I dette nummer: Folkevalgtes indlæg 2 Personalenyt 3 Udviklingschef 4 Nyhedsbrev Lemvigegnens Landboforening Nr. 3 Maj 2015 Ændring af virksomhedsskatteordningen 5 Hævninger i virksomhedsskatteordningen 6 Nye regler for bindende svar 6 Finansieringspakke for landbruget 7 Møde om testamente 8 Omlægningstjek 8 Planteaften Ytteborg 9 Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo 10 Grundlovsarrangement på Kabbel 10 Temaaften Naturplejenet MidtVest 11 Passer BBR-meddelelsen? 12 Åbent Landbrug 13 LandboUngdom 14 Lukkedage 15 Foder der flytter 15
Folkevalgtes indlæg v/ Poul Nygaard, bestyrelsesmedlem Foråret kom og sejrede, og snart siger kalenderen også sommer, selvom nattefrosten ikke helt har sluppet sit tag. En søndag, som den 19. april, hvor mange familier tog imod tilbuddet om at komme ud på landet for at se økokøerne komme på græs, kan kun glæde alle i erhvervet. Jeg er sikker på, at dette giver god omtale og snak ved aftensmaden rundt i hjemmene, eftersom de ikke i det daglige har så stor kontakt til os landmænd. Randzoner har også meget opmærksomhed i medierne. Det er et stort diskussionsemne både i befolkningen og blandt os landmænd, og alle ser med spænding frem til en afgørelse. I bebygget område kendes ikke til randzoner, og via omtale opnås forhåbentligt en bedre forståelse for problematikken, og den frustration som kan opstå hos den enkelte landmand, når det kun er herude på landet, der skal være randzoner. Den ophedede diskussion med miljøminister Kirsten Brosbøl og SEGES, som laver beregninger på konsekvensen af den store kvælstofreduktion på 7800 tons kvælstof, er svær at forstå. På det seneste har jeg lavet hegn rundt om Kilen. Her kommer der mere og mere mos i stedet for græs, så her er kvælstofreduktionen altså stor nok. Min holdning er, at der er reduceret nok i de 30 år, der er arbejdet med forskellige miljøplaner. Vandet i Kilen her ved Struer er mere klar, end det har været i mange år. Over hele landet kommer mange flygtninge til. Det kan være svært at se, hvordan en beskæftigelse af så mange nye borgere skal forløbe. Her kan vi måske være behjælpelige. Så mangler I arbejdskraft, kan det måske være en mulighed at kontakte arbejdsformidlingen med henblik på at hjælpe nogle af disse til at blive integreret i vores lokalsamfund. I Lemvig er det Frank Rud på jobcentret, som står for formidlingen. 2
Personalenyt v/ Henrik Damgren, direktør 3 medarbejdere går på pension I løbet af 2 måneder går 3 af Landboforeningens trofaste medarbejdere på pension. Revisor Morgens Sørensen blev 65 år den 27. april og gik efter 41 års ansættelse hos Landboforeningen på pension fra samme dato. Regnskabsassistent Irene Christensen blev 65 år den 6. marts og går på pension med udgangen af maj måned. Irene har været ansat i Landboforeningen i 28 år. Endelig er det ejendomskonsulent, Tove Jakobsgaard, som er fyldt 65 år for et par år siden, der nu har valgt at gå på pension med virkning fra og med den 16. juni. Tove har haft job hos Landboforeningen i 27 år. For alle 3 snart tidligere medarbejdere hos Lemvigegnens Landboforening er der al mulig grund til at udtrykke en stor og varm tak for indsatsen gennem mange år og ønske en god og indholdsrig seniortilværelse. Alle 3 har på hver deres felt ydet en flot indsats og service til medlemmer og kunder. Det er foreningen taknemmelig for. For alle 3 gælder også en tak for bidrag til det sociale sammenhold blandt medlemmer og personale. Velkommen til 2 nye medarbejdere Den 20. april tiltrådte Lene Gadgaard i en stilling som miljøkonsulent for landbrugsområdet. Lene har skrevet lidt om sig selv andet steds, men jeg kan lige tilføje, at vi allerede har et godt indtryk af Lene, og glæder os til samarbejdet med hende. Med ansættelsesstart den 1. juni 2015 tiltræder Christian Benedict en stilling som udviklingschef hos Landboforeningen. Stillingen er ny og beskrives andet sted i