Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 8 For Afsnit E3 Regionspsykiatrien Vest, Herning, Midtjylland Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit E3 i Herning er en del af Regionspsykiatrien Vest, Midtjylland og er beliggende på Regionshospitalet Herning, Gammel Landevej 61. Man finder os via indkørsel Ø1 og Ø2 på Skolegade Samarbejdsrelationer Vi samarbejder med eksempelvis: De 3 regionale teams: Affektive lidelser, Psykoser og ADHD. Derudover øvrige regionale tilbud: Gerontopsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Mobilteam, Center for Relationsbehandling - Miljø og Mestring, OPUS (opsøgende psykiatri til unge skizofrene), Oligofreniteamet, Team for misbrug og psykiatri, Center for spiseforstyrrelse (U2), Angst klinikken i Viborg, Sygehuspræsten, Somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit, billeddiagnostisk afdeling (Rtg/Ct-scan), Regionstandplejen, Livsstils caféen. Kommunale tilbud: Socialpsykiatriske opholdssteder, Sociale bosteder, Kommuner ved forskellige sagsbehandlere og Bostøttepersoner, Hjemmeplejen, Plejehjem, Praktiserende læger, Psykologer, Demenskoordinatorer, Misbrugsrådgivningen. Samt Kriminalforsorgen og Patientrådgivere. Patient/borger kategorier Regionspsykiatrien i Hernings optage område er Herning, Ikast-Brande og Ringkjøbing-Skjern kommuner og tæller ca. 185.000 mennesker. Når en patient indlægges er der forskellige diagnose- og alderskriterier der bestemmer hvilket afsnit patienten hører til. Vi modtager patienter fra 18 år. Der er 54 pladser som er fordelt således: E1 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af affektive lidelser. E2 - har 12 sengepladser med speciale i udredning af affektive lidelser og behandling af diagnosticerede psykoser. E3 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af nyopdagede psykoser. August 2010 Side 1 af 15
E4 - har 12 sengepladser og modtager og behandler akutte og intensive patienter samt patienter fra socialpsykiatriske opholdssteder og sociale bosteder - alle psykiatriske lidelser. E6 - har 6 sengepladser og er modtage- og behandlings afsnit for ældre (demens - over 65 år, nydiagnostiserede - over 75 år, med en allerede diagnosticeret psykisk lidelse - over 80 år) patienter med alle psykiatriske lidelser (gerontopsykiatri). Centrale kliniske problemstillinger Patienterne på afsnit E3 har udover psykisk pleje også behov for fysisk, social og åndelig omsorg. Patienterne har ofte et langt og komplekst sygdomsforløb, som påvirker deres familie-, hverdags- og arbejdsliv. Dette kan for patienterne indebære: mange genindlæggelser og kontakter til en stor gruppe af fagpersoner nedsatte ressourcer til selv at varetage egenomsorg, grundlæggende og specielle behov stort behov for støtte, vejledning og information samt inddragelse af nærmeste pårørende kendskab til egen situation og det at leve med en psykisk lidelse nedsat aktivitets- og funktionsniveau øget behov for at sætte ord på deres ændrede situation Overordnede problemstillinger på E3: Patienter, med risiko for suicidal adfærd Patienter, med selvdestruktiv eller udadreagerende adfærd. Patienter, i eksalteret tilstand Patienter, der indlægges og behandles imod deres vilje. Patienter, der er indlagt pga. retslige forhold Patienter, med delir/konfusion Patienter, i akut eller progredieret psykotisk tilstand. Patienter, der både er misbrugende og lider af psykisk sygdom Patienter, i akut krise tilstand. Patienter, der lider af angst Patienter, med demens - specielt E6 Patienter, udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afdelingsledelsen i Psykiatrien Vest, Herning udgøres af en ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Personalet er tværfagligt sammensat og afsnittet ledes af en afsnitsledelse som består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Der er ansat udviklingssygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, læger, serviceassistenter og portører. August 2010 Side 2 af 15
Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, ergoterapeut- og fysioterapeut studerende, socialrådgiverelever, falckredderelever, udover selvfølgelig sygeplejestuderende. Se i øvrigt samarbejdsrelationer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Langt størsteparten af indlæggelserne er akutte indlæggelser og begynder på modtagelsesafsnit E4. For nogle patienters vedkommende starter ved indlæggelsen et udredningsarbejde, for at afklare hvad de fejler, mens andre tidligere er diagnosticeret. Der iværksættes psykiatrisk behandling både medikamentelt og miljøterapeutisk, med udgangspunkt i mestringstankegangen. Ved udskrivelsen afdækkes støttebehov og der iværksættes relevante initiativer, så patienten igen kan klare sin hverdag. De diagnoser der primært arbejdes med er: Skizofreni Psykoser Unipolære depressioner Bipolære affektiv sindslidelser ADHD Personlighedsforstyrrelser Dobbeltdiagnoser, altså både en psykiatrisk diagnose og et misbrug Angsttilstande Spiseforstyrrelser Demens Akutte belastningsreaktioner PTSD Sygeplejefaglige opgaver Grundstenene i sygeplejen i Regionspsykiatrien Herning tager afsæt i teorier om relation og mestring. Vi sætter således relationer, empati, muligheder, håb og mestring i centrum af behandlingstiltagene, ved hjælp af dialog og samspil - kombinerer dette med den nyeste viden om medicinsk behandling. Vi arbejder systematisk med, at anerkende patientens forsøg på at mestre sygdomssymptomer, opbygning af gode relationer og tilbud om individuelt tilpassede Behandlingsplaner og aktiviteter. Formålet er at styrke patientens evne til at bevare selvkontrol i akutte faser og til at opnå mest mulig kontrol og mestring i hverdagslivet. Som en del af behandlingen er der øget fokus på sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Ud over at samarbejde med patienten i behandlingsforløbet vægter vi også et godt samarbejde med pårørende. Af sygeplejefaglige temaer, der er relevant for modul 8, skal nævnes følgende områder: At leve med en psykisk lidelse og komme sig af psykisk lidelse August 2010 Side 3 af 15
At opbygge kontakt og relationer til mennesker med psykisk sygdom Identifikation og observation af lidelsens udtryk Psykiatriske behandlingsmetoder Det lovmæssige grundlag Sundhedsfremme og forebyggelse i f.m. psykiatrisk lidelse Interprofessionelt samarbejde Målene for modul 8 ift. de kliniske ECTS point Sygepleje 8 ECTS: Kan tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende og udvalgte komplekse sygeplejefaglige tiltag; f.eks. instrumentelle behandlingsformer, medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, terapeutiske samtaler og jeg-styrkende sygepleje. Selvstændig tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten Indgå aktivt som medkontaktperson for 1-2 patienter og kunne redegøre for kontaktpersonens funktioner og opgaver. Observere ift. patientens psykiske, fysiske og åndelige funktioner og symptomer og handle på det. Deltage i indlæggelse, overflyttelse og udskrivning af patient ift. guidelines. Observere ved individuelle samtaler mellem patient og kontaktperson. Have fokus og viden om miljøterapien som behandlingsmetode. Indgå aktivt i miljøterapeutiske tiltag og planlægningen af disse f.eks. morgenmøde, gåtur, aftenterapi. Følge patienter til fys/ergo grupper. Observere behandlingsmetoder i samtaler/miljøet. Aktiv deltage i interviews i Den gode depressionsbehandling. Deltage i skærmningsopgaver og kende baggrunden for opgavens art. Identificere problemstillinger for patienten - lave handlingsplan og justere denne, i samarbejde med kontaktperson. Planlægning og koordinering af tværfaglig samarbejde, f.eks. ergoterapeut, socialrådgiver, hjemmepleje, Bostøtte. Tilegner sig viden om behandlingsformen ECT, være deltagende før, under og efter behandlingen. Kan observere patienter med psykisk lidelse og på grundlag heraf begrunde og tilrettelægge relevante sygeplejefaglige interventioner. Observere patienten og dennes fænomener/vanskeligheder. August 2010 Side 4 af 15
