Deltagere: Henrik Hansen, 27 år, bosiddende Aarhus C, medicinstuderende, dr_united@hotmail.com



Relaterede dokumenter
Interview med drengene

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Indsamlerevaluering 2012

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Børnehave i Changzhou, Kina

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Nej sagde Kaj. Forløb

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Dukketeater til juleprogram.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Du er klog som en bog, Sofie!

Sæsonens første træningsdag

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

4. klasses avis maj 2010

Løbetræning for begyndere 1

MH: Hvis vi starter med fakta, vil du så sige, hvor gammel du er, hvornår du startede din Smag Først-butik, og hvor mange, du har nu?

Jeg besøger mormor og morfar

Interview med Thomas B

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d L: Lars.. = mindre pause

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Vi besøger farmor og farfar

Med Jesus i båden -2

BM: jeg sætter lige mikrofonen til her (skratter). Super, øhm, jamen øh først skal jeg lige have dit navn og alder?

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Kære 9. klasse kære dimittender.

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Den vigtigste og bedste gave

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

MGP i Sussis klasse.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Forord. Julen Hej med jer!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

DILEMMAKORT FORÆLDRE

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Bilag 1: Interviewguide:

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

Bilag 10. Side 1 af 8

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

Transkript:

Bilag 6 Skript af fokusgruppe med Smag Først-kunder, gennemført mandag 2. Juli, Mejlgade Aarhus C i mødelokale hos Publico Kommunikation, ordstyrer Martin Hansen Deltagere: Henrik Hansen, 27 år, bosiddende Aarhus C, medicinstuderende, dr_united@hotmail.com Hans Anton Oredsson, 60 år, bosiddende Aarhus C, socialrådgiver, oredsson@stofanet.dk Peter Momme, 56 år, bosiddende Aarhus C, It-konsulent, pmomme@hotmail.com

MH: Velkommen, jeg forklarer lige, hvad det går ud på: Jeg hedder, som tidligere nævnt Martin, og jeg er ved at skrive speciale på ASB om markedsføringsmuligheder, og i den forbindelse har jeg SmagFørst som case-virksomhed, hvilket betyder, at jeg forholder noget teori på virksomheden, og i dén forbindelse vil jeg gerne høre, hvordan kunderne opfatter virksomheden, og det er derfor, jeg har spurgt, om I vil deltage her i dag. Lige inden vi starter er der nogle ting, jeg lige vil pointere: - Det er vigtigt, at I siger præcis, det I mener, at I ikke prøver at ramme noget, som I tror, jeg gerne vil høre. - Der er ikke noget, der er rigtig eller forkert. Alt kan bruges, så længe, I siger jeres mening. - Det er også vigtigt, at I spørger, hvis et spørgsmål ikke er forstået. - Der er en del åbne spørgsmål, men der er også nogle hypotesespørgsmål, hvor jeg prøver at spørge: Hvis der nu skete dette her, hvad tror du så, din reaktion som kunde ville være? Der skal I bare svare så godt, I kan. - I starten er der nogle fakta-prægede spørgsmål. Senere er der nogle spørgsmål, som gerne skulle lægge mere op til samtale hen over bordet. Det er ret vigtigt, at I lader hinanden tale ud, for ellers bliver det svært for mig at renskrive, hvem der siger hvad. Så I må gerne vente til personen er færdig med sætningen og byd så selv ind. Hvis I føler, det er svært at komme til, så kan I markere til mig, så notere jeg, at I gerne vil sige noget. - Når jeg er færdig, så spørger jeg jer, om der er noget, som I føler, I ikke har fået sagt, som er vigtigt i forhold til emnet. Og så kan I sige det der. - Jeg gør det på den måde, at jeg skiftevis starter fra højre og venstre side af bordet. Der hvor jeg håber, at samtale måske kan opstå, det er hvis, man har siddet og hørt de andre og så føler, at det som blev sagt, sådan har jeg det egentlig også uden at have tænkt over det. Så må man gerne byde ind og uddybe. - Til sidst skal jeg spørge jer, om I ønsker, at det bliver hemmeligt, hvad I siger her? HH, HAO, PM: Nej, næ MH: Er der noget, I vil vide? HH, HAO, PM: Nej.

MH: Godt, så starter vi. Første runde er en masse små, korte spørgsmål, så der stiller jeg alle spørgsmålene til én person, før vi gør videre. Så jeg starter med dig, Hans. Hvor ofte handler du i SmagFørst? HAO: Det gør jeg 2-3 gange om ugen MH: Over hvor lang periode har du gjort det? HAO: Siden Jægergårdsgade-tiden MH: Hvilke produkter køber du? Er det primært vin eller er der også andre produkter? HAO: Det er primært vin, men hvis jeg skal købe en gave, så kan det godt være nogle af de andre produkter. MH: Hvad kunne det så være? HAO: Det kunne være cognac, måske. MH: Er det oftest til dig selv, du køber eller er det lige så meget til gaver? HAO: Det er ofte til mig selv og familien. MH: Hvor ofte sker det, at du får noget ekstra med hjem, som du ikke havde tænkt over? HAO: Det sker ikke, for jeg ved præcis, hvad jeg går efter. MH: Hvilken butik handler du mest i? HAO: Det er mest i Aarhus C jeg har været en enkelt gang i Aarhus N-butikken MH: Samme spørgsmål til dig, Peter. Hvis vi starter med, hvor ofte du handler i SF?

PM: Det er 1-3 gange om måneden. MH: Over hvor lang periode? PM: Lidt længere en Jægergårdsgade-perioden, jeg startede lige før den flyttede. MH: Altså fra Hendrik Pontopiddans Gade? PM: Ja. MH: Hvilke produkter køber du? PM: Det er mest vin, en sjælden gang i mellem øl. MH: Er det rød eller hvid, eller blandet? PM: Det er både rød og hvid. MH: Også dessertvin? PM: Nej. MH: Er det oftest til dig selv, du køber eller er det til gaver? PM: Det kan godt være til gave ja, men mens til os selv. MH: Hvor ofte sker det, at du får noget ekstra med hjem, som du ikke lige havde regnet med? PM: Det sker en gang imellem. MH: Hvad kunne det så være?

PM: Jamen, det kunne være en god vin, jeg ikke vidste, han havde eller en god øl, jeg lige smagte MH: Hvilken af de tre forretningen handler du oftest I? PM: Jægergårdsgade-butikken MH: Henrik, de samme spørgsmål til dig. Hvor ofte handler du i SF? HH: Ja, det kommer lidt i bølger. Jeg har handlet der siden, den startede i Hendrik Pontopiddans Gade og det er nok en gang om måneden i gennemsnit. MH: Og hvilke produkter køber du? HH: Det er primært rødvin, men også lidt hvidvin og Cava. MH: Køber du chokolade, pasta eller olie? HH: Sjældent MH: Er det vin til dig selv? HH: Ja, det er eget forbrug og forbrug med venner og kæreste. En sjælden gang til gave. MH: Hvor ofte sker det, at du får noget med hjem, som ikke var planlagt, hvis der var noget, som er planlagt? HH: Det sker da, det kan være der ryger et par ekstra flasker rødvin med hjem. MH: Hvilken af forretningerne handler du oftest I? HH: Det er også oftest i Jægergårdsgade.

