Modul 8: Psykisk syge patienter/borger og udsatte grupper

Transkript

1 Organisatorisk placering - tlf Botilbuddet Søhuset er et psykiatrisk basistilbud i Viborg kommunes socialpsykiatri. Der ydes bostøtte efter Servicelovens 85.Søhuset er ikke-døgndækket, hvilket betyder, at der på hverdage er personale fra kl I weekender indgår personalet i weekendteams med personale fra 4 andre botilbud fra psykiatri basis, og derfor er der personale på Søhuset på udvalgte tidspunkter. Søhuset er beliggende ved den nordlige ende af Søndersø og har en fantastisk udsigt. Søhuset omfatter 21 nye lejligheder, som udlejes efter Lov om almene boliger. Anvisning af lejlighed sker i henhold til visitationsproceduren for længerevarende botilbud under Viborg Kommune. Poul Winter Christensen er afdelingsleder for Søhuset samt 5 andre botilbud under psykiatri basis. Jørn Bæk er strategisk leder for psykiatri basis, hvilket vil sige, de ikke-døgndækkede botilbud samt bostøtten. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med sagsbehandlere, praktiserende læger, psykiatere, økonomiske værger, Kriminalforsorgen, Daghus Viborg, rusmiddelcenteret, de forskellige psykiatriske teams, andre psykiatriske botilbud, hjemmesygeplejen m.fl. omkring de enkelte beboere. I weekender samarbejdes der med personalet fra 4 andre botilbud fra psykiatri basis for at yde bostøtte på de forskellige botilbud. Medarbejderne er tværfagligt sammensat: Der er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger og en rengøringsassistent. Det sundhedsfaglige/ pædagogiske personale omfatter pt. 5 fuldtidsstillinger og 3 deltidsstillinger. Søhuset er endvidere uddannelsessted for social -og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier De beboere, der visiteres til en indsats i Søhusets regi, har alle en udtalt psykiatrisk problematik med deraf følgende sociale problemer. Nogle har også et misbrugsproblem af f.eks. alkohol, hash eller lignende og er derfor dobbeltdiagnosticerede. Enkelte har dom til psykiatrisk behandling. Alle beboere er visiteret til bostøtte ud fra en 141 handleplan. Der ud fra arbejdes der med delhandleplaner for den enkeltes udviklingsområder. Der er plads til 21 beboere, som i øjeblikket er mellem år. En del har været indlagt en stor del af livet, og andre har i kortere eller længere perioder levet et mere eller mindre selvstændigt liv i samfundet. Vi betragter Søhuset som beboernes hjem - et hjem, hvor de så vidt som muligt er medansvarlige for at sætte normer for indholdet i deres hverdag, og for det sociale samvær. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Etablering af kontakt. De fleste beboere har vanskeligheder med at etablere kontakt til andre. Centrale begreber for at Side 1 af 7

