Velkommen til Green Building Councils 3. december 2014
PROGRAM 09.30-09.40 Velkomst v. Mette Qvist, direktør Green Building Council Denmark 09.40-10.05 Hvorfor og hvordan kommunikerer man bæredygtighed og integritet? v. Helena Barton, partner i Deloitte Risk, Compliance & Sustainability 10.05-10.30 Udfordringer ved at renovere og bevare byggeri på en bæredygtig måde Louise Panum Baastrup, udviklingschef Carlsberg Byen 10.30-10.50 Pause 10.50-11.20 Hvordan bidrager DGNB i et renoveringsprojekt? Morten Juul Andersen, projektchef i Drost Fonden 11.20-11.45 Præsentation af DGNB for eksisterende kontorer Peter Hesselholt, kompetencechef, MOE 11.45-12.15 Hvad kendetegner markedet i dag for eksisterende kontorbygninger - og hvilken rolle spiller bæredygtighed? Peter Lassen, COO & partner, Colliers 12.15-13.00 Frokost og netværk 3. december 2014
Talk the Walk Why and how do we communicate integrity? GBC Vinterkonference København 10 / 12 / 2015 Helena Barton Partner, Deloitte Risk, Compliance & Sustainability Denmark & Sustainability Services Leader EMEA hbarton@deloitte.dk + 45 30 93 68 13
Do you walk the talk and talk the walk? Walking the talk? (October, 2015) Source: The MISTRA Center for Sustainable Markets, Stockholm School of Economics https://www.hhs.se/contentassets/0c119ba5b5f14ba3bf 855c044d658d21/walking-the-talk_151005_webversion.pdf 2015 Deloitte 4
When things go wrong 2015 Deloitte 5
We all face many stakeholders with different information needs http://www.issworld.com/corporate-responsibility/issues 2015 Deloitte 6
It is critical to keep up with changing stakeholder demands New expectations Latent The issue is mainly driven by perceptions and there may be little or no real evidence Limited stakeholder interest - mostly getting attention from opinion leaders and activists No regulation yet - the corporate responsibility has not yet been defined The next big issue? Semi-formal Emerging Soft law and multi-stakeholder initiatives Growing stakeholder expectations: The issue is getting attention from NGOs and media Emerging political awareness Responsible tax Formal Institutionalized Political and judicial action and state or intergovernmental regulations Strong stakeholder expectations / demands Labour conditions Anti-corruption Environment Human Rights 2015 Deloitte 2015 Deloitte 7
Limited Activity Extensive Integrity requires responsible conduct and transparency Lack of understanding Building strong goodwill Reputation in the hands of others Lack of credibility Limited Communication Extensive Adapted from: www.ibl.or.id/en/ibl/html/data/file/csr%20learning%20forum%20nov%202007-tns.pdf
Føtex I dag hvad er på plads? Lav som en øvelse de skal få ned, hvad der allerede er på plads How do you succeed in talking the walk? Deloitte Risk, Compliance & Sustainability 9
Six simple keys to unlocking a hidden story Decide who is the audience Listen and learn Have something to say Say it and repeat it Back it up with data Be honest and credible 2015 Deloitte 10
Agenda Do you walk the talk and talk the walk? When things go wrong Stakeholders and changing demands Why talking the walk is important Six simple keys to unlocking a hidden story Communication channels and topics Questions 11
Which communication channels are best for communicating integrity to internal and external stakeholders? 2015 Deloitte
Which topics are best for communicating integrity to internal and external stakeholders? (here s our list to start with ) 1 The Why of your organization / project: Explain why you / your projects are here and here to stay 2 Value Creation: Describe how you / your projects create value, now and tomorrow 3 Value Chain: Show that you understand your value chain 4 Risk Management: Show that you know where your most important risks arise across the value chain, and how you are managing these risks 5 Talent Management: Explain how you are working to attract and retain employees 6 Innovation: Demonstrate how you will keep being creative and adaptive to meet changing stakeholder demands 7 Engagement: Describe how you engage with your stakeholders (customers, employees, investors etc.) to understand their perspective on the business 8??? 2015 Deloitte 13 13
Remember: No more greenhushing communicate with integrity! Communicate rather than report Find your own unique style that is: Relevant Credible...and Sustainable! 2015 Deloitte
Any questions? 2015 Deloitte
Thank you for your time 2015 Deloitte
EN LEVENDE BYDEL I HJERTET AF KØBENHAVN Udfordringer ved at renovere og bevare byggeri på en bæredygtig måde 10. december 2015 Louise Panum Baastrup
Hvad er Carlsberg Byen? Frederiksberg Vesterbro Valby Ca. 2 km fra Rådhuspladsen Kgs. Enghave/Sydhavnen
Hvad er Carlsberg Byen masterplan og rammelokalplan
Den kommende Carlsberg By et mix af nye og gamle bygninger Halmlageret - CBY Carls villa - CAS Det grå hus - solgt Bryghuset - CAS Bag Elefanterne -solgt Maltsilo- CBY Lagerkælder 3- CBY Kedelhal- CBY Maskincentral- CBY Rød Lagerbygning- CBY Forskningscenteret - CAS Gl. Carlsberg - CAS Mineralvandsfabrikken- CBY De hængende haver -solgt Administrationsbygningen - CBY
En bygningsmasse der både er fredet og bevaringsværdig - myndigheder I alt bevares der i niveau 82.000 m2 af de bevaringsværdige og fredede bygninger. For de fredede ejendomme er Kulturstyrelsen myndighed, og for de bevaringsværdige ejedomme er det Københavns Kommune.
