Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil). Besvarelsessættet (Word fil): Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil). Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds. I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Eksamen: Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser: På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne. I alt: 190 point

MULTIPLE CHOICE OPGAVER Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i besvarelsessættet? Ja: Nej: Svarmulighed Opgave nr. A B C 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 2

MULTIPLE CHOICE OPGAVER 1. Atrofi: (s. 20-1) A. Skyldes reversibelt tab af celler B. Er i mange tilfælde en fysiologisk proces C. Kan være irreversibel ved samtidig tilstedeværende nekrose 2. Patologisk kalcifikation: (s. 25 & 29-30) A. Kan betegnes som dystrofisk i fedtnekrose, kombineret med hyperparathyroidisme B. Kan betegnes som metastatisk ved forekomst i multiple organer C. Kan betegnes som dystrofisk i forbindelse med udviklingen af aterosklerose 3. Et infiltrat er betegnelsen for en tumoragtig proces: (s. 35) A. Som billeddiagnostisk taler mest for malignitet B. Som billeddiagnostisk kan være udtryk for en ikke-neoplastisk læsion C. Som billeddiagnostisk typisk vil medføre biopsitagning med fin- eller grovnål 4. Et teratom udgået fra kimceller: (s. 39) A. Kan i sin mature udgave sjældent give anledning til metastasering B. Er i ovariet en oftest immatur neoplasi med elementer fra mindst 2 kimblade C. Er i langt de fleste tilfælde maturt, når det optræder i testis 5. Bestemmelse af TNM-stadium kræver i henseende til M-stadium: (s. 48-49) A. Billeddiagnostik, eventuelt verificeret med celle- eller vævsundersøgelse B. Billeddiagnostik, suppleret med sentinel-diagnostik i tilfælde af brystkræft C. Forudgående fastlæggelse af både T- og N-stadium 6. Sarkomer er maligne, mesenkymalt deriverede tumorer, hvor: (s. 45, 49-50) A. Anaplasi/dedifferentiering kun sjældent iagttages i recidiver B. Malignitetsgradering har særlig prognostisk betydning C. TNM-stadium har mindre prognostisk betydning 7. En neoplasis vækstrate er betinget af forholdet mellem: (s. 45) A. Tumorcelle proliferation og tumorcelle nekrose B. Antallet af normale tumorcelle mitoser og afsporede tumorcelle mitoser C. Tumorcelle proliferation og tumorcelle apoptose 8. Overekspression af receptor-tyrosin-kinaser: (s. 54-6) A. Er en af de hyppigste genetiske defekter i human cancer B. Kan kun effektueres ved samtidig RAS-mutation C. Fører via fosforylering af nedstrøms target-proteiner til øget apoptose 3

9. Angiogenese, dvs. nydannelse af kar: (s. 78-9) A. Er en betingelse for maligne tumorers spredning B. Initieres altid i lymfekar systemet C. Er nødvendig for tumoroverlevelse ved tumor diameter > 1-2 mm 10. En patoanatomisk undersøgelse med høj sensitivitet: (s. 87) A. Har kun få falsk positive udfald B. Har kun få falsk negative udfald C. Har mange falsk negative udfald, men kun få falsk positive udfald 11. Ved kronisk inflammation forstås en betændelse: (s. 99-100) A. Som fortsætter i uger til måneder efter vævsbeskadigelsen B. Som er forudgået af en akut inflammation ved autoimmune lidelser C. Som udviser granulomatøs morfologi med manglende heling 12. I helingsprocesser kan såkaldte: (s. 101-2) A. Labile celler ikke medvirke, som følge af deres livscyklus' korte længde B. Stabile celler medvirke, idet de har bevaret deres evne til at dele sig C. Permanente celler kun medvirke i erstatning af parenkymatøse celler 13. Påvisning af specifikke proteinstoffer (fx visse enzymer) i vævssnit: (s. 118-21) A. Kan udføres ved hjælp af in situ hybridisering B. Kan udføres ved hjælp af immunhistologisk teknik C. Kan udføres ved hjælp af sekventeringsanalyse 14. Mönckebergs mediasklerose: (s. 154) A. Ses hos yngre voksne, som typisk lider af essentiel hypertension B. Fører ofte til dissekerende, thorakalt aorta aneurisme C. Involverer store og middelstore arteriegrene i ekstremiteterne 15. Karcinoid tumor i appendix: (s. 234-5) A. Ses som en op til 20 mm i diameter stor, gullig, dårligt afgrænset tumor i apex B. Ses som en op til 10 mm i diameter stor, gullig, dårligt afgrænset tumor i apex C. Ses som en op til 10 mm i diameter stor, gullig, velafgrænset tumor i apex 16. Divertikel sygdom i colon hos ældre udgøres af: (s. 243) A. Såkaldte falske divertikler, som især findes i colon sigmoideum B. Såkaldte ægte divertikler, som især findes i colon sigmoideum C. Såkaldte ægte divertikler, som kan være udgangspunkt for divertikulitis 17. Hæmorroider: (s. 259) A. Ses især hos ældre kvinder med samtidige leiomyomer i corpus uterus B. Ses især hos alkoholikere med portal hypertension og hyperalbuminæmi C. Ses i vestlige lande hos > 50% af befolkningen > 50 år 4

