Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019"

Transkript

1 Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil). Besvarelsessættet (Word fil): Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil). Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds. I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Eksamen: Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser: På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne. I alt: 190 point

2 MULTIPLE CHOICE OPGAVER Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i besvarelsessættet? Ja: Nej: Svarmulighed Opgave nr. A B C

3 MULTIPLE CHOICE OPGAVER (hver opgave giver 1 point) 1. Hyperplasi defineres som: A. En øgning i celleantal, og ses fx i hjertet som følge af hypertension B. En øgning i celleantal, og ses fx i skeletmuskulatur ved fysisk træning C. En øgning i celleantal, og ses fx i prostata hos ældre mænd 2. Fedtnekrose: A. I subcutis skyldes frigivelse af enzymer, og medfører typisk forkalkning B. I mamma skyldes frigivelse af triglycerider, og medfører inflammatorisk respons C. I pancreas er en velkendt ætiologisk faktor ved udvikling af pancreas cancer 3. Metastatisk kalcifikation: A. Ses hyppigt i forbindelse med hypoparathyroidisme B. Ses typisk ved langvarig kronisk hepatitis C. Kan ses i forbindelse med maligne kræftlidelser 4. Cyster: A. Er oftest af reaktiv, ikke-neoplastisk karakter B. Ses typisk i omfanget af maligne svulster C. Er kun sjældent associeret med omgivende stromareaktion med fibrose 5. Blandt de cytologiske detaljer som vurderes mhp. malign udvikling kan nævnes: A. Størrelse og form af cellekerner, mitoseaktivitet samt cellulær differentiering B. Størrelse og form af cellekerner, vækstmåde og tumorafgrænsning C. Størrelse og form af cellekerner, vækstmåde og væksthastighed 6. Klassifikation af lavt differentierede maligne tumorer kan muligvis optimeres ved: A. Udvidet cytologisk undersøgelse af finnålsaspirater B. Immunhistologiske og/eller molekylær patologiske teknikker C. Flowcytometri kombineret med histokemiske specialfarvninger 7. Tumorstadium (T-stadium) beskriver: A. Maligne tumorers gennemvækst af basalmembraner med mulighed for spredning B. Maligne epiteliale tumorers risiko for sentinel lymfeknude metastaser C. Maligne tumorers størrelse og/eller lokale udbredelse 8. Tumorsuppressorgener: A. Har overordnet en celleproliferationshæmmende funktion B. Opregulerer typisk cellens telomerase aktivitet C. Har ikke overordnet indflydelse på cellulær senescens 3

4 9. Cervikal intraepitelial neoplasi (CIN) betegner: A. En epitelial atypi, af enten inflammatorisk eller præmalign karakter B. En irreversibel neoplastisk celleforandring med varierende grader af dysplasi C. En præmalign cytologisk forandring, som kan optræde i forskellige sværhedsgrader 10. Såkaldte hæmatologiske, paraneoplastiske symptomer kan fx udgøres af: A. Erytrocytose, som det typisk ses ved primær nyre- eller levercancer B. Dyb vene trombose, som det typisk ses hos patienter med maligne hjernesvulster C. Dissemineret intravaskulær koagulation, som det typisk ses ved ovariecancer 11. Systemiske effekter af akut inflammation vil typisk være: A. Feber, vægttab og stigende akutfase proteiner B. Feber, leukocytose og amyloidose C. Feber, leukocytose og stigende akutfase proteiner 12. Ikke-infektiøst betinget granulomatøs inflammation kan bl.a. skyldes: A. Langvarigt misbrug af anti-epileptiske farmaka B. Ophobning af uratkrystaller ved artritis urica (såkaldt uratsur gigt) C. Systemisk lupus erythematosus 13. Gode specialfarvninger til nærmere undersøgelse af binde- og muskelvæv er: A. Van Gieson og Masson Trichrom B. Van Gieson og Alcian Blue C. Van Gieson og Alkalisk Kongo 14. I Virchows triade indgår bl.a. følgende variabler i trombose udvikling: A. Endotelbeskadigelse og øget niveau af high density lipoprotein B. Turbulent blodflow som følge af nedsat hjertepumpe funktion C. Ændringer i blodets sammensætning, med fx øget hæmatokritværdi 15. Polyarteritis nodosa: A. Er mikroskopisk karakteriseret ved forekomst af kæmpeceller i karvæggen B. Er en nekrotiserende, systemisk vaskulitis, der primært rammer muskulære arterier C. Udvikles typisk i allerede abnorme kar, fx kar deformeret af aneurismedannelse 16. Velkendte ekstraintestinale komplikationer til colitis ulcerosa er: A. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og uveitis B. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og urogenitale fisteldannelser C. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og akut kolecystitis (pga. galdesten) 17. Prostatacancer: A. Opstår oftest centralt / periuretralt i prostata B. Stadieinddeles efter det såkaldte Gleason system C. Kan længe være asymptomatisk, og evt. debutere med knoglemetastaser 4

