F(11) juni 2009 Vejledning til ansættelsesbreve på friskoler Vejledningen består af to dele: Den første giver oplysninger om de særlige vilkår, der er gældende for de forskellige stillingskategorier i tilsvarende stillinger på kommuneskoler med enkelte anbefalinger til brug ved friskoleansættelser. Den anden del er et leksikonafsnit, der kortfattet beskriver forskellige begreber, der indgår i ansættelsesvilkår. Vejledningen knytter sig til Ansættelsesbrev ver. F(10) FRISKOLERNES KONTOR, juni 2009, Ole Mikkelsen
STILLINGER Løn- og ansættelsesvilkår på friskoler Lærere, skoleledere, børnehaveklasseledere, viceskoleledere og skoleafdelingsledere er omfattet af overenskomt indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet. Disse bestemmelser er indgående beskrevet i bl.a. materiale fra Frisko lernes Kontor og uddybes ikke yderligere i nærværende materiale. Alle øvrige medarbejdere er ikke omfattet af kollektive aftaler eller overenskomster, medmindre skolen selv har indgået sådanne med medarbejderne eller fagforeninger. I de fleste tilfælde er der ikke indgået overenskomster! Medarbejdere og skoler må selv aftale alle forhold vedrørende løn og arbejdsbetingelser i øvrigt, som ikke automatisk fremgår af lovgivningen. Alle er omfattet af Ferieloven og de fleste er omfattet af Funktionær loven (funktionærer). Alle ansatte med mindst 8 timers ugentlig beskæftigelse i en måned eller derover har krav på et ansættelsesbrev. Da friskolerne ikke selv er omfattet af centrale aftaler vedrørende løn mv. for øvrige medarbejdere, vil vi i det følgende parallellisere til forholdene i først og fremmest i de kommunale folkeskoler. I tilfælde af, at man i de nyere overenskomster opererer med grundløn og suppleringsløn, vil vi i enkelte tilfælde vælge at tage udgangspunkt i ældre overenskomster med anciennitetsløn. Den kommunale lønstatistik på forskellige områder kan ses på http://www.fldnet.dk. Her kan man bl.a. se, hvad der er aftalt som supplerende løndele. Teknisk/administrativt personale (TAP) Skolesekretær På kommuneskoler vil sekretæren være ansat på overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK (11. august 2008). Faglært personale aflønnes på skalatrin 21-30 efter individuel aftale. Lønnen kan suppleres med funktionstillæg og kvalifikationstillæg. Grundløn, funktionstillæg og kvalifikationstillæg er normalt pensionsgivende. Pension* ydes til kommunalt fastansatte sekretærer, der er fyldt 21 år, med 15,5% af lønnen excl. evt. ikke pensionsgivende tillæg (forhøjet pr. 1. april 2009 fra 15,1 %. Egetbidraget (1/3 af pensions indbetalingen) gives som et ikke ferieberettiget løntillæg, idet tillægget dog ved fratræden er ferieberettiget, på samme måde som for lærere medlem af Lærernes Pension. Arbejdstiden vil normalt være på skoledage foruden en rådighedstid beregnet til arbejde i skoleferier. For arbejde udenfor normal arbejdstid gives som kompensation normalt en ulempeydelse. Nettoårsnormen for kontorpersonale i kommuner er 1.665 timer. På friskoler er det normalt at fastlægge en fast arbejdstid i de 40 skoleuger suppleret med et rådighedstimetal til brug ved spidsbelastning og i lærernes sommerferie. * i teksten efter et ord betyder at begrebet uddybes i leksikonafsnittet 2
Sekretærarbejdet kan bestå i: a. Ajourføring af kartoteker b. Telefonpasning og postbesørgelse c. Skemaindberetning og statistik d. Arkivering e. Bestillinger f. Lønregnskab g. Skolepengeregnskab h. Bogføring i. Adm. af elevbefordring j. Adm. af mælkeordning k. Renskrivning l. Mødereferater m. Vikaradministration n. Deltagelse i medarbejdermøder STILLINGER Pedel På kommuneskoler vil pedeller eller tekniske servicemedarbejdere, som er den officielle stillingsbetegnelse, være ansat på overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og 3F eller FOA. Den årlige nettoarbejdstid er på 1.681 timer. Lønnen er pr. 1. april 2009 en grundløn på skalatrin 14 med stigning til skalatrin 17 efter 2 års anciennitet og for den ledende pedel på skalatrin 17, 22 eller 27 med stigning hvert 2. år og for uddannede ejendomsservicetekniker på skalatrin 22 med stigning til skalatrin 24 efter 2 års anciennitet med tillæg efter funktion og kvalifikation. Kommunale pedeller over 21 år med mindst 1 års kommunal beskæftigelse har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, hvor der indbetales 12,5% af den pensionsgivende løn (forhøjet 1. april 2009). Pedeller over 25 år med mindst 3,5 års kommunal beskæftigelse har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, hvor der indbetales 13,48% af den pensionsgivende løn (forhøjet 1. april 2009). 1/3 af pensionsindbetalingen regnes for den ansattes egetbidrag og tillægges lønnen som en ikke ferieberettiget løndel (ved fratræden beregnes dog feriepenge af tillægget på samme måde, som for lærere, der er medlem af Lærernes Pension). Der ydes dispositionstillæg, hvis den ansatte skal stå til disposition uden for normal arbejdstid samt for delt tjeneste. Tillæggene er normalt ikke pensionsgivende. Arbejdet kan bestå i: a. Rengøringsopmåling b. Vedligeholdelse c. Haveanlæg d. Idrætsplads e. Skolegård f. Skolebuskørsel g. Snerydning h. Oplæring af elevrengøring i. Budtjeneste j. Låse op og i k. Varmeanlæg l. Kontakte håndværkere m. Opgøre olie/elforbrug n. Ansættelse af medhjælp o. Græsarealer p. Rengøring Pedelmedhjælper Pedelmedhjælpere er som regel timelønnet* medhjælp, der ikke er omfattet af Funktionærloven*. Som regel er man beskæftiget i en kortere periode på ikke over 32 uger. Lønnen pr. time beregnes som 1/1924 af årslønnen på skalatrin 12 med tillæg efter erfaring og kvalifikation. Pensionsordning kan aftales. Ungarbejdere får i kommuner kvotaløn på skalatrin 11, dvs. 15-årige får 42%, 16-årige får 45,8% og 17-årige får 56,6% af timelønnen på skalatrin 11. Der er ingen pensionsordning og man kan afskediges og forlange sig afskediget - til fratræden ved arbejdstids ophør den pågældende dag. Efter 3