18. Nyrepelvis tumor udgår fra nyrepelvis slimhindens: (s. 330-1) A. Urotelbeklædning, og opdages oftest tilfældigt ved undersøgelse for anden lidelse B. Urotelbeklædning, og kan debutere med pyelonefritis C. Urotelbeklædning og nyrens samlerør, og er typisk asymptomatisk 19. Ved torsio testis forekommer: (s. 348-9) A. Langsomt indsættende, efterhånden voldsomme testis smerter og høj feber B. Akut indsættende, meget voldsomme testis smerter, som efterfølges af høj feber C. Pludseligt indsættende, voldsomme testis smerter, ofte forudgået af anstrengelser 20. Endometriose: (s. 368-70) A. Kan optræde som store cyster på op til 15cm i diameter B. Øger ikke risikoen for udvikling af endometriekarcinom C. Ses hos op til 60% af alle kvinder < 40 år, som lider af infertilitet 21. Gynækomasti: (s. 415) A. Ses især hos mænd, som er bærere af BRCA1- og BRCA2-genmutation B. Defineres morfologisk ved forekomst af duktusepitel- og stromahypertrofi C. Kan bl.a. ses ved misbrug af steroider og visse hypofysetumorer 22. Binyremarven kan være udgangspunkt for: (s. 447-9) A. Neuroblastom, som er den 4 hyppigste maligne tumor hos børn < 10 år B. Neuroblastom, som i sin mest primitive udgave især ses hos børn < 5 år C. Neuroblastom, som generelt har en god prognose i tilfælde af N-MYC-amplifikation 23. Ved kronisk myeloid leukæmi (= CML): (s. 507-9) A. I kronisk fase ses 10% myeloblaster i knoglemarven B. I accelereret fase ses, trods terapi, 20% basofile granulocytter i det perifere blod C. I blastfase ses 20% myeloblaster i både perifert blod og knoglemarven 24. Kondrosarkom i knogle udviser: (s. 551-53) A. Oftest malignitetsgrad 1, og kan derfor kun diagnosticeres ved permeativ vækst B. Selv i fremskredent stadium kun sjældent kortikal gennemvækst C. Ofte en langsom vækst, med sen symptomdebut, selv i tilfælde af dedifferentiering 25. Subaraknoidal blødning: (s. 699-701) A. Skyldes oftest ruptur af sakkulært aneurisme på circulus Willisii B. Skyldes oftest ruptur af sakkulært aneurisme på a. cerebri media C. Skyldes oftest ruptur af sakkulært aneurisme på a. meningea media 5