Lokalplansbestemmelser, der begrænser bygningernes anvendelse De gule bygninger min. 75 % skal anvendes til kollektive anlæg, idræt, kultur, institutioner m.v.
Fredningsskrivelser, der ligeledes fastlægger bestemmelser Uddrag fra fredningsskrivelse for Maskincentralen
Konkret eksempel med omdannelse af Lagerkælder 3 *Opført i 1969, tegnet af Svenn Eske Kristensen *I alt 6.845 m2 fordelt på 5 etager hertil kommer kælder *Hver guldskive symboliserer en bagvedliggende horisontal tank *Bygningen er fredet *Beliggende mellem Bryggernes Plads og Pasteursvej *Har i en årrække været lejet ud midlertidigt til Sankt Annæ Gymnasium, lager samt indendørs klatreskov
Lagerkælder 3 fremtidig anvendelse Detail i stueetage og evt. 1. sal Kontor på øvrige etager Tagterrasse Beliggende ved rådhus pladsen i CBY, og skal understøtte bylivet her
Fra midlertidige anvendelse til blivende anvendelser vejen dertil Fredningshensyn - KS Guldskiverne Søjlepar på hver etage Fliser i opgange Elevatordøre Kakler på facade i stueetage Lokalplan hensyn- KK Offentlig passage gennem stueetagen tilgængelighed og særlig markering. Samspil med Bryggernes Plads, der har mange terrænspring og skal have vandelement. Aktive og åbne facader. Virkeligheden - CBY Forurening - pcb, asbest, kviksølv og bly = omkostningstungt. Business case effektiv bygning = udfordring i forhold til søjler og facader (dagslys). Sagsbehandlingstid KS og KK og samspil mellem myndighederne. Efterfølgende drift? Fritaget for at opfylde energikravene i BR.
Fra midlertidige anvendelse til blivende anvendelser vejen dertil Nuværende etageplan Kommende etageplan
Resultatet af myndighedsdialog
Bæredygtighed i forhold til de eksisterende blivende bygninger Social bæredygtighed særlige bygninger med ånd, der kan bidrage til et område på en helt anden måde end nybyggeri kan. Tiltaler en mangfoldighed af interessenter, der understøtter visionen for CBY om at være en blandet by. Miljømæssig bæredygtighed sparer på CO2 regnskabet ved genanvendelse af bygningsmasse, brown field. Økonomisk bæredygtighed dyrere at renovere end at bygge nyt, omvendt tilvejebringes et helt unikt miljø, som forventes at afspejle sig i slutbrugere og aktivering af bygninger. Skattefradragsret for vedligeholdelsen samt mulighed for fritagelse for betaling af grundskyld.
Spørgsmål?