STILLINGER 6 måneders beskæftigelse gælder dog et afskedigelsesvarsel på 7 dage fra kommunens side, og efter 1 års beskæftigelse er afskedigelsesvarslet 21 dage. Pedelmedhjælperen arbejder under opsyn af en (ledende) pedel. Ved sygdom oppebærer den timelønnede dagpenge efter reglerne i dagpengeloven. Rengøringsassistent På kommuneskoler er kommunalt ansatte rengøringsassistenter ansat på overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og 3F. Kommunalt ansatte rengøringsassistenter med mindst 8 timers ugl. arbejde har funktionær*lignende status. Den årlige nettoarbejdstid er på 1.676 timer. Pr. 1. april 2009 er grundlønnnen skalatrin 13 (forhøjet 1. april 2009 fra skalatrin 12) og suppleringsløn (kvalifikationstillæg og funktionstillæg og resultatlønstillæg). Der ydes tillæg for hovedrengøring og tillæg for arbejde udenfor normal arbejdstid (forskudttidstillæg). En rengøringsassistent, der fører tilsyn med andre (tilsynsassistent) har en lidt højere indplacering end alm. assistenter. Rengøringsassistenter med funktionærlignende status med mindst 1 års kommunal beskæftigelse og som er fyldt 21 år har en arbejdsgiverbetalt pension på i alt 12,55% (forhøjet 1. april 2009 fra 12,5%) af den pensionsgivende løn. 1/3 af indbetalingen (egetbidraget) tillægges lønnen som ikke ferieberettiget løn på tilsvarende måde som for lærere, der er medlem af Lærernes pension. Timelønnede* rengøringsassistenter i en kommune aflønnes på samme skalatrin som månedslønnede. Ungarbejdere på 16 år får 66,4% af timelønnen på skalatrin 11 og ungarbejdere på 17 år får 74%. Opsigelses varslerne fra arbejdsgiversiden er fra 1 uge op til 4 måneder ved 12 års beskæftigelse. Fra arbejds tagerside er varslerne fra 7 dage til 4 uger ved 12 års beskæftigelse. Timelønnede med mindst 1 års anciennitet har arbejds giverbetalt pension med 12,55% fra 1. april 2009. Forretningsfører Indimellem støder man på stillingsbetegnelsen forretningsfører. De udfører samme slags arbejde som skolesekretærer, men har nok større beføjelser og højere løn. Det nærmeste sammenligningsgrundlag er mellemlederniveau i kommuner. Disse har typisk en grundløn på skalatrin 35. Chauffør Kørsel med skolebus er som regel en del af pedellens arbejdsopgaver. Har man en person udelukkende ansat som chauffør, kan man bruge samme vilkår, som for pedeller. SFO-medarbejdere pædagogisk personale Skolepædagoger er ansat til det pædagogiske arbejde i skolens fritidsordning, men kan også være ansat i skolens børnehave eller som børnehaveklasseassistent. En børnehaveklasseassistent er underordnet børnehaveklasselederen og arbejder ikke selvstændigt med undervisning af børnehaveklasse børnene. Dansk Friskoleforening og BUPL har aftalt et grundlag for ansættelse af pædagogisk personale i friskoler. Uanset om skolen har indgået overenskomst med BUPL eller ej, er det dette aftalegrundlag, Friskolernes Kontor rådgiver ud fra. Personalet kan opdeles i flg. kategorier: afdelingsledere uddannede pædagoger anderledes uddannede pædagoger ikke uddannede pædagoger 4
STILLINGER Særligt skal det bemærkes, at der efter aftalen mellem Dansk Friskoleforening og BUPL ikke kan være ansat pædagogmedhjælpere på friskoler, da alle medarbejdergrupper ansættes som pædagogisk personale med forskellig løn. En af pædagogerne kan have funktionen stedfortræder eller souschef. Man kan desuden have en struktur uden daglig ledelse. Alle de ansatte har dermed samme lønforløb. Anderledes uddannede pædagoger er ansatte, der har erhvervet sig pædagogiske kvalifikationer på anden vis, fx gennem praktisk erfaring og/eller kurser. Afdelingsledere for ordninger under 150 børn (pr. aug. 2008) aflønnes på skalatrinene 38 og 41 med oprykning efter 4 års lederanciennitet. Ved ordninger med mellem 30 og 150 børn er der et 3. trin efter yderligere 4 års anciennitet til skalatrin 43. Ved ordninger med 151 børn og derover er afdelingslederen aflønnet på skalatrin 47. Uddannede pædagoger aflønnes på skalatrinene: 27, 29 31, 33 og 35 med oprykning hvert andet år. Anderledes uddannede aflønnes på skalatrinene: 20, 23, 25, 27, 29, 31, 33 og 35 med oprykning hvert andet år. Ikke uddannede pædagoger aflønnes på skalatrinene: 14, 15, 16 og 17 med oprykning hvert andet år. I ordninger uden daglig ledelse aflønnes alle pædagogiske medarbejdere på skalatrinene: 28, 32 og 36 med oprykning hvert andet år. Nettoarbejdstidsnormen for det pædagogiske personale er på 1.672 timer. Men da alle, (bortset fra evt. midlertidigt ansatte unge, der som led i et uddannelsesforløb har op til et års ansættelse i ordningen), har minimum 223 timer til øvrigt arbejde, er normen for timer til samvær med børnene (kerneydelsen) på 