D AGSORDEN 20 11 T E K N I K - O G M I L J Ø U D V AL G E T Dato : 03-02-2011 Tidspunkt: 13:00 Sted: S-04 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere
1. Godkendelse af referat... 3 2. Siden sidst... 4 3. Temadrøftelser... 5 3.1. Temadrøftelse om planlægning for vindmøller... 5 5. Behandlingssager... 10 5.1. Boringsnære beskyttelsesområder Forslag relanceres...10 5.2. Nye principper for minimumsfrekvenser for miljøtilsyn...13 5.3. Lånetidsbestemmelser og afskrivningsregler...14 5.4. Regeringens forslag om centralisering og effektivisering af den tekniske byggesagsbehandling...15 5.5. PCB i kommunale bygninger...18 5.6. Behov for skærpet indsats over for PCB i bygge- og anlægsaffald... 20 5.7. Vandplaner - Markvanding... 22 5.8. Vandplaner Arbejdsgruppe om spildevandsrensning i det åbne land... 24 6. Sager til forventet efterretning... 26 6.1. Rapport om kommunernes håndhævelse af miljølovgivningen26 6.2. Nye gebyrregler for affald udskudt... 27 6.3. Ny organisering af forbrændingssektoren på vej... 28 6.4. Politisk Forum 2011: TMU-medlemmer som ordstyrere ved temamøder... 28 7. Eventuelt... 30 SIDE 2
1. Godkendelse af referat Referat af Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar fra den 6. januar 2011 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3
2. Siden sidst SIDE 4
3. Temadrøftelser 3.1. Temadrøftelse om planlægning for vindmøller SAG NR.: 000218746 cef Baggrund Vindmøller på land er kommet for at blive. Derfor er planlægning for vindmøller en opgave, der forsat skal være politisk fokus på. Spørgsmålet er hvordan dette fokus fastholdes, og hvordan sikrer vi de bedst mulige rammevilkår for den fremtidige vindmølleplanlægning. Indstilling Der er tre grunde til, at planlægning for vindmøller forsat er et politisk fokuspunkt for kommunerne: Staten går pt. med overvejelser, om hvorvidt planlægningsopgaven for det åbne land er rigtig placeret efter opgave- og strukturreformen Klimakommissionen pegede i deres rapport fra sep. 2010 på, at vindenergi både på havet og på land skal spille en afgørende rolle i målsætningen om et fossilfrit Danmark De energipolitiske forhandlinger starter med sættemøde den 26. januar med henblik på at få en aftale i hus i løbet af 2011 til afløsning af den nuværende, der løber ud med udgangen af i år. Vindenergi bliver som tidligere år et af de punkter, som vil blive drøftet. Her er der mulighed for at få styrket den kommunale vindmølleplanlægning, men der er også den mulighed, at de incitamenter, som tidligere er aftalt til styrkelse af vindmølleplanlægningen bliver revideret eller måske helt bortfalder som følge af en evaluering af, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad gør brug af disse incitamenter. Til illustration kan nævnes, at der i øjeblikket er knap 25.000.000 kr. til fri afbenyttelse for 21 kommuner (Den Grønne Ordning). Sep. 2010 opfyldte kommunerne aftalen om, at de senest med udgangen af 2011 skulle have kommuneplanlagt for vindmøller med en kapacitet på i alt 150 MW. Hvis der ikke er et forsat politisk fokus på vindmølleplanlægningen af de tre grunde som nævnt, kan det imidlertid blive en kort glæde. Allerede på nuværende tidspunkt oplever sekretariatet, at kommuner særlig på Sjælland ikke står ved den kommuneplanlægning, der er vedtaget. Det betyder konkret, at de afviser opførelse af vindmøller på de udpegede arealer. SIDE 5
Det indstilles, at udvalget drøfter: Hvordan der sikres forsat kommunalpolitisk fokus på vindmølleplanlægningen Om der er kommunalpolitiske ønsker til de kommende energipolitiske forhandlinger til brug for en styrket vindmølleplanlægning, som skal fremføres af KL. Her tænkes blandt andet på, om incitamenterne i VE-loven er tilstrækkelige? Sagsfremstilling Indledning Klimakommissionens rapport fra september 2010 anser vindmøller på land som en vigtig kilde til VE. Kommissionens mål for fremtiden er 4000 MW. Til sammenligning kan nævnes, at der i dag er opført ca. 3000 MW Allerede i 2007 blev kommunerne af både KL og miljøministeren kraftigt opfordret til at få løftet vindmølleplanlægningen for at sikre, at den såkaldte skrotningsordning blev gennemført, hvor ejere, der skrottede vindmøller og satte nye og mere effektive møller op, fik et særligt pristillæg ved afregning af strømmen. Fra dag ét efter opgave- og strukturreformen blev planlægning for vindmøller en vigtig politisk sag, som kommunerne blev målt på. Kunne de planlægge for det åbne land og være den samlende fysiske planmyndighed både for de sjove og de svære opgaver? På baggrund af den politiske opmærksomhed på kommunernes varetagelse af vindmølleplanlægningen indgik KL i 2008 en aftale med miljøministeren. Aftalen fastsatte bestemte frister for, hvornår kommunerne skulle have planlagt for tilstrækkelig kapacitet både i relation til vindmø l- ler under skrotningsordningen og for vindmøller under den nye VE-lov. I VE-loven blev der med udgangspunkt i aftalen fastsat måltal for, at kommunerne inden udgangen af 2011 skulle have kommuneplanlagt for områder til opstilling af vindmøller for i alt 150 MW. Aftalen blev konstateret opfyldt allerede i september 2010. Så konklusionen indtil videre er, at kommunerne har påtaget sig rollen som den samlende fysiske planmyndighed og tager denne opgave meget seriøst. Hvad er konsekvensen af et manglede kommunalt fokus på vindmølleplanlægning? Det nationalpolitiske fokus er til stadighed rettet mod kommunerne. Snart står vindmølleplanlægningen over for nye udfordringer. På grundlag af tal fra Energistyrelsen og med antagelse om, at en vindmølle har en SIDE 6