bladet. Christian er 45 år, og er også uddannet agronom. Han har joberfaring fra en ansættelse i den nu nedlagte Landboforening på Als. Han har de seneste 13 år arbejdet for forskellige virksomheder i Frankrig. Disse jobs har givet Christian erfaring som virksomhedsudvikler og ledelsescoach. Christian Benedict er født på Stevns, er gift og har 5 børn. De har i flere år haft et nedlagt landbrug i Søndbjerg på Thyholm. Ejendommen har været benyttet som feriebolig. Opsagt stilling Desværre er det også sådan, at miljøkonsulent Alice Nielsen som har barselsorlov indtil udgangen af september måned har meddelt os, at hun ikke vender tilbage til jobbet hos Lemvigegnens Landboforening. Alice har været ansat hos os gennem 6 år, og får med sig en stor tak for indsatsen for Lemvigegnens landmænd, hendes gode humør og hendes bidrag til fællesskabet. 3
Personalenyt - fortsat Udviklingschef hos Lemvigegnens Landboforening v/ Henrik Damgren, direktør Jeg hedder Lene Gadgaard og er pr. 20. april startet som miljøkonsulent hos Lemvigegnens Landboforening. Mine primære opgaver bliver miljøansøgninger, teknologiansøgninger og tilskudsordninger til naturpleje. Jeg er uddannet agronom i 2011 fra Landbohøjskolen med speciale i Plante og miljø, og er en af de første med en uddannelse både indenfor planteavl og miljø. Jeg kommer fra en stilling som planteavlsrådgiver, og har tidligere været ansat som miljøkonsulent. Jeg er født og opvokset i Thorsminde, og er efter en lille studietur til København nu tilbage i Vestjylland, nærmere betegnet Spjald, hvor jeg bor sammen med min kæreste. Vi har et lille hobbylandbrug med hesteavl af Dansk varmblods heste samt Sportsponyer. Jeg er også regionsformand i avlsforeningen Dansk Varmblod i region 6 (tidligere Ringkøbing og Viborg amter). Som nævnt andet sted i bladet, har vi pr. 1. juni 2015 ansat Christian Benedict i en stilling som udviklingschef hos Landboforeningen. Christian er i færd med at flytte fra Bourgogne til Thyholm, og derfor er ansættelsen sådan, at han indtil den 10. august er ansat gennemsnitligt 2 dage om ugen og efter 10. august på fuld tid. Funktionen som udviklingschef er en forstærket service fra Landboforeningen til landmænd som efterspørger sparring på: Ledelse Lean Forhandlingsteknik Strategi Forretningsudvikling Indkøb Rekruttering Her vil Christian Benedict kunne øse af sine erfaringer fra tidligere jobs, som har omfattet ovennævnte opgaver for mange forskelligartede virksomheder. Vi har valgt at ansætte en person med ovennævnte kompetencer for at i mødekomme såvel et behov, som en øget efterspørgsel på disse områder, og fordi vi forventer, at kravene om rettidighed og ressourceoptimering samt et sikkert fokus fortsat vil være nødvendigt for en rentabel landbrugsvirksomhed. Christian vil kunne træffes på Landboforeningens stand under hele Lemvig marked og dyrskue. 4
Ændring af virksomhedsskatteordningen v/ Ulrik S. Poulsen, skattechef De nye ændringer af virksomhedsskatteordningen giver anledning til en del spørgsmål. Der er endnu en række forhold vedrørende de nye regler, der endnu ikke er afklaret. Et af de forhold, man dog skal passe på med, er vedrørende sikkerhedsstillelse. Ændringen af virksomhedsordningen betyder, at der nu kan ske beskatning, hvis en landmand bruger sine landbrugsaktiver til at stille sikkerhed over for egne eller andres kreditorer. Hvis sikkerheden stilles for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, er sikkerhedsstillelsen nemlig en indkomst, der skal beskattes. Beskatningen sker som personlig indkomst, dvs. i mange situationer med en skatteprocent på 56. Der sker dog ikke beskatning, hvis sikkerhedsstillelsen er forretningsmæssigt begrundet, og som udgangspunkt heller ikke, når der stilles sikkerhed for stuehusgælden. Kaution ved generationsskifte Hvis en landmand i forbindelse med salg af hele eller dele af sit landbrug til en søn stiller