1.449 timer årligt (maks). Uddannede pædagoger, som er fyldt 21 år og som er ansat med mindst 8 timer ugl. samt øvrigt pæd. personale, som er fyldt 21 år og som er beskæftiget mindst 8 timer ugl. og som har mindst 1 års anciennitet, ydes pension. Afdelingsledere ydes en arbejdsgiverbetalt pension på 15% af den pensionsgivende løn, medens de øvrige ansatte ydes en pension på 13,50% (aug. 2008). En tredjedel af pensionsindbetalingerne regnes som arbejdstagerens egetbidrag. Der er regler for tillæg til støttepædagoger og integrering af handikappede samt arbejdstidsbestemte tillæg. Arbejdstidsbestemte tillæg kan konverteres til lokalaftalte faste tillæg. Der er i øvrigt mange muligheder for lokalaftalte ændringer af vilkårene herunder akkordaftaler. Pædagogmedhjælpere Hvis skolen følger aftalen om ansættelsesvilkår for pædagogisk personale ved friskoler mellem Dansk Friskoleforening og BUPL, findes pædagogmedhjælperbegrebet ikke! Pædagogmedhjælpere ansættes i kommunale institutioner mv. til at assistere skolepædagogerne med de arbejdsopgaver, der ikke kræver pædagogiske forudsætninger. Pædagogmedhjælperen arbejder under opsyn af en skolepædagog, en børnehaveklasseleder eller en lærer og under dennes ansvar. I en kommunal institution er pædagogmedhjælperne ansat på funktionær*lignende status efter overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og PMF. 5
STILLINGER Medhjælperne i kommunale institutioner får pr. 1. april 2009 grundløn på skalatrin 13 evt. suppleret med kvalifikationstillæg. Medhjælpere med pædagogisk grunduddannelse (PGU) aflønnes dog på skalatrin 19. Hertil kommer funktionstillæg for arbejde i børnehaveklasser (børnehaveklassemedhjælper) eller skoler (støttemedhjælper) på ca. 1.000 kr. månedligt for en fuldtidsansat. Årsnormen er på 1.672 timer netto. Ansatte, der er fyldt 25 år og som har været beskæftiget i mindst 3 år får arbejdsgiverbetalt pension med 12,5% af den pensionsgivende løn. 1/3 af pensionsindbetalingen regnes for arbejdstagerens egetbidrag og tillægges lønnen som et ikke ferieberettiget tillæg, efter tilsvarende retningslinier, som gælder for lærere, der er medlem af Lærernes Pension. Køkkenpersonale På det statslige skoleområde, som friskolerne er en del af, findes en overenskomst for køkkenpersonale indgået mellem Økonomaforeningen og Finansministeriet, som gælder ved bl.a. landbrugsskoler. Der findes også en overenskomst i staten for køkkenmedhjælpere. Hverken højskoler, efterskoler eller frie grundskoler med kostafdelinger er dog omfattet af disse overenskomster. Økonoma og økonomassistent Økonomaers og køkkenlederes løn aftales på basisløn (niveau okt. 1997). Basislønnen er afhængig af institutionens stedtillægsområde og antallet af kostdage. En skole med fx. 100 på kost i 200 skoledage vil have 100 x 200 kostdage = 20.000 kostdage. Vedrørende barsel, omsorgsdage, barns første og anden sygedag, gruppelivsordning, time-/dagpenge og befordringsgodtgørelse mv. er man omfattet af lignende regler som gælder for lærerpersonalet. Arbejdsbestemte tillæg ved arbejde på helligdage og søndage og lørdage efter kl. 12 samt aften og natarbejde gives med timetillæg og frihedsopsparing med forskellige satser. Omlagt tjeneste, der ikke er varslet mindst 4 dage i forvejen udløser også tillæg. Økonoma med mindre end 40.000 kostdage: basisløn 206.000 (II - IV), 220.000 (V-VI). Økonoma med mindst 40.000 kostdage: basisløn 232.000 (II - IV), 241.000 (V-VI). Økonomaassistenter indplaceres på: basisløn 200.000 (II - IV), 206.000 (V-VI). Økonomaer og økonomaassistenter har en arbejdsgiverbetalt pension på i alt 18% af den pensionsgivende løn. 1/3 af indbetalingen (egetbidraget) tillægges lønnen som ikke ferieberettiget løn på tilsvarende måde som for lærere, der er medlem af Lærernes pension. Køkkenleder og køkkenassistent samt kliniske diætister Køkkenledere er naturligvis ansat til at lave mad, men herudover kan der være andre arbejdsområder fx.: a. Kostregnskab b. Indkøb c. Oplæring af elever d. Deltagelse i medarbejdermøder e. Ansættelse af øvrigt køkkenpersonale Køkkenledere med mindre end 15.000 kostdage: basisløn 200.000 (II - IV), 206.000 (V-VI). Køkkenledere med mindst end 15.000 kostdage: basisløn 206.000 (II - IV), 220.000 (V-VI). Køkkenassistenter: basisløn 185.000 (II - IV), 190.000 (V-VI). Kliniske diætister og instruktionsøkonomaer: basisløn 206.000 (II - IV), 220.000 (V-VI). 6
7 STILLINGER Køkkenledere og køkkenlederassistenter som har været ansat mindst 9 måneder og er fyldt 20 år har en arbejdsgiverbetalt pension på i alt 18% af den pensionsgivende løn. 1/3 af indbetalingen (egetbidraget) tillægges lønnen som ikke ferieberettiget løn på tilsvarende måde som for lærere, der er medlem af Lærernes pension. Køkkenmedhjælpere Iflg. overenskomst for køkkenmedhjælpere i statens tjeneste (FOA) før 1. april 2007 havde køkkenmedhjælpere en anciennitetsbaseret løn på skalatrin 9, 10, 11, 12, 13, 15 og 16. Oprykning skete efter et års anciennitet på skalatrinene 9, 13 og 15, medens oprykning til næste trin skete efter to års anciennitet på skalatrinene 10, 11 og 12. Der var ikke pensionsordning og nettoårsnormen var fastsat til 1.676 timer. Fra 1. april 2007 er køkkenmedhjælperne gået over til basislønsystemet, hvor grundlønnen kan suppleres af kvalifikations-, funktions- og