MH: Så har jeg sådan en lille øvelse, som jeg godt vil have vi laver allerede nu. Hvis I vil skrive på det papir, der ligger foran jer, navnet på den ekspedient i SmagFørst, som I oftest handler med. Der er ikke noget rigtig eller forkert i dette her, det er kun for at undersøge jeres forhold til forretningen. HAO, PM, HH skriver MH: Hvis I kender navne på andre ekspedienter i butikkerne, så må I også gerne skrive dem ned. Og endelig må I gerne skrive ud fra et eventuelt navn, om I ved om vedkommende er indehaver af Smag Først-butikkerne HAO, PM og HH skriver fortsat MH: Er alle færdige? HAO, PM og HH: Ja. MH: Hans, vil du fortælle, hvor oftest det er den samme person, du handler hos? HAO: Hvis jeg er der tre gange om ugen, så er det typisk to af gangene den samme. MH: Og dig Peter. PM: Det er oftest den samme nede i Jægergårdsgade, jeg har mødt. HH: Det samme her. MH: Så går vi til runde 2, og så starter vi her ved Henrik. Henrik, vil du fortælle, hvorfor du handler i Smag Først? HH: Ja, det gør jeg Jeg synes, at princippet med, at man kan smage vinen er utroligt godt. Og jeg er meget madinteresseret, så det er tit, hvis jeg har et eller andet madprojekt eller jeg og nogle af mine kammerater skal lave mad sammen, så går vi lige ned i SmagFørst og afstemmer hvilken vin,

vi skal have til maden. Det er fedt, at man kan smage på stedet og blive enige om, hvad man gerne vil have. Så synes jeg, at det er et fair prisniveau, de har. Man får meget for pengene også i forhold til, hvis man skulle have købt en vin og ikke har nogen ide om, hvordan den smager. PM: Det er nogenlunde det samme, jeg synes også det er rart, man kan smage det først. For det er svært at holde styr på mange forskellige vine, og hvordan de smager. Så synes jeg, at han er god til at vejlede. Og så har de tit nogle gode tilbud. MH: Og Hans, hvorfor er du kunde? HAO: Det er meget det samme, for det som har været karakteristisk for mig er det med at føle sig velkommen, altså imødekommenhed. Det gør han blandt andet ved det med, at der ikke er købetvang, men man kan bare få lov at smage. Jeg har også oplevet en fantastisk god vejledning. Hvis man fortæller, hvad man går efter, så hjælper han, så man kan finde frem til det. Det er alfa omega. Jeg kan også nikke genkende til det med prislejet: Jeg synes, det er et rimeligt prisniveau. MH: Hvis vi hopper til spørgsmål to og starter med dig, Hans. Havde du selv fundet butikken eller havde du læst om den, eller hvordan fandt du frem til den første gang? HAO: Jeg tror egentlig, jeg bare gik forbi butikken i Jægergårdsgade. Det er sådan, jeg husker det. Og så har jeg senere fundet ud af, at der også var en på Trøjborg. Og jeg kan høre, der også er en i Højbjerg, det vidste jeg slet ikke. MH: Peter, hvad med dig? PM: Jeg har fået anbefalet stedet af en kollega, som har handlet der. MH: Og dig, Henrik? HH: Det var dengang, han åbnede i Hendrik Pontopiddans Gade, der en af mine venner har gået på gymnasiet med Morten, og så sendte han en invitation rundt på Facebook om åbningen, og det syntes jeg lød interessant, så det ville jeg gerne prøve.

MH: Hvis vi prøver at tale lidt om selve Smag Først-konceptet. Du har været inde på det, men vil du prøve at uddybe, hvorfor det tiltaler dig? HH: Det er dels det med, at når man skal have noget vin til noget mad. En ting er at man i andre vinforretningen kan beskrive den mad, man skal have, men at man så også selv kan smage, om man selv synes, om vinen passer til, det synes jeg er tiltalende. Og når man er flere, som skal lave noget mad sammen og flere af dem, man er sammen med måske har forskellige preferencer i forhold til vin, så kan man tage derned sammen og finde noget, man er enig om. Det tiltaler mig. PM: Det er meget det samme og så med, at når man står dernede, så kan og tør man prøve noget, man ikke har prøvet før. Og så undgår man jo, at man kommer hjem med seks flasker og så var det egentlig ikke så godt. MH: Og dig Hans? HAO: Jeg var været heldig at finde noget jeg godt kan lide, og så holder jeg fast i det. Og hvis jeg så har stået og gerne ville have en bestemt vin, som var udsolgt, så har de sat himmel og hav i bevægelse for at vinen kom hjem fra en af de to andre butikker. Det synes jeg, er en ekstrem flot service, at de er opmærksomme på det, for de kunne også have sagt: Du kan selv tage ned i den butik og hente det. Der har de lavet en ekstra service, det kan jeg godt lide. HH: Jeg tænkte også, som Peter siger, at komme hjem med nogle flasker, som man alligevel ikke bliver særligt begejstret for, så kommer det også særligt i spil hos mig som studerende: Hvis man gerne vil bruge lidt ekstra penge på en dyr flaske, så er det fedt at vide, at du ved, at du rent faktisk også synes, den smager rigtig godt. HAO: Ja, og det synes jeg da er ekstraordinært, for jeg har været udsat for, at jeg skulle købe Cognac til gave, og det er nogle af de ting, som ikke er på Smag Først-konceptet, men der åbnede han alligevel en flaske, så jeg kunne smage. Det er altså ikke særlig tit, man oplever det.

