#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Kontaktgruppemøde Landområde Nord og Nørresundby/Vadum AFV Grundvand og Vandkvalitet Tid 7. november 2018, kl. 16.00 Sted Aalborg Forsyning, Vand A/S, Sønderbro 53 Deltagere Bjarne Karlsen, Tylstrup Vandværk Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: JCH Bjarne Thomsen, Tylstrup Vandværk Jørgen Pedersen, Sulsted Stationsby Vandværk Nils Bell, Vodskov Vandværk Bent Hougaard, Vodskov Vandværk Brian Rex Hansen, Lindholm Vandværk Ib Rasmussen, Lindholm Vandværk Carsten Bech, Vestbjerg Vandværk Lars Lundborg, Gl. Sulsted Vandværk Helge Ziegler, Gl. Sulsted Vandværk Anders Jørgensen, Vadum Vandværk Ole Dam Pedersen, Vadum Vandværk Jan Christian Pedersen, Aalborg Forsyning, Vand Lene Tolbod Burgaard, Aalborg Forsyning, Vand Bo Laden, Aalborg Forsyning, Vand Louise Appel Bjergbæk, Aalborg Kommune Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune Signe Krogh, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Pernille Stampe Jakobsen, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Afbud Referent Indtast afbud Jan Christian Pedersen Sagsnr./Dok.nr. 2018-072668 / 2018-072668-11
1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Revision af vandforsyningsplanen v/ Louise a. Opfølgning på Vandforsyningsplan 2013-2024 I forbindelse med vandforsyningsplanens vedtagelse i 2013 blev der igangsat en række projekter. Nogle af projekterne er gennemført, nogle er under udførelse, og et enkelt er ikke påbegyndt. Status for de forskellige projekter kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 revision af vandforsyningsplan som er lagt på Aalborg Kommunes hjemmeside. b. Orientering om revision af vandforsyningsplan I takt med revision af vandforsyningsplanen, som blev igangsat i 2018, er Aalborg Kommune i færd med at udarbejde nogle målsætninger, som fremover skal danne grobund for mere specifikke projekter. (som skal definere hvor Aalborg kommune gerne vil hen) I takt med revisionen af vandforsyningsplanen, som blev igangsat i 2018, er Aalborg Kommune i færd med at udarbejde målsætninger, som fremover skal danne grobund for mere specifikke projekter. 1. At sikre, en bæredygtig forvaltning af vandressourcen som tilgodeser private og erhvervsmæssige behov for grundvand, og som samtidig understøtter at rette vand benyttes til rette formål. Indvinding af vand skal ske under hensyntagen til natur og vandløb. Der arbejdes med anvendelse af grundvand med forskellig kvalitet og til forskellige formål, herunder drikkevand til private, teknisk vand til erhvervsformål og udnyttelse af potentialet for grundvandskøling og opvarmning. 2. At sikre, at alle har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. Alle vandforsyninger skal have en strategi for forsyningssikkerhed, fx ved mulighed for forsyning fra nabovandværk. Der arbejdes med en strategi for at sikre rent vand i det åbne land. 3. At sikre, at forsyning af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. Vi skal passe på vores grundvand bl.a. gennem vandsamarbejde og indsatsplaner. Af de tre præsenterede målsætninger, er de to nederste målsætninger kendt fra tidligere, blot med mindre modifikationer. Målsætning nr. 1 er ny og har et bredere fokus end vi normalt har haft denne målsætning forsøger at indtænke muligheden for brug af grundvand, der ikke har drikkevandskvalitet, til andre formål. Spørgsmål: Har vi i Danmark styr på hvor meget vand der benyttes til markvanding om året? Det bør måske overvejes, om det giver mening at bruge rent drikkevand til markvanding. Svar: Ja, der