resultatlønstillæg, alle tal er i 97-niveau: Under 2 års anciennitet: basisløn 170.000 kr. (i stedtillægsområde 6 ydes et tillæg på 5.000 kr.) Mll. 2 og 6 års anciennitet: basisløn 172.000 kr. (i stedtillægsområde 6 ydes et tillæg på 5.000 kr.) Mindst 6 års anciennitet: basisløn 175.000 kr. (i stedtillægsområde 6 ydes et tillæg på 5.000 kr.) Pension: 12,5% fuldt arbejdsgiverbetalt pension. Timelønnen for ungarbejdere, der er fyldt 16 år er 1/1924 af 66 % af årslønnen på skalatrin 9, og ungarbejdere, der er fyldt 17 år får 1/1924 af 74% af årslønnen på skalatrin 9. Andre Skoleassistent Skoleassistent er ikke nogen officiel stillingsbetegnelse, men bruges af og til for unge mennesker, der uden uddannelse ansættes til forefaldende arbejde på skoler. Det kan være, at jobbeskrivelsen ikke lige passer på en af de mere officielle stillingsbetegnelser eller, at man spreder sig over flere områder, så en neutral betegnelse er passende. Løn og ansættelsesvilkår vil være at sammenligne med pedelmedhjælperens eller pædagogmedhjælperens. Frivillige (forældre) På en friskole udføres meget arbejde på frivillig basis af forældre. Det drejer sig især om vedligeholdelse af bygninger, men det kan også være mere omfattende. Hvis forældre indgår i undervisningen, må man nøje aftale, om der er tale om frivilligt arbejde eller lønnet arbejde. I henhold til Friskolelovens 7 og overenskomsten mellem Lærernes centralorganisation og Finansministeriet skal alt undervisningsarbejde aflønnes efter de aftalte regler. Hvis forældrene yder frivilligt arbejde, vil der således være tale om arbejde, der er aftalt med skolen/lærerne og har karakter af supplerende og midlertidig hjælp. Hvis en forældre blot har tilsyn med en klasse, er det ikke undervisning. Frivillige ulønnede medarbejdere vil være omfattet af skolens lovpligtige arbejdsskadeforsikring, forudsat at der betales præmie, og at forholdet har karakter af et arbejdstager/arbejdsgiverforhold, hvor skolen har indkaldt og beskrevet det frivillige arbejde. Hvis en forældre kommer til skade under udførelse af et arbejde, vedkommende uden aftale med skolen selv tilfældigvis tager initiativ til, vil han ikke være omfattet af arbejdsskadeforsikringen. Kun en personlig heltidsulykkes forsik ring vil kunne dække helt frivilligt arbejde. Ulønnede frivillige, der samtidig modtager understøttelse eller lignende, må undersøge om det overhovedet kan tillades uden modregning i ydelsen.
8 Aften og natarbejde Ved arbejde uden for normal arbejdstid gives i mange tilfælde kompensation i form af højere timeløn eller erstatningsfridage eller der ydes en særlig ulempegodtgørelse. Normal arbejdstid vil sige hverdage mellem kl. 06 og 17. Ansættelsesbrev Ansatte, hvis arbejdstid har en varighed på mindst 1 måned og hvis arbejdstid er mindst 8 timer ugentlig, har krav på et ansættelsesbrev (lovpligtigt), der minimum skal indeholde følgende bestemmelser: 1. Parternes navne 2. Arbejdsstedet 3. Stillingsbetegnelse 4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt 5. Ansættelsesforholdets forventede varighed (normalt: indtil videre) 6. Beskæftigelsesgrad* 7. Ferieaftale* 8. Opsigelsesvarsler* 9. Løn* og pension* 10. Udbetalingsterminer* 11. Arbejdstid* Herudover bør ansættelsesbrevet indeholde bestemmelser om: Forholdsregler ved sygdom* Barsel* og omsorgsdage* Feriefridage* Frihed i forb. m. barns 1. og 2. sygedag* Aften og nattjeneste* (koloni, lejrskole*) Time-/dagpenge* og befordringsgodtgørelse Overtid* og afspadsering Evt. forkortet opsigelsesvarsel v. 120 sygedage Evt. prøveansættelse* Evt. udstedelse af frigørelsesattest* ved nedsat beskæftigelse. Frihed til efter-/videreuddannelse* Forligsprocedurer (forligsnævn*) Begge parter underskriver to eksemplarer af ansættelsesbrevet, det ene til skolen og det andet til den ansatte. Arbejdstid, beskæftigelsesgrad Arbejdstid og beskæftigelsesgrad skal fremgå af det lovpligtige ansættelses brev*. Ved arbejdstid forstås den normale daglige arbejdstids begyndelses- og slut tidspunkt, hvilke dage (hverdage) der er arbejdsdage og hvilke der er fridage. Beskæftigelsesgraden angives som antallet af planlagte arbejdstimer pr. uge eller pr. år incl. eventuelle timeakkorder. Ofte opgives den som en decimal brøk (med 4 decimaler), den såkaldte lønbrøk, der beregnes som den planlagte arbejdstid i perioden divideret med periodens (netto)norm. Nettonormen* kan variere efter hvor mange helligdage, der falder på hverdage (søgnehelligdage) i perioden, eller den kan fastlægges som et gennemsnit. Nedsættelse af beskæftigelsesgraden, der ikke er ønsket af den ansatte, betragtes som afsked, og skal varsles efter de almindelige afskedigelsesvarsler. Hvis man har en timeakkord*, der er afhængig af beskæftigelsesgraden, beregnes beskæftigelses
graden som den planlagte arbejdstid excl. timeakkorden divideret med nettonormen minus timeakkorden. Fx. har pædagoger ofte en sådan timeakkord på 223 timer til øvrige opgaver udover tilsyn med børnene. Pædagogens beskæftigelsesgrad bliver da: Planlagt arbejdstid med børnene (tilsynstid) divideret med 1449, idet 1449 er pædagogens nettonorm på 1672 minus timeakkorden på 223 timer. ATP Lærere mv. ansat under overenskomsten mellem LC og Finansministeriet får beregnet ATP efter C- satsen indtil udgangen af 2009. A-satsen benyttes af alle andre. Barns første og anden sygedag I ansættelsesbrevet* kan man aftale, at man har ret til frihed med løn ved et barns første og anden sygedag. Fridagene er beregnet til at få lejlighed til at sørge for alternativ pasning, hvis sygdommen udstrækker sig over flere dage. Betingelsen for imødekommelse af tjenestefriheden vil være: 1. Fraværet er nødvendigt af hensyn til barnet, og 2. tjenestefriheden er forenelig med forholdene på tjenestestedet. Retten til fravær kan i øvrigt inddrages ved misbrug. Barselsorlov Funktionærloven* indeholder bestemmelser om graviditets- og barselsorlov i 7. Efter disse er arbejdsgiveren pligtig til at yde funktionæren halv løn fra 4 uger før forventet fødsel og til 14 uger efter fødslen. Reglerne efter Funktionærloven er imidlertid ude af trit med almindelig praksis (i hvert fald på friskoler). I almindelighed aftaler man at benytte samme regler, som gælder for lærerne. I ansættelsesbrev (F10) benyttes som standard reglerne fra læreroverenskomsten, dvs. fuld løn fra 6 uger før forventet fødsel indtil 26 uger efter fødslen. Barselsorlov / forældreorlov Graviditetsorlov med løn fra 6 uger før forventet fødsel. Dagpengerefusion fra kommunen fra 4. uger før termin og i resten af lønperioden. Under orlov uden løn betaler skolen fortsat pension. 32 uger dagpengeret i alt K / M Orlov m. løn K 6 uger Orlov m. løn K / M 6 uger I ovenstående skematiske fremstilling For børn står født K efter for kvinden 1. april og M 2008 for manden. Der kan søges refusion fra http://www.fleksbarsel.dk. Nærmere oplysninger kan findes i Personalestyrelsens og centralorganisationernes publikation: Barselsvejledning, som er udkommet på Schultz Forlag og kan downloades fra http://perst.dk. Refusionsberettiget i www.fleksbarsel.dk (fra 1. januar 2009 også for alle andre end lærere) Dansk Friskoleforening Som ansat på en friskole, der er tilsluttet Dansk Friskoleforening, er man automatisk medlem heraf. Det betyder bl.a., at du kan møde op til Dansk Friskole forenings generalforsamlinger og give din mening og stemme tilkende og selv blive valgt til styrelsen. Både forældre og ansatte har mulighed for at benytte Dansk Friskoleforenings konsulenter på Friskolernes Kontor. 9
Efter-/videreuddannelse Frihed til efter- og videreuddannelse, der skønnes at være til gavn for arbejdsstedet, kan bevilges med hel eller delvis løn. Udgifter i forbindelse med uddannelsen betales af arbejdsgiveren. Se endvidere Time-/dagpenge*. Ferieaftale Ferieaftale er den konkrete aftale om feriens tilrettelæggelse, som de enkelte medarbejdere har med skolen. Iflg. Ferieloven* har alle ret til 5 ugers ferie. Hovedferien, der mindst har en varighed af 3 uger skal lægges i perioden 1. maj til 30. september som en sammen hængende periode. Ferien tilrettelægges af arbejdsgiveren efter forhandling (aftale) med arbejdstageren. Ferien skal varsles mindst 3 måneder før hovedferiens begyndelse og senest 1 måned før restferien. I mange tilfælde bestemmes det at hovedferien er på fx 4 uger, som afholdes i elevernes sommerferie. Feriefridage og særlige feriedage I løbet af de seneste år har man på næsten alle arbejdsområder indført begrebet feriefridage og særlige feriedage. For lærere på friskoler gælder flg. regler: Siden 1. jan 2003 optjenes 5 særlige feriedage pr. kalenderår, som kan afvikles eller udbetales i det følgende ferieår (1. maj til 30. april). Den ansatte og arbejdsgiveren kan aftale om feriedagenes skal udbetales eller afvikles. Ved afvikling har skolen den afgørende ret til at fastsætte datoerne, selv om den ansattes ønsker så vidt muligt skal respekteres. Hver dag regnes til 5,4 timer for lærere, 6,4 timer for pædagogisk personale og evt. 7,4 timer for andre x beskæftigelsesgraden. Ved udbetaling udbetales 2,5% af feriepenge beregningsgrund laget for det pågældende optjeningsår. Evt. ret til feriefridage og særlige feriedage samt reglerne herfor skal fremgå af ansættelsesbrevet*. Det er standard i Ansættelsesbrev (F10). Ferielov Efter ferieloven har alle ret til 5 ugers ferie om året. Feriepenge udbetales efter to forskellige principper: 1. Feriepenge, der løbende indsættes på FerieKonto. Normalt 12,5% af den ferieberettigede løn. 2. Ferie med løn. For hver måneds ansættelse i et kalenderår optjenes ret til 2,08 feriedage med løn. Holder man ferie uden at have optjent ret hertil, fradrages et beløb i lønnen. Fradraget udgør 4,8% af den normale måneds løn for hver arbejdsdag. Hvis man er omfattet af Ferieaftalen i staten, udgør fradraget dog kun 4,62% af månedslønnen. I tilknytning til ferien udbetales den særlige feriegodtgørelse på 1,5% af den A-skattepligtige løn i kalender året forud for ferien (optjeningsåret). Ved fratræden beregnes feriepenge for den ikke afholdte ferie. Disse skal altid indsættes på Ferie Konto, bortset fra tilfælde, hvor den ansatte forlader det danske arbejdsmarked. Forligsnævn Hvis der opstår tvister i afskedigelsessager, kan den forurettede part få sagen bedømt ved domstolene ved civilt søgsmål. Ofte aftaler man dog i ansættelses brevet* en procedure for forlig udenom domstolene. Friskolernes Kontor påtager sig ofte rådgivningsopgaver i afskedigelsessager såvel som sager vedrørende øvrige arbejdsvilkår både overfor skolen og den ansatte. Som en særlig service overfor både skoler og medarbejdere påtager Forligsnævnet nedsat af Dansk Friskoleforening sig at forsøge at forlige parterne uden udgift for disse. Dog refunderes ikke udgifter til parternes egne engagerede rådgivere samt rejse- og opholdsudgifter og udgifter vedrørende tabt arbejdsfortjeneste. Forudsætningen for at inddrage forligsnævnet er, at man benytter de standard ansættelsesbreve, som er udarbejdet af Friskolernes Kontor. 10
Frigørelsesattest Ved nedsat arbejdstid har den ansatte under visse omstændigheder mulighed for at få supplerende dagpenge. Skolen skal da udstede en frigørelsesattest til den ansatte. Attesten består blot af et brev, hvori skolen erklærer, at medarbejderen er fritaget for sit opsigelsesvarsel over for skolen, hvis vedkommende tilbydes et fuldtidsarbejde. Funktionærlov Funktionærer på friskoler er medarbejdere beskæftiget med kontorarbejde, bistands ydelse af teknisk, klinisk, pædagogisk karakter eller arbejdsledelse. Beskæftigelsesgraden* skal være på mindst 8 timer om ugen. Sekretærer, pedeller og skolepædagoger er dermed funktionærer, hvis de har mindst 8 timers ugentlig beskæftigelse. Deltidsansatte med under 8 timers beskæftigelse kan ved aftale (ansættelsesbrev*) tillægges funktionærlignende status. Rengøringsassistenter og pædagogmedhjælpere behøver ikke at have funktionær status, selv om beskæftigelseskravet er opfyldt. Funktionærloven indeholder bl.a. bestemmelser om: Opsigelsesvarsler* Løn under sygdom* Tjenestefrihed i øvrigt med eller uden løn (orlov*) Ret til at organisere sig Ret til at forhandle løn og arbejdsvilkår Prøveansættelse* Efterindtægt (løn til boet efter en afdød) Funktionærloven kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte. Gruppeliv Øvrige ansatte på friskoler kan være tilmeldt gruppelivsordningen gennem forsikringsmæglerfirmaet Willis. Præmien indbetales af skolen og gives den ansatte som løntillæg, der beskattes på samme måde som øvrige løndele. (Lærerne skal tilmeldes Forenenede Gruppeliv ) Jubilæumsgratiale Man kan aftale at det øvrige personale er omfattet af statens regler for jubilæumsgratiale ved 25, 40 og 50 års tjeneste. Ledere og mellemledere Ledere og mellemledere er under alle omstændigheder omfattet af Funktionær loven*. I de fleste tilfælde, vil kun skolelederen (den øverste leder) have en ikke højeste arbejdstid, medens de øvrige ledere med mere eller mindre selvstændig ledelseskompetence vil være at betragte som mellemledere med (i princippet) optalt arbejdstid. Som regel vil mellemlederne have en timeakkord til sine ledelsesopgaver. Mellemledere, som SFO-lederen og ledende pedeller (der er nærmeste foresatte for rengøringsmedarbejderne), vil ofte ud over den normale stillingsløn for de menige medarbejdere få et ledertillæg. Lejrskole og anden tjeneste udenfor skolen Udgifter til befordring og forplejning (time-/dagpenge*) i forbindelse med tjeneste udenfor det normale arbejdssted betales af skolen. Tiden til arbejdet kan være aftalt som en timeakkord, idet tid til pauser (arbejdsfrit ophold) og sovetid eventuelt beregnes på særlig måde. Der kan være aftalt særligt tillæg eller erstatningsfrihed i forbindelse med sådan tjeneste. 11
Lønberegning Lønberegningen tager som regel udgangspunkt i et skalatrin efter anciennitet og en beskæftigelsesgrad*. Efterhånden har flere og flere grupper forladt den rene anciennitetsløn, hvor man stiger et trin på en fastlagt skalatrinsrække hvert andet år. Det er dog ikke noget i vejen for, at man på en friskole kan aftale at beholde anciennitetssystemet helt eller delvist, idet man kan supplere anciennitetslønnen (skalalønnen) eller basislønnen med funktionstillæg, kvalifikationstillæg og produktivitets - tillæg. Især for ledere* og mellemledere er det i dag blevet almindeligt, at supplere grundlønnen på en fastlagt skalatrinsrække (lønramme) med et ledertillæg (funktionstillæg). De lavest lønnede ufaglærte vil ofte begynde på skalatrin 12 14. Faglærte, herunder sekretærer og pædagoger, vil ofte have en begyndelsesløn fra skalatrin 18 27. I statens løntabel, som er den tabel skolerne modtager fra Friskolernes Kontor, findes skalatrin fra 1 til 55. Løntabellen revideres normalt hver den 1. april og somme tider også den 1. oktober, efter hvad aftaleparterne i staten aftaler. Beløbene i grundbeløb pr. 1. oktober 1997 tillægges en procentdel, den såkaldte procentregulering, der udmeldes fra Finansministeriet. Alle kommuner er inddelt i stedtillægsområder fra 2 til 6, idet Københavnsområdet er i stedtillægsområde 6 og de fleste landkommuner er i område 2, medens kommuner i og omkring de store byer ligger herimellem. Det er skolens og ikke de ansattes hjemkommune, der er afgørende for lønnens størrelse efter stedtillægsområde. Den månedlige grundløn beregnes som beskæftigelsesgraden gange måneds lønnen iflg. løntabellen. Hertil kommer eventuelle tillæg, som kan være faste tillæg eller tillæg afhængige af beskæftigelsesgraden. Ofte vil de ansatte have en pensionsordning* helt eller delvist betalt af arbejdsgiveren, og i tilknytning hertil en gruppelivsordning (den samme som for lærerne). Lønforhandling Iflg. Funktionærloven* har en arbejdstager ret til at forhandle sine løn- og arbejds vilkår med eventuel deltagelse af hans organisation (fagforening). Er man ikke medlem af en organisation, kan man evt. søge