2 kunne etablere en kontakt er tid, tålmodighed og tillid. Der ligger ligeledes en udfordring i at afvikle kontakten på den mest hensigtsmæssige måde. Normalitets- afvigelsesbegrebet. Vi øver os meget i at vurdere, hvad der ligger af mening for beboeren i en adfærd, der for os, som personale, kan virke uhensigtsmæssig. Hvornår skal / må / kan vi påvirke denne adfærd og hvordan? For nogle beboere er det også vigtigt at arbejde med deres egen opfattelse af normalitets- og afvigerbegrebet, idet mange ofte har et lavt selvværd, som påvirker dem i deres livsudfoldelse. Kommunikative redskaber. Det, at læse og forstå meningen bag beboernes budskaber samt dét, at gøre sig tydelig og letforståelig, er utrolig vigtigt. Som personale må vi tage ansvar for kommunikationen og dermed også for relationen. I kommunikation er vores udgangspunkt en anerkendende tilgang. Evnen til at bruge mange sider af sig selv med det formål, at der etableres et tillidsforhold til beboeren, hvor vi prøver at hjælpe ham/hende til at turde udnytte de ressourcer han/hun har, og til måske endda at opdage nye. Evnen til at rumme og reflektere over beboerens og egne forsvarsmekanismer, kræver også kommunikative redskaber. Beboersamarbejde/ Pårørendesamarbejde. Vi forsøger kontinuerligt at inddrage beboerne i ansvaret og indflydelsen på deres hverdag. Det er en proces, der kræver omtanke hele tiden. På husmøder behandles de forandringer eller problemer, der har med hele huset at gøre. Omkring pårørendesamarbejdet er udfordringen at være støttende og åbne, uden at overtræde den tavshedspligt, som beboerne skal være beskyttet af. Det sindslidende menneske. Vi ser mere på aktuelle vanskeligheder, problemer, sindsstemninger og adfærd end på de enkelte diagnoser. Det er dog hensigtsmæssigt at se på sammenhænge mellem disse, men i det daglige har vi fokus på ressourcer og det positive frem for sygdommen og begrænsningerne. Omsorg / pædagogik. De to begreber hænger tæt sammen på Søhuset. Beboerne har hver især forskellige og skiftende behov. Vi gør os mange tanker om, hvornår den ene eller den anden tilgang bør være overvejende, og dermed hvad der er omsorg for den enkelte. Samarbejde og administrative redskaber. Personalet på Søhuset er et team, og en af de fremtidige udfordringer er, at det skal fungerer som et selvstyrende team. Desuden er det en ny udfordring at få samarbejdet til at fungere med de 4 andre botilbud under psykiatri basis vedrørende weekenderne. Vi anvender en række redskaber, som alle har det formål at sikre, at indsatsen netop ydes individuelt: Den anerkendende tilgang Hverdagslivsbeskrivelser Livshistoriefortællinger Handleplaner Den kognitive tilgang Recovery - tanken Liv i Focus CAN CamberwellAssesment of Need, som er et internationalt anerkendt dialogredskab, som sikrer, at det er beboerens subjektive vurderinger, der lægges til grund for indsatsen. Vi bruger CAN som udgangspunkt for handleplanen, hvis det er relevant. Side 2 af 7

3 Vi arbejder på at finde en turnus i forhold til personalemøder, så der kan komme kontinuitet i forhold til disse. Vi sikrer medindflydelse for såvel personale ved MED-møder samt for beboerne ved beboerrådsmøder. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Indsatsen sigter mod, at beboeren får relevant støtte til at få hverdagslivet i et lokalsamfund til at fungere så godt som muligt - herunder fremme beboerens opfattelse af sig selv som samfundsborger med rettigheder og pligter. Alle beboere er visiteret til bostøtte ud fra en niveaudeling af timer ud fra deres individuelle handleplan. Borgerperspektivet Omdrejningspunktet er en relation mellem beboer og medarbejder, som åbner op for muligheden for sammen at se på hverdagslivet og finde frem til de områder, den enkelte ønsker at udvikle eller fastholde. I relationen tages der udgangspunkt i beboerens livsværdier, drømme samt forventninger til, hvad et godt liv er for den enkelte. Nogle beboere kan selv fortælle vigtige begivenheder fra deres livshistorie, og andre fortæller i brudstykker. Ved en del beboere vil det være relevant at supplere med oplysninger fra f.eks. tidligere statusbeskrivelser eller andet materiale for at få helhedsbilledet. Vi tror på, at det enkelte menneske har brug for at høre til og fungere i en social sammenhæng, og at blive respekteret som et selvstændigt individ med egenskaber og meninger, som er værdifulde for fællesskabet. Vi arbejder meget med den enkeltes egen opfattelse af, hvad det vil sige og betyder at have en psykiatrisk lidelse samt begrebet selvværd. Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje En vigtig sygeplejeopgave er at etablere en relation til beboeren, for at give denne den nødvendige tryghed til at turde udvikle sig hen imod større sociale sammenhænge. I relationen er vores opgave desuden at være observerende i forhold til den psykiske tilstand er der f.eks. nuancer i hallucinationerne eller i de psykiske udsving. I relationen er kommunikation både den verbale og den non-verbale vores vigtigste redskab. Desuden er det også vigtigt at have øje for ændrede fysiske behov samt styrker de sociale forhold, hvis det er muligt. Vi understøtter beboeren i at styrke den enkeltes ansvarstagen i forhold til at tage beslutninger for eget liv, samt at styrke den enkeltes bevidsthed om sin egen rolle og ansvar i forhold til fællesskabet. Det er vigtigt at have fokus på beboerens ressourcer samt at bevidstgøre den enkelte herom. Enkelte beboere får støtte i forhold til madlavning i egen lejlighed, andre har opgaver som opvask og andre daglige gøremål, det afhænger af den enkeltes behov for støtte. Søhuset byder også på mulighed for at udføre basale sygeplejefaglige opgaver så som medicinhåndtering og oplæring i intramuskulær injektionsteknik. Der er endvidere mulighed for at stifte bekendtskab med lovgivningen omkring boformen, den tildelte støtte samt værgemål. Det er lige så vigtigt at kunne afslutte en relation, som at kunne etablere og fastholde én. Vi evaluerer både sammen med beboeren f.eks. i forhold til delhandleplanerne, men ofte også Side 3 af 7