26. Kortsvarsopgave Hjertepatologi (i alt 35 point). Du har i din lægepraksis igennem lang tid kendt ægteparret Jens på 58 år og Kirsten på 56 år samt deres børn, Tobias og Victoria, som nu er blevet hhv. 30 år og 25 år. For få dage siden kom Jens i konsultationen og fortalte, at han er begyndt at få brystsmerter, når han går de 3 etager op ad trappen til deres lejlighed, men at symptomerne normalt forsvinder igen efter få minutter. 26.1. Angiv 4 forskellige organer, og for hvert af disse en sygdom/tilstand, der generelt kan give anledning til brystsmerter eller ubehag i brystregionen: (side 157; 177; 192; 214; 8 point) Organ 1 (1 ord): Hjerte Sygdom sv.t. organ 1 (3 ord): Angina pectoris (iskæmi accepteres) Organ 2 (1 ord): Aorta Sygdom sv.t. organ 2 (3 ord): Dissekerende aneurisme Organ 3 (1 ord): Lunge (pleura accepteres) Sygdom sv.t. organ 3 (3 ord): Lungeemboli (pleuritis accepteres) Organ 4 (1 ord): Øsofagus Sygdom sv.t. organ 4 (3 ord): Reflux (øsofagitis, galdesten; mavesår; hiatus hernie kan accepteres) 26.2. Angiv den mest sandsynlige årsag til Jens symptomer og navngiv tilstanden: (side 177; 2 point) Årsag til symptomer (3ord): Iskæmi Tilstandens navn (2 ord): Angina pectoris Jens er nu sammen med Kirsten igen i din konsultation for at få svar på blodprøver, der viser væsentligt forhøjet cholesterol. 26.3. Forklar kort den mulige sammenhæng imellem forhøjet cholesterol og Jens symptomer og nævn 6 forskellige, andre velkendte risikofaktorer for samme sygdom: (side 152; 7 point) Kort forklaring på mulig sammenhæng (2 linjer): Cholesterolforhøjelse (LDL-cholesterol) disponerer til aterosklerose, der er hyppigste ætiologi til iskæmi i hjertet. Anden riskofaktor 1 (3 ord): Hypertension 6

Anden riskofaktor 2 (3 ord): Anden riskofaktor 3 (3 ord): Anden riskofaktor 4 (3 ord): Anden riskofaktor 5 (3 ord): Anden riskofaktor 6 (3 ord): Diabetes mellitus Rygning Høj alder Hankøn Familiær disposition Du spørger nu Jens, om han har andre symptomer. Han fortæller, at han A) særligt om natten kan vågne med fornemmelsen af ikke at kunne få luft, og indimellem hoster noget lyserødt skummende materiale op, og endvidere at han B) i løbet af dagen får hævede ben, hvor tryk på huden efterlader et indsunket parti. 26.4. Angiv den lægelige, kliniske betegnelse for både symptombillede A og B, samt for hver af disse symptombilleder tillige den mest sandsynlige patogenese: (side 191;130; 1+2+1+2=6 point) Navn på symptombillede A (2 ord): Dyspnø Patogenese til symptombillede A (1 linje): Lungeødem sekundært til venstre ventrikelsvigt Navn på symptombillede B (2 ord): Perifert ødem Patogenese til symptombillede B (1 linje): Stase sekundært til højresidigt/bilateralt hjertesvigt Kirsten fortæller nu, at hun også har problemer med åndenød, og du bemærker ved stetoskopi af hendes hjerte en mislyd, du mener stammer fra enten mitral- eller aortaklappen. 26.5. Nævn for hver af de to hjerteklapper eksempler på to væsentligt forskellige lidelser og deres mulige ætiologi: (side 161; 8 point) Aortaklap lidelse 1 (3 ord): Aortastenose Ætiologi til aortaklap lidelse 1 (3 ord): Senil kalcifikation (reumatisk hj. sygd. / bicuspid klap accepteres) Aortaklap lidelse 2 (3 ord): Aortainsufficiens Ætiologi til aortaklap lidelse 2 (3 ord): Infektiøs endocarditis (reumatisk hj. sygd. / aorta aneurisme/-dissektion / bicuspid klap / traume / kongenit (Marfan/Ehlers-Danlos) accepteres) Mitralklap lidelse 1 (3 ord): Mitralstenose Ætiologi til mitralklap lidelse 1 (3 ord): Reumatisk hjertesygdom 7

