Kvalitets og Udviklingsafdelingen Enhed for Kvalitet, Patientforløb og Patientinddragelse REFERAT Emne: Samordningsudvalget Dato: 21. september 2018 Kl.: 12.30-14.30 Sted: Nordsjællands Hospital, Helsevej 2, indgang 51A plan 3 Mødelokalet i Kvalitetsafdelingen. Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Opgang bygn. 50B, plan 2 Direkte 48294989 Dato: 1. oktober 2018 Deltagere Bente Ourø Rørth, direktør, Nordsjællands Hospital Hella Obel, ældre- og sundhedschef, Hillerød Kommune Britt Holmgaard, ledende oversygeplejerske, Nordsjællands Hospital Jean Hald Jensen, enhedschef, Region H Lisbeth Pedersen, sundhedschef, Allerød Kommune Birgit Gundorph-Malling, sundhedschef, Halsnæs Kommune Henrik Nathansen, praktiserende læge, Hospitalspraksiskonsulent Trine Mottlau, Vicedirektør, Akutberedskabet Stella Hansen, direktør, Helsingør Kommune Margrethe Kusk Pedersen, sundhedschef, Helsingør Kommune Malene Størup, sundhedschef, Frederikssund Kommune Hans Bækvang, ældrechef, Fredensborg Kommune Peter Orebo Hansen, direktør, Hørsholm Kommune Karen Gliese Nielsen, enhedschef, Nordsjællands Hospital Sabrina Susan Schmidt, Konsulent, Nordsjællands Hospital (Sekr) Afbud Pearl Shelly Pedersen, praktiserende læge 1. Velkommen til nye medlemmer i Samordningsudvalget Samordningsudvalget bød velkommen til Peter Orebo Hansen fra Hørsholm Kommune som indtræder i formandskabet. 2. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 3. Godkendelse af referat fra temamødet d. 18. juni 2018 Referat godkendt. 4. Opsamling fra temadagen vedr. fremtidige strategiske samarbejdsformer og samarbejdsspor. På Samordningsudvalgets temamøde d. 18. juni blev der konkretiseret et strategisk fokus og samarbejdsspor for det fremtidige samarbejde mellem kommuner, Akutberedskabet, almen praksis og hospital samt skitseret fremtidige måder at samarbejde på, som understøtter et temposkifte i udvalgets samarbejde.
Samordningsudvalget besluttede at have fokus på at styrke og videreudvikle samarbejdet omkring den ældre multisyge borger, herunder løfte det fælles populationsansvar og finde nye måder at organisere og tilrettelægge de sundhedsfaglige behandlingstilbud på, som tilgodeser den enkelte borger. I den henseende ønskede Samordningsudvalget en styrkelse af følgende to samarbejdsspor Fælles forløb og Samarbejdet med almen praksis. For strategisk at understøtte de to spor drøftede udvalget forskellige strategier og metoder til, hvordan udvalget kan arbejde mere operationelt og målbevidst. Som mulige samarbejdsmetoder til at arbejde mere operationelt blev særligt metoden omkring Sundhedsstrategisk Ledelse nævnt. Herudover var der et ønske om, at de indsatser og tiltag der iværksættes bygger på en caseorienteret tilgang, hvor der tages afsæt i konkrete og/eller generiske borgerforløb på tværs af sektorer. På mødet blev det aftalt, at formandskabet følger op på drøftelserne og udarbejder et forslag til et koncept/model for det fremtidige strategiske arbejde, som kan understøtte de strategiske samarbejdsspor. På dagens møde blev der fremlagt et muligt koncept for det fremtidige strategiske arbejde med afsæt i de drøftelser og beslutninger, som blev truffet på sidste temamøde. Tilbagemeldingerne på det fremlagte koncept var, at det ligger i fin tråd med de fokuserede samarbejder, som udvalget ønsker at arbejde strategisk med. I forhold til indholdet var der et generelt ønske om, at indtænke de principper og mål der er lagt op til i den nye Sundhedsaftale ift. samarbejdet omkring borgere med kronisk sygdom. Stella Hansen og Peter Orebo Hansen foreslog, at der gennemføres et konkret projekt i sporet Fælles forløb, som