PAUSE 3. december 2014
10. december 2015 Bæredygtighed & Bevaringsværdier Bygherres Erfaringer v/morten Juul Heding Andersen projektchef, Drost Fonden Arup & Hvidt Nørre Voldgade 88, 1358 København K www.aruphvidt.dk
Kan Bæredygtighed & Bevaringsværdier kombineres. Det er altid bæredygtigt at bevare værdier Og at tilføre nye Udvendig værdi Indvendig værdi Komfortværdi 33
Mange Værdier er bare omhyggelighed, omhu og omtanke Gennemtænkt Byggeri uden fejl og i gode materialer er værdi i sig selv Den samme bygning. Djævlen ligger i de detaljer der er beboernære her kommer besparelser tydeligt til udtryk 34
Drost Fonden Erhvervsdrivende velgørende fond Vedtægten har betydning for investeringsstrategien og afkastkravet Forretning baseret på: Forretning baseret på drift og udvikling af fast ejendom. Balance cirka 500 mio. Egenkapital 60 % 80% af aktiverne placeret i fast ejendom Hovedfokus privat boligudlejning i Kbh. Socialpsykiatrisk botilbud for yngre voksne mennesker, der har behov for støtte i hverdagen Fondens formål er at yde støtte til: Forskning indenfor byggeindustrien Fremme af den Danske byggeindustris anseelse i Danmark og i udlandet Fremme af By- og Landskabsplanlægning Støtte til den Danske scenekunst Støtte til Opførelse og Drift af institutioner for sindslidende pt. drives 9 Drost Huse for svært psykisk syge unge i samarbejde med kommunerne Ryesgade 25 & 30 Forretning med fokus på forskning og udvikling 35
For enhver Bygherre (Investor) starter ALT med at regne det er investeringsteori pengene skal op af lommen kan det betale sig Investor laver en nutidsværdiberegning der tager højde for værdien af de fremtidige indbetalinger: Merindtægt som følge af højere markedsværdi Produktet bliver mere værd Opretholdelse af indtægt som følge af undgået værdiforringelse Produktet bevarer sin værdi År 0 1 2 3 4 Total Pengestrøm -5.000.000 1.390.000 1.330.000 1.240.000 2.015.000 975.000 Akkumuleret -5.000.000-3.610.000-2.280.000-1.040.000 975.000 Diskontering -5.000.000 1.323.810 1.206.349 1.071.159 1.657.745 259.063 Akkumuleret -5.000.000-3.676.190-2.469.841-1.398.683 259.063 Nutidsværdi - Beregnet 132.213 =NUTIDSVÆRDI(Kalkulationsrente;Periodens indbetalinger)+investeringen Investor laver en nutidsværdiberegning der beregner de fremtidige indbetalinger under hensyn til: Forventet inflationsudvikling Finansieringsomkostningen (Husk afdragsprofil på finansieringen) Investeringens forventede levetid (Genetableringsomkostning?) Såfremt der stadig er penge tilbage kan der (måske) også være et afkast til investor Det sidste kaldes Investors forrentningskrav Summen af alle 4 er Kalkulationsrenten 36
Hvis vi overfører teorien til virkeligheden ser et renoveringsprojekt for Drost Fonden som Build and Hold Investor ud som følger Drost Fonden - Ryesgade 30A-C - 4 nye taglejligheder Ny tagkonstruktion og 4 tagterrasser 4.710.256 Oprettelse af 4 pultertum i kælder 70.025 Vinduer/Vinduespartier 460.652 Forlængelse af hovedtrapper 200.068 4 Badeværelser - DEBA Præfab. 183.999 VVS installationer 481.952 EL 104.014 Aptering (Gulv, Vægge, Maling, køkkener, skabe) 1.381.114 Stillads 410.508 Byggeplads 512.254 Håndværkerudgifter i alt 8.514.842 Teknikerhonorar 1.979.435 Håndværkerudgifter og teknikerhonorar 10.494.277 Moms 2.623.569 Byggelånsrenter 431.939 Byggesagsadministration 437.133 Moms af byggesagsadministration 109.283 Samlede ombygningsudgifter 14.096.201 37