Mitralklap lidelse 2 (3 ord): Mitralinsufficiens Ætiologi til mitralklap lidelse 2 (3 ord): Mitralklap prolaps (myksoid degeneration / infektiøs endocarditis / reumatisk hjertesygdom / papilmuskelruptur / chordae tendineae ruptur / dilateret kardiomyopati accepteres) Jens og Kirsten nævner også, at de er bekymrede for deres søn Tobias, der er professionel fodboldspiller og i supergod form, men alligevel for en måned siden pludseligt faldt om på fodboldbanen under en meget vigtig kamp, og var kortvarigt bevidstløs. 26.6. Nævn 2 hjertesygdomme, der særligt kan mistænkes hos Tobias, og evt. kan have betydning også for datteren Victoria, men som ikke er relaterede til forældrenes ovenfor beskrevne lidelser. Angiv endvidere mulig ætiologi til hver af de 2 sygdomme: (side 159-61; 4 point). Navn på hjertesygdom 1 (5 ord): Hypertrofisk kardiomyopati Ætiologi til hjertesygdom 1 (1 linje): Mutationer i gener, som koder for bl.a. sarkomerproteiner Navn på hjertesygdom 2 (5 ord): Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati Ætiologi til hjertesygdom 2 (1 linje): Mutationer i gener, som koder for bl.a. desmosomproteiner 27. Kortsvarsopgave Gastrointestinal patologi (i alt 35 point). En 25-årig mand indlægges på Kirurgisk Afdeling med svære abdominalsmerter, som har taget til over de seneste 2 dage. Klinisk findes han med bleg og lidt klamt svedende hud, men afebril. Smerterne kan have lettere jagende karakter, og den vagthavende læge mener, der kan være tale om ileus. 27.1. Angiv den danske betegnelse for ileus og beskriv den overordnede patogenese til denne tilstands opståen: (side 212; 2 point) Dansk betegnelse for ileus (2 ord): Tarmslyng Patogenese (1 linje): Helt eller delvist hindret tarmpassage, uanset årsag Selvom patienten er svært smertepåvirket undlader den vagthavende læge klogeligt at give smertestillende medicin, men forsøger i stedet at få lidt ro over situationen ved at stille patienten en række spørgsmål. Som svar på disse fremgår det bl.a., at patienten gennem det seneste ½ år har oplevet et noget ændret afføringsmønster, både hvad angår frekvens og konsistens, herunder diaré i lange perioder, men han benægter, at der skulle have været blod på afføringen. 27.2. Med udgangspunkt i disse oplysninger overvejer den vagthavende læge, om der kunne være tale om kronisk inflammatorisk tarmsygdom, men overvejer tillige 2 vigtige, overordnede differentialdiagnoser. Angiv disse: (side 211-2; 4 point) 8

Differentialdiagnose 1 (3 ord): Infektiøst / Vaskulært betinget tarmsygdom Differentialdiagnose 2 (3 ord): Neoplasi Den vagthavende læge udspørger og undersøger herefter den unge mand meget grundigt, og med kronisk inflammatorisk tarmsygdom som arbejdsdiagnose fokuserer lægen også på de ekstraintestinale manifestationer ved denne tilstand. 27.3. Nævn 4 ekstraintestinale manifestationer af kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som ses i forskellige organer/lokalisationer, og som kan ses ved såvel mb. Crohn og colitis ulcerosa: (side 242; 4 point) Ekstraintestinale manifestation 1 (3 ord): Artritis (Mb. Bechterew accepteres) Ekstraintestinale manifestation 2 (3 ord): Erythema nodosum (pyoderma gangrenosum) Ekstraintestinale manifestation 3 (3 ord): Uveitis (episkleritis accepteres) Ekstraintestinale manifestation 4 (3 ord): Primær skleroserende kolangitis Der kommer lidt mere ro over tilstanden, og den unge mand bliver nu udredt for at afdække om der skulle være tale om colitis ulcerosa eller mb. Crohn. Denne udredning tager naturligvis sit udgangspunkt i en differentieret viden om disse 2 tarmsygdommes særlige karakteristika. 27.4. Udfyld nedenstående skema med relevante stikord for de to tarmlidelsers særlige kendetegn for hver af de anførte pato-anatomiske forhold: (s. 237-8; 18 point) Mb. Crohn (OBS! max. 2 linjer i boksens udstrækning) Colitis Ulcerosa (OBS! max. 2 linjer i boksens udstrækning) Anatomisk område som kan afficeres Mundhule til anus Colon & rectum Hyppigste lokalisation i tarmen Ileocecal regionen Rectum Lokal udbredelse i tarmen Segmentær (skip læsioner accepteres) Kontinuerlig Tarmvæggens tykkelse Fortykket Normal tykkelse Makroskopisk mucosa udseende Brostensrelief Granuleret (rødlig accept.) Mikroskopiske specifikke forandringer Granulomer Ingen Andre, typiske mikroskopiske fund Fibrose / Lymfoide ansamlinger / Dybe ulcera (tæller højst 2 point) Kryptabscesser / Ændret kryptmønster (tæller højst 2 point) Betændelsens dybde i tarmvæggen Transmural Begrænset til mucosa 9