MH: Så kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvis vi ser bort fra selve konceptet: at man kan smage før man køber - hvor vigtig synes du så, at selve betjeningen, servicen og vejledningen er? Altså det, som ekspedienten kan tilføre? HAO: Det betyder meget, for det kan gøre forskellen i forhold til nogle af de andre vinforretninger der er, at SmagFørst gør meget ud af netop dét. Jeg oplever også, at det er troværdigt, det de laver og gør, og når jeg oplever det, så holder jeg fast. Jeg oplever, at jeg sådan set bare skal gå ind ad døren, så ved han, hvad jeg skal have MH: Ja. Og hvad med dig, Peter? PM: Jeg synes bare, det er dejligt, de kan fortælle, hvad det er, hvordan det smager, og at man kan stole på det, de siger. For så er det noget andet end at købe det i Bilka. MH: Er der nogle ting, som særligt springer i øjnene, når I tænker på en handelssituation. Jeg tænker på høflighed, eller ekspedientens viden om vin? PM: Jeg synes, de er utroligt venlige, og de virker til at have en stor viden om vin altså begge dele. Og stadigvæk, så er der plads til, at man bare smager selv. Det er ikke sådan, de står og tripper eller venter, og de kan betjene flere på en gang uden, at det generer nogen. Jeg synes, det er fornemt, det er det. MH: Hvad siger du, Henrik? Om selve betjeningen generelt? HH: Den er rigtig god, og jeg er enig i det, som bliver sagt angående troværdighed. Altså, hvis man kommer og siger, at man skal bruge vin til noget mad, så har de typisk 2-3 vine, som virkelig passer godt til, og så kan man jo vælge den, som er tættest på ens egne preferencer, og selv om man så tager den billigste af den, som ekspedienten foreslog, så er der ikke noget galt i det. Og så er de utroligt imødekommende. HAO: Jeg synes også, at de er gode til at kombinere det, at de er servicemindede og ved, hvad de snakker om, få kombineret det med en afslappethed, som gør, at man føler sig hjemme, når man

kommer derind: man kan cirkulere lidt omkring bordet, hvor flaskerne står, altså man kan bruge meget tid, hvis man vil. Det viser noget om atmosfæren i det, og det er noget, der tiltrækker mig. MH: Hvis vi prøver at forholde konceptet, det er man kan smage først, op imod betjeningsdelen sammen med servicedelen og deres viden om vin hvad vil I så sige er mest vigtig for jer, hvis vi starter med dig, Hans? HAO: For mig, der tror jeg, at servicedelen betyder utroligt meget: at man føler sig velkommen, og at de har fokus på dig som kunde. MH: Hvis du skal sætte procenter på, og du skal ramme 100? HAO: Så vil jeg sige 80-20. MH: Peter, samme spørgsmål til dig? PM: Jeg synes også, det betyder meget, de kan vejlede, for hvis man tager til Tyskland, hvor der står 100 flasker åben, så går folk bare rundt og tapper og drikker. Der kommer mange måske bare for at smage, ikke. Men her i Smag Først, der har du vejledningen også, og det kan jeg godt lide. Det vejer væsentligt over halvdelen. MH: Og hvis jeg skal tvinge dig til at sætte procenter på? PM: Så siger jeg 60-40. MH: Henrik, samme spørgsmål til dig HH: Det er nok lidt tobenet, fordi jeg tror, at det var det, at man kan smage først, som vakte min første interesse for at komme ind i butikken: At det var et godt koncept, at man kunne smage det hele. Fordi, der er jo også andre vinhandler i Aarhus, hvor man kan få en god vejledning, men her der kombinerer de det: Den gode vejledning plus, at man kan smage det. Det fungerer rigtig godt, synes jeg. Og så kan man sige, at så er det meget, at den der venlighed, man møder, den bliver med tiden vigtigere, den overtager måske lidt..altså, at de er så venlige og imødekommende. I starten var

det helt klart vigtigst, at man kunne smage først, og det andet er så kommet til at betyde mere hen ad vejen. Jeg vil sige, 60-40 med konceptet, som det vigtigste for mig. MH: Har I andre det også sådan? PM: Ja, grunden til, jeg kom første gang var, at man kunne smage det hele. Dengang vidste man ikke, hvem der stod på den anden side og om de vidste noget om vin, eller om de bare var ude på at sælge det. Men det gjorde de jo, og det har siden vundet mere og mere, det gør det da. MH: Hvis I overall skal sætte en karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ringest og 5 er bedst, hvad vil I så mene om, hvor tilfredse I er med selve de vine, I får med hjem? HAO: Jeg vil sige 5. PM: Det samme her. HH: Ja, også her. MH: 5 hele vejen rundt. Hvis I så skal bedømme vejledning, betjening, service på samme skala vi starter ved Henrik HH: Jeg har intet at udsætte. 5 igen. PM: Helt sikkert, 5 her. HAO: 5. MH: Så det var 6 gange 5 der. Kan I prøve at forklare, hvad der i handelssituationen påvirker jer til at købe den vin, som I kommer hjem med? HAO: Jeg går efter det samme hver gang en god hvidvin. Jeg havde i lang tid drukket den samme, men da den på et tidspunkt så var udsolgt, så kom vejledningsfasen i gang igen, for så fandt vi så en

anden, jeg skulle have. Så jeg går efter noget bestemt, når jeg ikke skal købe til en gave. Der er ingen slinger i valsen. MH: Er der somme tider, hvis han har fået nogle nye flasker hvem, at du smager noget nyt? HAO: Nej, jeg går efter det samme, så længe lager haves. Det er en bestemt hvidvin, jeg går efter. Da den første, som jeg godt kunne lide udgik, der måtte jeg jo så skifte mærke, og der fandt han straks et andet mærke, jeg kunne lide, og som jeg kunne køre videre med. Jeg er også begyndt at købe lidt rødvin, jeg drikker ellers ikke rødvin, men det var fordi, jeg skulle give det som gave, og så fik jeg jo lov at smage det, jeg skulle give som gave. Og der fandt jeg ud af, at dén var bare rigtig god. MH: Så du er faktisk begyndt at drikke rødvin? HAO: Naj, men jeg er begyndt at købe det. Jeg drikker den ikke endnu, jeg køber den kun. For det er et rigtig godt tilbud. MH: Hvad med dig, Peter? PM: Nogle gange kommer jeg efter noget bestemt, men jeg vil lige så gerne prøve noget nyt. Jeg har ikke noget bestemt, jeg går efter. Bare det vin, haha. MH: Henrik, hvad med dig? HH: Det er lidt forskelligt, for nogle gange er der nogle gamle kendinge, som jeg er løbet tør for, og som jeg skal have tanket op af. Men så er der også de andre situationer, som jeg sagde, hvor jeg man skal ekspirimentere med noget mad, og der er det jo, at det er virkelig vigtigt for processen, at man kan smage, for så kan man lige komme ind og få afstemt den vin, man gerne vil drikke til maden. Og så sker det da også, at de har fået noget nyt hjem, som man lige skal smage, og der så ryger en flaske med hjem af det.