gennemsnitlig levetid på 20 år, er der rigtig mange vindmøller (ca. 3.400), som tages ned de kommende 10 år. Spørgsmålet er herefter, om disse lokaliteter skal anvendes til vindmøller igen eller til noget andet? En anden udfordring er, at selv om kommunerne har bevist, at de vil og kan planlægge for vindmøller, er planlægningsopgaven endnu ikke afsluttet. Kommunerne skal først nu rigtig til at bevise, at deres planlægning er seriøs. Det betyder, at når der kommer en projektmager med ønske om opstilling af vindmøller på nogle af de udlagte områder, er kommunen villig til eller nærmest forpligtet til at tage næste skridt i planlægningen; nemlig at udarbejde en VVM, et kommuneplantillæg og en lokalplan for det konkrete vindmølleprojekt. Desværre er nogle kommuner allerede nu sprunget i målet og har ikke fulgt kommuneplanlægningen op med en lokalplanlægning. Spørgsmålet er, hvilken politisk virkning det vil få? Vil det betyde, at staten og kritikere af kommunerne vil begynde at tvivle på kommunernes planlægningsvilje? En tredje udfordring er, at staten lige nu går med i overvejelser, om planlægningsopgaven for det åbne land er placeret korrekt efter opgave- og strukturreformen. Hvordan fastholdes det kommunalpolitiske fokus på vindmølleplanlægningen? Kommunerne bliver også i den kommende tid udfordret på anden vis i relation til vindmølleplanlægningen. Med indførsel af VE-loven blev blandt andet kommunerne givet nogle incitamenter, som skulle hjælpe processerne med offentligheden på vej, så lokalsamfundet kunne se ikke kun en klimafordel i vindmøllerne men også en økonomisk fordel og på den måde være mere positive over for vindmøller. Et af incitamenterne er en Grøn Ordning. Det er en ordning, hvor kommunerne kan søge Energinet.dk om tilskud til forskellige aktiviteter. For hver vindmølle, der tilsluttes til elnettet efter 21. februar 2008, får kommunen 88.000 kr. pr. tilsluttet MW. De aktiviteter, der kan søges tilskud til, er: Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Lige nu har 21 kommuner 24.852.800 kr. til fri afbenyttelse i den Grønne Ordning. Dette kan blive problematisk. Ordningen er en omkostning for SIDE 7
elforbrugerne, hvis kommunerne ikke anvender pengene, kan folketingspolitikere med en vis ret spørge, om der er brug for ordningen? Spørgsmålet bliver aktuelt allerede i år, idet der skal indgås et nyt energipolitisk forlig til afløsning af det nuværende. Det første politiske sættemøde er allerede 26. januar 2011. Vindmøller vil uden tvivl indgå med en vis vægt, også fordi Klimakommissionen peger på en udbygning med vindmøller på land med op til 4000 MW. Derved bliver det helt afgørende, at nogle af de eksisterende områder kan genbruges til nye og større vindmøller, den dag de eksisterende fjernes. Fakta er, at der i dag er opstillet vindmøller med en kapacitet på ca. 3000 MW. Det forventes, at der over de kommende ti år fjernes 5-800 MW. Kommunerne har kommuneplanlagt for godt 1000 MW. Det betyder, at der dels skal findes nye områder, dels skal en del af de eksisterende vindmølleområder genudpeges. Er der ønsker til de kommende energipolitiske forhandlinger, som KL skal fremføre for at sikre fremdriften i den kommunale planlægning for vindmøller? Fx har incitamenterne virket: Grøn Ordning, Køberetsordningen hvor lokalbefolkningen har førsteret til at købe andele i vindmøllerne til en favorabel pris, Godtgørelsesordningen hvor lokale kan få godtgørelse for værditab af deres ejendom og Garantiordningen, hvor der kan søges om hjælp til opstart af vindmølleprojekter? Mangler kommunerne planlægningsredskaber til at sikre udpegning af vindmølleområder. Den foreløbige planlægning har vist, at der ikke er meget plads, så afhængig af hvor mange af de eksisterende vindmølleområder, der kan genudpeges, kan det blive nødvendigt at se på, om der skal være andre kriterier for udpegning af områderne. Det kan oplyses, at der i øjeblikket er et udvalgsarbejde i gang for at se på muligheden for at få andre retningslinjer for vindmøllers placering nær overordnede veje og nær togbaner. Men det kan også være relevant at overveje, om det er nødvendigt med redskaber til at sikre, at ældre vindmøller, der er uhensigtsmæssigt placeret, tages ned? Skal spørgsmålet om kommunalt ejerskab af vindmøller indgå i forhandlingerne, jf. nedenfor? Kommunalt ejerskab af vindmøller Få kommuner ejer allerede i dag vindmøller. Andre igen er i overvejelser om at anskaffe en hel vindmølle eller andele i en vindmølle. Det er der ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, blot er det en betingelse, at overskuddet fra elproduktionen går til 1)andre elproducerende anlæg som demonstrationsanlæg, 2)forsknings-, udviklings, og demonstrationsvirksomhed vedrørende egen hovedvirksomhed, herunder salg m.v. af SIDE 8
rettigheder fra udvikling og forskning og 3)energirådgivning i udlandet vedrørende egen hovedvirksomhed. Anvendes overskuddet til andet bliver kommunen trukket i bloktilskuddet. Der er dog fra private vindmølleejeres side (ikke borgere men fra erhvervsvirksomheder) en vis modstand mod kommunalt ejede vindmøller. Begrundelsen herfor er, at der er forholdsvis få lokaliteter til opstilling af vindmøller. Kommunens kerneopgave er at skaffe lokaliteterne, herefter skal det være op til private at udbytte lokaliteterne er synspunktet. Spørgsmålet er, om kommunalt ejerskab skal søges fremmet fx i relation til, at få udvidet mulighederne for, hvad det er for aktiviteter, som overskuddet fra elproduktionen kan anvendes til. Skal det f.eks. være muligt, at anvende overskuddet til fx energirenovering af kommunale bygninger? Beslutning SIDE 9