Men en ejendom skal ikke kun bygges den skal også drives Når begge regnestykker er lavet kan vi se om det er Bæredygtigt Drost Fonden - Ejendommen Ryesgade 30A-C - DCF Beregning af investeringsafkast - 4 nye taglejligheder Alle tal i kr. Driftsår 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Terminalår År 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Investeringsafkast % 3,85 Inflation % 2,00 Diskonteringsrente % 5,85 0,94 0,89 0,84 0,80 0,75 0,71 0,67 0,63 0,60 0,57 Forrentning deposita % 3,00 Måneders deposita for bolig 6,00 Lejeindtægt taglejligheder 602.400 614.448 626.737 639.272 652.057 665.098 678.400 691.968 705.808 719.924 734.322 Lejeregulering ved genudlejning 40.738 41.553 84.767 86.463 132.288 134.934 183.510 187.180 190.924 Renteværdi af deposita 9.036 9.217 10.012 10.212 11.052 11.273 12.160 12.404 13.340 13.607 13.879 Bruttoleje 611.436 623.665 677.487 691.037 747.877 762.834 822.849 839.306 902.657 920.711 939.125 Driftsudgifter 92.447 101.991 109.738 111.933 114.171 116.455 118.784 121.160 123.583 126.054 128.575 Administration - Normtal 11.200 11.600 12.000 15.000 15.300 15.606 15.918 16.236 16.561 16.892 17.230 Løbende vedl. 57.750 58.905 60.083 61.285 62.510 63.761 65.036 66.337 67.663 69.017 69.017 Planlagt vedl 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 46.180 Udgifter i alt 161.397 172.496 181.821 188.217 191.982 195.821 199.738 203.733 207.807 211.963 261.002 Driftsresultat / cash flow 450.039 451.169 495.666 502.819 555.895 567.013 623.111 635.573 694.850 708.747 678.122 DCF-metode NV årlig cash flow 425.181 402.704 417.984 400.595 418.417 403.212 418.628 403.415 416.679 401.536 NV cash flows 4.108.351 NV terminalværdi 9.987.850 17.629.437 Omkostning overført fra Byggeregnskab 14.096.201 38
Ryesgade 25 Privat udlejningsejendom opført i 1906 Bevaringsværdi SAVE 3 Totalrenovere i Perioden 2016-2017 Før: 42 lejemål 3.573 m2. Gennemsnitsleje kr. 777,- pr. m2. Efter: 46 lejemål 7 taglejligheder 3 styk 2 & 3 værelses lejligheder sammenlægges til 5 værelser. 4.270 m2. Gennemsnitsleje 1.460,- pr. m2. (Budgetteret leje pr. 2017). 39
Ejendommen skal analyseres for Problemer og Muligheder Hvor er der værdi der skal bevares Hvor skal/kan den tilføres 40
Hvorfor valgte vi at certificere Ryesgade 25 projektet kunne kr. 500.000,- til rådgivere ikke havde givet mere værdi andet steds? Det korte svar NEJ Via Matrixen (DGNB beregningsarket) tvinges både bygherre og rådgivere til at tænkte i et helt projekt Levetid Økonomi Miljøpåvirkning Kvalitetssikring Drift Udemiljø Indemiljø OG det er ikke nok at love man SKAL også holde det er investeringsteori i praksis Det er en udfordring for ALLE parter men er det så slemt at skulle analysere, planlægge og til sidst levere med ansvar for drift og funktion 41
Vi holdt mange beboermøder det holdt hårdt men projektet blev bedre rådgivere og bygherrer har godt af at møde beboere 42
Vi opførte løbende prøver og lavede dem om når det ikke virkede, vi bygger det der virker Ventilation kører på 3 forsøg Prøv ideerne af 43
Energistrategi og almindelig strategi skal integreres for at kunne bidrage med værdi i byggeri kan fokus på miljø være god forretning SLUTBRUGER SKAL OPLEVE KVALITET Energibesparelser skal give merværdi på beboerniveau Grønne løsninger skal bidrage til komfort og kvalitet Der skal fokuseres på holdbarhed og slidstyrke i materialer Energibesparelser kontra Bevaringsværdier Kombiner dem Lavt energiforbrug har alene ikke stor merværdi For meget fokus på forbrugsbesparelser Beregnede For lidt fokus på komfortforøgelse og holdbarhed i løsninger ALT for lidt fokus på totaløkonomi Grøn omtanke der IKKE virker Grøn omtanke der virker Ryesgade 25 - MÅLSÆTNING NÅR GOD ENERGI OG GODT BYGGERI KAN FORENES = GODE BOLIGER EN EJENDOMS TESLA 44