MH: Godt, så vil jeg gerne høre, om I er med i vinklubben, som betyder, at man får nyheder på email om tilbud på vin og om det i så fald gør, at I kommer dernede oftere, end I ville gøre, hvis I ikke var medlem? HAO: Nej. PM: Det er jeg. MH: Ok, er det så somme tider, at du bliver interesseret efter at have læst den mail. PM: Ja, det sker da. MH: Og Henrik? HH: Ja, det er jeg. Det er ikke tit, men af og til, så bliver jeg da lokket af dén email der, for eksempel til nytår, hvor der var Cava-smagning så skal man jo lige ind og finde en til nytårsaften. MH: Handler I vin andre steder her i Aarhus, og hvis ja, hvorfor gør I det? Hvis vi starter med dig, Henrik. HH: Det gør jeg, en sjælden gang efterhånden nu. Tit er det, hvis man er i supermarkedet og lige skal have en vin med hurtigt, så kan jeg godt snuppe en med der, og der tager jeg typisk en, hvor jeg kender drue og område. Tidligere er jeg kommet meget i Mahlers Vinhandel (Vinoble), hvor man også får den gode vejledning men de er lige så dygtige i SmagFørst, som de er i Mahlers, så det bliver nok mere og mere SmagFørst. MH: Og Peter? PM: Jeg køber mere og mere i SmagFørst, men jeg køber også lidt i Irma en gang i mellem, hvor de tit har gode tilbud på for eksempel Barolo. MH: Og dig, Hans?

HAO: Champagne køber jeg et andet sted, i Irma. Men eller så har SmagFørst overtaget, jeg har tidligere handlet meget i Chas E, men det er som om, at det er gået ned på et nulpunkt. Min kone supplerer lidt ved at købe i supermarkeder, men det er ikke særligt meget, fordi vi som sagt altid går efter noget helt bestemt. Og holder fast i det. HH: Jeg kom lige i tanke om.. Hvis jeg skal ud og have en rigtig fyr vin, over 300 kroner, så tager jeg ud og kigger i andre vinhandlere, for det har ikke rigtig været SmagFørsts spidskompetence. Nu har de så fået nogle dyrere vine, men det havde de ikke tidligere. MH: Er det så fordi, at udvalget af de eksklusive vine er større de andre steder? HH: Ja, udvalget er større andre steder. MH: Har Peter og Hans det på samme måde? PM: Nej, jeg køber sjældent noget, der er så dyrt. Det, som han har i Smag Først, det er dyrt nok til mig. Haha. MH: Ja, haha. Hvad med dig, Hans? HAO: Nu kan jeg også godt lide cognac og champagne. Cognac kunne jeg godt finde på at købe i Guldsmedegade, så det er lide forskelligt. Det er mere den der gode hvidvin, som bare er helt fantastisk. MH: Vi har været inde på konceptet: at man kan smage før, man køber. Men det kan man jo også andre steder. Kan I sige noget om, hvorfor det lige er Smag Først, som har fanget jer? Er det det med, at man altid kan smage alle vinene? HAO: Jeg har ikke set, at man andre steder kan smage i dét omfang, og så er det jo noget med, at jeg bor lige ved siden af, så det betyder også noget.

PM: Ja, jeg tror, det er det med, at det er alle vinene, ikke. For nogle gange, kan du godt smage en enkelt i Føtex men det er altså ikke det samme, som at man kan gå og vælge og se og sådan bare smage det, man har lyst til. Det er et rigtig godt koncept, helt sikkert. MH: Henrik? HH: Ja, det er det samme. Jeg har heller ikke andre steder oplevet, at man kan smage det hele så har det været enkelte vine, de har haft åbne andre steder. Men netop dette her med, at man kan smage alle vine og spore sig ind på, hvilken retning det er, det er vigtigt for mig. MH: Så har vi en tredje runde, som handler lidt om jer selv, og hvordan I nyder og bruger vin. I har været inde på det, men jeg vil gerne have, at I uddyber det lidt. Så hvis du vil begynde Henrik, men at fortælle, hvordan du bruger vin, i hvilke situationer? HH: Det er meget bredspektret. Jeg går, som sagt, rigtig meget op i at lave mad. Og jeg synes, at når man bruger så lang tid på at lave mad, så hører der sig også et godt glas vin til. Og jeg kan godt en fredag aften lave god mad til mig selv og så åbne en god flaske vin til, og så sidde og nyde det selv, men det kan også være med andre en god sommeraften, hvor man bare nyder et koldt glas hvidvin eller rosé. Og så ofte til familiesammenkomster nyder vi også vin til maden. Og uden mad, hehe. MH: Og dig Peter? PM: Det er omtrent det samme. Jeg drikker vin med familie og venner, vi har en madklub, hvor vi spiser hos hinanden hvert uge, og der forsøger jeg og en af de andre altid at finde noget vin, som vi ikke har prøvet før. For at prøve noget nyt. Og vi kan også drikke vin alene, bare sidde og hygge og få et glas. HAO: Lidt det samme her, det er både med og uden mad og bare sidde og hygge med et glas vin, det gør vi meget hjemme hos os. Jeg vil sige, at jeg primært er øldrikker, men i familien kan vi godt lide vin, og derfor er det dejligt at finde en, der lige passer. MH: Så vil jeg gerne vide, om I handler vin selv, eller om I også handler sammen med andre?

HAO: Jeg handler selv. PM: Det samme her. HH: Jeg handler også oftest selv, men jeg bruger også det med, hvis vi er nogle drenge sammen, eller måske med min kæreste, at vi går ned og smager og finder en vin, som vi i fællesskab er enige om, at den kan passe til maden. Især, når man er med kammeraterne, synes jeg, så kan der virkelig diskuteres frem og tilbage, det kan virkelig være sjovt. MH: Så er det oftest SmagFørst, I går til, når I er to eller flere, Henrik? HH: Det vil det altid være, for der er det jo netop, at alle kan smage og man kan diskutere: Passer denne her til? MH: Men kan du uddybe, hvorfor det er positivt at købe vin, når man er flere sammen? HH: Det er ligesom en del af hele den der proces med at lave maden sammen og så i stedet for, at man kun kan have den der teoretiske diskussion: En Rhone-vin ville den passe godt til dette her, blablabla, så bliver den dialog mere konkret i butikken, fordi alle kan smage vinen, og man kan diskutere, mens man smager: Er den for tør, har den sødme nok, tror du, den vil den passe til maden Det er det, som jeg synes, der er godt ved at gå i Smag Først? MH: Kan man sige, at du gør det samme Peter, men bare senere i forløbet, når I sidder med maden? PM: Ja, det er mere det, som vi gør. Vi køber det gerne hver for sig, og når vi så sidder og drikker det, så snakker vi om, hvad det er for noget, hvor det er fra. Somme tider dækker vi flaskerne til, så vi ikke kan se den, og så sidder vi og ser, om vi kan gætte det. MH: Så sidder i og taler om hvilke druer, det er? PM: Ja, hvor det er fra, og om man tidligere har smagt noget, som lignede