5 18. Fæokromocytom: A. Er en neuroendokrin tumor, der oftest er malign og associeret med hypertension B. Kan opstå uden for binyren, og betegnes da paragangliom C. Ses især hos kvinder over 60 år 19. Myelomatose: A. Er associeret med M-komponent og polyklonal forekomst af lette kæder B. Er en knoglemarvsbaseret, oftest multifokal plasmacelle neoplasi C. Er karakteriseret ved multiple osteosklerotiske processer i skelettet 20. Knoglefraktur: A. Kan være primær og sekundær, hvor sidstnævnte også betegnes patologisk fraktur B. Ved osteoporose betegnes også stress-fraktur C. Heler med kallusdannelse, som først kan ses ved røntgenundersøgelser efter 8 uger 21. Synovialt sarkom: A. Udgår fra synovialis beklædningen i ledhuler eller seneskeder B. Rammer typisk midaldrende og ældre kvinder C. Er molekylær genetisk karakteriseret ved en konstant optrædende translokation 22. Larynxkarcinom: A. Er langt hyppigst et adenokarcinom, som udgår fra slimhindes kirtelstrukturer B. Inddeles efter lokalisation i supraglottisk-, glottisk- og subglottisk larynxcancer C. Giver sjældent symptomer ved lokalisation på stemmebåndene 23. Bakteriel meningitis: A. Skyldes ofte infektion med stafylokokker, typisk med primærfokus i mellemøre B. Er associeret med pusansamling henover hjernens hemisfærer og hjernens basis C. Opstår oftest via en lymfogen bakteriel spredning af bakterier til meninges 24. Ved Alzheimers sygdom ses: A. Typisk en lav hjernevægt, som følge af kortikal atrofi B. Tidligt udvikling af kortikal atrofi, som breder sig til Hippocampus C. Primært affektion af den hvide substans, med sekundær affektion af grå substans 25. Malign hypertension er karakteriseret ved: A. Fibrinoid nekrose i nyrens afferente arterioler B. Hyalin omdannelse af nyre arteriolernes karvægge C. Et klinisk ofte asymptomatisk forløb ved sygdommens debut 5

6 26. Kortsvarsopgave Gastrointestinal patologi (i alt 34 point). I forbindelse med screening for kolorektal kræft indkaldes en 56-årig mand i din familie til nærmere endoskopisk udredning, efter en afføringsprøve havde været positiv. Som så mange andre i denne situation, foretager manden diverse søgninger på internettet, for at finde nærmere årsager til blod i afføringen, men han oplever under søgningen forståelsesproblemer af diverse begreber, som han spørger dig om forklaringen på, nu du læser til læge Hjælp dit familiemedlem med fortolkningen af følgende begreber: (4 point) Definition på hæmatemese (1 linje): Definition på hæmatokexia (1 linje): Definition på melæna (1 linje): Definition på okkult blødning (1 linje): Dit familiemedlem er selvfølgelig nervøs for at der kan være tale om tyk- eller endetarmskræft, men du kan med din viden også pege på en række andre patologiske forandringer end kolorektal kræft som kan forårsage blod i afføringen, og du nævner og forklarer disse lidt nærmere Nævn 2 forskellige, vaskulære patologier i colon/rectum som forårsager blod i afføringen: (2 point) Vaskulær årsag 1 til blod i afføringen (2 ord): Vaskulær årsag 2 til blod i afføringen (2 ord): Nævn én ikke-neoplastisk vækstforstyrrelse i colon/rectum som hyppigt forårsager blod i afføringen: (2 point) Ikke-neoplastisk vækstforstyrrelse som forårsager blod i afføringen (2 ord): Ved din gennemgang af de benigne, neoplastiske forandringer i kolorektal slimhinden (dvs. adenomer), som forårsager blod i afføringen, er du lidt mere detaljeret i dine beskrivelser, både i henseende til disse læsioners udseende og relation til slimhinden de udgår fra Benævn de 3 typer af kolorektale adenomer, som typisk udvikles via kromosom- og mikrosatellitinstabilitet, samt for hver af disse 3 adenomtyper udseendet af den makroskopiske 6