Efter udredningen af patienten viser det sig, at patienten kan diagnosticeres med mb. Crohn, og det bliver derfor relevant også at overveje de komplikationer, der særligt kan ses ved denne type af kronisk inflammatorisk tarmsygdom. 27.5. Nævn 3 forskellige komplikationer, som især ses ved mb. Crohn, og som ikke er nævnt i spørgsmål 27.3: (side 241; 3 point) Komplikation 1 til mb. Crohn (3 ord): Komplikation 2 til mb. Crohn (3 ord): Komplikation 3 til mb. Crohn (3 ord): Intra-peritoneale fisteldannelser Tarmobstruktion (fibroserende inflammation / mekanisk ileus accepteres) Analfistler (analfissurer accepteres) Imidlertid viser det sig ved nærmere interview af patienten og hans pårørende, at han har haft symptomer på denne sygdom i mange år, faktisk helt tilbage til pubertetsalderen. Derfor har patienten en let øget risiko for udvikling af intestinalt karcinom. 27.6. Hvilke 4 andre risikofaktorer, udover sygdomsdebut i en ung alder, kan ses hos patienter med mb. Crohn, som senere udvikler tarmkræft? (side 241; 4 point) Risikofaktor 1 (1 linje): Risikofaktor 2 (1 linje): Risikofaktor 3 (1 linje): Risikofaktor 4 (1 linje): Stor udbredelse af inflammationen i tarmen Langvarig, aktiv inflammation Familiær disposition til kolorektal cancer Komplicerende primær skleroserende kolangitis 28. Kortsvarsopgave CNS-patologi (i alt 24 point). Du deltager i stuegang som led i dit klinikophold på Neurokirurgisk Afdeling. Overlægen er en beleven herre, der i bedste mening udfordrer de medicinstuderende ved selve stuegangen og det er også tilfældet i dag. En af patienterne som tilses ved stuegangen ligger i respirator, efter at være blevet opereret for en hjernetumor. Overlægen spørger derfor de medicinstuderende om såvel lokale som universelle (= masseeffekt) symptomer på en hjernesvulst. 28.1. Nævn hhv. 3 lokale og 4 universelle, mulige, forskellige symptomer, som en patient med en hjernetumor kan opleve, og angiv den tilgrundliggende årsag til de universelle symptomers opståen: (side 678; 702; 8 point) Lokale symptom 1 (3 ord): Føleforstyrrelse 10

Lokale symptom 2 (3 ord): Motorisk forstyrrelse (parese accepteres) Lokale symptom 3 (3 ord): Epileptisk anfald (kramper accepteres) Universelle symptom 1 (3 ord): Hovedpine Universelle symptom 2 (3 ord): Eksplosive opkastninger Universelle symptom 3 (3 ord): Bevidsthedspåvirkning (demens accepteres) Universelle symptom 4 (3 ord): Koma Tilgrundliggende årsag til universelle symptomer (3 ord): Øget intrakranielt tryk Overlægen er også en krævende kliniker, som tillige finder viden om diverse hjernesvulsters derivation vigtig for forståelsen af disse neoplasmers biologiske potentiale. Så næste runde af spørgsmål vedrører mulig derivation af CNS neoplasmer. 28.2. Angiv i nedenstående skema navn på udgangscelle for de 4 anførte, forskellige, primære CNS-tumorer: (side 703; 4 point) Tumortype Astrocytom Medulloblastom Meningeom Neurofibrom/Schwannom Celletype, som tumor er udgået fra (Højst 3 ord i boksens udstrækning) Gliacelle Primitiv neuroektodermal celle Araknoidalcelle Nerveskede celle Den aktuelle patient er blevet opereret for et astrocytom, - altså en tumorform, hvor WHO's klassifikationssystem anvendes til prognostisk relevant malignitetsgradering. Overlægen spørger derfor nærmere ind til malignitetsgradering. 28.3. Nævn de 4 cytologiske/morfologiske karakteristika, som evalueres ved fastlæggelse af WHO malignitetsgraden for astrocytære hjernetumorer: (side 703; 4 point) Karakteristikum 1 (3 ord): Cellekerne atypi Karakteristikum 2 (3 ord): Mitose forekomst Karakteristikum 3 (3 ord): Endotelcelle proliferation (karproliferation accepteres) Karakteristikum 4 (3 ord): Nekrose forekomst Den næste patient på stuegangen er et barn på 7 år, som er blevet opereret for et medulloblastom, hvilket giver overlægen anledning til at spørge de medicinstuderende om mere generelle forhold vedrørende børne CNS-tumorer og mere specifikt om medulloblastom. 11