5. Behandlingssager 5.1. Boringsnære beskyttelsesområder Forslag relanceres SAG. NR.: 000218746 GBR Baggrund I forbindelse med Grøn Vækst har KL foreslået, at det nuværende fredningsbælte (fysisk sikringszone) omkring vandforsyningsboringer udvides fra 10 meter til 25 meter. Dette forslag tog regeringen med i sin Grøn Vækst pakke. KL havde desuden forslag, der kunne hjælpe kommunerne i bestræbelserne på at beskytte grundvandsressourcen mod pesticider op til 300 meter fra boringen efter konkret vurdering. Disse forslag er endnu ikke realiseret. Der er netop kommet en rapport, der dokumenterer, at vores grundvand forurenes af pesticider i et meget hurtigt tempo. Der er derfor god baggrund for, at KL nu (igen) rykker ud med forslag til, hvad der er nødvendigt for at kommunerne også i praksis kan beskytte grundvandet bedre end i dag. Indstilling Det indstilles, at KL relancerer forslagene om boringsnære beskyttelsesområder omkring alle vandforsyningsboringer til almen vandforsyning ved, At kommunernes bevisbyrde ved etableringen af beskyttelsesområderne bliver af mere general karakter, end reglerne er i dag, og At det klargøres, at denne grundvandsbeskyttelse kun kan finansieres over taksterne for vand (både taksterne for kommunalt og for privatejede vandværker i kommunen), og dermed ikke kan finansieres af kommunerne over skatten. Sagsfremstilling Grøn Vækst lovforslaget har været i høring. Her foreslår regeringen etablering af 25 meters beskyttelseszoner omkring alle vandforsyningsboringer. Dette forslag behandles nu i Folketinget. KL har i forbindelse med Grøn Vækst været i dialog med Miljøministeriet om kommunernes muligheder for at etablere boringsnære beskyttelsesområder, der går op til og i enkelte tilfælde over 300 meter. SIDE 10
Etableringen af disse beskyttelsesområder bør fremover baseres på en konkret vurdering baseret på geologi, indvindingens størrelse mv. Denne klargøring af regelsættet bør ske med udgangspunkt i eksisterende vejledning fra Miljøstyrelsen om kortlægning og udlægning af boringsnære beskyttelsesområder. Det er i den forbindelse vigtigt, at bevisbyrden omkring behovet for etablering af beskyttelseszonerne bliver af et omfang, der er håndterbart for kommunerne i form af generelle retningslinier. I den forbindelse har Miljøministeriet udarbejdet et notat, som fortolker hvilken muligheder, den nuværende lovgivning giver kommunerne for at etablere sådanne beskyttelsesområder. Når sekretariatet og ministeriet er blevet enige om notatets indhold, vil dette blive fremsendt til kommunerne sammen med eksempler på, hvorledes boringsnære beskyttelsesområder etableres i praksis. Københavns Kommune har i oktober måned, som ejer af Københavns Energi, fremsendt et brev til miljøministeren om vigtigheden af at etablere boringsnære beskyttelsesområder, hvis man ønsker at opretholde indvinding til drikkevandsformål i Hovedstadsområdet. Brevet er helt i tråd med de synspunkter som KL s sekretariat har fremført i Miljøministeriets arbejdsgruppe om indvinding i Hovedstadsområdet. I brev af 18. november 2010 har Miljøministeren svaret på Københavns Kommunes henvendelse. I brevet svarer ministeren, at kommunerne kan etablere boringsnære beskyttelseszoner, hvor der efter kommunens opfattelse er fare for forurening. Det nye i brevet er, at ministeren vurderer, at hvis en grundejer ønsker erstatning for etableringen af beskyttelseszonen, skal grundejeren henvende sig til kommunen senest fire uger efter afgørelsen er truffet. Hvis man ikke kan nå til enighed om erstatningens størrelse, skal sagen videregives til taksationskommissionen, som herefter fastsætter erstatningen. SIDE 11
Taksationskommissionen kan i den forbindelse beslutte, om kommunen helt eller delvis skal betale erstatningen, såfremt beskyttelsesforanstaltningen kommer en større del af kommunens borgere til gode. Det er sekretariatets opfattelse, at den nuværende regel om, at betalingen også kan påhvile kommunen, er et levn fra den tid, hvor det var op til hvert vandværk at beskytte sit eget grundvand. I dag er dette ikke længere tilfældet. I dag er det kommunen, der skal udarbejde en samlet plan for, hvordan grundvandet i kommunen kan og skal beskyttes, og det er også kommunen, der skal sikre finansiering af denne samlede beskyttelse af grundvandet. I de kommuner, der har private vandværker, har man erfaring for, at nogle værker gerne går med i denne beskyttelse af grundvandet, men også at der ikke sjældent er nogle få private vandværker, der ikke vil medvirke. Netop af den grund er der allerede en hjemmel i vandforsyningsloven til at kræve de sidste vandværker med i en fælles plan for finansiering af beskyttelsen af grundvandet. Ved et uheld blev denne hjemmel imidlertid flyttet fra amterne til staten i forbindelse med opgave- og strukturreformen. Denne hjemmel bør nu flyttes fra staten til kommunerne, og det kan yderligere begrundes med, dels at kommunerne efter indførelsen af de nye vandplaner er den myndighed, der forestår al beskyttelse af grundvandet i kommunen, dels at kommunens egne vandværker også er blevet private selskaber. Den samme argumentation kan KL anvende som baggrund for forslaget om at grundvandsbeskyttelsen bør finansieres over alle taksterne i kommunen under ét, og at muligheden for, at kommunen selv bliver pålagt finansieringen af grundvandsbeskyttelsen, hermed må bortfalde. Beslutning SIDE 12