Deltage aktivt i det mono-/tværfaglige samarbejde og på konferencer med egne observationer og refleksioner. Deltage aktivt i udarbejdelse af studieplan og individuelle handleplaner, ugeskema, strukturplan for tildelte patienter. Deltage aktivt i udarbejdelse af livslinje/livshistorie/telefonpæl til tildelte patienter. Deltage i GAF scoring (Global Assessment of Functioning scale), redegøre for skalaen og kunne anvende den i praksis. Sætte observationer fra patientkontakten og miljøet ift. teori og herudfra planlægge interventioner. Dokumentere egen sygepleje i EPJ. Kan identificere etiske og juridiske dilemmaer som følge af den psykiske lidelse og handle i overenstemmelse med den gældende lovgivning. Være opmærksom på og kende til tilbud til patienter med børn, f.eks. Bevar barndommen - og kende til de juridiske tiltag som kan tages i anvendelse. Tænke de pårørende med f.eks. etiske dilemmaer ift. tavshedspligt og patientens ønske om pårørendes inddragelse. Konfliktforebyggelse og håndtering. Viden om alarmsituationer, bærbare personsøger og alarmer. Gennemgang af fikseringsbælter. Have kendskab, overvejelser og handlinger ift. tvangsforanstaltninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning: Psykiatriloven, Serviceloven og De sygeplejeetiske retningslinjer. F.eks.: Tvangs- indlæggelse/-tilbageholdelse/-behandling, låst dør, skærmning, udgang. Have kendskab og overvejelser ift. mindstemiddelsprincippet Sygdomslære 1 ECTS: Kan redegøre for symptomer og reaktioner, der kan forbindes med psykisk sygdom hos børn, unge, voksne og gamle og relatere disse til anvendt diagnosesystem (ICD- 10). Observere og/eller identificere symptomer om de mest kendte psykiatriske lidelser udfra ICD-10 diagnosesystemet, f.eks. depression, psykose, ADHD og personlighedsforstyrrelser. Tilegner sig viden om og forståelse for de patienter, du er medkontaktperson for. Kan identificere evt. udløsende faktorer for den psykiske tilstand. August 2010 Side 5 af 15
Læse patientens historie i EPJ. Deltage aktivt i udarbejdelse af livslinje/livshistorie/telefonpæl til tildelte patienter. Lave patientcases til gruppevejledning, hvor refleksioner over udløsende sygdomsfaktorer er synliggjort ift. teori. Har viden om og indsigt i kendte anvendte kliniske og farmakologiske behandlingsformer, knyttet til psykiatrien. Opsøge viden om gængse kliniske behandlingsformer til den enkelte diagnose. Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på anvendte behandlingsformer. Opsøge viden om den farmakologiske behandling til den enkelte diagnose. Farmakologi 0 ECTS: Kan varetage aspekter af sygeplejerskens opgaver omkring den medicinske behandling. Herunder informere om, observere og håndtere kendte psykofarmaka udfra medicinens virkning og bivirkning samt administrationsområde. Observere og identificere virkning/bivirkning af medicin til udvalgte patienter. Dispensere og administrere medicin til udvalgte patienter i samarbejde med medicinansvarlig personale. Kende og kunne anvende de hygiejniske principper. Kunne anvende de specielle retningslinjer for medicinadministration i psykiatrisk afdeling. Pædagogik 1 ECTS: Kan udføre sundhedspædagogisk virksomhed med fokus på psykoedukation og støtte til mestring. Deltage aktivt i det faglige samarbejde og på konferencer med egne observationer og refleksioner. Selvstændigt udføre udvalgte opgaver i miljøterapien f.eks. morgenmøde, gymnastik, gåtur. Kunne vejlede og informere i delopgaver i psykoedukation, f.eks. medicin, symptomer, kost, motion, søvn. Gå i dialog med patienten omkring hans/hendes viden om egen sygdom, forløb og kendte mestringsstrategier. Afklare patientens mestringsstrategier og advarselssignaler. August 2010 Side 6 af 15