7 adenom overflade, og endelig for hver af adenomtyperne deres typiske relation i forhold til slimhinden de udgår fra: (9 point) Adenomtype 1 (2 ord): Adenomtype 1 s makroskopiske udseende (5 ord): Adenomtype 1 s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Adenomtype 2 (2 ord): Adenomtype 2 s makroskopiske udseende (5 ord): Adenomtype 2 s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Adenomtype 3 (2 ord): Adenomtype 3 s makroskopiske udseende (5 ord): Adenomtype 3 s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Du kommer jo ikke udenom at skulle tale med din slægtning også om kolorektal cancer, - faktisk er han ved at være en smule utålmodig over at høre dig recitere diverse ikke-maligne årsager til blod i afføringen, idet det jo netop er risikoen for tyk- og endetarmskræft der spøger i hans hjerne. Du vælger en akademisk attitude og forklarer detaljeret Beskriv det histologiske kriterium for, hvornår en epitelial, kolorektal tumor anses for at være malign, herunder tillige begrundelsen for anvendelse af dette kriterium: (4 point) En epitelial kolorektal tumor anses for malign når (2 linjer): Begrundelse for dette kriterium (2 linjer): Der udvikler sig også en samtale omkring ætiologien til udvikling af kolorektal kræft, og her kommer du på banen med din viden på netop dette område Nævn 7 forskellige velkendte ætiologier til udvikling af kolorektal kræft: (7 point) Ætiologi 1 til kolorektal kræft (5 ord): Ætiologi 2 til kolorektal kræft (5 ord): 7

8 Ætiologi 3 til kolorektal kræft (5 ord): Ætiologi 4 til kolorektal kræft (5 ord): Ætiologi 5 til kolorektal kræft (5 ord): Ætiologi 6 til kolorektal kræft (5 ord): Ætiologi 7 til kolorektal kræft (5 ord): Din slægtning er fortsat bekymret for, at han har fået kolorektal kræft, og spørger dig om hvilke faktorer der bestemmer prognosen, hvis man får denne lidelse, og som kan have betydning for den postoperative efterbehandling. Du koncentrerer dig i første omgang om makro- og mikroskopiske, morfologiske variabler, som er prognosebestemmende Nævn 6 forskellige morfologiske fund, som kan observeres ved makroskopisk undersøgelse af et kolorektalt operationsresektat og/eller ved mikroskopisk undersøgelse af rutinefremstillede, hæmatoxylin-eosin farvede vævssnit med adenokarcinom, som har betydning for prognosen og for det tilbudte postoperative behandlingsforløb: (6 point) Morfologisk fund 1 (6 ord): Morfologisk fund 2 (6 ord): Morfologisk fund 3 (6 ord): Morfologisk fund 4 (6 ord): Morfologisk fund 5 (6 ord): Morfologisk fund 6 (6 ord): 27. Kortsvarsopgave Kardiopulmonal patologi (i alt 26 point). En 86-årig mand bliver indlagt, via vagtlæge på Lungemedicinsk Afdeling, under diagnosen lungebetændelse. Du forbereder dig på at udspørge patienten om en række symptomer, som typisk er associeret med lungebetændelse Angiv 6 typiske, forskellige symptomer associeret med lungebetændelse: (6 point) 8