MH: Og dig, Hans? HAO: Jamen, konen og jeg er enig om, hvordan den skal være, så det er meget enkelt. MH: Hvis I har gæster, kan I så finde på at købe lidt ekstra god vin, eller i hvert fald lidt dyrere? HAO: Det er det samme, vi drikker. Når vi får gæster, så serverer vi den, vi selv kan lide, fordi vi gerne vil have at andre skal smage sådan en god vin, så på den måde, kan det brede sig. PM: Jeg køber tit dyrere og bedre vine, når jeg har gæster, helt sikkert. MH: Hvorfor? PM: Det er jo, fordi jeg ikke har råd til at drikke det dyreste hver dag, og så vælger jeg så, at i det daglige, der behøver det ikke være det allerbedste. MH: Og Henrik? HH: Nogle gange kan prisen godt få et nøk op, når der er gæster. Men ellers så er det lige så meget at finde det, som passer til maden. MH: Peter, hvad er din motivation for at købe dyrere vin, når der kommer gæster? PM: En af grundene er, at de jo tit smager bedre, når de er dyrere, ikke? Det er klart Og så er det sjovt at prøve noget nyt i forhold til det, man drikker i det daglige. Nogle af dem vi kommer meget sammen med, de kan godt lide vin, og så er det jo lidt sjovt, hvis man kan finde noget, som de ikke har smagt før, for de har smagt vin. Så det kæmper jeg en kamp for MH: Er der noget signalværdi i at servere dyrere vine? PM: Nej. Så dyrt er det sgu heller ikke hahaha. Det er mest bare for sjov. At holde nogle aftener, hvor vi bare drikker lidt for mange forskellige slags vin, så vi slet ikke kan huske det til sidst, haha.

HAO: Det, jeg synes er det sjove ved at servere det samme for vores gæster, som vi selv drikker, det er at, hvis de kan lide det, så kan de måske finde på selv at gå ned i butikken og handle, det synes jeg kunne være meget sjovt. Jeg kan godt lide, at når man selv får en god service, så være med til at brede det lidt ud MH: Så du fortæller om din relation til SmagFørst? HAO: Ja, hvis de spørger eller siger: Den vin smager rigtig godt, så vil jeg da med glæde fortæller, at den er købt dernede, hvis det interesserer dem. MH: Nu må I godt vende papiret om, så jeg kan se, hvad I har skrevet. Hans, hvad har du skrevet? HAO: Jeg har skrevet Morten. PM: Jeg kunne ikke huske hans navn MH: Og dig, Henrik? HH: Jeg handler oftest ved Morten og så en gang i mellem en, der hedder Asbjørn. MH: Godt. Med hensyn til hvem der er ejer, hvad har I da skrevet? HAO: Morten Pedersen, igen. PM: Jeg kunne ikke huske hans navn, men jeg ved godt, at det er ham, der er ejeren, som jeg handler hos. HH: Morten er ejeren også, ja. MH: Hvis vi nu starter med dig, Henrik, så vil jeg gerne høre, om det betyder noget for dig, at Morten oftest står der, når du kommer?

HH: Ja Hvordan skal man forklare det? Det er jo som om, at man føler lidt et kammeratskab med ham, når man kommer derned. Han ved, at han gerne må udfordre mig en gang i mellem, det er rigtig fint. Der var en pudsig oplevelse sidst: Jeg var dernede og skulle have noget vin til grillmad, og han præsenterer så en for mig, og mens jeg smager den, så ser jeg, at han har en anden vin stående, som han selv kalder for Årets Grillvin men fordi han kender mig, så prøver han at servere noget andet ud fra mine preferencer. Det er fedt, synes jeg. Så det med, at der er en, der står der fast, det er godt og Mortens facon er utroligt tiltalende. MH: Ja, og Peter, hvad er dit bud på samme spørgsmål? PM: Jamen, det er da rart, at det er en, der kender dig, der står der. Ikke at det betyder så meget, så der ikke må være andre, der arbejder der, men det betyder helt sikkert meget. MH: Hans? HAO: Han kan noget, som er værdifuldt. Og han kan huske rigtig meget. Jeg har et eksempel, som jeg synes er meget sigende. Første gang jeg skulle købe de der to flasker vin som gave, skulle jeg ned to uger efter og selv have den. Men Morten var der ikke, men ekspedienten ringer så Morten op, og Morten kan så huske, hvad det var for en. Det var en fantastisk service. Så det er noget med den personlighed, han har, som gør, at det hele bliver så ligetil. MH: Har I prøvet at handle med nogle af de andre ekspedienter og var oplevelsen anderledes der- og hvis ja, hvordan var den så anderledes? HAO: Morten kan noget, som de andre ikke kan, sådan er det bare. Det er hans genkendelighed, han husker, hvem man er og hvad man skal have. Og den der imødekommenhed, som jeg synes, han har. Kombineret med, at der ikke er nogen købetvang. Og han gør alt for at opfylde de ønsker, han nu har. Og dér kan han noget mere end de andre ekspedienter han har selvfølgelig også mere erfaring, men det kan han. De andre er også venlige, det er slet ikke noget med det. Men det er noget særligt med Morten.

PM: Det er lidt det samme, han er utrolig god til at fange en, og han ved, hvad det er, man vil have. Og selv om, man bare lige kommer og siger, at man skal have seks stykker af dem, man kender, så får man ikke lov at gå på det. Så skal man lige smage det nye, ikke? Det gør han godt. MH: Samme til dig, Henrik? HH: Jeg ved ikke, om jeg har så meget at tilføje, det eneste er, at han er en ung fyr på samme alder som mig, og jeg synes, at han tør kaste sig ud i at åbne en vinbutik, det synes jeg var vildt sejt, så det ville jeg gerne være med til at støtte. Og hans facon, han er utroligt imødekommende, man føler sig velkommen, uanset, om man har stået og smagt i en halv time eller bare lige kommer direkte ind, så er han hjælpsom i forhold til at finde ud af, hvad man er ude efter. MH: Tag et stykke slik også, husk det. Mens I gør det, så må I gerne fortælle mig om hvilken type af samtale, der foregår, når I handler vin med Morten taler I kun om vin, eller kan I også tale om andre ting? HH: Det er primært vin, vi taler om, men jeg spørger også ind, i forbindelse med, at han åbnede en ny butik for eksempel, der spurgte jeg til, hvordan det gik, om de var kommet godt i gang, sådan lidt småsnak. PM: Det er mest vin, vi taler om. Men jeg tror, at man kan tale med ham om hvad som helst. HAO: Det er også primært vin, jeg taler med ham om. Men jeg kan godt sådan drille ham lidt en gang imellem. MH: Henrik, du sagde, at du har nærmest et kammeratligt forhold til ham HH: Ja, sådan føler man det næsten MH: Kan du uddybe, hvad du mener med det?

