Mindfulness Bevidst ikke-dømmende opmærksomhed i nuet et supplement i arbejdet med konflikthåndtering Michael Harboe Kvistgaard Specialpædagogisk konsulent Master i positiv psykologi Professionsbachelor (pædagogik) m. speciale i sundhed og idræt Instruktør i Atlass, Studio III & EarlyBird
Hvad er mindfulness? Mange definitioner Fælles: ikke dømmende opmærksomhed i nuet, eks.: - Mindfulness means paying attention in a particular way: on purpose, in the present moment and nonjudgementally. (Kabat-Zinn) - The two-component model of mindfulness: 1. Self-regulation of attention so that it is maintained on immediate experience, thereby allowing for increased recognition of mental events in the present moment. 2. Adopting a particular orientation toward one s experiences in the present moment, an orientation that is characterized by curiosity, openness, and acceptance. (Bishop et al., 2004) Mere og andet end blot afslapning Det modsatte af mindlessness Det er simpelt men ikke let Det er Ikke religiøst men menneskeligt
Erfaringer med MBSR for personale på CSB Reduktion i oplevet - Stress Inden opstart havde 40% et højt stressniveau efter MBSR havde 12% et højt stressniveau - Symptomer på angst og depression - Træthed - Helbredsrelaterede bekymringer Stigning i oplevet - Mindfulness/ opmærksomhed - Self-compassion/ venlighed - Velbefindende Hvilepuls faldt og HRV steg Et af de mest tydelige mønstre, der viser sig i de kvalitative interviews, er en oplevelse af at være blevet bedre til at håndtere stress og dermed også konflikter med børnene; at blive bedre til at navigere i det vanskelige relations arbejde med børnene. Konflikter med børnene, både verbale og fysiske og deraf følgende afmagt er, som angivet i spørgeskemaet, en af de store, fælles stressfaktorer for interviewpersonerne. (Pallesen, Ostenfeld-Rosenthal, Juul, & Fjorback, 2018, s. 12)
Effekter ved mindfulness for forældre til børn med ASF Reduktion i - Stress (oplevet og målt på kortisolniveau) Udbrændthed Forældrerelateret stress - Depression - Humørsvingninger / negative emotioner - Angst - Aggression og adfærdsmæssige problemer mens man arbejder med sit barn Affektsmitte - Somatiske symptomer Bedret /øget - Trivsel og livskvalitet - Tilfredshed med egne forældreevner - Overskud til at implementere andre strategier (specialpædagogiske værktøjer) - Effekt af andre strategier - Mor-barn interaktion - Psykologisk fleksibilitet Afledt effekt på børn/ unge med ASF Reduktion i aggression Reduktion i upassende/ problematisk adfærd Bliver bedre til at leve op til krav og regler (Cachia, Anderson, & Moore, 2016)
Effekter ved mindfulness for unge/ voksne med ASF Reduktion i - Depression - Angst - Rumination (Stress) Er reduktion i rumination altid godt ved ASF? - Negative emotioner - Aggressiv adfærd Stigning i - Positive emotioner - Trivsel - Familiens livskvalitet Forslag til tilpasninger ved ASF: Struktur på sessioner Omformuler sprog - fra abstrakt til konkret - Slet Metaforer - Slet tvetydige formuleringer Hjælp til strukturering af hjemmearbejde Korte meditationer (3 min.) forlænges Guidning begrænses stille perioder forlænges (Spek, 2012; Nyklicek, van Ham, & Spek, 2013; Hwang, Kearney, Klieve, Lang, & Roberts, 2015; Bögels, Steensel, Blom, Bruin, & Smit, 2014)
Andre kendte effekter af mindfulness Bedret kognitiv fleksibilitet (Moore & Malinowski, 2009) Mindsket vrede og anspændthed (Kabat-Zinn, 2014) Opdyrkelse af ikke-reaktiv opmærksomhed (Leoni, 2012) Øget empati og social sensitivitet (Block Lerner, Adair, Plumb, Rhatigan, & Orsillo, 2007) Forbedrede sociale relationer (Kabat-Zinn, 2014) Øget bevidsthed om vurderinger og mulighed for genvurdering (Kabat-Zinn, 2014)
Tag et øjeblik i stilhed Tænk ikke på noget
Anker i nuet Når man opdager, at man ikke er i nuet, kan man bevidst flytte opmærksomheden tilbage til nuet: - Lytte - Smage - Se - Mærke Eks. fornemmelsen under fødderne - Dufte Eller du kan opleve - Hvilke tanker du har - Hvilke følelser du har
Meditation på vejrtrækningen Observer/ oplev din vejrtrækning - Bliv ved oplevelsen af vejrtrækningen hele tiden, lad ikke din opmærksomhed vandre andre steder hen
7 forudsætninger / grundprincipper - indbyrdes afhængige - 1. Ikke dømme eller vurdere 2. At være tålmodig 3. At have et åbent sind - Et barnligt sind 4. At være tillidsfuld 5. Ikke at stræbe efter noget 6. At være accepterende 7. At give slip - Hmm