9 Symptom 1 ved lungebetændelse (3 ord): Symptom 2 ved lungebetændelse (3 ord): Symptom 3 ved lungebetændelse (3 ord): Symptom 4 ved lungebetændelse (3 ord): Symptom 5 ved lungebetændelse (3 ord): Symptom 6 ved lungebetændelse (3 ord): Du optager anamnese, og det fremgår heraf, at den ældre mand gennem et stykke tid har skrantet, ikke mindst efter han for ca. 3 måneder siden var indlagt med blodprop i hjertet (læs: myokardieinfarkt). Det viser sig også, at patienten har haft en smule skummende, rødligt opspyt, men ingen brystsmerter. Ved den objektive undersøgelse finder du udtalte ødemer på patientens underben, ligesom du iagttager hans påskyndede og noget overfladiske vejrtrækning. Du kommer herefter i tvivl om patienten er blevet henvist til den rette afdeling Nævn 4 mulige differentialdiagnoser, som alle 4 sandsynligt kan forklare det kliniske billede, som den 86-årige mand præsenterer, og som kan være indbyrdes patogenetisk relaterede: (4 point) Differentialdiagnose 1 (3 ord): Differentialdiagnose 2 (3 ord): Differentialdiagnose 3 (3 ord): Differentialdiagnose 4 (3 ord): Du må forlade denne patient ret pludseligt, da du bliver kaldt til den medicinske skadestue, hvor der netop er blevet indbragt en svært medtaget 57-årig kvindelig patient, som ved din tilstedekomst pludselig bliver bevidstløs. Du ordinerer straks EKG, som viser elektrisk aktivitet i patientens hjerte, men du kan ikke palpere puls. Patienten går ad mortem Angiv den kliniske betegnelse for den kvindelige, bevidstløse patients tilstand, og nævn 2 pato-anatomiske forandringer, i hvert sit organ, som kan ligge til grund for denne tilstands symptomer (= bevidstløshed) og objektive manifestationer (= elektrisk aktivitet på EKG, men ingen puls): (3 point) 9

10 Kliniske betegnelse (5 ord): Pato-anatomisk forandring 1 (1 linje): Pato-anatomisk forandring 2 (1 linje): Der sker ganske meget i din vagt i dette døgn, og du bliver yderligere udfordret, da de ringer fra nyreafdelingen, og gerne vil have et medicinsk tilsyn til en 20-årig mand, som de netop har fået indlagt. Denne unge mand har smerter i brystet (opstået uprovokeret), ondt i muskler og abdomen, og tillige beskriver han føleforstyrrelse i fingrene, ligesom der ses 2 sårdannelser med nekrotisk henfald svarende til hhv. aksil og næseryg. Biokemisk oplyses om aftagende nyrefunktion Hos denne unge mand vil du mistænke én overordnet, tilgrundliggende patogenese til det brogede sygdomsbillede, og tillige specifikt mistænke én lidelse indenfor dette patogenetiske spektrum, men hvilken? (4 point) Tilgrundliggende patogenese (3 ord): Mistænkte lidelse (3 ord): Og så bliver du atter kaldt til Lungemedicinsk Afdeling. Denne gang er det en vanlig gæst du møder, nemlig en 14-årig dreng, som du kender fra hans talrige indlæggelser i lungemedicinsk regi under diagnosen cystisk fibrose. Han har endnu en gang fået pneumoni, og udover at sætte drengen i intensiv antibiotisk behandling, snakker du med ham og hans forældre om, hvorfor han får disse gentagne pneumonier Nævn 3 patologiske variabler, som disponerer til gentagne pneumonier hos patienter med cystisk fibrose: (5 point) Disponerende faktor 1 (1 linje): Disponerende faktor 2 (1 linje): Disponerende faktor 3 (1 linje): Bedst som din vagt er ved at være slut, bliver du atter kaldt til den medicinske skadestue. Det drejer sig denne gang om en 64-årig mand med følgende symptomer og objektive fund: flere febertilfælde gennem de sidste 3 måneder, nu med petekkier i hud og små blødninger under neglene, pludselig opstået lammelse i højre arm, samt symptomer på akut hjerteinsufficiens. 10

11 27.6. Nævn den mest sandsynlige sygdom, som kan forklare patientens symptomer og de objektive fund, og giv herunder en kort forklaring på patogenesen til de individuelle symptomer og objektive fund: (4 point) Sygdommens navn (3 ord): Forklaring på petekkier/blødning under negle (1 linje): Forklaring på lammelse i højre arm (1 linje): Forklaring på akut hjerteinsufficiens (1 linje): 28. Kortsvarsopgave CNS-patologi (i alt 30 point). På Neurokirurgisk Afdeling holdes temadag for de yngre læger og de medicinstuderende, og denne gang har afdelingen valgt emnet: Blødninger i og omkring hjernen. Emnet er stort og moderator for temadagen har derfor primært fremstillet et spørgeskema til udfyldelse ved temadagens begyndelse, for at få et indtryk af deltagernes viden indenfor emneområdet Udfyld nedenstående skema med relevante stikord (OBS! bemærk angivelsen af maksimale antal ord i hver celle): (26 point) Blødningens lokalisation Definition (max. 10 ord/celle) Blødningens ætiologi og patogenese (max. 25 ord/celle) Særlig symptomatologi (max. 25 ord/celle) Intra-cerebral Subaraknoidal Epidural Subdural Heling af intracerebrale blødninger / hæmatomer er anderledes end helingen af inflammatoriske læsioner med substanstab i andre organsystemer. 11