Psykologi 1 ECTS: Kan forstå og anvende psykologien som en grundlæggende forståelse for de behov, reaktioner og fænomener, der knytter sig til at have en psykisk lidelse. Viden om kontrol/kontroltab og udfylde Selvkontrolskema i samarbejde med patienten. Deltage i udarbejdelse af livslinje/ telefonpæl og kunne redegøre for anvendelsen. Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på de psykologiske mekanismer, fx primitive forsvarsmekanismer/højere forsvarsmekanismer, kognitive forstyrrelser, angst, kontrol, jeg-funktion I relationsopbygning have fokus og forståelse for tillid/mistillid i sygeplejerske-patient forholdet. Udarbejdelse af Egoprofil udfra Liv Strand Kommunikation 1 ECTS: Kan anvende kommunikative færdigheder således at der opnås en bæredygtig kontakt med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre i det sociale netværk. Være observatør ved patient-kontaktperson samtaler. Planlægning og koordinering af tværfagligt samarbejde Selvstændig tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten Selvstændigt afholde morgenmøde. Øve kommunikation i relation til en eller flere patienter, f.eks. verbal/nonverbal, aktiv lytning. Udarbejde praksisbeskrivelser til vejledning med fokus på den kommunikative del, f.eks. transaktionsanalyse, gensvarsmodeller. Være opmærksom på pårørendes behov. Kunne vejlede og informere i delopgaver Have viden om og kunne anvende forskellige kommunikationsformer: aktiv lytning, anerkendende -, ikke polariserende -, eksplorativ -, nonverbal -, smalltalk -, terapeutisk-, transaktionsanalyse og gensvarsmodeller. Have fokus på egen rolles betydning i kommunikations sammenhænge, f.eks. patienter/pårørende/samarbejdspartnere/vejledning. Ved afslutningen af 8. modul har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og August 2010 Side 7 af 15
vejledende karakter. 2. At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. 3. At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme. 4. At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse 5. At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. 6. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. 7. At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. 8. At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. 9. At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udarbejdelse af kompetenceprofiler Mestringstankegangen Relationsbehandling Depressionsprojektet Operation-Life-medicinafstemning Reduktion og øget patientoplevet kvalitet af tvang Den danske kvalitets model Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering Fysisk aktiviteter for patienter i psykiatrien Udvikling af den elektroniske patientjournal Kognitiv behandling Arbejde med stemmehøring Fokus på arbejdsmiljø Fusionsprocessen mellem Herning og Holstebro Udarbejdelse af handleplaner i EPJ Kost til den psykiatriske patient Psykoeducation Pårørende politik Læring i Psykiatrien, aktionsforskningsprojekt www.ncfk.dk/psykiatri August 2010 Side 8 af 15
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem Forløbsansvarlig sygeplejerske Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Fortælling/narrativer Bevar barndommen ADHD rating scale IPDE PSE Abstinens-scorings-skema Narkoscreening Kognitive metoder Psykoedukation Stemmehøringsinterview Den gode depressionsbehandling KOV - konflikt og voldsforebyggelse Mono- og tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I psykiatrisk afdeling Herning er der ansat to kliniske vejledere på 37 timer/uge til at varetage den kliniske vejledning af sygeplejestuderende, som er fordelt på de forskellige afsnit. De kliniske vejledere er ansat på henholdsvis E2 og E4, men er taget ud af klinisk praksis, når der er studerende i klinikken. De er altid til rådighed på hverdage i dagtimer, dog med mulighed for at tilbyde klinisk vejledning i forbindelse med aftenvagter. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Der sendes min. 14 dage før første dag i afsnittet, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Derudover vil der henvises til den generelle studieplan. Første dag er der fælles introduktion ved de kliniske vejledere til psykiatrisk afdeling samt fælles planlægning af tilstedeværelse i afsnittet. Desuden vil en sygeplejerske introducere August 2010 Side 9 af 15