sikkerhed f.eks. ved at kautionere over for sønnens kreditorer, risikerer landmanden, at der skal betales skat af den værdi, som sikkerhedsstillelsen har for sønnens kreditorer. Det er ifølge SKAT en konkret vurdering, der afgør, om der skal ske beskatning. Køb af sommerhus og aktier Ved køb af private sommerhuse risikerer man beskatning, hvis købet finansieres med private lån med sikkerhed i landbrugsaktiverne. Der kan også ske beskatning, hvis en landmand køber aktier, og der til købet optages et privat banklån, der har sikkerhed i landbrugsejendommen eller i andre af landbrugsaktiverne. Det gælder dog ikke, hvis aktieselskabet og landbrugsvirksomheden har samhandel med hinanden. Tre gode råd Pas på med at stille sikkerhed, når du optager private lån til køb af f.eks. aktier eller sommerhus Pas på med at kautionere for familiemedlemmer, f.eks. ved generationsskifte Kontakt altid din skatterådgiver, før du stiller sikkerhed eller kautionerer 5
Pas på hævningerne i virksomhedsskatteordningen v/ Ulrik S. Poulsen, skattechef Nye regler for bindende svar v/ Ulrik S. Poulsen, skattechef Ofte spørger landmænd konsulenten, hvilke penge må jeg bruge til mine køb af private ting. Det er en god ide at snakke med din økonomikonsulent, inden du hæver penge fra virksomhedens konto til en privat udgift. Det er hævninger, når du trækker på en virksomhedskonto til at: Købe dagligvarer, tøj etc. Købe sommerhus Betale skat Købe privat bil Købe aktier, som ikke kan indgå i virksomhedsordningen Udlån til børn og andre private personer Det er virksomhedens overskud og de hævninger, der er foretaget til privat forbrug, der er afgørende for, hvor meget, der kan spares op i virksomhedsordningen. Hvis der er hævet mere end virksomhedens overskud, kan der som hovedregel ikke spares op i virksomhedsordningen. Hvis hævningerne overstiger virksomhedsoverskuddet, kan det medføre, at et opsparet overskud kommer til endelig beskatning, inden du havde planlagt det. Der er vedtaget nye regler for bindende svar. De nye regler betyder, at et bindende svar fra SKAT om værdiansættelse af aktiver ikke vil være bindende for SKAT, hvis det ved et efterfølgende salg af aktivet/aktiverne, eller ud fra størrelsen af det efterfølgende afkast på aktivet, kan begrundes, at værdien afveg med mindst 30 % og mindst 1 mio. kroner på tidspunktet for afgivelsen af det bindende svar. For det andet skal et bindende svar om et aktivs værdi kun være bindende for SKAT i en periode på 6 måneder efter afgivelsen af svaret. Efter de hidtil gældende regler er et bindende svar gyldigt i fem år, medmindre andet fremgår af den konkrete afgørelse. Det har dog hidtil været en del af SKAT s praksis på området, at et bindende svar om værdiansættelse kun er gældende i seks måneder. Derfor må denne ændring anses for en præcisering mere end en ændring. Ændringerne har virkning for bindende svar, der afgives den 1. juli 2015 eller senere. Hvis man står overfor at skulle overdrage et aktiv eller en virksomhed, bør man overveje, om det vil være den bedste løsning at anmode SKAT om et bindende svar om værdien af det pågældende aktiv, eller om man i stedet bør anvende ressourcerne på at foretage en så korrekt værdiansættelse af aktivet som muligt. 6
Finansieringspakke for landbruget v/ Kenneth Lund, driftsøkonomikonsulent Der er indgået en aftale om en finansieringspakke for dansk landbrug mellem regeringen, Finansrådet, Realkreditforeningen og Landbrug & Fødevarer. Finansieringspakke for landbruget Hovedsigtet med aftalen er at styrke grundlaget for fortsat udvikling i erhvervet ved at forbedre adgangen til kapital samt ved at skabe rammerne for, at der kan findes en holdbar afklaring på gældsramte landmænds fremtidsmuligheder. Landbrug & Fødevarer anerkender vækstministerens indsats med pakken, men understreger også, at det ikke er nok til at genskabe konkurrencekraft og indtjening i erhvervet. Pakkens