5.2. Nye principper for minimumsfrekvenser for miljøtilsyn SAG NR.: 000224046 saj Baggrund I regi af virksomhedsudvalg II under Miljøstyrelsen indledes nu drøftelserne af de eksisterende minimumsfrekvenser for miljøtilsyn. Sekretariatet har drøftet en række forslag til principper for en ny minimumsaftale med en kommunal følgegruppe. Indstilling Det indstilles, at KL i tæt samarbejde med den kommunale følgegruppe videreudvikler et forslag til principper for en ny minimumsaftale ud fra et ønske om: 1. Et enkelt og administrerbart system for alle tilsyn, der udtænkes med udgangspunkt i tilsynskravene i IE-direktivet, 2. at differentieringen af tilsynsfrekvensen fremover primært er en kommunal opgave i stedet for, at det som i dag er fastlåst i regelsættet, og 3. Fokus skal være på det samlede tilsyn frem for deltilsyn. Sagsfremstilling KL indgik i 2005 en aftale med miljøministeriet om et minimumskrav om samlet antal tilsyn for de miljøgodkendelsespligtige virksomheder hvert 3. år. Senere blev det differentierede tilsyn indført. Dvs. en kategorisering af virksomhederne på tre niveauer, der skulle bidrage til at målrette kommunernes prioritering af tilsynsindsatsen i forhold til behovet hos den enkelte virksomhed og bidrage til, at miljøtilsynet tilrettelægges, så det tilskynder virksomhederne til at opføre sig miljømæssig fornuftigt. Aftalen om minimumsfrekvenser for kommunernes miljøtilsyn er blevet evalueret, og undersøgelsen viser, at størstedelen af kommunerne alene følger minimumsaftalen, og at det differentierede tilsyn ikke kommer i spil. Med implementeringen af det kommende IE-direktiv stilles der krav om, at alle tidligere IPPC-virksomheder (i Odense Kommune er der tale om i alt 8 virksomheder) fremover skal have tilsyn minimum hvert 5. år og 50% af disse virksomheder skal have tilsyn hvert år. SIDE 13
Sekretariatet har haft de første indledende drøftelser med en kommunal følgegruppe om forslag til principper for en ny minimumsaftale. De første anbefalinger lyder på: 1. Indførelsen af et enkelt og administrerbart system for alle tilsyn, der udtænkes med udgangspunkt i tilsynskravene i IE-direktivet 2. Differentieringen af tilsynsfrekvensen bør fremover primært være en kommunal opgave 3. Fokus bør være på det samlede tilsyn frem for deltilsyn. Beslutning 5.3. Lånetidsbestemmelser og afskrivningsregler SAG NR.: 000226563 saj Baggrund Kommune Kredit har rettet henvendelse til KL fordi afskrivningsreglerne, der danner grundlag for takstberegningerne hos forsyningsselskaberne, har længere løbetid end lånene. Dette bevirker, at der ikke er takstmæssig dækning for ydelserne på lån optaget af forsyningsselskaberne. Indstilling Det indstilles, at KL retter henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at få ændret løbetidsbestemmelserne, så lån optaget af forsyningsselskaber med kommunal garanti kan have en længere løbetid, der dog ikke må overstige afskrivningsperioden for de anlæg, som lånene finansierer. Sagsfremstilling Kommune Kredit har rettet henvendelse til KL med henblik at få taget spørgsmålet op, der går på den manglende sammenhæng mellem løbetidsbestemmelser i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse og Miljøministeriets afskrivningsregler. Afskrivningsreglerne, der danner grundlag for takstberegningerne, har betydeligt længere løbetid end lånene, hvilket bevirker, at der ikke er takstmæssig dækning for låneydelserne../. Kommune Kredit og DANVA har allerede rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med et forslag om, at lån optaget af forsyningsselskaber med kommunal garanti kan have en længere løbetid, der SIDE 14
dog ikke må overstige afskrivningsperioden for de anlæg som lånene finansierer. Beslutning 5.4. Regeringens forslag om centralisering og effektivisering af den tekniske byggesagsbehandling SAG NR.: 000225748 akp Baggrund Med udgangspunkt i to udfordringer kortlagt af konsulentfirmaet McKinsey; byggeriet er over 20 pct. dyrere i Danmark end i udlandet byggeriet har lav eller negativ produktivitetsudvikling har der i regeringens Vækstforum og senest af regeringen været foreslået, følgende: For at sikre ensartet og hurtigere teknisk byggesagsbehandling samles den tekniske byggesagsbehandling i 1 til 5 enheder/centre, som varetager den tekniske byggesagsbehandling. Bygherre vil selv kunne vælge, hvilket center der skal behandle deres ansøgninger. Kommunerne skal fortsat varetage den lokale, bebyggelsesregulerende byggesagsbehandling. Mulighederne for at etablere en udfordringsret, så bygherre på kommunens regning kan få andre til at gøre byggesagen klar til afgørelse, såfremt kommunen ikke har afsluttet sagsbehandlingen inden for en fastlagt tidsfrist efter at have modtaget fyldestgørende ansøgning, overvejes desuden. Forslaget indgår i den Vækstpakke, som regeringen i øjeblikket søger at opnå flertal for ved drøftelse med alle Folketingets partier. KL har i uge 3 drøftet vækstpakken med Finansministeren. Indstilling Det indstilles, at det videre arbejde tager udgangspunkt i følgende argumenter imod forslaget: Da ændringerne om teknisk byggesagsbehandling for simpelt byggeri blev ændret i 2008, blev det samtidig besluttet, at lovforslaget skulle evalueres i 2012 med henblik på eventuelt yderligere ændringer i or- SIDE 15