Meditation på vejrtrækningen Observer/ oplev din vejrtrækning - Bliv ved oplevelsen af vejrtrækningen hele tiden, lad ikke din opmærksomhed vandre andre steder hen Observer/ oplev din vejrtrækning - Når du opdager at opmærksomheden er gledet væk, tænker du hmmm, pyt og retter opmærksomheden tilbage mod oplevelsen af vejrtrækningen
Mindfulness-træning kan være: Formel meditation, eks.: Breathingspace Bodyscan Lytte meditation Se meditation mindful walking Mindful spisning Rosin øvelsen Bjergmeditation Soles of the feet Uformel meditation - resten af tiden 5 trin: 1. Lav så vidt muligt kun en ting ad gangen 2. Koncentrer dig fuldt ud om det, du laver 3. Bring din opmærksomhed tilbage, når den vandrer 4. Gentag trin tre adskillige gange 5. Undersøg, hvad der distraherer eller forstyrrer dig
For hvem og hvornår kan mindfulness virke ift. problematisk adfærd? Forebygge adfærd Håndtere adfærd Hejlskov-Uhrskovs stressmodel Person med problematisk adfærd Omsorgs-person: eks. forældre eller pædagoger
Low arousal tilgang Er en individuelt tilpasset tilgang med henblik på at nedtrappe og ikke optrappe en situation yderligere, hvor det vigtigste værktøj er dig selv
Amygdala hijack * Daniel Goleman kalder dette fænomen "amygdala hijack".det sker når den præfrontale cortex, der blandt andet har ansvar for eksekutive funktioner (for eksempel overordnede vurderinger, planlægning af handling og social selvkontrol, perspektivtagen og følelsesmæssig regulering), ikke bearbejder de indkommende signaler, amygdala udsender, når den opdager trussel mod organismen, uanset om truslen er indbildt eller ej. Når vi føler, at vores interesser eller sociale status er truet, er vi i stand til at reagere ubevidst for at beskytte eller forsvare vores position, før vi overhovedet aner, hvad det er vi gør*. Denne adfærd forværrer som regel vores problemer, fordi den optrapper konflikten både på det ydre og indre plan. ( ) Men eftersom vi har evnen til at reflektere, tænke og erkende, har vi en lang række andre muligheder til rådighed, som rækker ud over de ubevidste og dybt indgroede instinkter. ( ). Det er endnu en gang spørgsmålet om at vælge en måde at respondere på i stedet for at lade sig rive med af en automatisk reaktion. (Kabat-Zinn, 2014, s. 533-534)
Mindfulness-baserede redningskranse Disse redskaber kan være en hjælp til at ride stormen af og undgå tvangsmæssigt at handle på voldsomme følelser eller sanseindtryk, der på et kritisk tidspunkt truer med at tage magten fra en. Næsten alle disse øvelser henter opmærksomheden tilbage til det, der sker lige nu, så man mærker, hvad der sker i kroppen, og forsøger at tage godt imod oplevelsen i stedet for at gøre modstand mod den. Enhver form for systematisk eller ustruktureret øvelse kan bruges som redningskrans (Siegel, 2014 s. 121-122)
Mindset Børn gør det (Greene, 2010, 2015) rigtige, hvis de kan Når de ( eller vi) ikke gør det rigtige kan det evt. være fordi de (eller vi) mangler strategier
Meditation on the Soles of the Feet (SoF) (Singh, Singh, Singh, Singh, & Winton, 2011) En teknik der giver personen selv en strategi - i stedet for at give omgivelserne strategier - Kan bruges af både børn/ unge, forældre og personale En teknik der er (relativt) let at lære - Men som kræver vedholdenhed - SoF fungerer bedst med mennesker, der ønsker at kontrollere deres upassende adfærd, som vedholdende træner meditationsteknikken og bruger den konsekvent i vrede-producerende situationer. (s. 12, egen oversættelse) En teknik man altid har med sig, og som kan benyttes i næsten alle situationer/ kontekster - Kan den benyttes siddende, stående og langsomt gående
Tæernes trædepuder Trædepuden Svangen Hælen Alan Wallace beskriver princip fra William James (Goleman, 2005, s. 360)
Principper for SoF (Singh, Singh, Singh, Singh, & Winton, 2011) 1. Introduktion til & retningslinjer for SoF træning 2. Første fase Giv slip på en positiv situation 3. Anden fase Giv slip på en negativ situation 4. Tredje fase giv slip på de udløsende faktorer til en negativ situation 5. Brug af SoF i hverdagen
Forsøg med tre unge med autisme (Singh et al., 2011) De unge udviste inden interventionen henholdsvis 14, 20 og 16 fysisk aggressive episoder ugentligt Indledende træning: 30 min dagligt 5 dage i træk, Herefter: - træning to gange dagligt sammen med deres mor - benytte teknikken, når der opstår en episode - træningen fortsætter indtil der ikke har været nogle episoder 4 uger i træk I et år efter interventionen havde alle 3 unge 0 episoder med aggressiv adfærd - I de følgende tre år havde de henholdsvis 4, 3 og 3 episoder