indhold Konkurstruede bedrifter: Med aftalen lægges op til, at der findes en endelig løsning for gruppen af konkurstruede bedrifter med høj gæld og svag likviditet. Ud fra en individuel behandling skal der ske en gældsnedbringelse for effektive landbrug, og ejerskifte på bedrifter, hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt. Det bliver en individuel aftale mellem landmanden og hans pengeinstitut, og hvis aftalen munder ud i en gældseftergivelse kan denne gøres betinget af, at banken får del i en eventuel upside. Realkreditinstitutterne vil deltage i løsningen via en bidragsfastsættelse, der afspejler den lavere gæld, og pengeinstitutterne vil finansiere drift samt nødvendige reinvesteringer. Forbedrede etableringsmuligheder: Vækstfondens udlånsmuligheder lempes midlertidigt ved at reducere bankens medfinansieringsandel for vækstlån fra nu 50 pct. til 30 pct. Samtidig undersøges mulighederne for at skaffe yderligere finansiering til etableringslån fra Den europæiske Investeringsfond, så lånene kan udvides og flere få gavn af tilbuddet. Unge landmænd vil også få bedre mulighed for at tiltrække ansvarlig kapital via en investeringsfond Dansk Landbrugskapital. Dansk landbrugskapital(dlk) etableres med en kapital på 2 mia. kr. Det er en investeringsfond, der etableres via et samarbejde mellem danske pensionsselskaber, andre interesserede investorer og Vækstfonden. Staten skyder 0,5 mia. kr. i fonden. Resten skal komme fra bl.a. pensionskasserne. DLK kan også yde lån herunder ansvarlige lån til landbrugsvirksomheder samt opkøbe hele landbrugsbedrifter, eller dele heraf med henblik på at forpagte dem ud. Investeringsfonden etableres med en bestyrelse udpeget af erhvervs- og vækstministeren. Denne vil i samarbejde med den ansatte ledelse udarbejde de nærmere retningslinjer for fondens virke. 7
Få et møde om testamente v/ Bjarne Henriksen, advokat (L) Omlægningstjek v/ Ingvard Kristensen, planteavlskonsulent Du kan nu få et møde med advokat Bjarne Henriksen, hvis du tænker på at oprette testamente. Mødet til afklaring af, om du eller I overhovedet har behov for et testamente, koster ikke noget, men hvis der er behov for at oprette testamente, betales der herfor, og prisen oplyses på mødet. Hvis du er i én af følgende familiesituationer, er det en god idé, at ringe og aftale et møde: Den øgede efterspørgsel på økologiske produkter, kan måske give anledning til overvejelser på den enkelte ejendom, om økologisk produktion kan være med til at øge indtægten? Lige nu er der mangel på økologisk mælk, æg, kyllinger, svinekød og grønsager. Men der er mange usikkerheder i den økologiske produktion, der vanskeliggør budgetlægning m.m. Derfor er der mulighed for, at man kan få gratis besøg af specialister indenfor de nævnte områder. Generationsskifte af bedriften / virksomheden. Enke / enkemand eller fraskilte der bor sammen. Gifte eller ugifte med særbørn (dine, mine og vores børn). Ugifte samlevende. Enlige eller par uden børn. Den ene af jer har gæld eller er erhvervsdrivende med risiko for at få gæld. Du ønsker en anden fordeling af arven end arvelovens fordeling. Du ønsker at arven skal være særeje hos modtageren af arven. Du ønsker at begrænse en eller flere arvingers arv til tvangsarven. Formuegenstande skal øremærkes til bestemte arvinger. Specialisterne har kun en begrænset mængde tid til rådighed, og man kører efter princippet først til mølle. Endvidere kan man også få tilskud til udarbejdelse af omlægningsplaner og budgetter, hvor det er de lokale konsulenter, der i samarbejde med hinanden får lagt fundamentet til en klog beslutning, om man skal omlægge til økologisk drift eller ej. I forhold til de økologiske regler kan det være klogt med en omlægningsdato, der hedder 1. august 2015. Derfor vil det være klogt allerede nu, at tage kontakt til Landboforeningen for at aftale en tid til et møde i maj/juni. På vores hjemmeside: www.lemviglandbo.dk /Rådgivning / Ejendom og jura kan du nederst på siden finde en pjece om Arv, Gave og Testamente, hvor disse punkter er mere uddybet. Møde kan aftales på tlf. 9663 0555 8