ganiseringen af byggesagsbehandlingen. Det foreslås, at denne evaluering afventes, før der eventuelt iværksættes yderligere ændringer Forslaget om at centralisere den tekniske byggesagsbehandling fører hverken til effektivisering eller forenkling, og forhåndsdialogen udhules Den tekniske byggesagsbehandling er kun en mindre del af byggesagsbehandlingen Forslaget tager ikke højde for, At synergieffekter med kommunernes øvrige sagsbehandling forringes herunder brandvæsenets sagsbehandling i forhold til brandtekniske fejl at bebyggelsesmæssige ændringer (herunder de ændringer der aftales med bygherrer under sagsbehandlingen) ofte har indvirkning på den tekniske projektering og vise versa At udvendig og indvendig byggesagsbehandling ikke kan adskilles Opgavens størrelse kan ikke retfærdiggøre opbygningen af et bureaukrati til koordinering mellem to myndigheder. Det indstilles videre, at KL arbejder videre med følgende, der præsenteres som en samlet pakke: Fuld digitalisering af byggesagsbehandlingen indgår med høj prioritet i den vedtagne fælleskommunale strategi, hvor der er sat ambitiøse mål om, at 70% af brugerne og 80% af kommunerne i 2015 skal gøre brug af digital byggeansøgning. Digital ansøgning forbedrer kvaliteten af ansøgningsmaterialet Fuld digitalisering skal understøttes ved, at staten i byggelovgivningen stiller krav om, at alle byggeansøgningerne på sigt skal afleveres digitalt. Derved opnås maksimal effektivisering Digital byggeansøgning er en integreret del af Det Digitale Byggeri, der har til formål at øge byggeriets produktivitet, herunder digital aflevering af driftsrelevante data fra byggeprojektet over kommunal byggesagsbehandling til facility management Den misvisende og mekanisk genererede statistik over byggesagsbehandlingstider på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside ændres, og erstattes af, kommunalt opstillede servicemål for byggesagsbehandlingen og faktiske sagsbehandlingstider KL vil opfordre kommunerne til, at opkræve fuldt byggesagsgebyr, så den nødvendige bemanding kan finansieres og der sikres kortere sagsbehandlingstider, effektiviseringer, bedre kvalitet og ensartet teknisk sagsbehandling. Det indstilles endelig, at KL melder denne pakke ud, så den kan indgå i de videre drøftelser om regeringens Vækstpakke. SIDE 16
Sagsfremstilling Regeringen ønsker med forslaget i Vækstpakken kortere sagsbehandlingstider, effektiviseringer, bedre kvalitet og ensartet teknisk sagsbehandling. Adskillelse af teknisk og planmæssig byggesagsbehandling har givet problemer i bl.a. England, fordi en konstruktiv tilladelse ikke nødvendigvis har kunnet udnyttes, da den eksempelvis har været i strid med anden lovgivning hos andre myndigheder. Også i andre lande er der problemer med opdelingen af sagsbehandlingen af en bygning, og der er derfor på europæisk plan igangsat en undersøgelse om, hvordan sagsbehandlingen foregår. Bygningsreglementet i Danmark blev for få år siden ændret til at være funktionsbestemt, så reglerne ikke var til hinder for innovation i byggebranchen. En naturlig følge og forventet effekt - var mindre ensartethed end tidligere. Et altoverskyggende problem i forbindelse med kommunal byggesagsbehandling er, at de ansøgninger, der modtages for ca. 60-70 %s vedkommende, ikke er fyldestgørende. Digital indberetning forventes at nedbringe dette tal betragteligt. Erhvervs- og Byggestyrelsen er i øjeblikket sammen med 6 kommuner og KL i gang med et pilotprojekt om digital byggeansøgning. Der arbejdes samtidig på, at KOMBIT fra 2012 kan tilbyde tilsvarende til øvrige kommuner og dermed bidrage til, at de ambitiøse mål i den fælleskommunale strategi indfries. Det er paradoksalt, at kommunerne lader sig kritisere for lange sagsbehandlingstider, manglende ensartethed og dårlig kvalitet på et gebyrfinansieret område, hvor kritikken fra regeringen kan undgås ved at forøge den kommunale indsats via øgede gebyrindtægter. Ifølge en analyse fra Rambøll i 2010, siger kommunalpolitikere at kommunens gebyrer ikke må skille sig væsentligt ud fra niveauet i nabokommunerne, idet størrelsen på byggesagsgebyrer betragtes som en konkurrenceparameter ved tiltrækning af nye borgere og erhvervsvirksomheder. I gennemsnit er halvdelen af byggesagsgebyrerne i dag skattefinansierede. I en analyse fra 22. januar 2009 har DI undersøgt, hvilke kommunale vilkår, der har betydning for virksomhedernes vækstmuligheder. Infrastrukturen er den vigtigste. Dernæst følger den kommunale sagsbehandling, SIDE 17
der skal være hurtig og effektiv. På en tredjeplads kommer de kommunale skatter og afgifter. I forhold til bosætningsmønstre fremgår det af Regionalpolitisk redegørelse fra 2009, at især IC3-togstation, børnepasningstakst og kultur, men også skatteprocent, pasningsgaranti og ekstra befordringsfradrag har betydning for bosætning. Disse to undersøgelser indikerer, at det ikke er byggesagsgebyret, der er den væsentligste parameter for virksomhedsetablering og bosætning. Beslutning 5.5. PCB i kommunale bygninger SAG NR.: 000226555 akp Baggrund Usikkerheden forbundet med PCB-fund i kommunale bygninger er stor. Der er flere mangler i statens vejledning, og de kommunale myndigheder reagerer forskelligt på PCB forekomster. I mangel af statslig vejledning forsøger kommunerne sig frem i samarbejde med forskellige rådgivere. Den kommunale indsats er ikke omkostningseffektiv, da kommunerne ofte ikke har andre valg end at følge rådgiverens råd eller at kvalificere dette ved at købe rådgiver nr. 2 ind for at få en second opinion. Indstilling Det indstilles: At KL retter henvendelse til Sundhedsministeriet og Socialministeriet om: Mulighed for at differentiere aktionsværdierne i forhold til eksponeringstid Mulighed for at lade sig inspirere af de tyske regler om handlepligt, hvori indgår overvejelser om proportionalitetsprincip mv. At KL rejser PCB i de økonomiske forhandlinger for 2012. Sagsfremstilling De involverede, statslige myndigheder i PCB-problematikken har udarbejdet et faktaark, der beskriver, hvordan PCB i fuger og andre byggema- SIDE 18