I Ryesgade 30 opnåede vi at reducere energiforbruget (beregnet ) med 73% gennem betydelige isoleringstiltag, solceller mv. Kilderne til energireduktionen og resultatet af renoveringen Udvendig isolering Indvendig isolering Isolering mod kælder Isolering tag med tagboliger Vinduer Ventilation Isolering vandrør 27% 5% 7% 13% 7% 14% 13% 12% 2% Energibehov før renovering 162,5 KWh/m2/år Isolering indvendig -21,6 KWh/m2/år Isolering udvendig (Gavl) -11,5 KWh/m2/år Isoleret tag (med tagboliger) -19,6 KWh/m2/år Isolering af vandrør -10,8 KWh/m2/år Isolering mod kælder -3,8 KWh/m2/år Vinduer - 3 lags. Energiruder -22 KWh/m2/år Ventilation m. varmegenvinding -21,7 KWh/m2/år Solceller -8 KWh/m2/år Energibehov efter renovering 43,5 KWh/m2/år 73% reduktion Brugeradfærd vil blive afgørende for både de realiserede energibesparelser og for indeklimaet begge dele måles i samarbejde med DTU frem til medio 2014 45
De efterfølgende målinger viste et fin besparelse men ikke på niveau med den beregnede Simuleret med IDA ICE på resultat i 2014 Energibesparelse i.f.t. før renovering og målt Energibesparelse det første år: ca. 50% ~ beregnet ved temperatur 22-23 som også er den gns. temperatur der er registreret 46
Bæredygtighed kan kun betale sig såfremt begrebet udvides I byggeri kan kvalitet og fokus på miljø være god forretning SLUTBRUGER SKAL OPLEVE KVALITET Høj synbar kvalitet på armaturer og beboernære installationer Massive materialer med kvalitetsfølelse Energibesparelser skal give merværdi Grønne løsninger skal bidrage til komfort Gulve og installationer skal gennemtænkes Pæne opgange og fællesarealer er vigtige Lavt energiforbrug Der er ingen synbar merværdi 47
En ting er god arkitektur noget er andet er løsninger der dur, begge dele skal opfyldes førend vi er Bæredygtige er branchen klar? Jeg har måtte se mig nødsaget til at dække ventilationsudgangen til i mit soveværelse, da det bliver for koldt pga. træk. Jeg håber, at der kommer en løsning på det meget snart og inden det bliver endnu koldere i vejret Louise Heibrock Mortensen, beboer, Ryesgade 30A Vi har desværre et alvorligt og akut problem, da vi får pumpet tobaksrøg ind i lejligheden via ventilationssystemet. Det kommer ind i soveværelset, hvor vi og vores lille barn sover. Er det muligt at få lukket for ventilationen? Ida Willinger Tapager, beboer, Ryesgade 30B 48
Tak for i dag Morten Juul Heding Andersen, Projektchef, Drost Fonden Advokaterne Arup & Hvidt Tlf. 2688 8580 ma@aruphvidt.dk Q&A 49
Investors erfaringer til Bæredygtige Projekter 1. Tekniske rådgivere har sjældent indsigt i en ejendoms udlejnings og driftspotentiale, det er investors ansvar at et projekt udføres så det passer optimalt til ejendommens potentielle brugere 2. Lav analysearbejdet inden den tekniske rådgiver kontaktes, på denne måde er investor foran 3. Ventilation virker til at være det svageste led, der mangler udvikling, fornyelse og kvalitet 4. Såfremt investor har fokus på bygningsdele forbedrer det kvaliteten husk ventilationen 5. Rådgivere vil ofte gerne bygge til sig selv husk at det er investors projekt til brugerne 6. Tag ikke et nej for et nej, både myndigheder og rådgivere kan flyttes for den gode ide 7. Brug ikke flere penge end ejendommen/brugerne kan bære - pas på overambitiøse rådgivere 8. Hold fokus på forrentning og slidstyrke - det udførte arbejde skal kunne tåle at blive brugt 9. Energirenovering skal kobles sammen med ægte forbedringer for at sikre værditilførsel 10. Paradoksproblem med energirenovering Lejerne skal via stigninger betale mere for det samme 50
DGNB Eksisterende kontorbygninger Vinterkonference Peter Hesselholt og Nanna Svane Madsen Green Building Council Denmark