9
Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo v/ Kristina B. Pedersen, Skov- og landskabsingeniør, Teknik & Miljø, Lemvig Kommune Gør det lettere for dig selv, og tag kampen op mod kæmpe bjørneklo inden den går i blomst! Der findes grønne bekæmpelsesmetoder, hvor rodstikning/opgravning er den mest effektive. Hvis planten ikke fjernes helt, skal indsatsen gentages, da rødderne kan sætte sideskud, der senere på året vil kunne producere frø. Så er der den kemiske bekæmpelse, som skal påbegyndes, når planten er på kimbladsstadiet i marts-maj måned og evt. med en genbehandling senere på vækstsæsonen. Ved anvendelse af pesticider (glyphosat), bør man kun påføre pesticidet direkte på planterne enten ved pensling eller med håndholdt sprøjte. Den kemiske bekæmpelse kan med fordel anvendes i kombination med andre bekæmpelsesmetoder, såsom slåning. På grund af risikoen for stænk af Kæmpebjørnekloens giftige saft bør enhver, der bekæmper, tage visse sikkerhedsmæssige forholdsregler. På Lemvig Kommunes hjemmeside kan du finde kommunens indsatsplan overfor Kæmpe bjørneklo. I denne plan kan du læse om forskellige bekæmpelsesmetoder, og hvad du skal være opmærksom på. Læs også om Kæmpe-bjørneklo på Naturstyrelsens hjemmeside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Lemvig Kommune på mail: teknik@lemvig.dk. eller ringe på 9663 1200 Grundlovsarrangement på Kabbel Hovedgård Igen i år er Landboforeningen medarrangør af et grundlovsarrangement på Kabbel Hovedgård den 5. juni 2015 om eftermiddagen. Nærmere oplysninger i dagspressen. 10
Naturplejenet MidtVest inviterer til Temaaften: Afgræsning af natur i kombination med jagt ved Flyndersø. Tirsdag den 18. juni kl. 19.00-21.00 ved Hjerlhedevej 14. Denne temaaften vil dreje sig om, hvad afgræsning gør ved enge og overdrev, og hvilke naturværdier, vi ønsker at få frem på arealerne. Der vil lægges op til debat, hvordan der kan tages hensyn til den jagt, der ofte også er på de samme arealer. Niels Kanstrup vil medvirke med hans viden indenfor naturpleje og jagt. Niels Kanstrup er vildtbiolog og har skrevet folderen Naturpleje og Jagt, som vil blive uddelt til alle deltagere. Kurt Bjerre, som er formand for jagtkonsortiet med jagt ved Flynder sø, vil også medvirke og fortælle om de udfordringer, de har oplevet for vildtet, efter arealerne er indhegnet. Målgruppen for denne aften er både aktive naturplejere, jægere, lodsejer eller andre med interesse i emnet. Vi har kaffen med og håber på, at den kan nydes i det fri. Det koster 50 kr. for kaffen. Er du medlem af foreningen Naturplejenet Midtvest, er det gratis Tag dine gode travesko på, da vi vil gå en tur i området. 11
Passer BBR-meddelelsen, og hvad gør jeg, hvis den ikke passer? v/ Morten Axelsen, arkitekt, Byggeri og Teknik I/S Hvad siger loven Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Registret opdateres løbende af kommunerne, især via byggesagsbehandlinger. På din BBR-meddelelse kan du se, hvilke oplysninger der er registreret på din ejendom. Du skal være opmærksom på, at oplysningerne på din BBR-meddelelse skal give udtryk for de faktiske forhold på din ejendom - også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. De oplysninger, du har pligt til at indberette, er bl.a. oplysninger om: Opførelses år Om- og tilbygnings år Bebygget areal Antal etager Samlet bolig- og erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage og udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning. Som bygnings- eller boligejer er det dit ansvar, løbende at holde øje med at oplysninger i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5.000 kr., hvis der ikke er indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller der er opgivet urigtige oplysninger. Kommunen har ligeledes hjemmel til at foretage en udvendig besigtigelse og opmåling af en bygning, hvis der skulle være tvivl om oplysningernes rigtighed. Det handler også om økonomi. Byggeri & Teknik I/S oplever en stor fejlprocent i arealangivelser på BBRmeddelelserne, og bliver især kontaktet i forbindelse med ejendomshandler. Specielt i boliger med udnyttet loftsetage, der er byg- 12 get om eller til, er der god grund til at få BBR-meddelelsen kigget efter. Der kan være god økonomi i at have styr på sine arealer. Med en principiel dom i Højesteret kan en køber nemlig kræve nedslag i købesummen, hvis man efter overtagelsen opdager, at huset er mindre end anført i salgsopstillingen. Oven i dette skal tillægges, at forkerte arealer også medfører en forkert ejendomsbeskatning. Du kan således blive beskattet af bolig m², som ikke findes. Hvis din forsikringspræmie er beregnet på baggrund af forkerte BBR-oplysninger, kan der opstå problemer, hvis det kommer til udbetaling af en skadeserstatning. Har du f.eks. glemt at indberette, at førstesalen eller dele af kælderen er indrettet til beboelse, kan du komme ud for, at indboet her ikke bliver erstattet ved f.eks. oversvømmelse eller brand. Derudover bruges BBRoplysninger f.eks. tagdækningsmateriale til, at beregne din forsikringspræmie. Kan jeg selv kontrollere mine arealer Det er de færreste, der kontrollerer om deres boligareal stemmer overens med tallene på BBR-meddelelsen. Det er endnu færre der ved, hvordan arealerne rent faktisk skal måles op, da opmålingen kan være en kompliceret affære. Nogen steder skal der måles udvendigt. Andre steder skal der måles indvendigt, og er der kælder med skrånende terræn bliver det ikke lettere, da terrænhøjden også kan spille ind. Dette indikeres kraftigt af den store fejlprocent, der opleves hos rådgivere og kommuner. Det anbefales derfor, at lade Byggeri & Teknik I/S opmåle arealerne, og klare kommunikationen med din kommune.
Nyt fra Åbent Landbrug v/ Kirsten Mette Lundgaard Madsen, formand for Åbent Landbrug, Lemvig Langt om længe er der åbnet op for, at vi igen må tage imod besøgende i vores grisestalde, - fra den ene dag til den anden, er det pludselig ikke farligt mere. Nej, - undskyld, nu skal jeg nok være alvorlig. Men flere svinelandmænd, der i det sidste halve år har været i forbindelse med vores sundhedsvæsen, er jo blevet mødt af læger, der med armene oppe over hovedet har sagt til landmanden: Jamen, hvorfor skal jeg behandle dig anderledes, du er jo ikke nær så farlig at få herind som en patient, der lige er kommet hjem efter en ferie i Sydeuropa. Det er tankevækkende, hvilken magt vores medier har. De kan sætte skræk i en hel befolkning, inklusiv vores sundheds- og fødevareministre. Der er 193 elever fra 4. klasserne og 11 lærere fra 6 skoler, der i år skal på gårdbesøg. Det bliver dog kun hos kvægbrug. Vi havde alle aftaler på plads, da der atter blev givet grønt lys for besøg i svinestalde. Ligeledes er alle arrangementer til årets Lemviggaarden på plads, så her bliver heller ingen grisebesøg. Til gengæld bliver der rig mulighed for at se hyrdehundeshow og får på Gjellerodde og besøge Vesterhavsoksen i Vejlby Klit, samt mange gode malkekvægsbesætninger, Kræmmergård og Biogasanlægget. I finder os som altid også på Dyrskuet i Rom, hvor vi stiller op med sandkassen med landbrugslegesager, en konkurrence om frø og korn, forhåbentligt flotte plancher fra de 4. klasser, der har været på gårdbesøg, samt klappegården med mange dyrebørn. Vi håber, at finde grise fra en besætning med høj status og ingen MRSA, så vi kan få en snak om MRSA, i samarbejde med Landboforeningen, dyrlægerne og forbrugerne, der kommer på besøg. Og sidst men ikke mindst; så er der flere i udvalget, der arbejder hårdt med at få børnedyrskuet om lørdagen helt op på den store klinge, så rigtig mange børn (og