12 28.2. Beskriv kort de morfologiske forandringer, som sker over tid, i udviklingen af den inflammatoriske proces, fra begyndelsen af inflammationen og frem til helingsstadiet, ved en intracerebral blødning / et intracerebralt hæmatom: (4 point) Beskrivelse af inflammation og helingsforløb (2 linjer): 29. Kortsvarsopgave Endokrin patologi (i alt 36 point). En praktiserende læge møder i konsultationen en 35-årig far med hans 13-årige datter. Faderen fortæller, at de har bestilt en konsultation, da datteren gennem de seneste 14 dage har opført sig anderledes og klaget over diverse symptomer. Efter at have lyttet til nærmere specifikation af disse, mistænker den praktiserende læge datteren for at have diabetes mellitus, type 1 (= insulin dependent diabetes mellitus (IDDM)). Til understøttelse af den mistænkte diagnose, spørger den praktiserende læge herefter ind til symptomer og mulige objektive fund hos datteren Nævn 4 forskellige symptomer og 3 objektive fund, som i særlig grad associeres med diabetes mellitus type 1: (7 point) Symptom 1 (4 ord): Symptom 2 (4 ord): Symptom 3 (4 ord): Symptom 4 (4 ord): Objektivt fund 1 (4 ord): Objektivt fund 2 (4 ord): Objektivt fund 3 (4 ord): Der udspinder sig herefter en længere samtale mellem den praktiserende læge, datteren og faderen, idet de sidstnævnte er interesserede i, hvorfor datteren har fået IDDM, og hvilke tilgrundliggende patologiske mekanismer, som kan forklare dette. Den praktiserende læge tegner og fortæller om mulig ætiologi samt patogenese til IDDM, og opdeler de pato-anatomiske forandringer i pancreas i hhv. tidlige og sent optrædende i forhold til sygdommens debut Beskriv sandsynlig ætiologi og patogenese til IDDM, og tillige såvel tidlige som sene makroog mikroskopiske, pato-anatomiske fund i pancreas ved denne sygdom: (10 point) Sandsynlig ætiologi til IDDM og klinisk dokumentation herfor (3 linjer): 12

13 Tidlige makro- og mikroskopiske fund i pancreas ved IDDM (3 linjer): Sene makro- og mikroskopiske forandringer i pancreas ved IDDM (3 linjer): Faderen havde faktisk overvejet, at datteren led af diabetes, men havde også i henseende til sig selv haft en mistanke om at han var i risiko for at udvikle denne sygdom, da han over de seneste 15 år havde taget betydelig på i vægt, og nu vejede ikke mindre end 165 kg. Den praktiserende læge kan bekræfte denne risiko, men i så fald er der nok mere tale om en risiko for udvikling af diabetes mellitus type 2. Lægen spørger herefter ind til mulige dispositioner, symptomer på, og objektive fund ved type 2 diabetes Beskriv 3 mulige, forskellige dispositioner til diabetes mellitus type 2, den hyppigst optrædende, tidlige symptomatologi ved denne sygdom, samt det mest karakteristiske tidlige objektive fund: (7 point) Disposition 1 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Disposition 2 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Disposition 3 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Hyppigst optrædende, tidlige symptomatologi ved diabets mellitus type 2 (2 linjer): Tidligt objektivt fund (3 ord): Efter konsultationen med den praktiserende læge henvises datteren til videre diagnostik og behandling på Diabetes Ambulatorium, og faderen medgives råd om vægtreduktion, ligesom der bestilles blodprøver mhp. nærmere analyse af hans faste-blod-glukose værdi. Faderen er lidt utryg ved situationen og sin høje vægt, og efter han har været på internettet og læst om komplikationerne til diabetes mellitus type 2 er hans angst for at lide af denne sygdom ikke blevet mindre Nævn 4 forskellige, overordnede, systemiske komplikationer til diabetes mellitus type 2, som på længere sigt kan give symptomer og objektive fund i mange, forskellige organsystemer: (4 point) Systemisk komplikation 1 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Systemisk komplikation 2 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Systemisk komplikation 3 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Systemisk komplikation 4 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): 13