Kort om os Peter Hesselholt Kompetencechef Bæredygtighed DGNB Auditor MOE A/S Nanna Svane Madsen Specialist - Energi og indeklima DGNB Konsulent MOE A/S 10. December 2015
Agenda Præsentation af ny bæredygtighedsklasse Fordele Tilpasningsproces Pilotfase Status og tidsplan MOE domicil, Buddinge Port, DGNB Sølv 10. December 2015
Nuværende danske DGNB kriterier - nybyggerier og omfattende renoveringer Kontorer Etageejendomme og rækkehuse Hospitaler (pilotfase) Undervisnings- og børneinstitutioner (pilotfase) Byområder Et stort potentiale i den eksisterende bygningsmasse for at fremme bæredygtighed 10. December 2015
Hvorfor certificere eksisterende kontorbyggeri? Kortlægning af bygningens værdi i en helhedsbetragtning Evaluering af potentialet for værdiforøgelse i bygningen i forbindelse med renovering Troværdig beskrivelse af bygningens tilstand i forbindelse med salg og udlejning Skabe et sæt fælles benchmark for eksisterende byggeri 10. December 2015
Fordele Social Miljø Miljø og ressourcer Afslører områder med ressourcespild Økonomi Optimering af drift Understøtter ressourcebesparelser for varme, elektricitet og vand Baseret på faktisk målt forbrug Bevaring af eksisterende bygninger kan minimere miljøbelastningen Anlæg/byggeproces Materialeforbrug Transport Hurup Sundhedshus, Christensen og Rottbøll DGNB Sølv 10. December 2015
Fordele Økonomi Social Miljø Reducerer udgifter til drift og vedligehold af bygninger Økonomi Forbedrer facility management Øger salgs- og udlejningspotentiale Både ejer og lejer kan drage økonomisk fordel Sustainia, Sector Guide for Buildings 10. December 2015
Fordele Sociale aspekter Social Miljø Identificerer potentialet for bedre indeklima Kan øge produktiviteten Økonomi Vægter arkitektoniske kvaliteter Vægter rekreative udearealer, sikkerhed og tilgængelighed Hurup Sundhedshus, Christensen og Rottbøl DGNB Sølv 10. December 2015
Generelt DGNB eksisterende kontor (1) Gælder for kontorbyggeri (5 år eller ældre) Manual med 24 kriterier Mindre omfangsrig end andre DGNB ordninger Mulighed for at anvende forenklede metoder Sundhedshus Pandrup, Arkinord DGNB Sølv 10. December 2015
Generelt DGNB eksisterende kontor (2) Baseres på faktisk energiforbrug og driftsudgifter Indeholder krav til auditorrapport, dokumentation, conformity check mv. Manual indeholder både kriterier vedr. bygning og drift Nye LCA og LCC værktøjer Rambøll Domicil, DISSING + WEITLING DGNB Sølv 10. December 2015
Organisation for tilpasning DK-GBC Bestyrelse Kriterieudvalget Ida Garre Peter-Andreas Sattrup Søren Aggerholm Morten Zimmermann Harpa Birgisdottir Michael Petersen Redaktion Peter Hesselholt/Nanna Svane Madsen (MOE) Teknikgruppe Drift og økonomi (Miljø og Økonomisk kvalitet) 11 deltagere Teknikgruppe Indeklima og Komfort (Social kvalitet) 11 deltagere Teknikgruppe Teknik og Proces 11 deltagere 10. December 2015
Teknikgrupper Teknikgrupper til tilpasningsprocessen dannet på baggrund af infomøder i København og Århus Miljø og Økonomisk kvalitet Christian Mølholm, ATP Ejendomme Juliane Munch,, COWI Bjarne Pedersen, ICOPAL Anders Ulf Clausen, Rockwool Larisa Maya Drysdale, Viegand Maagøe Karin Bruhn Termannsen, Region Nordjylland Maj Agerbæk Jakobsen, Alectia Frank Gammelgaard Bertel, UCN jan schipull kauschen, Vandkunsten Amdi Schjødt Worm, TI Rasmus Mørch, Norrporten Social kvalitet Birgit Worm, Signal Erling Trudsø, Dansk Standard Frits Nielsen, Arbejdsmiljø København Helle Foldbjerg Rasmussen, Micro Shade Ditte Kleener, Cowi Dorthe Hartung, Ecophon Piotr P. Podhajny, Midtconsult Majbrith Langeland, Grontmij Gunnar Bekker-Nielsen, DME Miljø Brian Meldgaard Nielsen, Egetæpper Tonny Ager Søbrink, NCC Teknik og Proces Jørn Peter Kiesslinger, JJW Karoline Geneser, NIRAS Kim Haagensen, Orbicon Ebbe Kristiansen, CREO Lars Berg, Certum Martin maribo, aarhus arkitekterne a/s Michael Pilely Knudsen, Midtconsult Mads Dizell Holm, COWI Morten Zimmermand, EKJ Rie Rosenkrans Gjedsted, PLH Søren Christensen, Construction College Aalborg 10. December 2015
