SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

Relaterede dokumenter
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

DELTAGER OG PRODUCENT

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

DELTAGER OG PRODUCENT

LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

UTOPIA LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET

DELTAGER OG PRODUCENT

UTOPIA LÆRERVEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET

UTOPIA LÆRERVEJLEDNING, DANSK OM TEMAET

DELTAGER OG PRODUCENT

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

UTOPIA VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET

UTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET

Forslag til forløb. TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner

Forslag til forløb. TITEL: Fanget, filmet og delt 7-8 lektioner

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?

YOUTUBERE - OM AT PYNTE PÅ VIRKELIGHEDEN. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Video - Et visuelt udtryk

Digital literacy. Digital kompetence

SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

PRANKS OG JOKES PÅ YOUTUBE

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING

Dit liv på nettet - Forforståelse

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

FAKE NEWS OG MISINFORMATION

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Digital dannelse. Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019

Vesthimmerlands Naturfriskole

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

DIDAKTISK FORANDRINGSMODEL

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen?

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Dansk 8. klasse årsplan 2018/2019

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Mødafrika.dk Filmproduktion

INKLUSION GENNEM IT. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål

Oversigt trin 3 alle hovedområder

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Sprog, identitet og kultur

Filmprojekt 1 Vær opmærksom på dit publikum! En kommentar på en vens væg kan sagtens nå ud til 600 mennesker

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling

KORRESPONDENTSKOLEN: LÆRINGSFASEN, EFTERÅR 2018

Undervisningsbeskrivelse

Selvfortælling - Gennemførelse

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole Dansk Tonni Jensen

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

DIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Læreplan Identitet og medborgerskab

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Digitale Sexkrænkelser

Vesthimmerlands Naturfriskole

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes?

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Transkript:

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER LÆRERVEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds- og informationsflow fra customized nyhedsfeeds og reklamer samt oplever onlinedebatter ud fra egne og venners likes og delinger. Dette kan bevirke at virkelighedsopfattelser udvikles, forhandles og forstærkes via sociale medier uden dybereliggende teknologisk forståelse for sociale mediers funktionsmåder, uden større opmærksomhed på ophav, tendens og interesser og eventuelt farvet af diverse debattråde og personalized links. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 1

INDHOLD Temaet arbejder især ud fra en kritisk dimension i forhold til: - De sociale mediers teknologiske design herunder hvilke konsekvenser likes, delinger, visninger og algoritmer har - Digitale fodspor og overvågning - Forholdet mellem budskaber, vitalitet og virkemidler på de sociale medier DIDAKTISKE PRINCIPPER Elevaktiv - At give plads til eksperimentel og undersøgende praksis i undervisningen Kritisk tænkning - At præsentere elever for forskellige redskaber, begreber og modeller, der kan styrke deres fortolknings- og vurderingsevner Flerstemmighed - At bringe elever i dialog med hinanden og stoffet og dele kontrollen i klassen ved at arbejde aktivt med dialog - At stille autentiske spørgsmål og udnytte elevsvar konstruktivt i undervisningen Scenariebaseret - i andres sko - At vægte, at elever interagerer med hinanden og med stoffet ud fra principper bag Løgstrups etiske fordring Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 2

- At vægte at arbejde med elevernes fantasi og indlevelsesmuligheder gennem opstilling af scenarier eksempelvis dilemmaer, rollespil, teater, kontrafaktiske fortællinger - At arbejde med empati og scenarier ved at lade elever leve sig ind i andres situationer og sted, ved at gennemspille forskellige perspektiver, valgmuligheder og handlingsforløb OPGAVER Youtubere - Om at pynte på virkeligheden Varighed: 3-4 lektioner Nøgleord: Genreforståelse, appelformer, reklameteknikker, fortællerstrukturer, budskaber og multimodale tekster Opgaven behandler Youtubere som fænomen - i forhold til deres popularitet og appel til børn og unge. Opgaven handler om med hvilket formål youtubere producerer deres videoer. At få budskaber ud gennem et videomedie er altid genstand for redigering. Videoerne som youtubere udgiver via deres kanaler produceres med et bestemt formål, klippes sammen på en bestemt måde og appellerer til bestemte interesser, holdninger og følelser med henblik på, at videoen får så mange visninger som muligt. Youtubere lever gennem reklamepenge og derfor af visninger af deres videoer. Her er det vigtigt, at Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 3

eleverne får øje på disse to forhold, nemlig redigeringen af virkeligheden og det specifikke formål, YouTube-teksten har. Der er således tale om et helt specifikt afsender-modtagerforhold- og formål. Ressourcer fra sitet Til opgaven bruges redskaberne: - STEPPS - USP/ESP - Clickbait - Narrative strukturer Opgaven kan med fordel knyttes sammen med: - Diskussion: Sneboldeffekten - Om når ting går viralt under temaet Sociale medier, sociale virkeligheder - Diskussion: Pranks og jokes på YouTube - om grænser mellem sjov og alvor online under temaet Deltager og producent - Opgave: At være mig selfie - om identitet og iscenesættelse under temaet Deltager og producent Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 4

Forberedelse Der findes mange YouTube-videoer og interviews fra eksempelvis Guldtube-uddelinger. Der findes også blogs af kendte youtubere både nationale og internationale, hvis man ønsker at dykke lidt mere ned i en enkelt YouTubers karriere. Det kan også være en god idé at lade eleverne gå på opdagelse og finde nogle af de mest kendte nationale og internationale youtuberes kanaler og lade dem undersøge dem i forhold til layout og opsætning, valg af profilbillede og beskrivende tekster, antal subscribers etc. Didaktiske læremidler Medierådet for børn og unge og Forbrugeombudsmanden har udarbejdet et gratis undervisningsmateriale om skjult reklame på sociale medier til 6.-7. klasse, der kan bruges som supplement socialstar.dk. Elevproduktion En hurtig måde at producere fængende film på er gennem imovies forfilmsskabelon. Der findes også videoredigeringsprogrammer på skoletube.dk. Det kan være en god idé at have eksempler på Clickbait og Tweets med, så eleverne har mulighed for at se dem og evt. analysere dem før de selv skal producere dem. Tegn på læring Der er forslag til læringsmål samt læseguide til opgaven, som eleverne kan benytte sig af i besvarelsen af opgaven. Nedenfor er der derfor forslag til tegn på læring: - Eleven anvender begreber om reklameteknikker korrekt Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 5

- Eleven forklarer med begreber som redigering, hvilke konsekvens online kommunikationsformer som Clickbait, Tweets og video har for formidling af budskaber - Eleven demonstrerer indsigt i, hvordan budskaber på nettet konstrueres ved at inddrage eksempler fra kendte YouTubere - Eleven udarbejder en film - fra idé til færdigt produkt - der er bygget på elevens egen redigering af en episode, som fremgår i manuskript og klipning. Hvad gør læreren? Eleverne skal i denne opgave arbejde med både reklameteknikker og narrative strukturer. Her vil det være en god idé, at starte undervisningen med en gennemgang af modellerne i plenum og derefter optræde i vejlederens rolle under gruppearbejdet. Ideen er, at eleverne skal få øje på, at YouTuberes videoer fremtræder som redigeret virkelighed, da deres tilblivelser handler om at få flest mulige følger og delinger med henblik på at opnå midler gennem annoncer og reklamesponsorater. Dvs. at eleverne skal kunne gennemskue, at der ligger bestemte intentioner og hensigter bag YouTubetekstens budskaber. Eleverne skal primært arbejde i grupper eller to og to. Det er derfor vigtigt, at du som lærer gør det klart overfor grupperne, hvad deres rolle er og du har overvejelser omkring, hvordan grupperne fungerer bedst og er bedst afbalanceret. Det kan her være overvejelser om roller i gruppen og gruppens sammensætning. Samtalen i klassen skal danne rum for dialog og diskussion. Derfor skal du udover at være i vejlederens rolle undervejs i deres gruppearbejde, afslutte opgaven med en facilitering af elevernes præsentation samt en klassediskussion. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 6

Hvad gør eleverne? Eleverne skal arbejde i grupper både når de analyserer, producerer og planlægger deres præsentationer. De skal undervejs gennem nogle steps i opgaven, hvor gruppearbejdet derfor er af forskellig karakter. Det er vigtigt i den sammenhæng, at arbejde med elevernes forforståelser (forventningsafstemning), at bevidstgøre eleverne om de arbejdsprocesser, de skal igennem og at hjælpe dem på vej i forhold til de roller, de får og har i gruppearbejdet. Eleverne arbejder i grupperne med produktion og formidling af en multimodal tekst. De skal først læse fagteksten og arbejde med spørgsmål til teksten. Herefter skal de arbejde med et manuskript og gennemgå det ved hjælp af tjeklisten og hjælperedskaberne, som er anført i opgaven. Eleverne skal producere det interessante budskab og undervejs diskutere og analysere, hvad der sker, når tekst reduceres på de sociale medier til eksempelvis et Tweet eller et Clickbait. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 7

Fanget i en boble - Om bobledannelser på de sociale medier Varighed: 2-3 lektioner Nøgleord: Scenarier, begrebsafklaring, ansigtsløs kommunikation, konfliktoptrapning og mobning online Opgaven behandler såkaldte bobledannelser på sociale medier herunder polariseringseffekt, tilskuereffekt og lemmingeffekt. Opgaven behandler derudover betydningen af og mulige konsekvenser af ansigtsløs kommunikation, dvs. onlinetekster, som kan føre til misforståelser og i værste fald indgå som mobning. Her er det vigtigt, at eleverne får øje på at likes og delinger ikke udgør neutrale størrelser, men opfattes af systemer (algoritmer) og mennesker (adfærd) og kan muligvis være med til at forstærke bobledannelser og dermed også mobning. Ressourcer fra sitet Til opgaven bruges redskabet: - STEPPS Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 8