terialer, i indeluft, i arbejdsmiljøet samt i affald skal håndteres. Der er en række problemstillinger og mangler i den forbindelse. Vejledningen indeholder aktionsværdier (og ikke grænseværdier) baseret på tyske/schweiziske værdier. Der bør sættes fokus på, om niveauerne for disse, er sundhedsmæssigt nødvendige for danske forhold. Er det de samme PCB-typer, der blev brugt i Danmark og i Tyskland/ Schweitz, og er det muligt at tage højde for eksponeringstid, så der gælder forskellige aktionsværdier, om man arbejder i bygningen i 8 timer eller bor der? Det bemærkes i øvrigt, at den største PCB-kilde for den danske befolkning er fødevarer, idet PCB ophobes i fødekæder. Fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter er de væsentligste kilder. Derudover indeholder vejledningen, efter sekretariatets vurdering, en række mangler, som KL er i dialog om med de ansvarlige i staten. Dette vedrører: En klar beskrivelse af metode for screeninger Hvad en kommune konkret bør gøre ved fund af PCB over aktionsværdierne En præcis og uddybende beskrivelse af, hvad brugerne, ved fund af PCB, bør orienteres om Forudsætninger for igangsætning af PCB-renoveringer. Der kræves projektering, udbud mv. Kommunerne har længe manglet en vejledning om, hvilken målemetode, der skal bruges ved PCB-målinger. Nu er Erhvervs- og Byggestyrelsen udkommet med én, men det løser ikke alle problemer. Blandt andet opererer man med op til 50% s usikkerhed på målingerne! Sekretariatet har derfor i januar 2010 sendt brev til Erhvervs- og Byggestyrelsen for at påpege problemstillingen på ny og for at få styrelsens opbakning til et PCB demonstrationsprojekt i Farum Midtpunkt, der blandt andet skal tilvejebringe ny viden om: Sundhedsmæssige forhold Afhjælpningsforanstaltninger og renoveringer Videre arbejde med analysemetoder. Sekretariatets projektovervejelser sker sammen med Boligselskabernes Landsorganisation og KAB, der administrerer Farum Midtpunkt. I brevet til Erhvervs- og Byggestyrelsen har sekretariatet tilkendegivet vigtigheden af, at alle bidrager til at påpege, at der ikke er tale om en akut SIDE 19
problemstilling. PCB skal selvfølgelig håndteres - men det skal planlægges rigtigt. Den 10. februar 2011 skal Erhvervs- og Økonomiministeren i samråd og svare på følgende spørgsmål: Vil Regeringen igangsætte systematiske målinger af PCB niveauet i bygninger og foranledige en kortlægning af PCB-holdige bygninger i hele Danmark? En fælles regeringsholdning i denne sag er undervejs. Finansministeriet er blevet meget bevidst om, at kommunale, statslige og regionale bygningsejere står med samme økonomiske og praktiske udfordringer som følge af PCB. Beslutning 5.6. Behov for skærpet indsats over for PCB i bygge- og anlægsaffald SAG NR.: 000226550 ach Baggrund Der er behov for en skærpet indsats, så spredning af PCB via bygge- og anlægsaffald undgås. Kommunekemi, der er eneste godkendte behandler af PCB-holdigt affald, havde forventet at modtage op mod 10.000 tons PCB-holdigt affald om året, men modtog i 2010 kun ca. 100 tons. Indstilling Det indstilles; at KL arbejder for klare og skærpede regler, herunder tilsyn og kontrol med nedrivning og dokumentation i forbindelse med: erhvervsmæssig nedrivning af PCB-holdige bygninger efterfølgende håndtering af byggeaffald med og uden PCBfraktioner, så det sker miljømæssigt korrekt at muligheden for at indføre en model på genbrugspladser, der sikrer miljømæssig korrekt håndtering af vinduer, efter norsk model, undersøges af KL sammen med staten. Sagsfremstilling PCB bliver ikke frasorteret i tilstrækkelig grad i forbindelse med erhvervsmæssige nedrivninger, fordi det koster ekstra hos alle parter i en nedrivningssag, eller fordi man ikke har kendskab til forekomsten af PCB. SIDE 20
Heller ikke renoveringer og nedrivninger, som private står for, skønnes håndteret efter reglerne, når byggeaffaldet afleveres på genbrugsstationen. Der er derfor behov for klare regler ved nedrivning og en forbedret kontrol, først og fremmest i forbindelse med selve nedrivningen, men måske også i forbindelse med anvendelsen af bygge- og anlægsaffald til forskellige (genanvendelses-) formål. De nuværende regler for nedrivning og genanvendelse af bygningsaffald er ændret flere gange siden 2009 og er komplicerede. De nye regler stiller krav om, at sortering af byggeaffald som udgangspunkt skal foretages på nedrivningsstedet, at PCB-holdigt fugemasse skal identificeres og frasorteres, at termoruder (der indeholder PCB) skal frasorteres og deponeres eller destrueres. Sekretariatet vurderer, at dette ikke sker i tilstrækkeligt omfang. Kommunerne har tilsynsforpligtelsen for både nedrivningssager og byggesager, hvor der anvendes genanvendeligt byggeaffald. Begge sagsområder er baseret på en begrænset stikprøvekontrol. For at lette kommunernes kontrol med genanvendelse af byggeaffald, har Miljøstyrelsen senest indført en anmeldepligt i reglerne om genanvendelse af sorteret, uforurenet og forarbejdet byggeaffald. Anmeldepligten indebærer, at genanvendelse af byggeaffald som erstatning for sand, grus eller sten, skal anmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke materialer og mængder, der er tale, om, samt hvor og hvornår byggeaffaldet skal anvendes. Problemet er også, at der ikke længere er noget krav om at anmelde en nedrivning. Indføres der krav om anmeldelse og en redegørelse for forekomster af PCB i forbindelse ansøgning om nedrivningstilladelse, vil miljøafdelingen og byggeafdelingen i kommunen få en afgørende viden om de mulige problemer, der kan være knyttet til en given sag, og får dermed mulighed for at stille krav hertil. Kommunen vil herved kunne sikre, at bygherren rent faktisk forholder sig til eventuelle problemer før igangsætning af arbejdet. Dette vurderer sekretariatet, som et afgørende punkt for at kunne imødegå spredning af miljøproblematiske stoffer som PCB. SIDE 21