skal analysere eventuelle sammenhæng mellem 1813 s praksis for sygebesøg og hospitalisering af børn og ældre borgere Som arbejdsmetode var der i udvalget bred enighed om at arbejde ud fra de organiseringer og metoder som anvendes ifm. Sundhedsstrategisk ledelse, herunder laboratoriemetoden (30 dage) der danner rammerne for de tværsektorielle udviklingsforløb. Ift. projektorganiseringen vil Samordningsudvalget være styregruppe, som er en anderledes rolle end den udvalget har i dag, hvor udvalgets hovedopgave primært er at sikre implementering af tværsektorielle indsatser, herunder indsatser i Sundhedsaftalen. For at få et bedre kendskab til Sundhedsstrategisk Ledelse samt udvalgets nye rolle, var der på mødet et ønske om at invitere repræsentanter fra Randers-Klyngen, som har arbejdet med metoden i praksis, på næstkommende SOUmøde. Side 2
Samordningsudvalget besluttede: - At godkende det fremtidige strategiske samarbejdskoncept efter overstående justeringer og præciseringer - At Sundhedsstrategisk Ledelse anvendes som metode til det strategiske (sam)arbejde 5. Afrapportering til Den Administrative Styregruppe vedr. det videre arbejde med at implementere og udvikle forløbsprogrammerne. Center for Sundhed og Center for Klinisk Forskning har udarbejdet en rapport der samler op på de analyser og evalueringer, der er lavet omkring forløbsprogrammerne på baggrund af de seneste 5 års erfaringer. Hensigten er at rapporten bl.a. kan bruges som inspiration og bidrage til det videre lokale arbejde med Forløbsprogrammerne. I forlængelse af rapporten er der lagt op til, at rapporten drøftes i de enkelte Samordningsudvalg mhp. at drøfte og konkretisere lokale initiativer for det videre samarbejde samt fremadrettede ønsker til kommende analyser og afrapporteringer. Center for Sundhed ønsker i den sammenhæng en tilbagemelding på følgende tre spørgsmål: 1. Hvilke overvejelser rapporten giver anledning til i Planlægningsområde Nord 2. Hvilke ønsker Samordningsudvalget har til kommende analyser og afrapporteringer 3. En beskrivelse af de initiativer Samordningsudvalget ønsker at iværksætte i Planlægningsområde Nord. Center for Sundhed og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse har udarbejdet et forslag til en skabelon for, hvordan planområderne kan arbejde videre med forløbsprogrammerne. Samordningsudvalgenes prioriterede initiativer vil blive fremlagt for DAS d. 2. november og indgå i næste års rapport ift. det videre arbejde med kvalitetsudvikling og implementering af forløbsprogrammerne i Region Hovedstaden. Samordningsudvalget drøftede resultaterne fra rapporten samt ønsker til analyser i næstkommende rapport. Der var enighed om, at rapporten giver et godt overblik over de forskellige kroniske sygdomme, herunder forekomst af sygdom samt antallet af nye tilfælde i eget planområde. Der var ligeledes enighed om, at det systematiske arbejde med forløbsprogrammerne har medvirket til at binde sektorerne sammen på tværs ift. de enkelte sygdomsforløb til fordel for patienter/borgere. Da Planlægningsområde Nord er særligt udfordret ift. en høj andel af borgere med multisygdom, gav rapporten anledning til følgende drøftelser og ønsker til kommende analyser: Side 3