Opgaven kan med fordel knyttes sammen med: - Diskussion: Sneboldeffekten - Om når ting går viralt under temaet Sociale medier, sociale virkeligheder - Vally: Talk of the Town under temaet Sociale medier, sociale virkeligheder - Opgave: Ansigtsløs Kommunikation under temaet Kommunikation og kildekritik - Diskussion: Vi gider dig ikke mere - om digital mobning under temaet Deltager og producent Forberedelse Der findes forskellige videoer, man kan inddrage, som viser noget af det sprog, der findes i mobning. DR3 har desuden lavet en god film om internetmobning og organisationerne Børns Vilkår og Center for Rummelighed behandler også temaet. Nogle af disse videoer er barske og det er derfor en god idé at vurdere indholdet i forhold til den klasse man har. Et illustrativt eksempel på, hvordan folk debatterer og på den måde kan være med til at danne poler kan være at finde en debattråd fra Facebook eller fra en af avishusenes debattråde i forlængelse af artikler. Her kan der tages et screenshot af overophedede debatter, hvor eleverne kan læse med og lære mere om genren. Filosof og leder af Center for boblestudier Vincent F. Hendricks har skrevet bogen: Spræng boblen - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden, Gyldendal 2016, som kan bruges som baggrundsstof til at forstå bobledannelser på sociale medier. Funktionelle læremidler Padlet er et godt værktøj til at samle alle elevernes besvarelser. På den måde kan det virke som en digital væg, hvor elevernes ideer kan vises samlet. Padlet fungerer som et kollaborativt værktøj. Man opretter en væg, som elever får adgang til via en URL. Elevproduktion Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 9

Det kan være en god idé at have eksempler på opdateringer fra Facebook med, så eleverne har mulighed for at se dem og evt. analysere dem før de selv skal producere dem. Tegn på læring Der er forslag til læringsmål samt læseguide til opgaven, som eleverne kan benytte sig af i besvarelsen af opgaven. Nedenfor er der derfor forslag til tegn på læring: - Eleven anvender begreber som polariserings-, tilskuer- og lemmingeffekt i deres argumentation - Eleven demonstrerer indsigt i, hvordan effekter opstår på nettet ved at bruge redskabet STEPPS og ved at inddrage eksempler fra eget liv. - Eleven udarbejder en kort tekst som giver anledning til dialog om effekter og bobledannelser på de sociale medier. Hvad gør læreren? Eleverne skal i denne opgave arbejde med såkaldte bobledannelser på sociale medier gennem opstilling af et scenarie. Ideen er, at eleverne bliver bevidste om, at sociale medier kan være med til at forstærke nogle kommunikative processer og effekter, der er med til at forstærke og præge vores holdninger. Eleverne skal primært arbejde i grupper eller to og to. Det er derfor vigtigt, at du som lærer gør det klart overfor grupperne, hvad deres rolle er, og du har overvejelser omkring, hvordan grupperne fungerer bedst og er bedst afbalanceret. Det kan her være overvejelser om roller i gruppen og gruppens sammensætning. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 10

Samtalen i klassen skal danne rum for dialog og diskussion. Derfor skal du udover at være i vejlederens rolle undervejs i deres gruppearbejde, afslutte opgaven med en facilitering af elevernes præsentation samt en klassediskussion. Hvad gør eleverne? Eleverne skal arbejde i grupper. De skal undervejs gennem nogle steps i opgaven, hvor gruppearbejdet derfor er forskellig af karakter. Det er vigtigt i den sammenhæng, at arbejde med elevernes forforståelser (forventningsafstemning) og at bevidstgøre eleverne om de arbejdsprocesser, de skal igennem for derigennem at hjælpe dem på vej i forhold til de roller, de får og har i gruppearbejdet. Eleverne arbejder i grupperne med teksten og spørgsmål til teksten. Herefter skal de arbejde med et scenarie, hvor de til sidst skal lave en statusopdatering ud fra scenariet. Hvert skridt tæller - Om overvågning og digitale fodspor Varighed: 1-2 lektioner Nøgleord: IT og kommunikation, dialog, argumentation, etik Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 11