Den norske model for kasserede PCB-holdige vinduer Returordningen for PCB-holdige i vinduer finansieres ved at norske producenter og importører af vinduer betaler et miljøvederlag til Ruteretur. Ordningen har fungeret siden 2006. Der betales 15 kr. pr vinduesenhed, som sendes ud på det norske marked. Indtægten bruges til at finansiere retursystemet via kommunale genbrugspladser, give information om PCB og håndtering af PCB-holdige vinduer samt administration. Beslutning 5.7. Vandplaner - Markvanding SAG NR.: 000226427 GBR Baggrund Der er nedsat en arbejdsgruppe under Miljøministeriet der skal skabe et bedre grundlag for en stillingtagen til en supplerende indsats i vandplanerne i anden planperiode (2015 til 2021). Det skal sikres, at kommunerne i deres administration kan inddrage hensynet til eventuelle negative miljømæssige konsekvenser af vandindvinding til afgrødevanding i næste planperiode. Arbejdsgruppen skal ligeledes tilvejebringe den nødvendige viden til at sikre, at landbruget fremadrettet kan fortsætte sin vandingspraksis. Dette dog under fornøden hensyntagen til målet for vandføringen i vandløbene. Hertil kommer, at kommunerne skal inddrage de særlige udfordringer i de forskellige dele af landet. Indstilling Det indstilles at: Der fremadrettet skabes et fælles datagrundlag og beslutningsgrundlag for kommunernes sagsbehandling vedrørende tilladelser til markvanding Kommunerne får mulighed for at tage det nødvendige hensyn til miljømålene for vandløbene ved udstedelse af nye markvandingstilladelser. SIDE 22
Sagsfremstilling Markvanding, specielt i det vestlige Danmark, er en stor belastning for grundvandsressourcerne, navnlig fordi markvanding finder sted om sommeren. Det er den periode, hvor vandløbenes vandføring er lavest og vandløbene derfor mest sårbare. Arbejdsgruppen leverer et notat, der belyser en teknisk gennemførlig metode til beregning af vandløbspåvirkninger fra vandindvinding til markvanding, hvor der tages hensyn til datatilgængelighed. Her inddrages viden og prognoser om ændringer i klimatiske forhold. I notatet beskrives den viden, der skal tilvejebringes samt den proces, der skal igangsættes, for at et kvalificeret indsatsbehov kan beregnes frem mod næste vandplan. I den forbindelse skal der opstilles et realistisk indsatsprogram for opnåelse af målene, hvor de relevante virkemidler inddrages. En genberegning af påvirkning fra vandindvinding til markvandingsformål med den forbedrede metode sker først i forbindelse med arbejdet frem mod næste vandplan. Arbejdsgruppen anlægger også overordnede betragtninger om samfundsog erhvervsøkonomiske konsekvenser af en evt. begrænsning i vandindvinding til markvandingsformål. Disse forhold skal konkretiseres med arbejdet frem mod næste vandplan. Herunder beskrives de særlig regionale erhvervsudfordringer i forskellige dele af landet. Beslutning SIDE 23
5.8. Vandplaner Arbejdsgruppe om spildevandsrensning i det åbne land SAG NR.: 000218745 GBR Baggrund I forbindelse med forhøringen af vandplanerne blev det åbenbart, at der ligger en stor opgave i at gennemføre forbedret spildevandsrensning for ejendomme i det åbne land. Der er tale om 50.000 ejendomme ifølge BBR, som har været udpeget i amternes regionplaner. Hertil kommer nyudpegning af yderligere ca. 7.000 ejendomme i vandplanerne. Der er flere kommuner, der har en meget stor udfordring, og det er derfor vigtigt at kommunerne får den fornødne tid til at løse opgaven. Anvisning af finansiering af opgaven har ikke været en del af gruppens opdrag. Indstilling Det indstilles, at KL i forbindelse med belysningen af opgaven med spildevandsrensning i de åbne land stiller krav om økonomisk kompensation for forvaltningernes arbejde med det myndighedsarbejde, der består i belysning af den nødvendige indsats for den enkelte ejendom samt opfølgningen på, at indsatsen gennemføres. Sagsfremstilling Arbejdsgruppen er nedsat til at udrede følgende som baggrund for en politisk stillingtagen til fastsættelse af det endelige indsatsbehov i vandplanerne i første planperiode; herunder: 1. nærmere vurdering og kvalificering af kommunernes status for den såkaldte baselineindsats, herunder særligt indsatsen vedrørende spildevand i det åbne land, 2. kvalificering af omkostningerne ved udvalgte virkemidler, 3. vurdering af konsekvenser for de mest udsatte kommuner og spildevandsforsyninger, 4. identifikation af eventuelle områder og kommuner, der er særligt udfordrede af spildevandsindsatsen, 5. (afhængigt af pkt. 1-4) udarbejde scenarier for udrulning af indsatsen samt forslag til kriterier og strategi for gennemførelsen af spildevandsindsatsen. SIDE 24
I det nuværende regelgrundlag er der ikke fastsat et tidspunkt for, hvornår kommunernes indsats med spildevandsrensningen i det åbne land skal være gennemført. Hvis/når staten fastsætter et sådant tidspunkt i forbindelse med vandplanerne, er dette krav omfattet af reglerne for DUT. Det er derfor det rette tidspunkt for KL at rejse kravet om økonomisk kompensation for det meget betydelige arbejde, der ligger i de kommunale forvaltninger i denne sag om spildevandsrensning i det åbne land. Gruppen har lavet et nyt udtræk fra BBR for spredt bebyggelse i det åbne land. Kommunerne er desuden blevet opfordret til at opdatere BBRoplysningerne, så der kan laves et nyt udtræk, der skal ligge til grund for arbejdsgruppens analyse af problemstillingen og efterfølgende opstilling af scenarier for løsning af problemstillingerne. Udover dette er der lavet en rundspørge til kommunerne om, hvor langt man er med indsatsen og hvor mange ejendomme man vurderer, man kan forbedre spildevandsrensningen for pr. år. Disse tal har gruppen omsat til en rate for hvor mange ejendomme, der skal have forbedret spildevandsrensning pr. 100.000 indbyggere pr. år i kommunerne. Vandrammedirektivets planperiode løber frem til 2027, som derfor er bagkanten for hvornår indsatsen skal være tilendebragt. Gruppens oplæg til rate er kalkuleret til fem ejendomme per 100.000 indbyggere pr. år i kommunerne. Beslutning SIDE 25