Individuelle løsninger frem for standardiserede løsninger: Grundet den demografiske sammensætning og udvikling i planlægningsområde Nord, giver det ikke mening kun at tilbyde standardiserede løsninger med udgangspunkt i enkeltstående diagnoser. Der er i højere grad behov for individuelle indsatser, særligt for den gruppe af borgere der har flere (konkurrerende) kroniske lidelser på tværs af forløbsprogrammerne. Effekten af Forløbsprogrammerne og de gode erfaringer: Resultaterne som fremgår i rapporten er primært deskriptive. Da alle tre sektorer har arbejdet systematisk med forløbsprogrammerne siden 2013 er ønsker til næstkommende rapport i højere grad tager udgangspunkt i effekten af forløbsprogrammerne evt. suppleret med en beskrivelse af Best Practice eller et eksempel på, hvor samarbejdet omkring forløbsprogrammerne fungerer godt. Forbrug af Sundhedsydelser: Udvalget hæfter sig særligt ved, at der er sket en stigning i kontakter til almen praksis og hospitalet på alle sygdomsområder (på nær kræft), og at forløbsprogrammerne således ikke har bidraget til at flytte sundhedsydelserne væk fra hospitalet og ud i almen praksis. Om der er en sammenhæng til, at der er flere syge borgere i planlægningsområdet kan være en årsag, som i så fald ønskes belyst. Yderligere analyser: Med udgangspunkt i den sundhedsdemografiske udvikling i Nord, som på nuværende tidspunkt har den største andel af borgere med: KOL, diabetes, hjertesygdom, kræft og rygsygdom (når der ses bort fra Bornholm), er der et stort ønske om at få udfoldet analyserne ift. multisygdom mhp. at sikre en fremtidig organisering og tilrettelæggelse af de sundhedsfaglige behandlingstilbud som imødekommer borgerens/patientens behov. Det blev på mødet aftalt, at sekretariatet sikrer en tilbagemelding til DAS inden 2/11. Tilbagemeldingen til DAS er vedhæftet. 6. Henvendelse fra Regionen vedr. udarbejdelse af lokale samarbejdsaftaler om særligt sårbare borgere ifm. udskrivelse fra hospitalet jf. indsats 12 i Sundhedsaftalen Den Administrative Styregruppe har d. 2. februar 2018 godkendt, at der skal laves lokale samarbejdsaftaler mellem kommuner og hospitaler i de enkelte somatiske Samordningsudvalg om særligt udsatte borgere ifm. udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalen udspringer af indsats 12 i Sundhedsaftalen, som skal understøtte, at sundhedsvæsnet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed herunder, at Side 4
flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer Indsats 12 er beskrevet som følgende: For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i eksisterende erfaringer Samarbejdsaftalen skal sikre sammenhæng i forløb for socialt udsatte borgere, via samarbejde mellem de regionale socialsygeplejersker og tilsvarende kommunale funktioner. Som det er aktuelt i planlægningsområde Nord er der i langt de fleste kommuner enkeltpersoner der samarbejder med hospitalets socialsygeplejersker. Opgaven og ansvaret er imidlertid meget forskelligt defineret og typisk individuelt båret. Fra kommunal side var der bred opbakning til at udarbejde en fælles samarbejdsaftale mhp at etablere et formelt og systematisk samarbejde, som det gør sig gældende for samarbejdet omkring de ældre borgere/patienter. Da de kommunale repræsentanter som arbejder med de socialt sårbare og udsatte borgere er placeret i kommunernes sociale forvaltninger, er der behov for at inddrage disse i udarbejdelsen af en fælles aftale. Der er ligeledes et ønske om, at inkludere psykiatrien, da mange af de socialt sårbare og udsatte borgere ofte har en dobbeltdiagnose. I den sammenhæng oplever kommunerne, at der ikke er et systematisk samarbejde omkring denne borgergruppe/patientgruppe på tværs af somatikken og psykiatrien. For at sikre, at der udarbejdes en hensigtsmæssig samarbejdsaftale ift. de socialt udsatte borgere, er der i udvalget enighed om, at der er behov for at afholde en temadag, hvor der inviteres ud til en bred deltagerkreds mhp. at få udarbejdet en aftale, der tager højde de mange samarbejdsflader og problematikker der