Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste side. Desværre ser det ud til, at nattefrosten vender tilbage om end det kun er i mild grad. Om vi får et drys sne igen vil tiden vise, men vinteren er på retur, dagene er MEGET længere og fuglene har proklameret forår med deres sang. I dit havecenter er der også forår med årstidens aktuelle løgplanter, som de gæve gartnere har fremdrevet fra løg, som de lagde sidste år, og som de langsomt har drevet frem til blomst. De fleste potter er velegnede til hjemmet i en pæn skjuler, hvor de hurtigt giver en god forårsstemning. Når løgplanterne er afblomstrede, skal du endelig ikke smide potten med indhold ud. Stil dem udenfor, hvor de får lidt vand og langsomt visner ned. Du kan også sagtens plante dem ud i et bed, hvor planterne også skal igennem visneprocessen du må endelig ikke klippe toppen af. Løggene indsamler nemlig de sukkerstoffer, som planten har produceret, lagrer dem og gør sig klar til næste års blomstring.
Nænner du at grave klumper af vintergækker op fra din have, så husk at grave dybt løggene ligger relativt langt nede. Efter afblomstring, kan du flytte dem tilbage igen. Stueplanterne skal ha en kærlig hånd Billede: Stueplanter.jpg Danmark er et af de lande, som har flest planter i vindueskarmene. Vi elsker at vande og passe vores stueplanter år efter år, og nu her i det tidlige forår er det tid til ompotning af stuens planter. Har du mange planter, kan det være en fordel at hente dem ud til et pottebord i en varm krog i haven eller inde i dit drivhus, hvis du har et sådant. 1. Fjern planten fra skjuleren/potten 2. Fjern især topjorden, men gerne så meget af den slidte jord, som muligt 3. Klip døde rødder væk 4. Vælg en skjuler/potte/krukke, der er lidt større, end den forrige 5. Fyld ny pottemuld i en god kvalitet i bunden og plant den halvnøgne rodklump. Fyld efter med frisk jord og slut af med et pænt lag på toppen 6. Vand godt til, så den gamle klump får god kontakt med den nye jord 7. Gøder du med flydende gødning, så fortsæt bare med det. Er du lidt træt af denne løsning, kan du med fordel tilføre gødningsbolcher til dine stueplanter. Vær opmærksom på det antal måneder, som gødningskuglerne holder til 8. Har du orkidéer, gælder omplantningen også dem, men jordblandingen er speciel, da de ikke tåler at stå i traditionel pottejord, men vokser i en jordblanding, der er meget let og porøs. Husk også at orkidéer behøver lys til deres rødder og derfor helst skal stå i transparente glasskjulere
Vinterdækningen skal væk Billede: Vinterdaekke.jpg Vi dækker altid vores blomsterskud i hortensiabedet med granris. Vi kører altid vores blade på køkkenhaven om efteråret, og rigtig mange dækker enkelte planter i deres have med beskyttende materialer mod vinterens hårde frostgrader. Alle de dækkematerialer skal vi have væk nu. Velvidende at der stadig forestår flere nætter med frostvejr, er dagens solstråler de rene vitaminer for vores planter og ikke mindst planterødderne, som jo starter det hele. Vores velmenende vinterdække hindrer solens stråler i at gøre godt og virker som isolering i stedet for beskyttelse. Så væk med den!
Dyrk grønt på altanen Billede: Hoejbed.jpg Det er ikke alle, der har mulighed for, eller har lyst til at starte en større køkkenhave op. Lysten til at dyrke egne grøntsager kan man godt få stillet uden jordfræser, hakke og rive. Man kan dyrke grøntsager og krydderurter i nærmest alle former for beholdere og få rigtig meget ud af det, selvom man kun har en mindre terrasse eller en lille altan. Når det er sagt, skal der selvfølgelig lidt gode råd til, for at få planterne til at lykkes. Beholderen, som du planter/sår i skal være ren, rummelig og have drænhuller i bunden Indret dig, så det er praktisk muligt at komme hen til dem alle, og vælg nogle, som du synes ser pæne ud sammen Køb en ordentlig pottemuld i dit havecenter. Mange supermarkeder sælger billigt jord i flade plastiksække om foråret kvaliteten af den jord er ikke særlig god! Du kan sagtens dyrke: o Salat o Spinat o Radiser o Gulerødder o Rødbeder o Bladbeder o Ærter o Bønner o Kartofler
o Løg o Porrer o Tomater o Krydderurter o Jordbær Nogle grøntsager sås direkte i jorden, mens andre med fordel kan plantes ud som småplanter. Krydderurter plantes som færdige planter Selve pasningen går først og fremmest ud på at få vandet planterne. Når man dyrker i beholdere, skal der næsten vandes dagligt. Jorden indeholder en startgødning, så du kan vente med at gøde til planterne har fået godt fat Høst og så nye afgrøder flere gange i løbet af sæsonen Et godt tip kan være at dyrke i plantesække på selvvandingskasser Har du mulighed for det, kan du også bygge et højbed og fylde det med jord til dyrkning. Højbedsløsninger findes der flere forskellige af, og du kan nemt samle dem selv