6. Sager til forventet efterretning 6.1. Rapport om kommunernes håndhævelse af miljølovgivningen SAG NR.: 000211039 saj Baggrund./. Miljøstyrelsen har lavet en undersøgelse af ni kommuners, et miljøcenters og fire politikredses håndhævelse af miljølovgivningen. Undersøgelsen af de kommunale sager viser en generel tendens til for lempelig håndhævelse i forhold til håndhævelsesvejledningen. Undersøgelsen vedlægges. Indstilling Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Der er i analysen fundet forskellige kilder til en for lempelig håndhævelse hos kommunerne: 1. Sagsbehandlerne undlader at påtale mindre overtrædelser i omfattende husdyrbrugssager, fordi sagen ellers opleves som uoverskuelig af husdyrbrugerne, 2. Politi og anklagemyndighed prioriterer andre sagstyper højere end miljøsagerne, 3. Sagsbehandlerne oplever i større eller mindre grad politisk modstand mod politianmeldelserne, og 4. Formelle og juridiske fejl i sagsbehandlernes administrative håndhævelse. Miljøstyrelsen har indkaldt KL til et møde med henblik på at drøfte undersøgelsens resultater. Beslutning SIDE 26
6.2. Nye gebyrregler for affald udskudt 000218746 ach Baggrund Bekendtgørelse om affald har været i kort ny høring fra den 7. til den 13. december 2010. Sekretariatet har sendt høringssvar. Efter afsendelse af KL s høringssvar er det blevet klart, at der ikke er flertal i folketinget for at gennemføre nye regler for genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser. pr. 1. januar 2011. Miljøministeren har på den baggrund tilkendegivet, at en ny ordning først vil træde i kraft den 1. januar 2012. Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Sagsfremstilling Et flertal i Folketinget ønsker, at indføre en ny (tilvalgs)ordning hvad angår gebyr for genbrugspladser. Alle centrale høringsparter er enige om, at der er behov for en ny model for virksomhedernes adgang til og betaling for genbrugspladsen. Der er derimod ikke enighed om, hvilken model der skal afløse den eksisterende model. I forhold til de gældende regler, der blev indført den 1. januar 2010, peges der på, at betalingsreglerne er uretfærdige, ordningen er vanskelig administrerbar, og at den har ført til uensartet praksis fra kommune til kommune hvad angår afgørelser om fritagelse fra gebyr. Dette er ikke overraskende for KL, som hele tiden har sagt, at de nye regler ikke ville fungere i praksis. Nu lægges der i stedet op til nye regler den 1. januar 2012 efter en evaluering og inddragelse af alle brancheorganisationer. KL vil dels arbejde for en grundig evaluering i 2011, så de praktiske problemer fra kommunerne kan komme med i arbejdet, inden der træffes beslutning om en ny model, dels arbejde for, at kommunerne får tid til at implementere en ny model. Beslutning SIDE 27
6.3. Ny organisering af forbrændingssektoren på vej SAG NR.: 000225207 ach Baggrund./. Sekretariatet har udarbejdet høringssvar over rapporten: Forbrænding af affald afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af forbrændingsområdet. Indstilling Høringssvaret indstilles til forventet efterretning. Sagsfremstilling KL s svar forholder sig til de mulige modeller for ændringen af reguleringen af affaldsforbrænding. KL vurderer her, at de beskrevne scenarier vil føre til, at kommunale anlæg vil blive sat til salg, og KL stiller spørgsmål ved, om der i givet fald vil være købere til de kommunale anlæg. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan det beskrevne marked for selve affaldet skal fungere i praksis. Høringssvaret peger på, at der er et stort behov for overgangsordninger her og nu på det finansielle område, ligesom der er et stor behov for, at forberede overgangen fra den nuværende ordning til den nye ordning, man politisk måtte nå frem til. Beslutning 6.4. Politisk Forum 2011: TMU-medlemmer som ordstyrere ved temamøder SAG NR.: 000222813 mks Baggrund Sekretariatet arrangerer i lighed med tidligere år Politisk Forum. I 2011 afholdes konferencen den 14. og 15. april i Silkeborg Kommune. SIDE 28
./. Politisk Forum er bygget op omkring et fælles plenumprogram samt 10 temamøder. Program og oversigt over temamøder er vedhæftet i næsten færdigt udkast. Temamøderne afholdes på konferencens første dag, den 14. april, og køres i to hold: kl. 14.00 til 15.15, og igen kl. 15.45 til kl. 17. Man har således som konferencedeltager mulighed for at følge to temamøder. Temaet for årets politiske forum, og dermed for programmet i plenum, er Nye Tider. Under dette tema fokuserer konferencen på de nye tider kommunerne oplever mht. rammevilkår, nye regler og klimaforandringer. Indstilling Det indstilles, at interesserede medlemmer af TMU markerer ønsker som ordstyrere ved temamøderne. Sagsfremstilling Ordstyrerrollen vil give medlemmerne af TMU mulighed for at følge diskussionerne i temamøderne og markere sig aktivt ved møderne. Sekretariatet vurderer ikke, at opgaven kræver væsentlig forberedelse udover at orientere sig i beskrivelsen af temamødet i vedhæftede oversigt. Man er selvfølgelig meget velkommen til at drøfte temamøderne nærmere med de ansvarlige i sekretariatet for hvert af temamøderne, som fremgår af materialet. Beslutning SIDE 29
7. Eventuelt SIDE 30