ofte er i disse borger/patientforløb. Der nedsættes i den sammenhæng en mindre tværsektoriel arbejdsgruppe, som står for at planlægge temadagen. Deadline for udarbejdelse af en fælles samarbejdsaftale er inden årets udgang, men da temadagen først vil kunne afholdes i starten af 2019, ønsker udvalget at ansøge om en udsættelse af tidsfristen. Samordningsudvalget besluttede: - At der afholdes en fælles temadag med deltagelse af relevante aktører indenfor området på tværs af hospitaler (både somatik og psykiatri), kommuner (herunder social og sundhedschefer), akutberedskabet samt almen praksis - At der nedsættes en mindre tværsektoriel arbejdsgruppe som planlægger temadagen. - At der ansøges om udsættelse af tidsfristen til 2019 Side 5
7. Drøftelse af vinterplanlægning v/bente Ourø Nordsjællands Hospital planlægger aktuelt en række tiltag internt for at tilrettelægge hospitalsdriften til vinteren. Målet er at kunne møde store stigninger i belægningen smidigt og fleksibelt. Direktionen ønsker på samme måde en dialog med kommunerne og almen praksis om tilrettelæggelse af fleksibilitet og smidighed ift. bl.a. hurtig hjemtagning. Nordsjællands Hospital præsenterede indledningsvist de tiltag der er iværksat eller under udarbejdelse mhp. at sikre den rette sengekapacitet og imødekomme indtaget af patienter til vinter. Sidste vinters influenzaepidemi resulterede i en massiv overbelægning på Nordsjællands Hospital, og en samtidig mangel på personale, da der blandt personalegruppen var mange sygemeldinger grundet influenza. For at undgå en lignende situation og reducere presset i afdelingerne, er der indsamlet viden om tiltag på andre hospitaler, samt fundet lokale ideer til løsninger blandt ledergruppen på NOH, som har resulteret i følgende strukturelle tiltag. Speciallæger i front: I en afgrænset periode omlægges de ambulante tider, så ambulatorierne først åbner kl. 11. Det vil frigive kapacitet til flere speciallæger i front mhp. at sikre flow i forløbene, herunder et kontinuerligt udskrivelsesflow blandt færdigbehandlede patienter. Rettidige udskrivelser: Tidligere planlægninger af udskrivelser, så flere af udskrivelserne sker inden kl. 12.00 mhp. at sikre ledig sengekapacitet til nyankommende patienter. Øget kapacitet indenfor medicinsk blok: Det undersøges om der kan laves en midlertidig udvidelse af medicinsk blok, hvor der etableres ekstra senge i nogle måneder. Som supplement hertil vil isolationspatienter primært varetages på Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling, så afdelingerne ikke er nødsaget til at lukke flersengsstuerne for en isolationspatient. Foruden overstående tiltag er der udarbejdet kampagner og pressemeddelelser, hvor Nordsjællands Hospital opfordrer personale samt særlig sårbare patientgrupper til at lade sig influenzavaccinere. Med afsæt i oplægget drøftede udvalget, hvilke øvrige muligheder der er for at tilrettelægge arbejdet og afhjælpe hinanden under perioder med spidsbelastninger til vinter. Akutberedskabet nævnte i den sammenhæng, at de har tre udekørende læger som primært er allokeret til udekørende hjemmebesøg, og at denne ressource muligvis kunne Side 6
prioriteres anderledes i en kort periode. Ved behov for sundhedsfaglig sparring og rådgivning i konkrete borgerforløb, opfordrede Akutberedskabet kommunerne til at anvende den rådgivende funktion (Priolægen), som er en indgang der alene er oprettet til sundhedsfagligt personale. For at lette presset på hospitalerne efterspurgte Almen Praksis muligheden for, at henvise patienter til en sub akut tid, dvs. indenfor 1-2 dage. Som det er i dag er de praktiserende læger ofte nødsaget til at indlægge disse patienter, såfremt de vurderer, at patienten ikke kan vente 2-3 uger på at blive tilset af en speciallæge ifm. et ambulant besøg. Kommunerne har stor interesse i at indgå i forskellige løsningstiltag, særligt mhp. at sikre hurtigere hjemtagning af patienter. I den sammenhæng udviste flere af kommunerne interesse i at arbejdere med delegerede rettigheder til kommunens akutsygeplejersker. For at få et indblik i de forskellige tiltag kommunerne arbejder med forud for vintersæsonen, blev det på mødet aftalt, at kommunerne giver en tilbagemelding herom på mødet d. 22. november. 8. Drøftelse og implementering af initiativer iht. Kommunikationsaftalen Sekretariatet for Sundhedsaftalen har rettet henvendelse og bedt Samordningsudvalget om at drøfte og implementere nedenstående initiativer som knytter sig til kommunikationsaftalen. Indsatserne er primært afklaring af forhold i den nuværende kommunikationsaftale, der har vist sig i praksis at give anledning til forskellighed i fortolkningen, og dermed stået i vejen for smidigt samarbejde. Tolkning og sikring af telefonisk tilgængelighed Der opleves fortsat udfordringer ifm. telefonisk tilgængelighed 24-7 på tværs af sektorer. Da der er stor forskel på, hvordan telefonisk tilgængelighed fortolkes er der udarbejdet en række anbefalinger til hvordan der kan sikres telefonisk tilgængelighed. Præcisering af Hjemtagelse til kommunale plejecentre Da der har været uklarhed om plejecentrenes rolle i kommunikationsaftalen anbefales det, at plejecentrenes håndtering af modtagelse af borgere fra hospitalet præciseres som følger; Aftalerne om kommunikation gælder også for borgere, der bor i plejebolig, men da borgere i plejebolig har et stående tilbud med kvalificeret hjælp til rådighed i kommunerne, skal de som udgangspunkt ikke afvente udskrivelse til dagen efter, ifald de først er færdigmeldt efter kl. 13.00. Side 7
Det er uændret vigtigt, at plejecenteret er kvalificeret orienteret om, hvad der er foregået på hospitalet samt om eventuelle funktionsændringer, før de udskrives, og at udskrivelser efter kl. 13.00 ikke medfører sene aftenog natudskrivninger. Foruden drøftelse og implementering af overstående initiativer følger der en kort orientering om den videre proces for implementering af den reviderede Kommunikationsaftale. Samordningsudvalget tog orienteringen til efterretning og det blev aftalt, at alle parter sikrer telefonisk tilgængelighed hele døgnet. 9. Henvendelser til Hillerød Kommune fra 112/1813 om hjælp til borgere, der er faldet og som ikke er kendt i kommunen Hillerød Kommunes Hjemmepleje er gennem de senere år og særdeleshed i løbet af de sidste 3-4 måneder af 2018 blevet kontaktet af 112/1813 med henblik på sundhedsfagligt at delegere opgaven i forhold til at hjælpe en borger op eller tage ud forbi og se til en borger, når Akutberedskabet ikke vurderer, at der er behov for lægefaglig indsats, også selv om borgeren ikke er kendt af kommunens hjemmepleje/sygepleje. I 2015 fik kommunerne oplyst fra det fælleskommunale sundhedssekretariat, at der ikke foreligger en aftale om at kommunerne skal hjælpe borgere, som er faldet og ikke er kendt af kommunen. I 2016 har problematikken været drøftet i Samordningsudvalget og der har været afholdt møde mellem kommunerne og Akutberedskabet med den konklusion, at det skulle aftales mellem den enkelte kommune og Akutberedskabet Ved henvendelse til Akutberedskabet har Enhedschef Peter Berlac oplyst, at kommunerne kontaktes, såfremt deres læger ordinerer, at borgeren skal løftes via hjemmeplejen. Endvidere er det blevet oplyst, at dette også har været praksis i Region Sjælland gennem længere tid, og det også foregår sådan i de Jyske regioner og det er godkendt af Kommunernes Landsforening. Link til aftalen: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/dagsordener2016/sider/styre- gruppe%20for%20sundhedssamarbejde/2542-m%c3%b8de%20d.