14 29.5. Angiv 8 forskellige, organrelaterede komplikationer til diabetes mellitus type 2: (8 point) Organrelateret komplikation 1 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Organrelateret komplikation 2 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Organrelateret komplikation 3 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Organrelateret komplikation 4 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Organrelateret komplikation 5 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Organrelateret komplikation 6 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Organrelateret komplikation 7 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Organrelateret komplikation 8 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): 14

15 30. Billedopgave Hjertepatologi (i alt 19 point). En 60-årig mand findes uventet død i sit hjem. Der foretages retslægeligt ligsyn, og man finder ikke dødsfaldet mistænkeligt, og der begæres derfor ikke retslægelig obduktion. Familien og afdødes praktiserende læge vil dog gerne have klarlagt dødsårsagen, da afdøde ikke tidligere har været alvorlig syg. Afdødes praktiserende læge begærer obduktion, og ved obduktionen findes et forstørret hjerte (vægt ca. 550 gram), og mikroskopi af hjertets venstre ventrikel viser ovenstående Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1, 2, 3? (3 point) Pil 1 (2 ord): Pil 2 (2 ord): Pil 3 (2 ord): Hvilken struktur peger pil 4 på, og hvilke lag i denne struktur peger pil 5 og 6 på? (3 point) Pil 4 (2 ord): Pil 5 (2 ord): Pil 6 (2 ord): 15

16 30.3. Venstre hjerteventrikels væg er svært fortykket og hovedårsag til hjertets vægtforøgelse. Der er således tydelige tegn på adaptation. Angiv betegnelsen for denne type adaptation og kom med en kort definition samt angiv 2 forskellige, mulige årsager: (4 point) Betegnelse for adaptationstypen (4 ord): Definition (1 linje): Årsag 1 (4 ord): Årsag 2 (4 ord): Ved mikroskopi af præparatet ovenfor findes tegn på aterosklerose. Nævn den patologiske forandring i præparatet, som giver anledning til diagnosen aterosklerose (1 point). Patologisk forandring (4 ord): Nævn 4 vigtige, forskellige årsager til aterosklerose, fraset køn og høj alder: (4 point) Årsag 1 (4 ord): Årsag 2 (4 ord): Årsag 3 (4 ord): Årsag 4 (4 ord): Hvilken af disse 4 vigtige årsager til aterosklerose kunne passe med de øvrige fund i det mikroskopiske præparat og forklar kort årsagssammenhængen? (4 point) Årsag (4 ord): Forklaring (3 linjer): 16

17 31. Billedopgave Nyrepatologi (i alt 13 point). Obduktionsfund hos en 70-årig mand, som dør højfebril Hvad repræsenterer pilene? (4 point) Pil 1 (4 ord): Pil 2 (4 ord): Pil 3 (4 ord): Pil 4 (4 ord): Nævn to vigtige, forskellige symptomer, udover feber, på pyelonefritis: (2 point) Symptom 1 (4 ord): Symptom 2 (4 ord): Nævn 2 smitteveje for pyelonefritis, med den hyppigste først: (3 point) Smittevej 1 (den hyppigste) (2 ord): 17

18 Smittevej 2 (2 ord): Ved obduktionen, understøttet af bakteriologisk undersøgelse, finder man, at dødsårsagen formentlig er en kendt komplikation til pyelonefritis, men hvilken? (2 point) Komplikation (2 ord): Ved obduktionen ses tillige en kendt lokal komplikation i nyren til pyelonefritis, ligesom en senfølge til denne lokale komplikation er til stede i nyrerne. Angiv hhv. komplikation og senfølge til komplikationen: (2 point) Komplikation (3 ord): Senfølge (2 ord): 32. Billedopgave Knoglepatologi (i alt 7 point) Mikroskopi af femur amputationspræparat Hvad repræsenterer de enkelte pile? (2 point) Pil 1 (4 ord): 18