HH: Vi har nogle fælles bekendte, så man kan lige høre: Har du talt med dem og dem for nylig? Men jeg tror også bare, at det er dén facon, at han er sådan, jeg ved ikke, hvad det er men man får lyst til at snakke med ham. MH: Peter, vil du sige, at det er et kammeratligt forhold du har til ham, eller er det et almindeligt kunde kontra finforhandler-forhold? PM: Det er nok ikke kammeratligt, men man føler, at det er tæt på, at man kender ham. Man føler, at man ville hilse på ham på gaden, hvis man mødte ham, på samme måde, som den følelse, man kan få, når man ser en kendt skuespiller: man føler lidt, man kender vedkommende. MH: Hans? HAO: Jeg tror, jeg vil bruge det udtryk, at når man kommer ind i butikken, så føler man, at man svinger godt sammen. Sådan tror jeg, at jeg vil beskrive det. MH: Hvad er det, der gør, at det svinger? HAO: Nå, men jeg kan som sagt godt finde på at drille lidt, det kan han godt lide og så griner man lidt af det. MH: Hvad driller du med? HAO: Jamen, her sidst talte vi om fodbold, hvor Danmark skulle spille mod Holland. Og så sagde han, at så må du have god kamp, og så sagde jeg, at jeg holder med Holland, for Danmark kan jo ikke spille fodbold. Det havde han jo ikke ventet MH: Er der nogen af jer, som spørger ham om noget, der ikke har noget med selve vin-købet at gøre? Eller at han spørger jer om noget, som ikke har noget med vin at gøre? HAO: Jeg har ikke spurgt ham om noget, han har sikkert spurgt mig, men om hvad, kan jeg ikke lige erindre.

PM: Ikke mig, det kan jeg ikke komme på nej MH: Og Henrik, du har talt om, at I har fælles bekendte HH: Ja, det har vi og så kan man lige høre, hvordan det går med det. Ellers så har jeg spurgt til hans butikker eller medarbejdere. En af de andre medarbejdere kender jeg i en anden sammenhæng, og han er færdig med sin uddannelse, man kan ikke finde arbejde. Så har han fået flere timer dernede, og jeg spørger så, hvordan det går med det og så videre MH: Så har jeg et spørgsmål, som går: Ud over, at I får noget vin med hjem, som I godt kan lide, betyder det så noget for jer, at I handler hos en ung, aarhusiansk iværksætter? HAO: Ikke umiddelbart, men jeg synes da, det er dejligt, hvis det går godt. Det vil man gerne støtte, uden at det dog har været et motiv for mig personligt. PM: Det er ikke direkte et motiv nej, men jeg vil hellere købe ved ham, end jeg vil købe i Bilka, vil jeg sige. Jeg vil hellere støtte en lokal iværksætter end nogle af de store. MH: Hvorfor har du det sådan? PM: Det er fordi, man vil støtte dem, som har gang i nogle andre ting. Det bliver sværere og sværere at finde andre steder at handle end de store butikker, så det er rart, at der er andre, som også kan sælge vin. Og at der er plads til dem MH: Og dig, Henrik? HH: Ja, det har en vis betydning også i forlængelse af, at jeg synes, hans koncept er enestående og tiltalende, så det vil jeg også gerne støtte. Det har da bestemt en værdi i sig selv, at han er en ung iværksætter om han er fra Aarhus, det ved jeg ikke, om det betyder så meget, jeg er selv tilflytter som studerende.

PM: Ja, heller støtte de unge iværksættere end dem, som har stået der i 25 år. HAO: Ja, jeg har det også sådan, at det med at støtte lokale handlende, det gør jeg meget gerne for jeg vil nødig se dem uddø og blive erstattet af store koncerner. MH: Hvorfor har du det sådan? HAO: Sådan har jeg altid haft det, fordi det er de små butikker, som er med til at give charmen til byen også. Men ostehandlere og slagtere er ved at uddø, og jeg synes, det er en skam, ikke? Fordi, man får den der personlige betjening, når man kommer ind og for mig er den meget værdifuld. Det står Smag Først helt sikkert for. MH: Hvis nu det skulle ske, at Morten som ejer Smag Først, skulle opleve en fortsat høj vækst, så han en dag ikke længere ville kunne passe Aarhus C-forretningen, fordi han skulle køre rundt og starte nye butikker op, hvad tror I så, det ville betyde for Jer? Lad os starte med dig, Hans. HAO: Der vil jeg tænke, at der skal han tænke sig grundigt om, for det er balance, at han ikke begynder at lave koncern-forretning, fordi så er faren, at det når et punkt, hvor det kipper over, så det skal han tænke meget over. MH: Hvor går det punkt for dig? HAO: Det kan jeg ikke svare på Min erfaring er bare, at hvis han laver en kæmpe kæde af forretninger, så tror jeg ikke, at han kan bevare den samme føling med butikkerne, og så lægger han afstand til den dagligdag, der foregår i butikkerne. Og det kan godt være, at hans ekspedienter kan læres op til at kunne de samme ting. Men jeg tror, at han skal passe på med at komme for langt væk fra fronten. Det er det, der sker alle andre steder i vores samfund i øjeblikket. Så får man to virkeligheder MH: Så jeg kan forstå på dig, at det ville betyde noget, hvis Morten ikke længere kunne passe Aarhus C-butikken?

HAO: Ja, jeg tror, at sådan som jeg har det nu, der ville jeg da være ked af det MH: Peter? PM: Ja, det er lidt på samme måde. Der, hvor det ville knække for mig, er hvis man oplever, at han ikke er der længere, og dem der så er der i stedet for, at man så oplever, at det er ligesom at gå i Føtex. Så kan det være ligemeget, ikke? Men hvis han skulle noget andet, så kunne det være rart at vide, hvornår han så er der. Hvis han nu var i butikkerne tirsdag og torsdag MH: Henrik? HH: Jeg ved ikke, om det ville have lige så stor betydning for mig Så længe, at konceptet fortsat er i fokus samtidig med, at der er en ekspedient, som kan vejlede, så Men selvfølgelig, så er Morten en stor del af den imødekommenhed og venlighed, som er i butikken, så det handler om, at det miljø bibeholdes i butikken. Så længe, det er til stede, tror jeg ikke, at det andet er af så afgørende betydning. Men samtidig, så er det netop noget af det, som trækker op ved at komme der, at man næsten kender ham personligt, og hvis han så ikke længere er der så tit. Det er en balancegang HAO: Ja, han er jo en slags kulturbærer og jo mindre, han er der, jo sværere kan det være at bygge den kultur op hos de andre ansatte, og det er faren ved det. MH: Hvis nu Morten er rigtig god til at ansætte nogle, der ligner ham, tror I så ikke bare, at der vil gå et halvt år og så har I samme gode forhold til en ny ekspedient, der eventuelt hedder Karsten og bare er ansat? HAO: Jeg kan ikke udelukke det. Og der kommer jo sikkert også kunder ind, som ikke kender Morten, som har et andet udgangspunkt. Det er svært at spå om PM: Jo, jeg tror da, at hvis man får samme gode betjening, så går der et halvt år, så har man glemt Morten, ikke? Haha, nej det har man ikke, men så er man tilfreds med det, man får i stedet for.