%207-11- 2016/3085898.aspx Akutberedskabet oplyser endvidere, at såfremt der ikke er tale om akut sygdom eller tilskadekomst, er det kommunens opgave at hjælpe borgeren op. Dette gælder også dem, der ikke er kendt i kommunalt regi. Lovgrundlaget er Sundhedslovens 138: Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Dette omfatter ifølge Akutberedskabet også hjælp efter fald. Akutberedskabet sender i dag en Side 8
del ambulancer ud alene for at samle en ikke syg borger op og lægge vedkommende i seng. Set i lyset at det helt generelle pres på ventetidetider på ambulancer giver dette anledning til, at kommunerne i region H anvender samme praksis som øvrige kommuner i de andre regioner, hvilket er baggrunden for Akutberedskabets tilbagemelding. På baggrund af tilbagemelding fra Akutberedskabet har Hillerød Kommune i august 20018 taget kontakt til det fælleskommunale sundhedssekretariat. Sekretariatet har ikke kendskab til en aftale på dette område, som gælder for Region Hovedstaden og har givet følgende tilbagemelding Formanden for Embedsmandsudvalget vurderer, at sagen for nuværende er en lokal udfordring. I opfordres derfor til at løse sagen i dialog med Akutberedskabet på ledelsesniveau eller i samordningsudvalget. Hillerød Kommune ønsker en afklaring af, hvorvidt der er belæg for en sådan aftale, samt en drøftelse af, hvordan et sådant aftaleforløb bør varetages, så alle er inddraget i sådanne beslutninger fremadrettet. Endvidere ønskes det drøftet/afklaret, hvorvidt der er tale om en indgået aftale i Region Hovedstaden på dette område, samt hvornår det i så fald har været drøftet og meldt ud til kommunerne. Samordningsudvalget drøftede problemstillingen og de kommunale udfordringer der er forbundet hermed. Der var særligt uenighed om, hvorvidt det er en kommunal opgave at hjælpe borgere som er faldet i eget hjem, og som ikke er kendt af kommunen. Desuden var der en principiel juridisk uenighed om, hvorvidt Akutberedskabet kan visitere til kommunale ydelser, når der ikke foreligger en lægefaglig begrundelse herfor. Det mener Akutberedskabet dog at der gør, da vurderingen foretages af en AMK læge. Akutberedskabet henviser til Sundhedsloven og at det er den praksis, som øvrige regioner ligeledes anvender, hvor man i flere kommuner har løst det ved at indgå samarbejdsaftaler med Falck om at samle faldne ikke syge borgere op. Grundet den principielle uenighed i tolkning af lovgivningen konkluderede Samordningsudvalget, at der er behov for at problemstillingen løftes til Den Administrative Styregruppe (DAS) mhp. en afklaring af det juridiske aspekt, herunder om det er en kommunal opgave eller en opgave Akutberedskabet bør varetage. 10. Refusion af ventedagsbetaling efter indsigelser mod færdigbehandlede patienter (henvendelse fra Allerød kommune). En forsinkelse i behandlingen af en tilbagetrukket færdigmelding, på baggrund af en indsigelse fra Allerød kommune, har betydet at der ikke kan ydes den automatiske refusion via LPR, som normalt finder sted. Det skyldes at ændringen i registreringen sker efter 10. marts, hvor LPR lukker for det foregående år. Der har tidligere været mulighed for manuelle tilretninger, men det er ikke længere muligt. Side 9