Forsøg med tre unge med aspergers syndrom (A. N. A. Singh et al., 2011) De unge udviste inden interventionen henholdsvis 2,67; 2,5 og 3,17 episoder ugentligt med fysisk aggression (målt over 3-6 uger) Indledende træning 5 dage 2 x 15 minutter, herefter: - træning to gange dagligt sammen med deres mor - benytte teknikken, når der opstår en episode - træningen fortsætter indtil der ikke har været nogle episoder 3 uger i træk Efter henholdsvis 17, 22 og 24 uger har alle tre opnået 3 uger uden episoder i træk. I de følgende 4 år havde ingen af de unge nogle episoder med fysisk aggressiv adfærd
Spørgsmål, kommentarer & overvejelser Tak for opmærksomheden! mhk@aarhus.dk
Referencer Bishop, S. R., Lau, M., Shapiro, S., Carlson, L., Anderson, N. D., Carmody, J.,... Devins, G. (2004). Mindfulness: A Proposed Operational Definition. Clinical Psychology: Science and Practice, 11(3), 230-241. Block Lerner, J., Adair, C., Plumb, J. C., Rhatigan, D. L., & Orsillo, S. M. (2007). The case for mindfulness based approaches in the cultivation of empathy: Does nonjudgmental, present moment awareness increase capacity for perspective taking and empathic concern? Journal of Marital and Family Therapy, 33(4), 501-516. doi: 10.1111/j.1752-0606.2007.00034.x Bögels, S. M., Steensel, v. F. J. A., Blom, R., Bruin, d. E. I., & Smit, F. M. A. (2014). MYmind: mindfulness training for youngsters with autism spectrum disorders and their parents. Autism, 19(8), 906-914. Cachia, R. L., Anderson, A., & Moore, D. W. (2016). Mindfulness, Stress and Well-Being in Parents of Children with Autism Spectrum Disorder: A Systematic Review. Journal of Child and Family Studies, 25(1), 1-14. doi: 10.1007/s10826-015-0193-8 Csikszentmihalyi, M. (2011). Flow : optimaloplevelsens psykologi (1. udgave, 3. oplag ed.). Virum: Dansk psykologisk Forlag. Goleman, D. (2005). Destruktive følelser : hvordan kan vi håndtere dem? : en videnskabelig dialog (3. udgave ed.). Valby: Borgen. Greene, R. W. (2010). Det eksplosive barn : en ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn, der let bliver frustrerede og er kronisk ufleksible (4. reviderede udgave ed.). Kbh.: Pressto. Hwang, Y.-S., Kearney, P., Klieve, H., Lang, W., & Roberts, J. (2015). Cultivating Mind: Mindfulness Interventions for Children with Autism Spectrum Disorder and Problem Behaviours, and Their Mothers. Journal of Child and Family Studies, 24(10), 3093-3106. doi: 10.1007/s10826-015-0114-x Kabat-Zinn, J. (2014). Lev med livets katastrofer (2 ed.). Specialtrykkeriet Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. Leoni, S. J. (2012). Mindfulness for børn og unge : teori og praktiske øvelser (1. udgave ed.). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Moore, A., & Malinowski, P. (2009). Meditation, mindfulness and cognitive flexibility. Consciousness and Cognition, 18(1), 176-186. doi: 10.1016/j.concog.2008.12.008 Nyklicek, I., van Ham, N. C., & Spek, A. A. (2013). Mindfulness-based therapy in adults with an autism spectrum disorder: A randomized controlled trial. Research in Developmental Disabilities, 34(1), 246-253. doi: 10.1016/j.ridd.2012.08.009 Pallesen, K. J., Ostenfeld-Rosenthal, A., Juul, L., & Fjorback, L. (2018). Erfaringer med Mindfulness-Baseret Stress Reduktion på Center for Specialpædagogiske Børnetilbud. Siegel, R. D. (2014). Mindfulness til løsning af dagligdags problemer. Aarhus: Forlaget Klim. Singh, A. N. A., Singh, N. N., Singh, J., Singh, A. D. A., Lancioni, G. E., & Winton, A. S. W. (2011). Adolescents with Asperger syndrome can use a mindfulness-based strategy to control their aggressive behavior. Research in Autism Spectrum Disorders, 5(3), 1103-1109. doi: 10.1016/j.rasd.2010.12.006 Singh, N. N., Singh, A. N. A., Singh, J., Singh, A. D. A., Lancioni, G. E., Manikam, R., & Winton, A. S. W. (2011). A mindfulness-based strategy for selfmanagement of aggressive behavior in adolescents with autism. Research in Autism Spectrum Disorders, 5(3), 1153-1158. doi: 10.1016/j.rasd.2010.12.012 Singh, N. N., Singh, J., Singh, A. D. A., Singh, A. N. A., & Winton, A. S. W. (2011). Meditation on the Soles of the Feet for Anger Management: A Trainer s Manual. Raleigh, NC: Fernleaf Publishing,. Spek, A. (2012). Mindfulness in adults with autism spectrum disorders. http://www.autismandmindfulness.org/mindfulness%20in%20asd%20autism%20advocate.pdf