MH: Hvis han nu ikke lykkes med sin rekruttering, vil I så overveje at stoppe med at komme i butikken, hvis personen der står der ikke rigtig lever op til det, som Morten står for? Henrik HH: Jeg tror da, altså hvis der kommer en ekspedient, hvor man som kunde føler, at man er en belastning, når man står og smager og måske står der længe og smager. Hvis jeg fik den følelse, så kunne det afholde mig fra at komme der. Så er man væk fra det, som jeg sætter pris på i butikken. PM: Ja, hvis de ikke følger det koncept, hvor man skal overveje, om man virkelig kan få lov at smage, eller det virker som om, man ikke kan, så kan man lige så godt gå et andet sted hen. HAO: Ja, hvis de ikke er tro mod det, de gør i dag, hvis de begynder at slække på det, så har det nogle konsekvenser. Og det tror jeg også, at Morten godt ved. Men altså så længe de har den vin, jeg godt kan lide, så vil jeg nok komme der. For jeg kommer ikke for at smage så meget, jeg kommer bare og henter MH: Henrik er du med på Smag Først Facebook-gruppen eller er du somme tider inde på hjemmesiden og kigge eller købe vin over den? HH: Jeg har aldrig købt vin over nettet, men jeg liker hans Facebok-gruppe, og så er jeg somme tider inde og tjekke hjemmesiden, men det er mest, når jeg skal tjekke åbningstider. MH: Peter? PM: Jeg tror, jeg er med på Facebook, men der er så mange. Men hans hjemmeside kigger jeg på en gang imellem MH: Hvad eftersøger du der? PM: Det er for at se, hvad de har og hvornår de har åbent, det kan jeg heller aldrig huske. MH: Køber du hans vin over nettet?

PM: Jeg har ikke gjort ved ham, jeg har gjort de andre steder. MH: Hans? HAO: Jeg bruger ikke noget af det. Jeg er ikke på Facebook og har ikke mobiltelefon, så jeg bruger det ikke. MH: Så er næste spørgsmål nok mest til Henrik og Peter: Hvis nu Morten stoppede med at være i butikken hvis I så fik hans mobilnummer eller han sagde: skriv til mig på Facebook eller email eller sms, så kan vi aftale, hvornår jeg er i butikken næste gang, ville det så kunne kompensere for det eventuelle tab, som I ville føle, hvis Morten ikke længere var fast i butikken? Er spørgsmålet forstået? HH: Ja, men jeg tror ikke, jeg ville gøre brug af det, fordi på trods af at, at jeg synes, at der er meget genkendelighed og imødekommenhed omkring Morten, så det med at købe vin er jo meget behovspræget, altså jeg går der ned, når jeg har behov for det, og det kan jo opstå pludseligt. Så det afhænger jo meget af, hvornår jeg skal bruge noget vin til noget bestemt mad det andet er en bonusting. MH: Peter? PM: Nej, jeg tror endda, jeg ville føle det som et pres, hvis han sagde: jeg kommer på fredag klokken 14. Og hvis man så ikke køber noget alligevel, så har man jaget ham derhen for ingenting, ikke? Så er det rart at vide, at han bare var der fast hver fredag eller onsdag, så kunne man jo komme forbi, hvis det var det. MH: Og Hans, hvis Morten ringede til dit fastnetnummer og sagde, hvornår han var der HAO: Ja, haha. Nej, jeg er på linje med Peter, det er ikke noget, jeg ville bruge. MH: En anden type spørgsmål, kan I prøver at forklare, hvordan SmagFørst hænger samme med jeres øvrige måder at handle på, eksempelvis om I altid handler i butikker eller meget på nettet osv?

HH: Hvis man tager det, at jeg tit laver mad og går meget op i det, så vil man gerne gå i specialbutikker og finde nogle specielle ting og råvarer. Der er det lidt i tråd med det, fordi man kan smage det. Sådan ser jeg det. Jeg køber lidt over nettet, men det ville ikke passe ind i denne sammenhæng PM: Det er lidt det samme for mig, at det er rart at komme hen til en vinhandler og se og smage og dufte, ikke, ligesom det er hos en Slagter, ikke? Altså, der er da også varer, som jeg køber hurtigt, hvorimod andre varer, der vil jeg gerne næsten røre ved dem, inden jeg køber dem. MH: Og du køber ikke vin over SmagFørsts hjemmeside? PM: Nej, jeg var vist tæt på en gang, men så tænkte jeg, jeg bor jo tæt på, så jeg kan lige så godt gå ned og hente det. HAO: Altså, jeg sætter jo pris på den personlige betjening, som man oftest får i de her specialforretninger. Jeg hader Bilka og andre supermarkeder, for man kan ikke finde de ting, man skal have. Så det betyder meget for mig at handle personligt. Jeg bruger ikke nettet til at handle over. MH: Så du nyder købsoplevelsen, kan man sige det sådan? HAO: Ja, det betyder meget for mig, at det er personligt. At ekspedienten ved, hvad man skal have det der med at går rundt i stormagasiner, jeg hader det. MH: Peter, hvilke varer køber du over nettet? PM: Jeg køber tit noget på nettet, i går købte jeg et videokamera, vin en gang i mellem, bøger så går jeg tit ud og kigger først og så finder jeg det billigt på nettet. MH: Henrik?

HH: Ja, men jeg køber også på nettet, og det er forholdsvis håndgribelige varer, hvor der er mange udbydere af dem, hvor man så kan tjekke prisen på nettet, det kunne være computerspil, solbriller osv. Men der er det jo med Smag Først, at de har nogle vine, der ikke er så kendte, så vil det være svært at pristjekke det andetsteds. MH: Men du kunne vel også godt gå ind i en computerspilsforretning og købe et spil der og have en dialog med ekspedienten om det computerspil. Hvorfor er det at du fravælger det, men vælger det til, når du handler vin? HH: Det er nok det med, at den vare kan jeg ikke få et andet sted. MH: Kan man sige, at Smag Først er en butik, hvor I alle nyder selve handelssituationen: at komme ned i butikken og handle der? HAO: Ja, for mit vedkommende. PM: Helt klart HH: Ja. MH: Peter og Henrik, ville I syntes, at det ville være positivt, hvis der på Smag Førsts hjemmeside og Facebook-gruppe kom nogle flere muligheder for at kunderne kunne tale sammen indbyrdes om for eksempel vin og mad, eller at man forestillede sig Morten lagde en madopskrift på siden med en vin, han vurdere passede til altså mere engagement og dialog, både kunderne imellem og mellem Morten og jer? PM: Det er nok ikke noget, jeg vil gå efter. Fint nok, at der lægger en opskrift på et eller andet, men kontakt med andre kunder, det ville jeg ikke have behov for. Nej. HH: Nej, jeg tror heller ikke, det er noget, jeg vil bruge. MH: Og jeg kan spørge Hans, om det kan lokke ham på nettet?