Klyngen er bekymrede over dette. Principielt og juridisk synes sagen klar, men hvor skal kommunen gå videre med sagen og hvordan får de det beløb der er trukket retur? Nordsjællands Hospital orienterede om, at der er tale om en enkeltstående sag, som skyldes personaleskift samt et teknisk registreringsproblem i SP (Sundhedsplatformen). Problemet er blevet løst og der er indgået en aftale mellem Allerød Kommune og Nordsjællands Hospital ift. tilbagebetaling. 11. Gensidig orientering Der er d. 10. september 2018 afholdt første styregruppemøde vedr. Sundhedshusene efter sammenlægningen af de to styregrupper. På mødet blev det besluttet, at alle opgaver relateret til det konkrete arbejde vedrørende sundhedshusene alene varetages i denne styregruppe, men at der følger en tæt orientering herom til Samordningsudvalget. Helsingør Kommune oplyste, at når der sker større hospitalsændringer såsom specialespecifikke flytninger af patienter, som det gør sig gældende når Herlev/Gentofte hospital flytter deres udefunktion af rygpatienter fra Nordsjællands Hospital til Rigshospitalet, vil kommunerne gerne orienteres herom. 12. Evt. - Kommunal henvendelse vedr. det tværsektorielle samarbejde omkring Familieiværksætterne Nedenstående kommuner har i starten af juni rettet henvendelse til formandskabet, idet de oplever problemer i det tværsektorielle samarbejde med Nordsjællands Hospital ift. systematisk videregivelse af oplysninger omkring kvinder som er førstegangsgravide mhp. at kunne tilbyde dem deltagelse i Familieiværksætterne (FIV), som er et fødsels- og forældre forberedende forløb målrettet alle førstegangsfamilier. Det drejer sig om følgende kommuner; Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, Hørsholm Kommune og Furesø Kommune. For at få løst problematikken er der d. 13. september planlagt et dialogmøde mellem de seks kommuner og Nordsjællands Hospital. På mødet blev der indgået en ny aftale som konkret betyder, at opgaven flyttes fra jordemodergruppen til sekretærgruppen, som fremadrettet vil informere de førstegangsgravide om kommunernes tilbud om Familieiværksætterne ifm. nakkefoldsscanningen. Ved at flytte opgaven vil kommunerne i fremtiden modtage oplysningerne omkring de førstegangsgravide tidligere i forløbet end det gør sig gældende i dag. Modellen afprøves i en to ugers periode (uge 38+39), hvorefter der tages stilling til, om den nye arbejdsgang også sikre, at alle førstegangsgravide bliver 1) identificeret, 2) informeret omkring tilbuddet samt 3) videregivet oplysninger herom til kommunerne. Side 10
- Orientering om forsinkelse af ad hoc-arbejdsgruppe til vurdering af behov for nye arbejdsgange i forlængelse af ændret registreringspraksis ved modtagelse i Akutafdelingen. Der er endnu ikke blevet nedsat en arbejdsgruppe, da den indledende kommunale kontakt stoppede i forbindelse med en medarbejder der rejste. Opgaven er fortsat relevant, så derfor arbejdes der videre med opgaven. Der følger en tilbagemelding til Samordningsudvalget på et kommende møde. - Indkaldelse til ekstraordinært møde om første udkast af den nye Sundhedsaftale for 2019-2023 Projektsekretariatet arbejder på at færdiggøre første udkast af den nye Sundhedsaftale for 2019-2023. Den kommende Sundhedsaftale tager bl.a. afsæt i de inputs som der var på dialogmødet i maj og som Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) efterfølgende har drøftet på et seminar i juni, hvor forslag til overordnede rammer og fokusområder i den nye Sundhedsaftale er drøftet. Første udkast til Sundhedsaftalen 2019-2023 sendes til kommentering og drøftelse i de enkelte Samordningsudvalg i slutningen af uge 43. Da eventuelle bemærkninger til udkastet skal sendes til Regionen i uge 45, har Formandskabet indkaldt til et ekstraordinært SOU møde d. 5. november. Side 11