28.4. Angiv den andel som CNS-tumorer udgør af samtlige maligne børnetumorer, samt den aldersgruppe af børn, som oftest rammes af astrocytom: (side 702; 2 point) Andel af CNS-tumorer i % af samtlige maligne børnetumorer (2 ord): 20% (15-30% accepteres) Aldersgruppe af børn, som oftest rammes af astrocytom (4 ord): Børn < 10 år (< 12 år accept.) 28.5. Angiv den anatomiske lokalisation for medulloblastom hos børn og den komplikation som denne lokalisation typisk medfører, WHO-malignitetsgraden for medulloblastom, samt den omtrentlige 5-års overlevelse: (side 683; 705-6; 6 point) Anatomisk lokalisation af medulloblastom (4 ord): Komplikation som følge af lokalisation (2 ord): Cerebellums midtlinje (giver 2 point) Obstruktiv hydrocephalus (giver 2 point) Medulloblastoms WHO malignitetsgrad (2 ord): Grad 4 5-års overlevelse (3 ord): 75% (60-80% accepteres) 29. Kortsvarsopgave Patologi vedr. mandlige genitalia (i alt 26 point) En 17-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge med nyopståede, små vorteagtige knopper på overgangen mellem præputium og glans penis. 29.1. Angiv denne sygdoms kliniske navn, sygdommens mikrobielle ætiologi, prævalensen i den danske population blandt 20-30 årige, samt det mikroskopiske udseende af de vorteagtige knopper: (s. 343; 1+1+1+4 = 7 point) Klinisk navn på sygdommen (2 ord): Kondylom (condyloma accuminatum accepteres) Sygdommens mikrobielle ætiologi (3 ord): Human papillom virus (HPV accepteres) Prævalensen i Danmark hos 20-30 årige (2 ord): 25 % (15-35 % accepteres) Mikroskopisk udseende (2 linjer): Forgrenet/papillomatøs tumor, beklædt med en epidermis ud- visende akantose/hyperplasi og hyperkeratose samt fokal vakuolisering/koilocytose Da forandringerne er relativt beskedne vælges behandling med lokalt middel, og 4 måneder efter, hvor den unge, nu 18-årige mand atter opsøger lægen, er forandringerne stort set væk. Derimod kan den unge mand nu berette, at han efter et par dage med svie ved vandladningen, har fået feber og smerter i pungen/scrotum. Lægen finder ved objektiv undersøgelse en hævet og meget øm venstre testis. 12

29.2. Angiv navnet på den sygdom den unge mand nu har pådraget sig, beskriv den mest sandsynlige patogenese og endelig sygdommens 2 mest sandsynlige mikrobielle ætiologier: (s. 346-7; 4 point) Klinisk navn på sygdommen (2 ord): Akut epididymitis (akut orchitis accepteres) Sygdommens mest sandsynlige patogenese (1 linje): Spredning via d.d. fra cystitis (eller uretritis) Sygdommens mikrobielle ætiologi 1 (2 ord): Chlamydia trachomatis Sygdommens mikrobielle ætiologi 2 (2 ord): Neisseria gonorrhoea Ti år senere henvender den nu 28-årige unge mand sig igen til lægen, idet han nu har en fast partner, og det er ikke lykkedes parret at blive gravid. Ved denne konsultation kommer det frem, at den unge mand er født med bilateral kryptorkisme, og udredning af hans partner i gynækologisk regi har ikke afsløret mulig forklaring på parrets infertilitet, hvorfor årsagen til infertiliteten formentlig ligger hos manden. 29.3. Definér kryptorkisme, og beskriv den mikroskopiske morfologi i testis med kryptorkisme, samt tilstandens hyppighed, herunder andelen med bilateral kryptorkisme af alle mænd med kryptorkisme: (s.344-46; 1+4+1+1 = 7 point) Definition på kryptorkisme (1 linje): Manglende descensus af testis (testis ikke i scrotum accept.) Mikroskopisk morfologi (2 linjer): Atrofi af tubuli seminiferi med samtidigt helt eller delvist tab af germinative (kim-) celler, forekomst af fibrose/hyalinisering, men med bevarede Leydigceller Hyppigheden af kryptorkisme blandt nyfødte, danske drengebørn (3 ord): 4 % (2-6 % accept.) Andel i % med bilateral kryptorkisme af alle med kryptorkisme (2 ord): 25 % (15-35 % accepteres) Den 28-årige mand fortæller, at han sammen med forældrene boede i Afrika indtil han var 5 år, og blev først opereret for sin kryptorkisme efter de kom hjem til Danmark. 29.4. Denne oplysning er vigtig for forståelsen af mandens infertilitet, hvorfor? (side 346; 2 point) Forklaring på mandens infertilitet (2 linjer): Den retinerede testis skal opereres på plads inden 2 års alderen, da de spermatogene celler ellers går tabt Der foretages yderligere udredning, og det må herefter konstateres, at den 28 årige mand er 100 % infertil. Der går nu atter 10 år, hvorefter den nu 38-årige mand henvender sig til sin 13

praktiserende læge, idet han nu har bemærket en uøm knude i den ene testikel. Han henvises i cancerpakke, og man konstaterer en tumor i testis parenkymet på højre side, hvor ultralydsskanning viser bevaret tunica albuginea. Supplerende undersøgelser viser ingen tegn på tumorspredning. På baggrund af dette opereres han, og ved peroperativt frysesnit diagnosticeres en germinalcelletumor, hvorfor højre testis fjernes. Desuden gøres biopsi fra venstre testis. 29.5. Hvor mange gange var denne patients risiko forøget i henseende til udvikling af testis cancer i forhold til mænd uden kryptorkisme? Hvor mange tilfælde af testis cancer diagnosticeres pr. år i Danmark? Og hvorfor tages biopsi fra den ikke-tumorramte testis? (s. 350; 353; 6 point) Antal gange forøget risiko for testiscancer hos denne patient (3 ord): 5-10 X (3-12 X accept.) Antallet af cancer i testis i DK pr. år (3 ord): 300 pr. år (200-400 pr. år accepteres) Begrundelse for at tage biopsi fra ikke-tumorramte testis (2 linjer): For at afdække evt. dysplastiske forandringer i tubuli seminiferi/intratubulær germinalcelletumor 14

30. Billedopgave Gynækopatologi (i alt 10 point) En 45-årig kvinde henvender sig til sig praktiserende læge på grund af blødning og tyngdefornemmelse i underlivet. Patienten henvises til gynækologisk afdeling, hvor man efter samråd med patienten vælger at foretage hysterektomi. Præparatet sendes til undersøgelse på patologiafdelingen. Ovennævnte er et repræsentativt snit fra hysterektomipræparatet. 30.1 Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1 og 2? (2 point) Pil 1 (max 2 ord): Pil 2 (max 2 ord): Normalt myometrium Uterint leiomyom 30.2 Hvilken overordnet histologisk gruppe (eller celletype) tilhører denne tumor? - og giv 3 eksempler på andre tumorer indenfor denne gruppe: (side 36, 4 point) Histologisk gruppe (max 2 ord): Mesenkymale tumorer / celler Eksempel 1 (max 2 ord): Lipom Eksempel 2 (max 2 ord): Fibrom Eksempel 3 (max 2 ord): Hæmangiom (Rhabdomyom, lymfangiom, kondrom, osteom, m.fl. plus de tilhørende maligne tumorer (sarkomer) accept.) 15

Ved den makroskopiske undersøgelse har patologen allerede fået et indtryk af om det drejer sig om en benign eller malign tumor. 30.3 Nævn 4 makroskopiske tegn som kan være med til at adskille en benign tumor fra en malign tumor: (side 41, 4 point) Tegn 1 (max 1 linje): Vækstmåde, dvs. lokal vækst mod evt. metastaser Tegn 2 (max 1 linje): Tumorafgrænsning: Velafgrænset (ekspansiv) vs. dårlig afgrænset (invasiv) Tegn 3 (max 1 linje): + / - nekroser Tegn 4 (max 1 linje): + / - blødning 31. Billedopgave Lungepatologi (i alt 21 point) En 75-årig man bliver opereret for tyktarmskræft. Patienten er dårlig efter operationen og sengeliggende. Efter nogle dage udvikler patienten hoste og senere høj feber. Trods antibiotika forværres patientens tilstand og patienten afgår ved døden. Familien giver tilladelse til obduktion. Ved den efterfølgende mikroskopi af lungevævet ses tydelige tegn på bronkopneumoni. 31.1 Hvad repræsenterer pilene? (4 point) Pil 1 (max 8 ord): Normale alveoler 16