råd på Friskolernes Kontor. Lønudbetaling I ansættelsesbrevet* skal anføres om lønnen udbetales ugevis, hver 14. dag eller månedsvis, og om lønnen udbetales forud eller bagud. Sædvanligvis udbetales lønnen månedsvis bagud (også for timelønnede*). Nettonorm Nettonormen for arbejdstid er den årlige (planlagte) arbejstid for en fuldtids beskæftiget, hvor man har fratrukket tiden, der medgår til ferie og fridage. Året består af 52 uger med 37 timer pr. uge. I alt 1.924 timer om året. Ferien udgør 5 uger a 37 timer = 185 timer og der er mellem 6 og 10 søgnehellig dage. Nettoårsnormen varierer dermed mellem 1.665 og 1.694,6 timer. Sekretærer har normalt en fast årsnorm på 1.665 timer. Pedeller har normalt en fast årsnorm på 1.679 timer. Rengøringsassistenter har normalt en fast årsnorm på 1.676 timer. Pædagogisk personale har normalt en fast årsnorm på 1.672 timer. (Pædagogernes arbejdstid er fordelt med 1449 timer til kerneopgaver og 223 timer til øvrige opgaver) Læreres årsnorm varierer mellem 1.672,4 og 1.694,6 (gennemsnitlig 1.680). Forklaringen på, at forskellige grupper har forskellig normalarbejdstid, er hvilke dage man traditionelt indenfor de pågældende arbejdsområde regner for hele eller halve fridage. Det kan fx. dreje sig om Grundlovsdag og 1. maj. (Efterskoleforeningen anbefaler i alle tilfælde at benytte 1.680 timer som fast årsnorm for alle andre end lærerpersonalet i stedet for variable normer, som det er kutyme på de fleste andre områder end i staten, ) 12
Omsorgsdage I de senere år er der i mange kollektive overenskomster indført begrebet omsorgs dage. Omsorgsdage er fridage med løn, der afholdes i princippet efter den ansattes eget valg. Uden for statens område er reglerne og definitionerne for omsorgsdage meget forskellige. Vi anbefaler at følge reglerne for lærere på friskoler, som er blevet ændret pr. 1. okt. 2005: Der udløses 2 omsorgsdage pr år både til faderen og moderen indtil barnet fylder 8 år. Omsorgsdage, der er beregnet til afvikling i fødselsåret (0 år), kan overføres til det flg. år. Ved fratræden bortfalder ikke afviklede omsorgsdage. Omsorgsdage indskrænker ikke retten til en fridag i forbindelse med mindreårige børns første og anden sygedag*. Fridage skal i øvrigt varsles tidligst muligt og bevilges, hvis de kan forenes med forholdene på tjenestestedet. Opsigelse Som hovedregel skal alle afskedigelser fra skolens side være skriftlige og begrundede. Hvis skolen har tegnet overenskomst, vil man ofte være forpligtet til skriftligt at meddele den pågældendes fagforening, at man har opsagt medarbejderen. Forud for at en afskedigelse besluttes af den ansættende myndighed, kan det være en god ide, at der er et forløb med partshøring iflg. principperne i Forvaltningsloven. Det er et krav for det pædagogiske personales vedkommende, hvis skolen har tegnet overenskomst med BUPL. For ansatte med funktionærstatus* er opsigelsesvarslerne altid til udgangen af en måned: Den ansatte over for skolen 1 måned Skolen over for den ansatte: under 6 mdrs. ansættelse 1 måned 0,5-3 års ansættelse 3 måneder 3 6 års ansættelse 4 måneder 6 9 års ansættelse 5 måneder over 9 års ansættelse 6 måneder Varslet skal gives, så fratræden kan ske inden for de nævnte perioder. Hvis man har aftalt prøveansættelse* har man kortere varsler i prøveperioden. Timelønnede*, dvs. ikke funktionærer, kan have kortere varsler end Funktionær lovens. Disse skal da være indskrevet i ansættelsesbrevet*. Orlov Ansatte kan efter ansøgning bevilges orlov uden løn for en tidsbegrænset periode. Det betyder, at man har en aftale (skriftlig!) om tilbagevenden til jobbet på de samme vilkår, som da man forlod det. Afskedigelse kan finde sted i orlovsperioden, hvis særlige forhold gør sig gældende (fx. faldende børnetal). Orlov til pasning af børn og alvorligt syge kan være en ret for den ansatte. Man har tillige ret til fravær af kortere varighed, når tvingende årsager gør det påtrængende nødvendigt. Orlov til uddannelsesformål, der skønnes at være til gavn for skolen, kan bevilges med løn. Overarbejde Er man ansat på en årsnorm, afspadseres eventuelt opstået over arbejde med eller uden tillæg iflg. bestemmelser aftalt i ansættelses brevet*. Kan afspadsering ikke finde sted inden for en nærmere bestemt periode, vil man kunne få overarbejdet udbetalt med normal timeløn eventuelt med tillæg. Om der gives tillæg til deltidsansatte, afhænger af, om overtiden ligger indenfor normal arbejdstid for fuldtidsansatte. Man kan aftale, at over timer i et vist omfang kan konverteres til omsorgsdage*. 13