19 Pil 2 (4 ord): Hvilken aldersgruppe tilhører denne patient med størst sandsynlighed, og hvor i femur var tumor mest sandsynligt lokaliseret? (2 point) Aldersgruppe (8 ord): Lokalisation (3 ord): Desværre udviklede patienten hurtigt metastaser. Hvilken metastasevej er typisk for denne type tumorer, og i hvilke 2 lokalisationer vil man oftest finde metastaser? (3 point) Typisk metastasevej (4 ord): Metastaselokalisation 1 (4 ord): Metastaselokalisation 2 (4 ord): 19

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske,

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017 Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE Auditorierne til forelæsningerne og holdundervisning er på Tandlægeskolen (TLS) se plan for bygningsnr.-etage-rumnr. Uge 6 Tid Mandag 05.02.2018 Tirsdag

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Grøn farve: forelæsninger Orange farve: holdtimer/øvelser. Revideret den

Grøn farve: forelæsninger Orange farve: holdtimer/øvelser. Revideret den Undervisningsplan for Patologisk Anatomi på molekylærmedicin, kandidatdelen Efterår 2012 Uge 35 Forelæsning Mandag 27/8 Tirsdag 28/8 Onsdag 29/8 Torsdag 30/8 Fredag 31/8 Fælles introduktionsprogram til

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase

Læs mere

Patologi undervisning forår 2019 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2019 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2019 TANDLÆGESTUDERENDE Auditorierne til forelæsningerne og holdundervisning er på Tandlægeskolen (TLS) se plan for bygningsnr.-etage-rumnr. Uge 6 Tid Mandag 04.02.2019 Tirsdag

Læs mere

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015 - 1 -Patologi undervisning efterår 2015 Uge 35 Tid Mandag 24082015 Tirsdag 25082015 Onsdag 26082015 Torsdag 27082015 Fredag 28082015 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen og introduktion til patologisk

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en

Læs mere

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat. Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Naturlig død - Børn og Voksne

Naturlig død - Børn og Voksne Naturlig død - Børn og Voksne Lise Frost, Læge Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet 1 Naturlig død - Børn og Voksne Litteratur Retsmedicin nordisk lærebog 2. udgave Lærebøger i medicin og kirurgi

Læs mere

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019 Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske,

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Børnedækning ved visse kritiske sygdomme

Børnedækning ved visse kritiske sygdomme Børnedækning ved visse kritiske sygdomme Forsikringsbetingelser Gældende fra 1. januar 2010 Alka Forsikring, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, Telefon 70 12 14 16 Alka Forsikring En del af Tryg Forsikring

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Grøn farve: forelæsninger Orange farve: holdtimer/øvelser. Revideret den

Grøn farve: forelæsninger Orange farve: holdtimer/øvelser. Revideret den Undervisningsplan for Patologisk Anatomi på molekylærmedicin, kandidatdelen Efterår 2012 Uge 35 Forelæsning Mandag 27/8 Tirsdag 28/8 Onsdag 29/8 Torsdag 30/8 Fredag 31/8 Fælles introduktionsprogram til

Læs mere

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær Pensumafgræsning (2017) 1 Introduktion til patologi Ikke neoplastiske vækstforandringer (Patologi, 2. udgave, kapitel 1, side 17 til side 32) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018 Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2017 TANDLÆGESTUDERENDE Patologisk Institut, bygning 18,. Uge 5 Tid Mandag 30.01.2017 Tirsdag 31.01.2017 Onsdag 01.02.2017 Torsdag 02.02.2017 Fredag 03.02.2017 1. Forelæsning:

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

KNOGLETUMORER. Benignitetskriterier. Malignitetskriterier

KNOGLETUMORER. Benignitetskriterier. Malignitetskriterier KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Velafgrænset Ekspansiv vækst Ofte asymptomatiske Fortrinsvis børn Vækst standser ofte med generel vækst God prognose Malignitetskriterier Uskarp afgrænsning Corticalisbrud

Læs mere

Cervix- og corpuscancer

Cervix- og corpuscancer Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft

Læs mere

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologisk Institut, bygning 18,. Uge 5 Tid Mandag 01022016 Tirsdag 02022016 Onsdag 03022016 Torsdag 04022016 Fredag 05022016 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning:

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte FINANSMINISTERIET Cirkulære om Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte 2000 Cirkulære om FORSIKRINGSDÆKNING VED KRITISK SYGDOM MV I GRUPPELIVSORDNINGEN FOR STATSANSATTE

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere