Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov slog i 2011 fast, at unge skulle være fyldt 18 år, for at købe smertestillende medicin i håndkøb. FOTO: Kasper Lund Kølbæk Af Nicklas Skyum Clausen og Kasper Lund Kølbæk Pizza, pølser og åbenbart også panodiler. Børns livretter er mange og ofte ikke særligt sunde. Det er smertestillende medicin som Panodil heller ikke, hvis man tager for meget af det. Om det er nogen børns livret er nok tvivlsomt, men at for meget smertestillende medicin kan være farligt, er der ingen tvivl om. Forbruget af smertestillende medicin blandt børn har oplevet en kraftig stigning. For de 15-årige er der sket en stigning på 23 procent fra 1988 frem til 2010 i forbruget af lægemidler mod hovedpine. En lang række danske skoleelever har bidraget til Skolebørnsundersøgelsen, som hvert fjerde år undersøger skolebørns sundhed.
Udover at fortælle om deres medicinvaner har de adspurgte skolebørn også svaret på, om de har oplevet tilsvarende symptomer for den lidelse, de tager smertestillende medicin mod. På det område er der ikke sket en tilsvarende stigning. Højere forbrug blandt indvandrere Men når man dykker ned i tallene for børns forbrug af smertestillende medicin, viser der sig nogle iøjnefaldende forskelle. Der er tydelige etniske forskelle, i børns forbrug af smertestillende medicin. Det har blandt andet Lourdes Cantarero-Arevalo forsket i. Hun er hovedforfatter til en undersøgelse der bruger tal fra Skolebørnsundersøgelsen til at beskrive sammenhængen mellem etnicitet og forbruget af smertestillende medicin. Skolebørnsundersøgelse Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Det internationale projekt omfatter 40 lande fra hele kloden og er ledet af WHO (World Health Organisation). Undersøgelsen leverer informationer om 11-15-åriges sundhedsadfærd og selvvurderede helbred. Danmark har siden 1988 været en del af projektet, der udkommer med nye tal hvert fjerde år. Kilde: www.hbsc.dk Vores undersøgelser viser, at der er forskel på medicinforbruget blandt etnisk danske og ikke etnisk danske børn. Vores resultater viser, at de ikke etnisk danske børn har et højere forbrug af smertestillende medicin end de tilsvarende etnisk danske børn, fortæller Lourdes Cantarero-Arevalo, der er forsker ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Hun har sammen med professor i Samfundsfarmaci på Københavns Universitet, Ebba Holme Hansen, vist, at børn fra 11 til 15 år med tyrkisk, irakisk og libanesisk baggrund har større tilbøjelighed til at tage smertestillende medicin end deres danske jævnaldrende. Det er en
tendens som Bjørn Holstein, Professor ved Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, genkender. Man kan beregne lægemiddelforbruget hos dem der har symptomer, og dem der ikke har, og i begge grupper er indvandrere mere tilbøjelige til at bruge lægemidler, siger han. Små piller med store konsekvenser Selvom smertestillende piller er tilgængelige de fleste steder, er de forbundet med bivirkninger, som man ikke tænker over i dagligdagen. I 2006 var en gruppe amerikanske forskere nødt til at stoppe et studie, hvor testpersoner indtog fire gram paracetamol dagligt, før tid, da testpersonernes levertal var bekymrende høje. Forsøget skulle have varet i 14 dage. Fire gram er også den maksimalt anbefalede dosis i Danmark. Paracetamol Sælges også som Pinex, Pamol eller Panodil, og er det mest brugte håndkøbspræparat mod smerter herhjemme. Bruger man det kun af og til i anbefalede doser har det sjældent bivirkninger. Men tager man for meget af det, kan det blive farligt, fordi det kan skade leveren. En forgiftning viser sig ofte umiddelbart ved kvalme og opkastninger. En leverskade viser sig derimod først efter nogle dage, med blandt andet påvirkning af hjernen. Leverskaden kan ikke behandles - transplantation er eneste mulighed, når det er gået galt - derfor er det afgørende at komme i behandling hurtigst muligt, hvis man har taget for meget paracetamol. Man kan dog få medicinsk fremkaldt hovedpine ved længerevarende og stort forbrug. Kilde: www.dr.dk
Ebba Holme Hansen advarer også mod brugen af smertestillende medicin. Det er vigtigt, at man kun tager smertestillende medicin, hvis man har smerter. Hvis det er noget, der varer i længere tid, skal man kontakte lægen, siger hun. En anden bivirkning, der kan være ved et længerevarende forbrug af smertestillende piller, er paradoksalt nok kronisk hovedpine. Man kan ikke sige præcis, hvor meget der skal til, og Ebba Holme Hansens advarsel bakkes op af Jens Søndergaard, Forskningsleder for Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet. Den bivirkning, de fleste rammes af, er kronisk hovedpine. Det er ret hyppigt. Man skal typisk ikke bruge hovedpinemedicin så forfærdelig lang tid, før det kan give kronisk hovedpine, siger han. Dit pilleforbrug grundlægges som teenager Hvis man som teenager benytter sig af smertestillende piller for at få dulmet sin hovedpine, er man mere tilbøjelig til at fortsætte forbruget i sit voksne liv. Risikoen for at tage smertestillende medicin mod hovedpine som mand er seks gang større, hvis man har taget piller som 15- og 19- årig, og fem gange større hos kvinder. Det er konklusionen på en artikel, der blev publiceret i 2009 af Statens Institut for Folkesundhed. Når først man er startet på det, så er der en stor chance for, at man fortsætter. Det er meget vigtigt, at vi prøver på at ændre på de unges medicinvaner. Det er vigtigt at man starter tidligt. Det skal helst være i de tidligste teenageår, forklarer Ebba Holme Hansen, der var en af forskerne bag artiklen. Ens forbrug af smertestillende medicin, kan sammenlignes med alkohol- og tobaksvaner. Og ifølge Jens Søndergaard, er det heller ikke nemt at lægge pillerne på hylden. Man siger til sig selv; jeg har hovedpine i dag, så jeg tager en pille, men i morgen holder jeg op. Det er ligesom med rygning. Folk ved som regel godt, at det er skidt, men det er meget svært at ændre adfærd, forklarer han. De udsatte børn Der er et forbrug ud over det børnene siger, de har symptomer på, det tolker vi som risikoadfærd. Der er en sammenhæng mellem dem, der drikker og ryger meget. De har også et højt forbrug af smertestillende medicin, siger Anette Andersen, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.
