne vurdering er endog baseret på, at der forelå svigt i friturekogerens driftstermostat, selvom DBI ikke har kunnet konstatere nogen mangel/defekt ved nogen af driftstermostaterne. Allerede af den grund er der ikke i DBI's rapport tilstrækkeligt grundlag for, at sagsøger kan løfte sin bevisbyrde for dels ansvarsgrundlag, dels årsagsforbindelse. 10. Det må processuelt komme sagsøger til skade, at sagsøger ikke har forsøgt at løfte bevisbyrden for ansvarsgrundlag eller årsagsforbindelse ved at gennemføre syn og skøn
- 12 - efter retsplejelovens regler herom, selvom retten ved kendelse af 1. december 2008 fastslog, at den af sagsøger påberåbte rapport fra DBI (bilag 3) ikke kan tillægges status af syns- og skønserklæring og derfor heller ikke kan fremlægges som sådan, samt at Thomas Balleby, der har udarbejdet rapporten, ikke kan udmeldes eller afgive forklaring som syns- og skønsmand i sagen. 11. Det af sagsøgte ovenfor anførte vedrørende skadens sandsynlige årsag støttes af, at DBI i andre sager, hvor man har været opmærksom på den mulige skadesårsag, at varmelegemerne er blevet forkert placeret i karrene i forbindelse med brug af friturekogeren, ikke har fundet det godtgjort, at skaden skyldtes mangel/defekt ved det leverede produkt. Derimod har man peget på fejlbetjening som mulig skadesårsag. Der henvises herved til sagsøgtes duplik, side 4-8, sagsøgtes processkrift B samt sagsøgtes processkrift C, og de bilag der de anførte steder henvises til. " Rettens begrundelse og resultat. Det fremgår af rapporten vedrørende brandundersøgelse foretaget af inspektør Thomas Balleby, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, at den mest sandsynlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning af olien til følge. Det fremgår videre, at begge driftstermostater og overophedningstermostaten til det højre kogekar virkede ved den efterfølgende afprøvning, hvor overophedningstermostaten til det venstre kogekar først slog fra ved 420 C, og at det ikke kan udelukkes, at driftstermostaten til det venstre kar kan have haft et midlertidigt svigt. Inspektør Thomas Balleby har som vidne forklaret, at han ikke har undersøgt, om dækpladen var monteret korrekt over varmelegemet, og at han ikke i forbindelse med sin undersøgelse havde olien lukket ud. Sagsøgeren har ikke i øvrigt sandsynliggjort, at driftstermostaten til det venstre kogekar skulle have haft et midlertidigt svigt, eller at overophedningstermostatens defekt var til stede forud for branden. Det må på baggrund af de optagne fotos og de foreviste rester af det udbrændte kogekar lægges til grund, at dækpladen har været monteret under varmelegemet. Brandundersøgelsen har ikke forholdt sig til dette, og der er ikke foretaget syn og skøn. Retten bemærker herved, at det fremgår af flere af de fremlagte brandundersøgelser foretaget af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut vedrørende andre tilsvarende brande, at forkert placering af varmelegemer i karrene er anset for sandsynlig brandårsag. Retten finder på denne baggrund ikke, at det er bevist, at årsagen til branden er en defekt ved friturekogeren, herunder ved termostaterne, der var til stede, da den blev bragt i omsætning, eller at sagsøgte på andet grundlag er erstatningsansvarlig for den opståede brand. Sagsøgtes påstand om frifindelse tages som følge heraf til følge med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Sagsomkostningerne er fastsat til 55.000 kr., der vedrører sagsøgtes udgifter til advokat. Thi kendes for ret. Sagsøgte, Haaning A/S frifindes.
- 13 - Inden 14 dage skal sagsøgeren, TrygVesta Forsikring A/S i sagsomkostninger til sagsøgte betale 55.000 kr. Ingrid Drengsgaard /doth