skal gives tilladelse til markvanding og i den forbindelse bliver det pålagt at indberette et årligt forbrug. Det gøres i januar, på samme måde som vandværkerne. Men overvejelserne om hvorvidt det er nødvendigt at bruge rent drikkevand til markvanding, er bestemt relevante. Spørgsmål: Hvordan vil man forsyne virksomhederne med teknisk vand? Svar: Det ved vi ikke endnu. Det er et område og nogle muligheder, som vi først lige er begyndt at kigge på. Der vil givetvis blive kigget på erfaringer fra andre kommuner. Vi ved at det er dyrt at anlægge ledninger, så det er bestemt noget vi skal have undersøgt ud fra behov, muligheder og rammer. Spørgsmål: Nu hvor Åben Land-samarbejdet er bortfaldet, er der så en procedure for hvordan tilslutningen af ejendomme i det åbne land bedst muligt kan gøres nu? Svar: Nu skal det indarbejdes i jeres takster. Men det er noget af det vi gerne vil arbejde med i vandforsyningsplanen, således vi i fællesskab kan finde frem til en løsning med tilpasning af jeres takster. Spørgsmål: Har Aalborg Kommune kendskab til alle dem der grundvandsænker? 2/7
Svar: Som udgangspunkt har vi kendskab til alle. Da der skal en tilladelse eller anmeldelse til at grundvandssænke, så skulle Aalborg Kommune gerne vide hvem der grundvandssænker. Spørgsmål: Har vi overhovedet ret mange virksomheder, som er storforbrugere af vand og som behøver vand af drikkevandskvalitet? Svar: Vi har bl.a. en del ude i Aalborg Øst, som har behov for en del vand både med og uden krav om drikkevandskvalitet. Spørgsmål: Har Aalborg Kommune rettigheder til indvinding på de militære arealer i Hvorup? Eller kan forsvaret gå ind og forbyde indvindingen i området? Svar: Det er i hvert fald en relevant snak, da der jo indvindes en del vand fra de områder. c. Inddragelse: Eventuelle inputs eller tilbagemeldinger vedrørende ovenstående målsætninger og fokusområder kan sendes til Louise Appel Bjergbæk via louise.bjergbaek@aalborg.dk senest den 20. december 2018. Der blev spurgt ind til eventuelt behov for ekstra møder udover de nuværende kontaktgruppemøder, orienteringsmøder og Vandplanudvalgsmøder. Vandværkerne i Landområde Nord og Nørresundby/Vadum gav ikke udtryk for ønsker om ekstra møder. Louise Bjergbæk åbnede op for, at der på et tidspunkt kunne holdes et møde om alternativer til hvad vi kan gøre, efter åben land samarbejdet er nedlagt. Nogle vandværker efterspørger mere inddragelse, hvilket Aalborg kommune fremover vil bestræbe sig på at forbedre. I samme ombæring nævnes vigtigheden i, at Aalborg Kommune har de rigtige mailadresser fra vandværkerne. Det er vigtigt at indberette, hvis vandværket får ny mailadresse. Desuden er det at foretrække, at vandværkerne har en vandværksmailadresse og ikke anvender fx formandens mailadresse, da der fra tid til anden skiftes ud på formandsposten. d. Tidsplanen for revision af vandforsyningsplan: 2018-2019: - Revision af vandforsyningsplan - Inddragelse af Vandplanudvalget ved alle møder - Inddragelse af Miljø- og Energiudvalget - Inddragelse af vandværkerne på årligt møde, kontaktgruppemøder og evt. ekstra møde i foråret 2019 4. kvartal 2019-1. kvartal 2020: Politisk behandling af forslag til vandforsyningsplan inkl. offentlig høring i 8 uger. Det formodes, at der er vedtaget en ny vandforsyningsplan primo 2020. Spørgsmål: Skal en vandforsyningsplan godkendes af en instans over kommunen? Svar: Byrådet har kompetence til at godkende en vandforsyningsplan den skal ikke til godkendelse ved et ministerie. Det betyder også, at der kan være forskellige vandforsyningsplaner landet over. Aalborg Kommune har selv bestemt at have en vandforsyningsplan, som vi løbende reviderer. Andre kommuner kan have planer, som ikke jævnligt revideres da der ikke er krav herom. 3. Status for revision af indsatsplanerne Indsatsplan for OSD 1475 Hammer Bakker og Tylstrup samt OSD 1476 Hvorup. Indsatserne for Aalborg Kommune og de forskellige vandværker blev præsenteret og der blev budt ind med status på nogle af dem. Nogle indsatser er allerede godt i gang eller gennemført og andre er endnu ikke startet. For by-vandværkerne er der generelt tale om informationsindsatser, hvorimod der for vandværkerne i det åbne land er flere forskellige af indsatser bl.a. omkring dyrkningsaftaler. Oversigt over indsatserne kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 Nord Revision af indsatsplaner på Aalborg Kommunes hjemmeside. Spørgsmål: Hvordan skal by-vandværk forstås? 3/7
Svar. Vi har by-, spredt by- og land-vandværker. Land-vandværkerne er placeret i det åbne land, byvandværker er når der er by i hele kildepladszonen og spredt by-vandværk er når der er når kildepladszonen er delvist bebygget. Spørgsmål: Er delindsatsplanen for Tylstrup Vandværk fra 2015 skrottet? Svar: Nej, den er stadig gældende, og er indarbejdet i det nye udkast til indsatplanen for Hammer Bakker og Tylstrup. Spørgsmål: I forbindelse med indsatsplanen for Hammer Bakker, har Aalborg Kommune så styr på arealanvendelsen i området omkring Hammergård? Det forlyder, at jorden er lejet ud til en stor kartoffelavler. Svar: Nej, men forholdende skal analyseres nærmere, når implementeringen af indsatsplanen igangsættes. Spørgsmål: Hvis man ved der findes en ubenyttet brønd eller boring, hvad skal vandværkerne så gøre? Skal vi give kommunen besked eller selv bede ejeren om at få den sløjfet efter forskrifterne? Svar: Send adressen til Aalborg Kommune, så reagerer grundvandsfolkene på det, eller lav hul i jorden kampagner og betal for sløjfningen Spørgsmål: Ved man i juni 2019, hvilke grundejere der vil blive berørt og hvilke foranstaltninger der skal foretages/de skal rette sig efter? Svar: Ja, man ved hvilke områder det er i. Men det er først i den offentlige høring, at det formelt bliver offentligt kendt og at folk kan indgive bemærkninger eller klager. Spørgsmål: Hvor mange penge har Aalborg Kommune til grundvandsbeskyttelsen? Svar: Der er lidt penge, til gennemførelse af pålæg efter Miljøbeskyttelseslovens 26 eller forbud efter 24, hvis vandværkerne ikke kan opnå enighed med lodsejerne om grundvandsbeskyttelse. Ellers betaler vandværkerne selv. 4. Orientering fra VandMiljø a. Sommer i Danmark: I forbindelse med den tørre sommer var der henvendelser fra flere journalister, som spurgte ind til, hvorvidt Aalborg Kommune havde udstedt vandingsforbud. Aalborg Kommune har ikke udstedt forbud mod havevanding, da det jo er vandværkernes lod. I løbet af sommeren var der flere brønde/boringer, som blev pumpet tørre. Desuden var der flere landmænd, som fik behov for øget indvindingstilladelse til deres markvandingsboringer. Kommunen har dog ikke haft ressourcer til at behandle eventuelle ansøgninger om øget indvinding. Vandværkerne i Landområde Nord og Nørresundby/Vadum gav ikke udtryk for at have haft problemer som følge af den tørre sommer. Den tørre sommer kunne godt mærkes i form af en øget indvinding, men der har ikke været udstedt forbud mod havevanding m.v. b. Pesticider: Regionen har i samarbejde med Miljøstyrelsen og GEUS arbejdet på et projekt, hvor formålet var at udføre en screening for pesticider i grundvandet ved potentielle punktkilder. Herunder blev det undersøgt hvilke pesticider, der bruges i dag, og hvilke der har været brugt før i tiden. Regionen har udarbejdet en liste på intet mindre end 1015 pesticider og metabolitter, hvoraf de har lavet en analysepakke på 349 stoffer, som anvendes når deres boringer analyseres. Spørgsmål: Er alle de udvalgte 349 stoffer skadelige? Svar: Det ved vi ikke, men der er ikke nogen der kender effekten af kombinationen af stofferne den såkaldte cocktail-effekt. Og ja, i tilpas høje doser er de vel alle sammen skadelige. Pesticider opfører sig anderledes end nitrat. Nedbrydningen af pesticider sker primært i de øverste 20-40 cm af jordsøjlen, hvorefter den tilbageværende mængde spredes med vandpartiklerne. Vi har verdens bedste pesticidgodkendelsesordning i Danmark, men den vil altid være på bagkant. 4/7
Vi skal via lokale indsatser gøre beskyttelsen mere målrettet, for ikke at overbeskytte og samtidig være ekstra påpasselige tæt ved vandværkerne/indvindinger. Rensning af grundvandet bliver bredt debatteret, men det er ikke en løsning alene. Rensning kan ikke være en permanent løsning, men skal ses som midlertidig foranstaltning sideløbende med andre tiltag, som skal sikre rent urenset vand i fremtiden. Desuden er kulfilteret i sig selv ikke en løsning, da det ikke fanger alle pesticider, fx det aktuelle DMS. Spørgsmål: Når vi snakker om rent og u-renset vand, betyder det så at der heller ikke må filtreres for jern og mangan? Svar: Nej, de naturligt forekommende parametre må vi fortsat filtrere os fra.. Spørgsmål: Hvorfor har vandværkerne aldrig hørt om VAP-markerne og hvor de er placeret? Burde vandværkerne ikke vide det, hvis der skulle være risiko tilledninger til nærliggende vandværker? Svar: VAP-markerne ligger udenfor indvindingsoplande og der er kontrol over de stoffer der udledes. Markerne skulle meget gerne ikke optræde som punktkilder. VAP-markerne administreres af GEUS som er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. c. Indberetninger: Oppumpede vandmængder - Myndigheden arbejder på at udarbejde en vejledning til indberetning af oppumpede vandmængder. Den nye vejledning søger, at gøre det mere overskueligt at indberette vandmængder, hvorved flere vandværker selv kan gennemskue fremgangsmåden, således myndigheden gerne skulle få et mindre opfølgningsarbejde. Boringsanvendelse - Send myndigheden en mail, hvis der er ændringer i boreanvendelse. På den måde er det muligt, at følge med i hvad der sker ude på vandværkerne. d. Diverse: På Aalborg Kommunes hjemmeside kan man finde tilsynsskema, som vandværkerne kan bruge ved tilsyn af egne boringer. (Link: https://www.aalborg.dk/media/9067487/teknisk-tilsyndrikkevandsforsyningsboringer-husholdninger.pdf) Giftfri by frivilligheden søges først ved fx informationskampagner. Efterfølgende søges dialog med vandsamarbejdet om hvad der ellers kan iscenesættes. I starten af det nye år indkaldes de forskellige vandsamarbejder, for at drøfte hvordan det fremadrettet skal foregå. Spørgsmål: Hvor mange penge er der sat af til projekt giftfri by? Svar: Byrådet har givet 300.000 kr. pr. år i en periode, men det er ikke til erstatninger, som vandværket selv skal betale. Pengene er primært til eventuelle forbud. Spørgsmål: Har kommunen hjemmel til at forbyde brugen af pesticider ved private? Svar: Ja, Miljøstyrelsen har meldt ud, at det kan håndhæves ud fra Miljøbeskyttelseslovens 26a. Men det er først ved at blive behandlet/afprøvet nu. 5. Orientering fra Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg a. Opstartsfasen år 0: Der har været mange ting at tage stilling til i løbet af det første år der bliver knoklet på livet løs. I forbindelse med opstarten af samarbejdet, så er der optaget et lån, for løbende at kunne betale kompensationer m.v. Der er nogle forhold, såsom den øgede opmærksomhed på pesticider, der forudsiges at give øgede udgifter. Det kan munde ud i en mindre tilpasning af taksten, men det vil der blive orienteret om senere. b. Hjemmeside: Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborgs hjemmeside har fået nyt link til hjemmesiden, http://www.vandsamarbejdeaalborg.dk/, men det gamle link virker stadig. 5/7
Hjemmesiden er stadig ved at blive opdateret, men der opfordres til at man går ind se de ting der er tilgængelige. Der kan findes diverse rapporter, fakta ark, pjecer, referater fra bestyrelsesmøderne og man kan også snart gå ind og se bestyrelsen med tilhørende billeder. Der modtages meget gerne inputs til indholdet på hjemmesiden. c. Påbud til Vandsektor-vandværker: Vandværker omfattet af vandsektorloven har fået et påbud om deltagelse for at sikre, at de ikke skal effektivisere på de omkostninger der er forbundet med grundvandsbeskyttelsen. d. Informationsindsats i byområder: Bestyrelsen har besluttet at sætte fokus på informationsindsatser i foråret 2019. Det påtænkes, at et mindre antal vandværker skal gennemføre indsatsen, for at finde en god måde at gøre det på. Det forventes at vandværkerne deltager aktivt i indsatsen. Hvis I som vandværk har en særlig interesse i at deltage, så må I gerne sende en mail til grundvandssamarbejde@aalborg.dk. e. Handlingsplaner hvad er status? Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg forventer at indgå dialog med vandværkerne om, hvordan de står i forhold til gennemførslen af de anbefalinger der er udstukket i handlingsplanerne. Et grundlæggende udgangspunkt for at kunne sikre den langsigtede grundvandsbeskyttelse, er, at de fysiske forhold på vandværkerne er i top. Signe Krogh har planlagt et opstartsmøde, til de der finder det relevant. Der er lagt op til, at folk kan komme med indspark til hvordan en informationskampagne kan få folk til at lade være med at bruge pesticider. Det er den 6. december 2018. Vandværkerne hører nærmere fra Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. Spørgsmål kan til enhver tid rettes mod Pernille Stampe Jakobsen Tlf.: 7743 9173 Mail: pernille.jakobsen@aalborgforsyning.dk Eller Signe Krogh Tlf.: 7743 9174 Mail: signe.krogh@aalborgforsyning.dk f. Overvågningsprogram Siden 2013 er der hvert år udtaget vandprøver fra en række boringer, for at overvåge vandkvaliteten i grundvandet og for at afdække eventuelle trusler mod vandkvaliteten i det vand der med tiden rammer vandværkerne. COWI har vurderet hvilket boringer der kan bruges til overvågningen. Markvandingsboringer er fx ikke altid brugbare, da disse boringer ikke indeholder så meget data og filtersætninger mm. Boringerne evalueres årligt, hvor der blandt andet vurderes om nye stoffer skal med i overvågningen. Hvert år laves en overvågningsrapport, som kommer til at ligge på Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborgs hjemmeside. De er ret tekniske at læse, men der står nogle konklusioner som kan bruges. Rapporterne kan fremover findes hér: http://www.vandsamarbejdeaalborg.dk/grundvandsbeskyttelse/overvaagning.aspx En hurtig opsummering af resultaterne fra overvågningsmålingerne i 2017 kan også ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 Overvågningsrapport Hammer Bakker Hvorup og Vadum som kan findes på Aalborg Kommunes hjemmeside. 6/7
Spørgsmål: Hvad betyder begrebet nitratgennembrud? Svar: Det er et begreb man bruger når man finder nitrat dybt i jorden, idet nitrat omsættes hele vejen ned gennem jordsøjlen. Nitratgennembrud betyder, at man ligger i et sårbart område. Spørgsmål: Kunne vandværkerne ikke få oplyst, hvis der findes pesticider i boringer i nærheden? Svar: Jo, men der skal en del resultater til, for at kunne melde noget sikkert ud. Hvis der findes noget alarmerende, så gives der selvfølgelig besked. Hvis der er kendskab til lokale boringer, der eventuelt kan anvendes i overvågningsprogrammet, så er man velkommen til at kontakte Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. Spørgsmål: Er der mulighed for, at der en gang om måneden blev udsendt noget, som orienterer om, hvis der kommer nyt materiale og/eller information på hjemmesiden? Svar: Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg undersøger muligheden for at lave noget á la et nyhedsbrev/mail. 6. Områdets emner a. Øget indvinding på Hammer Bakker værket I forbindelse med ønsket om øget indvinding på Hamme Bakker værket, har Aalborg Kommune fået lavet modelberegninger, som viser påvirkning af natur og vandløb ved øget indvinding. Louise Bjergbæk oplyser, at der er undersøgt et scenarie, hvor der indvindes 100.000 m 3 ekstra på Hammer Bakker værket. Det ser dog problematisk ud i forhold til især ét følsomt vandløb. Det kunne derimod være en mulighed at sprede indvindingen ud på 2-3 vandværker og fx øge indvindingen på Hammer Bakker værket med 50.000 75.000 m 3 og samtidig sænke indvindingsmængden lidt på andre vandværker i området. På den måde kompenseres for den øgede indvinding på Hammer Bakker værket. Det man måske også kan udlede af undersøgelserne er, at hele reservekapaciteten måske ikke skal ligge på en kildeplads, men at den kan/bør ligge på flere kildepladser. Der åbnes altså op for, at man kan øge indvindingsmængden nogle steder, hvis blot indvindingen sænkes med en tilsvarende mængde et andet sted. På den måde opretholder man en passende reserveressource i området. Spørgsmål: Hvordan får man bragt det i spil, hvis man har et forslag om at flytte sit indvindingsopland? Svar: Det vil være rigtig fint at komme med de overvejelser til Grace nu. Aalborg Kommune skal i gang med at overveje forskellige scenarier for fremtidig vandindvinding. Vi skal jo bruge vandet rigtigt og de rigtige steder, så det er med at få alle kort på bordet. Der er flere tilkendegivelser fra vandværkerne i Hammer Bakker-området, om at der gerne snart skal findes en løsning, hvor sikkerheden for borgernes forsyning øges. Det stadig stigende antal pesticider der skal analyseres for, kan hurtigt skabe ravage, da den nuværende forsyningssikkerhed er baseret på relativt få boringer. Det påpeges, at Aalborg Kommune ikke nødvendigvis lukker boringer fra den ene dag til den anden pga. fund af pesticider. Der er mulighed for at rense vandet i et stykke tid, hvis der sideløbende grundvandsbeskyttes og indføres tiltag der på sigt giver rent vand. Aalborg Kommune lægger op til et møde mere, hvor nye oplysninger kan komme på banen. 7. Eventuelt Spørgsmål: Indvindingstilladelserne skal snart forlænges, men kan man regne med bare at få det? Svar: Nej, en forlængelse af tilladelse skal behandles ud fra en række kriterier. Hvis ikke tilladelsen kan forlænges, så må man tage snak om hvilke andre løsninger der kan komme i spil. Spørgsmål: Ejeren af et hus ved siden af et vandværk klager over lavfrekvensstøj. Er der andre der har hørt om det før? Svar: Nej, der er umiddelbart ikke nogen der har haft et lignende problem. 7/7