forældre), får en rigtig god oplevelse af, hvad det vil sige at udstille et dyr på dyrskuet. Tilmelding til børnedyrskuet og cykelringridning er senest den12. maj, dog er tilmeldingsfristen til kalve passeret. Og som rosinen i pølseenden: Følg, like og del os på www.facebook.com/lemviggaarden www.lemviggaarden.dk Opfordre jeres sommergæster til at finde vores og alle andres arrangementer på www.visitnordvestjylland.dk og www.enjoylimfjorden.dk Her er der masser af spændende oplevelser, så det slet ikke er nødvendigt at rejse ud af kommunen, for at få en god sommerferie. Rigtig god sommer til jer alle. 13
Nyt fra Lemvigegnens LandboUngdom v/ Lotte Flansmose, Lemvigegnens Landbo- Ungdom I vinterens løb har vi har haft 2 weekends i bestyrelsen, der har stået i udviklings- og sammenholdets tegn. Først vores egen weekend, der blev brugt på, at lærer hinanden at kende og rystet sammen, samt planlægning af vores sommerprogram. Sidst men ikke mindst hyggede vi os om aftenen med spil og snak. Den anden weekend var vi samlet en dag sammen med de andre lokalforeningers bestyrelser i region midt-vest. Der blev snakket om forskellige emner til at udvikle LU, samtidig kom ordet crasy ind fra vores foredragsholder. Nu hedder det, at vi skal gøre noget crasy, når vi skal finde på noget vildt eller nyt. Aftenen sluttede med bowling og bytur i Holstebro. Ved årsmødet på regionen blev vi kåret som årets lokalforening i 2014. Derfor var det madholdet, der stod for maden til festen, og dermed fik lov til at vise, hvad de havde lært i vinterens løb. Deres mad smagte rigtig godt. Vi havde en god fest. I sidste uge havde vi paintball på programmet, hvor der var 13 deltagere. De havde en sjov aftenen, men med blå mærker til følge. Vi glæder os til at se jer på vores stand til dyrskuet. Vores årlige traktortræk bliver fredag den 19. juni ved Rom flyveplads, hvor vi glæder os til at se rigtig mange af jer. Den årlige vinterfest blev samtidig en afslutning for vores madhold, der igennem vinteren har brugt hver anden tirsdag på at udvikle deres madlavnings evner. 14
Landboforeningen har lukket: fredag den 15. maj 2015 (dagen efter Kristi himmelfartsdag) og fredag den 5. juni 2015 (Grundlovsdag) Foder der flytter v/ Jan Rodenberg, direktør SvineRådgivningen SvineRådgivningen præsenterer nye forskningsresultater samt tips og erfaringer fra ind- og udland. Det sker på de årlige fodermøder, der denne gang afholdes den 16. juni i Billund og den 18. juni i Aulum fra kl. 16.00-21.30 under temaet: Foder der flytter. Du bliver klædt på til den årlige dyst med dine foderleverandører om foder, der giver de bedste resultater, - i stalden såvel som i kassebogen. Faglige emner i år bliver blandt andet tofasefodring af diegivende søer samt optimal besætningsprofil. Endvidere bydes der ind med forventninger til foderforsyning og priser, fodrings- og handelsstrategi samt nye proteinkilder fra havet. Fra den anden side af Atlanten berettes der til mødet i Aulum om nye tiltag indenfor amerikansk svineproduktion. Indlægget holdes af professor Hans Henrik Stein, der er grunduddannet indenfor dansk svineproduktion, men nu arbejder med ernæring af svin på universitet i Illinois. Endelig belyses det paradoks, at vi lader slagtesvin nøjes med 800 gram daglig tilvækst, selvom de samme smågrise voksede 1.000 gram om dagen, inden de rykkede ind i slagtesvinestalden. Er dette en naturlov eller blot vanetænkning og rutiner, der står i vejen for at udnytte vækstpotentialet bedre? Vælg en mødedag vælg indlæg om søer, slagtesvin eller begge dele. Mød op og få nye ideer til økonomisk fodring af svin. Program og tilmelding på www.svineraadgivningen.dk 15
Afsender Lemvigegnens Landboforening Industrivej 53 7620 Lemvig A Industrivej 53, 7620 Lemvig Tlf. 9663 0544 Fax. 9663 0545 E-mail: ll@lemvig-landbo.dk Hjemmeside: www.lemvig-landbo.dk Mandag - torsdag 08.00-16.00 Fredag 08.00-14.15 16