HAO: Nej. Jeg er på nettet, men det ville ikke fange mig, det der. MH: Hans, du kunne jo godt købe vin over nettet, for du ved, hvad du skal have, hvorfor går du ikke det? HAO: Jamen, jeg har ikke over nettet, det er et princip. For så ville jeg gå glip af den oplevelse, det er at gå ned i butikken. Og det tror jeg ikke, nettet kan opveje. Selv om vinen, så var 10 kroner billigere på nettet, så ville jeg stadig gå ned i butikken og købe den der. MH: Hvorfor? HAO: Det er bare den måde, jeg handler på det. Det er igen det der med købefaconen, jeg godt kan lide, og så selv om det bare er en kort ekspedition. MH: Kan man sige, at I har de bekendtskaber at tale med vin om, som I selv har fundet og dem er I tilfreds med, det skal ikke udvides over nettet, kan man sige det sådan? Alle tre: Ja. MH: bruger I nogle af de andre tiltag, som Morten har startet, der er vinbaren, og så vil han lave en vinskole i efteråret. Er det noget I har hørt om, noget I bruger eller noget, I kunne være interesseret i at bruge? HAO: Jeg har hørt om det, men det er ikke umiddelbart noget, jeg vil gøre brug af. PM: Jeg har hørt om det, og vi har da talt om, om vi en aften skulle ind i vinbaren og sidde og kigge lidt der. Det kunne være hyggeligt. HH: Jeg har hørt om vinbaren og også talt med nogle kammerater om vi skulle prøve det, men jeg har ikke gjort brug af den endnu. Vinskole har jeg ikke hørt om, men det lyder helt sikkert som noget, jeg skal have undersøgt, hvad er.

MH: Hans, har været lidt inde på det, men jeg vil godt lige høre, hvor meget betyder pris i forhold til selve købsoplevelsen? Altså, hvis der nu var en udbyder som på nettet solgte de vine, som Morten har, hvor meget skulle de vine så være billigere, før I ville overveje at skifte? PM: Jamen, hvis jeg kunne få den 20 kroner billigere flasken, så ville jeg nok overveje at købe på nettet. MH: Henrik? HH: Ja, altså, hvis det var de vine, som jeg køber fast, som pludselig blev meget billigere på nettet, så kunne det godt lokke mig andre steder hen. Men jeg ville stadig komme i butikken, når man skulle ud og undersøge nye vine og have noget til maden. MH: Hvor meget kunne i tænke jer, at høre om, hvad Morten laver uden for selve butikkerne i Smag Først? Altså, hvis han har været nede på et vinslot og fået ny viden, fået indsigt i produktionen og måske endda har forhandlet et parti god vin hjem. Altså, hvilke historier omkring Morten appellerer til jer? HAO: Hvis han har købt noget nyt vin hjem, så vil jeg gerne høre om den og smage den. Men de andre oplysninger der, interesserer mig ikke. PM: Jeg har været til vinarrangementer, hvor arrangørerne har fortalt vidt og bredt om ture de har været på, hvad man kan se, hvad de smagte og så videre. Det var faktisk ret positivt, så det ville jeg måske godt høre om. HH: Det ville være noget, som jeg ville være interesseret i at høre, mens man står dernede og smager, at man så kunne få det at vide. Det ville jeg synes var spændende. Men med mindre, det var et område, som jeg kendte og vidste, at jeg kunne lide vinene derfra, så tror jeg ikke, jeg ville købe billet til en vinsmagning, hvis det var et bestemt tema.

MH: Er I nogen sinde stødt på noget om Morten i medierne eller andre steder på nettet og har I læst det så? HAO: Jeg mener, jeg har set en anmeldelse af en af butikkerne. PM: Jeg syntes, at der har stået noget i avisen om ham og hans koncept. Men jeg er ikke helt hundrede på det HH: Jeg synes, jeg har set noget på et tidspunkt. MH: Har I noget forhold til, om I synes, at Morten brugte sig selv i markedsføring. Et kendt eksempel er Lars Larsen, som har brugt sig selv i markedsføringen af JYSK. Ville I synes, det var tiltalende, hvis Morten sagde: Her hos Smag Først, kan du altid smage, før du køber? HH: Det kommer an på, hvad det er for en type reklame. På en stor poster reklame tror jeg ikke rigtig, det ville give noget. Så var det vigtigere at få tydeliggjort konceptet. Jeg ved ikke i et tv-spot, om man kan nå at fange den person, han er. Jeg må være dig svar skyldig. PM: Jeg synes ikke, det er godt. Man har set mange frygtelige eksempler, for eksempel med Biva, ikke. Det kan være frygteligt, at se dem, der træder frem. Ikke at Morten ikke kunne gøre det godt, men man skal passe på For det gør jo også, at hvis han træder frem, at det bliver endnu vigtigere, at han er i butikken, ikke? Så det er måske dumt, eller det kan være dumt. MH: Du mener i forhold til, det vi talte om tidligere om vækst: At hvis han ikke kan være i butikken, så skal han ikke på tv. PM: Nej. Så skal han hellere sørge for, at konceptet er solgt rigtigt HAO: Jeg tror, at han skal gøre op med sig selv, hvad der skal være grundlaget for ham. Om det ikke skal være de tre butikker, som nu er i Aarhus, så han skal ikke tænke på, hvad han skal gøre i de andre byer og så videre. For det er der, jeg mener, at balancepunktet er. Og hvis han vil holde fast i, at det er de tre butikker, så tror jeg, at hans bedste reklame, det er mund til mund om den

service, man oplever. For hvis man selv kommer ind og oplever det, så fortæller man det videre til venner og bekendte. Det er den bedste reklame, han kan få. Det kan hurtigt blive sådan noget, der ikke holder stik: At der pludselig er langt fra de fine ord til det, man så oplever. Men der skal han blive afklaret, om han skal eksporteres til de andre byer, og der mener jeg, at der er virkelig meget at tænke over, for han kan miste styringen, hvis der er for mange butikker. Jeg tror ikke altid, at man bare kan overføre succes til andre byer. MH: Jeg tror, jeg har fået svar på det meste. Er der noget, som I synes, I ikke har fået sagt i forhold til de emner, som vi har talt om. Alle: Nej MH: Så kan det være, at I her til sidst vil fortælle jeres alder og hvor I bor, bare postnummer? HAO: Jeg er 60 år, jeg bor på Aalborggade på Frederiksbjerg her i Aarhus. PM: Jeg er 56 år og bor i Aarhus V og arbejder i midtbyen. HH: Jeg er 27 og bor i Frederiksbjerg Torv. MH: Har I noget imod at fortælle, hvad I laver? HAO: Jeg er socialrådgiver på 35. År. PM: It-konsulent. HH: Jeg læser medicin. MH: Må jeg skrive til jer, hvis jeg har glemt at spørge om noget. Alle: Ja.

MH: Så vil jeg sige tusinde tak, fordi I ville være med.