Pil 2 (max 8 ord): Alveoler fyld med akutte betændelsesceller (neutrofile granulocytter accept.) Pil 3 (max 8 ord): Bronkiole med akutte betændelsesceller (neutrofile granulocytter accept.) Pil 4 (max 4 ord): Dilateret (blodfyldt) kar 31.2 Angiv forskellen mellem en lobær pneumoni og en bronkopneumoni efter at tilstanden har stået på i mere end 2 dage ved at udfylde følgende tabel: (side 196, 2+2+4+4 = 12 point) Radiologisk billede Makroskopisk (patologi) Mikroskopisk (patologi) Klinik Lobær pneumoni Max. 20 ord pr. celle Omfatter en del eller hel lungelap Ensartet fortættet lungevæv som fremtræder rødt (rød hepatisation) eller gråt (grå hepatisation) Ensartet infiltration med fibrin (rød hepatisation) eller granulocytter og makrofager (grå hepatisation) Pludselig debut med høj feber og hoste. Rammer især i forvejen raske personer Bronkopneumoni Max. 20 ord pr. celle Spredte, multiple infiltrater i oftest flere lungelapper Varierende billede med spredte, små, blege let svulne faste peribonkiale infiltrater Varierende billede med normale lungeafsnit blandet med områder, hvor granulocytter lejrer sig i bronkioler og tilgrænsende lungevæv Varierende, men ofte svækket med initialt hoste, med let feber og ekspektoration. Rammer især spæde og ældre samt immunsvækkede Pneumoni kan forløbe dødelig, men kan også forløbe med resolution og helbredelse, ikke mindst ved lægelig indgriben med antibiotisk behandling. Men der kan også optræde komplikationer lokalt i lungen og dennes omgivelser, ligesom der kan optræde ikke-dødelige, systemiske komplikationer. 31.3. Nævn 3 komplikationer til pneumoni, som optræder lokalt i lungevævet eller dettes omgivelser, samt én alvorlig, systemisk komplikation til bakteriel pneumoni: (side 186; 196; forelæsningsnoter; 1+1+1+2 = 5 point) Lokal komplikation 1 (max 3 ord): Lungefibrose (heling med fibrose / inkomplet resolution) Lokal komplikation 2 (max 3 ord): Lungeabsces Lokal komplikation 3 (max 3 ord): Pleuraempyem Systemisk komplikation (max 3 ord): Bakteriæmi (sepsis, og følger heraf, fx bakt. endokarditis) 17

32. Billedopgave Lymfo-hæmato-patologi (i alt 14 point) En 70-årig mand indlægges på ortopædkirurgisk afdeling med lårbensbrud. En blodprøve vise at patienten har en M-komponent (paraprotein) og efterfølgende røntgenundersøgelse af hele skelettet viser talrige osteolytiske processer. På mistanke om myelomatose får patienten foretaget en knoglemarvsundersøgelse, som sendes til patologiafdelingen. Ovenstående repræsenterer mikroskopiske snit fra denne undersøgelse. 32.1 Hvad repræsenterer de enkelte pile? (4 point) Pil 1 (max 2 ord): Pil 2 (max 2 ord): Pil 3 (max 2 ord): Pil 4 (max 2 ord): Normal fedtmarv (fedtcelle) Blodkoagel (erytrocytter) Megakaryocyt (trombopoiese) Plasmaceller (myelomceller) 32.2 Hvad repræsenterer patientens M-komponent, og hvordan hænger det sammen med patientens sygdom: (side 474-5, 4 point) Forklar M-Komponent (max 2 linjer): Monoklonalt immunglobulin der produceres af patientens klonalt prolifererende plasmaceller Ved blodprøveundersøgelsen findes også tegn på svær nyrepåvirkning, og man mistænker patienten for at være ved at udvikle akut, postrenalt nyresvigt. 18

32.3 Forklar patogenesen ved udvikling af akut postrenalt nyresvigt i forbindelse med patientens myelomatose: (side 325-6, 4 point) Sammenhæng (max 3 linjer): Ved myelomatose er der en overproduktion af immunglobuliner (Mkomponent), og disses lette kæder kan udskilles med urinen (Bence Jones' protein) og forårsage obstruktion af tubuli (= myelomnyre) 32.4 Som nævnt ovenfor har patienten talrige osteolytiske foci i knoglerne. Hvad repræsenterer disse, og hvordan er de formentlig opstået? (side 474-476, 2 point) Osteolytiske foci repræsenterer? (max 4 ord): Plasmacelle myelomer (plasmacelleinfiltrater) Osteolytiske foci er opstået ved?(max 2 linjer): Ved aktivering og øget forekomst af osteoclaster som er karakteristisk for myelomatose 19