Pension Hel eller delvis arbejdsgiverbetalt pension er efterhånden almindeligt for alle ansættelser i friskoler. Dansk Friskoleforening har sammen med en række andre foreninger lavet en pensionsaftale med Danica Pension, tlf. 45 23 23 23. Fra 2010 har forsikringsmæglerfirmaet Willis fået forhandlet en bedre aftale med forsikringsselskabet TopDanmark. Hvis man ønsker det, kan man også lave pensionsordningen i et pengeinstitut eller andet forsikringsselskab. For pædagogisk personale på skoler med overenskomst med BUPL oprettes pension i PBU. I ansættelsesbrevet* skal det være beskrevet, efter hvilke kriterier pensionen beregnes. I offentlige overenskomster er udgangspunktet den såkaldte pensions givende løn, der fremgår af løntabellen. 1 /3 af det indbetalte beløb vil være den ansattes egetbidrag til ordningen, som derfor skal fradrages i lønnen. Hvis arbejdsgiveren betaler hele pensionsbeløbet, hvilket er det normale for offentlige arbejdsgivere, vil man tillægge lønnen et beløb, der svarer til egetbidraget, inden fradraget heraf. Der er ikke noget til hinder for at aftale en simplere beregningsmodel, fx. at pensionen beregnes som en procentdel af grundlønnen (beskæftigelsesgrad gange løn efter løntabellen), eventuelt tillagt et eller flere løntillæg, eller tage udgangs punkt i den samlede bruttoløn. Prøveansættelse Funktionærloven* giver mulighed for at aftale ansættelse på prøve i 3 måneder. Prøveansættelse skal fremgå af ansættelsesbrevet* for at have gyldighed. Opsigelsesvarslet i prøveperioden er da på 14 dage ikke nødvendigvis til udgangen af en måned. Opsigelsen skal ikke nærmere begrundes. Hvis der er overenskomst mellem skolen og BUPL for det pædagogiske personale, skal der altid ske en partshøring forud for enhver opsigelse af det pædagogiske personale. Sygdom Bortset fra løse ansættelser, der sker fra dag til dag (vikarer), har de ansatte ret til løn under sygdom. Skolen har mulighed for at få refusion for dagpenge fra kommunen på lige fod med private arbejdsgivere. Dog kan man ikke få refusion for de første14 dages sygdom. Hvis skolen vil frigøre sig for forpligtelsen til at udbetale løn under sygdom, må den skride til afskedigelse af den ansatte. Hvis man i ansættelsesbrevet* har aftalt forkortet afskedigelses varsel ved udløbet af 120 sygedage (incl. lørdage, søndage og andre fridage) inden for 12 på hinanden følgende måneder, kan man benytte sig af det. (120 sygedagsreglen er nu udgået af standardteksten i ansættelsesbrevet fra udgave F6) I øvrigt må man benytte sig af de sædvanlige varsler for afsked, og afskedigelsen kan varsles uafhængig af, om der er gået 120 sygedage. I ansættelsesbrevet*, eller interne udleverede skriftlige retningslinier, bør det fremgå, hvorledes man melder sig syg og rask. Normalt vil man blive afkrævet en lægeerklæring ved sygdom ud over 14 dage. Erklæringen betales af skolen. Søgnehelligdagsbetaling Se Timelønnede*. Tidsbegrænset ansættelse Tidsbegrænset ansættelse skal altid fremgå af ansættelsesbrevet*. Ansættelsen udløber den aftalte dato uden yderligere varsel. Hvis ansættelsen alligevel fortsættes, vil arbejdsgiveren ikke ud over en enkelt periode mere, kunne påberåbe sig, at ansættelsen er tidsbegrænset og dermed udløber uden yderligere varsel. Ansættelsen får ved løbende fortsatte tidsbegrænsede ansættelser karakter af varig ansættelse Time-/dagpenge og befordringsgodtgørelse I forbindelse med tjeneste udenfor det normale arbejdssted (lejrskole, kurser mv.) udbetales time-/ dagpenge, der er en skattefri godtgørelse. Reglerne er lavet om i 1999, så dagpengene kun er skat 14
tefrie for tjenesterejser med overnatning. Beløbet udbetales med 1 /4 af af døgntaksten, hvis skolen sørger for kosten. Befordrings godtgørelse er ligeledes en skattefri godtgørelse. Normalt betales for billigste offentlige befordringsmiddel. Ønsker man at køre i egen bil, betales der pr. kørt km. med statens lave takst. Den høje takst benyttes, hvis der er tale om beordret tjeneste eller man fra ledelsen har en særlig bemyndigelse til at benytte egen bil. Taksterne reguleres hvert år den 1. januar. Taksternes aktuelle størrelse oplyses af Told & Skat. Timeakkorder Timeakkorder er aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, hvor mange timer et nærmere bestemt arbejde eller funktion regnes til. Akkorderne forhandles på samme vilkår som øvrige løn og ansættelsesbetingelser. Arbejdstimerne skal ikke nærmere dokumenteres, men anses for medgået til arbejdet med et gennemsnitligt timetal hver arbejdsdag. Visse akkorder kan afhænge af beskæf ti gelsesgraden, så en medarbejder på halv tid kun får den halve timeakkord (se artiklen om arbejdstid* og beskæftigelsesgrad). Timelønnede Timelønnede er ansatte i underordnede stillinger, der ikke er omfattet af Funktionærloven*. Medarbejderen udfører arbejde efter fast plan og afleverer timesedler for hver lønperiode, som udmærket kan være en måned. Lønnen er da antal timer gange timelønnen. Der er ikke noget til hinder for, at man kan være indplaceret i en skalatrinsrække (lønramme) med automatisk anciennitets stigning hvert andet år. Timelønnede får feriepenge 12,5% af lønnen løbende indsat på FerieKonto. På helligdage, der falder på hverdage (søgnehelligdage), får en timelønnet en løn, der svarer til den løn, vedkommende ville få udbetalt den pågældende dag, hvis den var en almindelig hverdag. Timelønnede vil ofte have kortere afskedigelsesvarsler end Funktionærlovens. Timelønnede, der ikke ansat fra dag til dag, har normalt krav på løn ved sygdom. Tjenesteplan Mindst én gang årligt udleveres til den ansatte en tjenesteplan, der fx kan foreligge som en årskalender. På kalenderen angives arbejdsdage, ferie- og fridage samt hvilke dage, der er planlagt med arbejde udenfor normal arbejdstid. Hvis der er forskel på arbejds tider på skoledage og på dage, som ikke er skoledage, skal det fremgå af kalenderen hvilke dage, der er skoledage og hvilke, der ikke er skoledage. Hvis det er hensigtsmæssigt, angives daglige/ugentlige møde- og sluttidspunkter i skemaform. 15
16