Teknikgruppe for arkitektur Stor interesse for ordningen blandt arkitekter Enighed om behov for mere arkitektur i ordningen Arkitektonisk kvalitet Vera Noldus, Center for bygningsbevaring Klaus Stub Dyhr, Krydsrum Vibeke Grupe Larsen, NCC Peter Andreas, DANSKE ARK Lau Raffnsøe, DK-GBC Derfor nedsat af særlig teknikgruppe vedrørende arkitektur 10. December 2015
Kriterier i certificeringssystemet Miljø og Økonomisk kvalitet ECO1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER/ DRIFTSOMKOSTNINGER ECO2.1 FLEKSIBILITET OG TILPASNINGSEVNE ECO3.1 ARKITEKTONISK VÆRDI ENV1.1 RESSOURCEFORBRUG MILJØPÅVIRKNINGER ENV2.1 RESSOURCEFORBRUG - PRIMÆRENERGI ENV2.2 DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING ENV2.3 GRUNDENS BIOFAKTOR 10. December 2015
Kriterier i certificeringssystemet Social kvalitet SOC1.1 TERMISK KOMFORT SOC1.2 INDENDØRS LUFTKVALITET SOC1.3 AKUSTISK KOMFORT SOC1.4 VISUEL KOMFORT SOC1.5 BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET SOC1.6 KVALITET AF UDEAREALER SOC1.7 TRYGHED OG SIKKERHED SOC2.1 TILGÆNGELIGHED FOR ALLE SOC2.3 FORHOLD FOR CYKLISTER 10. December 2015
Kriterier i certificeringssystemet Teknik og Proces PRO3.1 STRATEGI & KONTROLSYSTEM PRO3.2 KVALITET AF ADMINISTRATIONEN PRO3.3 SYSTEMATISK VEDLIGEHOLDELSESSTYRING PRO3.4 RESSOURCEADMINISTRATION TEC1.1 BRANDSIKRING TEC1.5 RENGØRINGS- OG VEDLIGEHOLDELSESVENLIGHED TEC2.1 KORTLÆGNING AF SKADELIGE STOFFER TEC2.2 EJENDOMSPROFIL 10. December 2015
Vægtninger og score 100% 95% Social kvalitet 22,5 % Miljømæssig kvalitet 22,5 % Økonomisk kvalitet 22,5% Platin 90% 85% 80% Teknisk kvalitet 22,5 % Guld 75% 70% Proces kvalitet 10% 65% 60% Sølv 55% 50% 10. December 2015
Hvorfor deltage i pilotfasen - bygningsejer Bliv first mover med en DGNB certificering af en eksisterende kontorbygning Certificering til reducerede priser Mulighed for at deltage i faglige events Få indflydelse på DGNB manualen Pakhuset Langelinie, Lundgaard &Tranberg DGNB Sølv 10. December 2015
Hvorfor deltage i pilotfasen - rådgiver Få førstehåndsviden om bæredygtighed i eksisterende kontor Udvikling af et nyt forretningsområde Bliv uddannet DGNB auditor i eksisterende kontor Deltag i tværfaglige workshops og bliv del af et spændende netværk Få indflydelse på DGNB manualen 10. December 2015
Priser for certificering - eksisterende kontorer Medlemmer (20 % rabat fratrækkes i pilotfasen) Byggeri mindre end 5.000 m² : 20.000 DKK Byggeri større end 5.000 m² og mindre end 60.000 m² : 20.000 DKK + 1.00 DKK/(m² > 5.000 m² ) Byggeri større end 60.000 m²: 75.000 DKK Ikke - medlemmer (20 % rabat fratrækkes i pilotfasen) Byggeri mindre end 5.000 m² : 30.000 DKK Byggeri større end 5.000 m² og mindre end 60.000 m² : 30.000 DKK + 1.10 DKK/(m² > 5.000 m² ) Byggeri større end 60.000 m² : 90.500 DKK 10. December 2015
Status og tidsplan Dato Milestone 16-18. juni 2015 Infomøde i København (KLP) og i Jylland (COWI) 10. august 21. august 2015 septembernovember 2015 Teknikgruppemøder Tilpasning af manual 3. december 2015 Pilotmanual færdig 10. december- 31. januar 2016 Tilmelding pilotprojekter 1. februar 2016 Pilotfase opstart 11. februar 2016 Workshop 1 29. februar 2016 Workshop 2 30. april 2016 Pilotfase afsluttet 10. December 2015