sygeplejestuderende til afsnittet. I løbet af den første uge vil der være studieplansdrøftelse med klinisk vejleder, hvor der vil blive talt om kompetencer, forventninger, forudsætninger, evaluering etc. Samtaler i startfasen er med fokus på personlige og faglige forudsætninger samt læringsstil. I et samarbejde omkring den individuelle studieplan, aftales læringsmetoder og individuelle måder at synliggøre egen udvikling og læring, med henblik på evaluering af de sygeplejefaglige opgaver og færdigheder. Studiet tilrettelægges ud fra forventet opnået læringsudbytte, den studerendes ønsker og behov samt afsnittets aktuelle muligheder. Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på at opnå personlig øvelse og erfaringer i et autentisk miljø. I hver vagt vil fokus være på rapport, dataindsamling og planlægning af vagten. Der vil oftest være mulighed for før-, under- og eftervejledning. Der vil være mulighed for såvel formelle som uformelle refleksioner med klinisk vejleder. I samarbejde med den studerende laves ugentlig status. Perioden kan fx forløbe således: Den første uge følges du med sygeplejerske/kontaktperson med stigende aktiv deltagelse. I løbet af den første uge bliver du medkontaktperson med stigende grad af selvstændighed afhængig af kompleksitet. De selvstændige opgaver vil være afgrænsede til de stabile forløb og ALTID i samarbejde med sygeplejersken/kontaktpersonen Midt i forløbet, afholdes den fastlagte studieaktivitet organiseret som et seminar med udgangspunkt i et autentisk patientforløb med efterfølgende midtvejsevaluering. De sidste uger har du mulighed for at øve dig gentagne gange, opnå nye erfaringer og træne selvstændighed i afgrænsede opgaver. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Læringsmiljø /Studiemiljø Det vil være målene for modul 8 samt den enkelte studerendes behov, der er bestemmende for hvordan studierne tilrettelægges. Der vil på det enkelte afsnit kunne tilbydes et miljø, hvor det vil være muligt at studere den kliniske sygepleje på flere niveauer i uddannelsen. Der vil ofte være 1-4 studerende i 8. modul, evt. studerende på andre moduler samt socialog sundhedsassistenter. Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) EPJ undervisning. Studie og vejledningsrum i afsnittet og vejlederlejlighed. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering i vejlederlejlighed. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og afsnittet. Mulighed for relevante studiebesøg. August 2010 Side 10 af 15
Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom afsnittets konferencer og supervisioner. Undervisning i KOV konflikts- og voldsforebyggelse samt tvangsforanstaltninger. Misbrug og psykiatri Studier på afsnit E3 er observerende, interagerende og i afgrænsede situationer på et mere selvstændigt niveau. De planlægges ud fra individuelle patientforløb, evt. også i samarbejde med ambulante teams eller tværfaglige samarbejdsparter. Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der vil være evaluering og feedback. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden tilrettelægger den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Her anbefales det at bruge tid i f. eks. aftenvagt, dels for at opleve helheden i patientforløbet, dels ud fra hvilke kompetencer, der arbejdes med. Grundlæggende er holdningen på afsnittet at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind imellem være givende med tid til fordybelse væk fra afdelingen. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Vejlednings- og evalueringstilbud Der gives løbende feedback til den studerende, herunder før-, under- og eftervejledning. Sygeplejestuderende får desuden vejledning individuelt og i gruppe ved kliniske vejledere. Gruppevejledning foregår en gang ugentlig og giver mulighed for at bl.a. øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Ved individuelle vejledningssamtaler gives evaluering og den studerende støttes i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefoki. De kliniske vejledere har hver 37 timer til vejledning af op til 12 tildelte studerende til individuel vejledning, refleksionsøvelser, undervisning og gruppevejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere blev uddannet i henholdsvis 93 og 99 og har været ansat i psykiatrien siden da, den ene på E4 og 3 år i børnepsyk. Og den anden har været på E3 og E2. De kliniske vejledere har deltaget i mange kurser og temadage vedr. psykiatrisk sygepleje og behandling og vejledning. De er ligeledes med i et 3 årigt forskningsprojekt om uudnyttede læringssituationer for sygeplejestuderende i psykiatrien. De har fungeret som kliniske vejledere siden feb. 06 og gennemførte begge klinisk vejledermodulet i nov. 06. August 2010 Side 11 af 15
Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumliste for klinik i psykiatri. Sygepleje: Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 13.udgave 2007. Psykosebegrebet: Side 25-38 + 51-58. Sygepleje til psykotiske: Side 59 62. Miljøterapi og jeg styrkende sygepleje: Side 80-108. Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave 2006. Angst: Kap. 5. Depression og sorg: Kap. 7. Mani: Kap. 8. Aggression: Kap. 9. Samarbejde med psykotiske: Kap.12. Miljøterapi: Kap. 16. Psykiatrisk sygepleje. Nils Buus. Dansk Sygepleje Råd/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København, 1. udgave 2009 Tvang og psykiatriloven: Side 95 120. Psykoedukation: Side 364 381. Relationsbehandling. Lars Thorgård bind 1 Hertervig Forlag, Stavanger 2. udgave 2007 Miljøbehandling: Side 127 157. Selvmordsforebyggelse. (Mappe i afsnittet) Guideline. (Mappe i afsnittet) Psykologi: Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzels Forlag København 3.udgave 2006. Selvbilledet: Side 113-136 Dynamisk psykiatri. Johan Cullberg, Hans Reitzels Forlag, København, udgave 2005. Den funtionelle og dysfunktionelle familie: Side 88-102. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 13.udgave 2007. Egopsykologi, egofunktioner og egosvaghed: Side 39-51 Sygdomslære: Psykiatri. Per Vestergaard og Thorkil Sørensen. Fadl s Forlag, København, 2. udgave 2005 Psykiatriens grundbegreber: Side 13 29 Grundbog i psykiatri. Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: Side 399-412 Kommunikation: Samtaletræning. Erno Metze og Jørgen Nystrup, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave 2000 Kommunikationsteori: Side 9 22. Gensvarsmodeller: Side 25 37. Transaktionsanalyse: Side 39-64 Pædagogik: Undervisnings planlægning for faglærer. Hilde Hiim & Else Hippe. Gyldendals Lærerbibliotek, 2. udgave 1. oplag 2003. Pædagogiske grundsyn: Side. 11 26. Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier: Side 27 32. Elevernes August 2010 Side 12 af 15
læringsforudsætninger: Side 33-42 Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Evaluering i vejledningssammenhæng: Side 310 326 Farmakologi: Psykofarmakologi, Poul Videbech, 2008 http://www.videbech.com/download/psykofarmakologi.pdf http://www.medicin.dk/ Psykiatrifonden: Lægemiddel info (Mappe i afsnittet) Supplerende litteratur: Ministeriet for sundhed og Forebyggelse 2007: Lov om tvang i psykiatrien https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10339 Sundhedsstyrelsen 2004: Rusmidlernes Biologi http://www.sst.dk/publ/publ2004/rusmidlernes_biologi/rusmidlernes_biologi.pdf Sundhedsstyrelsen 2007: Vurdering og visitation af selvmordstruede http://www.sst.dk/publ/publ2007/cff/selvmordstruede/visitation_af_selmordstruede.pdf Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Vejledning, kvalitetssikring og udvikling: Side 287 310 Kommunikasjon i relasioner Hilde og Tom Eide. Gyldendal, Norsk Forlag, 1. udgave 8. oplag 2002. Helseprofesjon og praktisk kommunikasjon: Side 17 33. Kommunikasjonsteori: Side 34-64 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være tilstede i klinikken gennemsnitlig 30 timer pr. uge i uddannelsesforløbet Den fastlagte studieaktivitet: Organiseret som et seminar i grupper med reflekterende teams, med udgangspunkt i kommunikation. Afvikles midtvejs i klinisk periode. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Se modulbeskrivelse for 8. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelser ) Planlagt studieaktivitet: August 2010 Side 13 af 15
Organiseret som skriftlig udarbejdelse af Egoprofil, med udgangspunkt i psykologi. Formål: At den studerende udvikler sin analytiske, problemløsende og handlemæssige kompetence. At den studerende kan vurdere psykologiske forholds indflydelse på menneskets adfærd og reaktioner og kan handle hensigtmæssigt i samspillet med patient Den skriftlige del: Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på max. 7200 anslag, indeholdende en kort præsentation af patientens helhedssituation samt en beskrivelse af den pågældendes problemer og ressourcer i relation til forskellige egofunktioner. Der tages udgangspunkt i Liv Strands inddeling af egofunktionerne. Oplægget kan endvidere indeholde korte konkrete situationsbeskrivelser, som den studerende har oplevet, læst eller fået gengivet af personale på uddannelsesstedet, der kan illustrere udvalgte områder indenfor patientens egofunktioner. Den mundtlige del: Der afsættes en time, hvor den studerende sammen med klinisk vejleder drøfter oplægget med udgangspunkt i den studerendes refleksioner, tanker og holdninger. Den studerende har forberedt sig således, at der fremlægges en perspektivering af patientens egofunktioner i relation til relevante jeg-støttende/-styrkende sygeplejeprincipper samt identificering af forsvarsmekanismer. Der fokuseres hermed på, hvilke konsekvenser egoprofilen kan have for planlægning og udførelse af psykiatrisk sygepleje. Mål: At den studerende kan indsamle data og beskrive en udvalgt patients helhedssituation herunder redegøre for sygdomsrelaterede problemstillinger. At den studerende opnår grundig viden om og forståelse for en enkelt patients ressourcer og behov for støtte. At den studerende kan identificere og reflektere over patientens forsvarsmekanismer. At den studerende kan præsentere fagligt begrundede forslag til sygeplejen og evaluere den udførte jeg-støttende/-styrkende sygepleje. At den studerende opnår teoretiske forudsætninger for at observere psykisk syge mennesker og kunne vurdere deres sundhedstilstand, symptomer og vurdere relevante sygeplejehandlinger. Vurdering: Den studerende og klinisk vejleder afslutter i samarbejde den mundtlige del med kort at evaluere den studerendes samlede læringsudbytte af såvel den skriftlige som den mundtlige del. Den studerende indskriver evalueringen i sin individuelle studieplan. Intern klinisk prøve: Formålet er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer, med udgangspunkt i autentiske patientforløb og med fokus på den kommunikative, relationelle og sundhedspædagogiske virksomhed i sygeplejen. Den kliniske del: Afholdes på det kliniske studiested i 8. uge af den kliniske periode og varer ½-1 time med deltagelse af klinisk vejleder. Den mundtlig del: August 2010 Side 14 af 15
Foregår samme dag som den kliniske del og varer ¾ time med deltagelse af både klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer som eksaminatorer. Prøven bedømmes samlet Bestået/Ikke bestået. Se modulbeskrivelse for 8. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelse) Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Annette Raarup Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef: Lisbeth Sørensen August 2010 Side 15 af 15