Opgaven behandler temaer som overvågning og digitale fodspor bl.a. ved at eleverne skal arbejde med og undersøge argumentation. Her er det vigtigt, at eleverne får øje på hvilken betydning digitale fodspor kan have i forhold til vores færden online, men også hvordan teknologien er med til at viske grænserne ud mellem, hvad der er privat og hvad der er offentligt. Ressourcer fra sitet Opgaven kan med fordel knyttes sammen med: - Diskussion: Spøgelset i maskinen - om algoritmer på de sociale medier under temaet Sociale medier, sociale virkeligheder - Vally: Talk of the Town under temaet Sociale medier, sociale virkeligheder - Opgave: Et kig på etik -om at være online med omtanke under temaet Deltager og producent - Opgave: Hvor går grænsen? Eller er det bedre der ingen er? under temaet Utopia Forberedelse Det kan være en god idé at få eleverne til at tage billeder eller skrive lister over de steder, hvor de mener, vi bliver overvåget. Det kan ligeledes være en god ide, at inddrage elevernes browserhistorik, når de eksempelvis søger på det samme tema som sidekammeraten eller læreren og det muligvis giver forskellige visninger. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 12

Didaktiske læremidler Red Barnet har udarbejdet et gratis undervisningsmateriale om digitale fodspor til Udskolingen, der kan bruges som supplement. https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat Tegn på læring Der er forslag til læringsmål samt læseguide til opgaven, som eleverne kan benytte sig af i besvarelsen af opgaven. Nedenfor er der derfor forslag til tegn på læring: - Eleven anvender begrebet digitale fodspor i sin argumentation - Eleven demonstrerer indsigt i, overvågning ved gennem en brainstorme at inddrage eksempler fra samfundsdebatten og eget liv. Hvad gør læreren? Eleverne skal i denne opgave arbejde med overvågning mere generelt og mere specifik med digitale fodspor. Ideen er, at eleverne bliver bevidste om, de samfundsmæssige og identitetsmæssige konsekvenser, der lægger bag den måde, der i dag genereres (person) data på. Eleverne skal primært arbejde i grupper eller to og to. Det er derfor vigtigt, at du som lærer gør det klart overfor grupperne, hvad deres rolle er, og du har overvejelser omkring, hvordan grupperne fungerer bedst og er bedst afbalanceret. Det kan her være overvejelser om roller i gruppen og gruppens sammensætning. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 13

Samtalen i klassen skal danne rum for dialog og diskussion. Derfor skal du udover at være i vejlederens rolle undervejs i deres gruppearbejde, afslutte opgaven med en facilitering af elevernes præsentation samt en klassediskussion. Hvad gør eleverne? Eleverne skal arbejde i grupper både når de analyserer og producerer tekst. De skal undervejs gennem nogle steps i opgaven, hvor gruppearbejdet derfor er af forskellig karakter. Det er vigtigt i den sammenhæng, at arbejde med elevernes forforståelser (forventningsafstemning), at bevidstgøre eleverne om de arbejdsprocesser, de skal igennem og at hjælpe dem på vej i forhold til de roller, de får og har i gruppearbejdet. Eleverne arbejder i grupperne med teksten og spørgsmål til teksten. De kommer undervejs til at styre deres diskussioner og undersøgelser gennem en brainstorm, herudover en stillingtagen til at være for og imod overvågning. Eleverne skal undersøge, diskutere og analysere holdninger til overvågning gennem forskellige mundtlige øvelser, og scenarier. Vally i dansk Vally er en pige på 14 år. Hun har det med at dumme sig online. Vally er en fiktiv karakter, der går igen under alle 4 temaer. Vally er blevet til via inspiration fra diverse artikler og overskrifter fra aviser. Hun kan bruges som optakt til forløb, når I sammen med eleverne vil sætte spot på nogle af de fænomener, de sociale medier har afstedkommet. Vally er tænkt som en gennemgående figur, som man vil kunne benytte i en mere fri struktur. Hun ville kunne fungere som inspirationskilde til opstart af forløb o.l., men hun vil også kunne fungere som oplæg til skriftlig fremstilling og elevpræsentation. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 14

Dilemmaterning (storycube) i dansk Terningen "Story Cube - dilemmaterning indeholder en række primært etiske dilemmaer som kan diskuteres frit i klassen som en del af klassens samlede opstart eller opsamling eller blot som en del af gruppearbejdet. Terningen kan også fungere som en del af elevernes skriftlige fremstilling som en slags igangsætning. Det kan eventuelt stilladseres yderligere i forhold til at give eleverne bestemte roller og nedsætte et debatpanel (se nedenfor) eller arbejde med en slags matrix-gruppeinddeling, hvor de elever der har fået tildelt rollerne også klædes på af en gruppe. Debatklubben præsenterer! Eleverne er parate. En skarp studievært venter med spænding på at modtage sine gæster, et debatpanel på 6 tændte debattører! En politiker, en kendis, en journalist, en ekspert, et øjenvidne og politiet venter i kulissen. Lyset dæmpes og publikum sidder klar med deres like-fingre og pap-emojis! Jinglen går i gang, og der zoomes ind. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 15