Spørgsmål? 2. september 2014
Vi glæder os til samarbejdet! TAK 2. september 2014
Hvad kendetegner markedet i dag for eksisterende kontorbygninger og hvilken rolle spiller bæredygtighed Peter Lassen, COO & Partner Accelerating success
Colliers afdelinger i Danmark Vi servicerer hele Danmark fra vores 5 afdelinger København Etableringsår: 1997 Antal ansatte: 22 heraf 12 mæglere Aalbor g Aarhus Etableringsår: 1988 Antal ansatte: 32 heraf 14 mæglere Vejle Aarhus Odense København Odense Etableringsår: 1998 Antal ansatte: 7 heraf 4 mæglere Aalborg Etableringsår: 1999 Antal ansatte: 9 heraf 5 mæglere Vejle Etableringsår: 1990 Antal ansatte: 9 heraf 6 mæglere 75
Colliers Award
Ejendomsmarkedet i Danmark Transaktioner 2000-2015 77
Status på kontormarkedet Beskæftigelsesudviklingen 78
Status på kontormarkedet Udvikling i tomgang 79
Tomgang i København Økonomisk og arealmæssig tomgang Kilde: Ejendomsforeningen Danmark 80
Status på kontormarkedet Markedsleje og afkastkrav Markedsleje for kontor pr. 1. dec. 2015 Afkastkrav for kontor pr. 1. dec. 2015 81
Bæredygtighedsaspekterne Miljø Økonomiske Sociale Teknik Proces Område 82
Miljø og Økonomi MILJØ (6 kriterier), f.eks. Livscyklusvurdering (LCA) Materialer Drikkevandsforbrug Arealbehov ØKONOMI (3 kriterier) Levetidsomkostninger (konstruktion, forbrug, renholdelse, vedligehold og levetider) Fleksibilitet Robusthed SOCIAL (12 kriterier), f.eks. Indeklima (og dermed produktivitet og sygefravær) Kvalitet af nære udearealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Arkitektonisk kvalitet Bygningsintegreret kunst PROCES (8 kriterier), f.eks. Kvalitet i projektforberedelse Integreret design proces Bæredygtighed i udbudsfasen Byggeplads og byggeproces Commissioning (idriftsættelse af bygningen) TEKNIK (6 kriterier), f.eks. Brandsikkerhed Klimaskærmens kvalitet Renhold og vedligehold Demonterbarhed og genanvendelse Lydforhold OMRÅDE (4 kriterier), f.eks. Forhold omkring bygningens lokalisering Områdets renommé og sociale forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud 6
84
Eksempler på lejeværdier d 85
86 Hvordan vægtes bæredygtighed af lejerne?
Lejers syn på bæredygtighed Leje + Drift = Bruttoleje + forbrug = 72,5 % + 20 % = 92,5 % + 7,5 % = Samlet husleje 100 % En besparelse i forbrug på 20 % = ca. 1,5% total besparelse En besparelse på 5 m2 pr person = ca. 20 % total besparelse 87
88 Areal optimering
Omforandringer fra industri til eksempelvis bolig/kontor Energikrav ved ombygning til ændrede energiklasser Klynger af erhvervsejendomme/-områder: Omdannes meget sjældent, men nedrives oftest af hensyn til: Drift, omk. ved omforandringer, nemhed med nybyggeri etc. BR2015 Forurening kan besværliggøre forandringer (jordforurening, PCB, bly, asbest, radon mv.) Type af projekt Alm. ombygning uden ændringer af vinduer, ydervægge, tag og gulv Meromkostninger på grund af energikrav 0 kr./m² G G Ændret anvendelse 2.000-3.000 kr./m² G C Ændring i energimærke Energirenovering til lavenergiramme 2015 3.000-4.000 kr./m² G A2015 89
90
91 Lejernes ønsker
92 Det sociale aspekt
Endnu et par eksempler Tømmergravsgade 4, 2450 København SV Bremerholm 6, 1069 København K 93
94 Kulturhus Absalon
Hvordan forcerer vi bæredygtigheden i ejendomsbranchen? Alle taler om bæredygtighed, men.. Behovet/ønsket skal komme fra brugerne (lejerne) Lejere går efter identitetsskabelse Forretningsdrevet social-, miljø,- økonomisk ansvarlighed Nye måder at kommunikere bæredygtighed Nudging, synlighed, bløde værdier 95
Tak for opmærksomheden www.colliers.dk 96
Tak for i dag 3. december 2014