I 2011 blev aldersgrænsen for køb af smertestillende i håndkøb sat op til 18 år, og det har endnu ikke været tilstrækkeligt bevist, om det har haft en effekt på forbruget af smertestillende medicin for børn. Bjørn Holstein vil ikke afvise, at det kan have haft en positiv effekt. Men mange af børnene får faktisk den smertestillende medicin fra forældrenes medicinskab, og det er også langt fra alle steder, at aldersgrænsen for køb af håndkøbsmedicin bliver overholdt, fortæller Bjørn Holstein. Og noget kunne altså tyde på, at det stadig er muligt for børn under 18 år at købe smertestillende medicin uden recept. Efter regelændringerne i 2011 sendte avisen 24timer en 17-årig testperson ud til 12 tilfældige butikker, der alle solgte smertestillende medicin i håndkøb. Resultatet af undersøgelsen var, at den 17-årige i alle 12 butikker kunne købe smertestillende håndkøbsmedicin. Det er hårdere at komme udefra Etniske minoriteter har flere ting at bekymre sig om, og det er sværere for dem at få anerkendelse. Det her med at se anderledes ud, have en anden hudfarve og hele tiden blive mindet om det, kan altså være med til, at de spiser mere smertestillende medicin, forklarer Kathrine Vitus, Lektor i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har tidligere forsket i velfærd med fokus på børn og indvandrere. Der findes ingen endegyldige forklaringer på, hvorfor ikke etnisk danske børn har et højere forbrug af smertestillende medicin end deres danske jævnaldrende. Der blev dog i 2010 udgivet et supplement til Skolebørnsundersøgelsen fire år tidligere. Den gik mere i dybden med sundhed og trivsel blandt indvandrere og efterkommere. Den stressbelastning, der er forbundet med at være migrant, er også med til at øge medicinforbruget. Vores undersøgelse viser, at de har et generelt dårligere selvværd, som også er med til at stresse dem. Vi ved, at stressede børn er mere tilbøjelige til at bruge lægemidler, så det kan være en del af forklaringen, forklarer Bjørn Holstein, der var forfatter på udgivelsen. Forskerne savner midler og vilje Det er altså flere gange blevet påpeget, at børn og unges medicinforbrug hænger sammen med deres trivsel. Alligevel er det ikke en problemstilling, der endnu har vundet indpas på Christiansborg. Således er der i regeringens plan på forebyggelsesområdet for de næste ti år, Sundere liv for alle, ikke blevet lagt fokus på medicinforbrug. Hverken i forhold til social ulighed eller børns mentale helbred. Forskerne peger på, at pengene til at finansiere yderligere forskning i emnet ikke findes. Ifølge Jens Søndergaard, er der ikke opmærksomhed på problemet, og Bjørn Holstein oplever det samme.
Det er i det hele taget et emne, der er meget dårligt belyst. Der er ikke ret mange, der ved noget om lægemiddelforbrug og etnisk baggrund. Når jeg søger videnskabelig litteratur om emnet, så er der stort set ikke noget i hele verden, konstaterer Bjørn Holstein. Kathrine Vitus tror, at det kan hænge sammen med, at man ikke er interesseret i måle ud fra etniske forhold, men hellere vil kæde det sammen med sociale forhold. Vi, der beskæftiger os med etniske minoriteters sundhed kan godt mærke, at det er et emne som man politisk ikke er særlig interesseret i at beskæftige sig med. Hvis der bliver peget på, at etniske minoriteter har det sværere, så skal der også gøres noget, og det er man nok ikke interesseret i, siger hun.