4 dagligt i forhold til det de har brug for i dag. At formidle sygepleje Alt efter behov vejleder vi beboeren om aspekter, der er knyttet til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje, men hele tiden med det for øje, at beboeren har ret til at træffe beslutninger for eget liv. Vi evaluerer dagligt sammen med kollegaer samt dokumenterer planlagt og udført sygepleje i den skriftlige dokumentation (pt. System Bosted) At lede sygepleje Som kontakt- /samarbejdsperson har man ansvaret for at samle op, lave statusbeskrivelser og delhandleplaner for de tildelte beboere, hvilket vil sige, at man planlægger og koordinere både i forhold til aftaler i huset, men også i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Typiske patientforløb/borgerforløb De fleste beboere bor på Søhuset i mange år. Nogle oplever over tid en vis form for stabilitet i deres sygdom, og andre er mere svingende. Da rammerne i forhold til personaledækning har ændret sig meget inden for de seneste år, betyder det, for enkelte beboere, at deres behov for støtte ikke kan varetages i et ikke-døgndækket botilbud, og derfor kan der blive tale om flytning til egen bolig, et døgndækket botilbud eller et psykiatrisk plejecenter. Metoder i klinisk praksis På Søhuset arbejdes der bl.a. med flg. metoder: Sygeplejeprocessen Kollegial vejledning supervision refleksion Teamdannelse med tillempet kontaktpersonsfunktion Situationsbestemt undervisning af personalet Anerkendende tilgang Recovery Livshistoriefortællinger Hverdagslivsbeskrivelser Liv i fokus Delhandleplaner samt CAN-skemaer Kognitiv terapi Jeg-støttende/styrkende sygepleje Kliniske retningslinjer på udvalgte områder Ad hoc tværfagligt samarbejde mellem de psykiatriske teams /øvrige psykiatriske botilbud. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Hver beboer har en overordnet 141 handleplan, hvor fra vi i samarbejde med beboeren udarbejder en eller flere delhandleplaner. Der udvikles fortsat på området. Vi vil fortsat arbejde med Liv i Focus, livshistorier og hverdagslivsbeskrivelser set ud fra en overordnet recovery-tankegang, ligesom vi arbejder med at anvende System Bosted. Side 4 af 7

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er ansvarlig for sammen med den studerende at tilrettelægge forløbet. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning modtage elektronisk information via studienet, som bl.a. indeholder mødetider for de første 14 dage samt aftaler med klinisk vejleder. I løbet af den første uge vil der blive afholdt en præsentations- /planlægningssamtale hvor den studerende og klinisk vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske periode ud fra modulets læringsudbytte. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder, der er på Søhuset. De første 14 dage er introduktionsperioden hvor den studerende følges med det uddannede personale og/eller klinisk vejleder. I denne periode aftales det hvilke beboere den studerende vælger at have særligt fokus på og i den efterfølgende periode arbejder den studerende selvstændigt med mindre der er behov for vejledning af personalet ud over den ugentlige følgetid med den kliniske vejleder Den kliniske undervisning organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels situationsbestemte, spontane situationer, der opstår i praksis. Der planlægges deltagelse i seminar, hvor den tilknyttede teoretiske underviser deltager, samt refleksions -og bearbejdningsrum med deltagelse af op til i alt 6 studerende og den/de kliniske vejledere. Der er delvis adgang til studierum og beskeden adgang til IT, og den studerende anbefales derfor at medbringe egen pc. Der forefindes en del relevant litteratur på Søhuset. Der arbejdes med før-, under og eftervejledning i forhold til de konkrete sygeplejehandlinger, den studerende vil komme til at møde i studieperioden. Den studerende bliver med- samarbejdsperson for 1-2 beboere, og skal varetage alle opgaver omkring denne person. Dette betyder også, at der bliver kendskab til dokumentation i System Bosted. Hvis det er relevant, vil den studerende have mulighed for at aftale besøg i Rusmiddelcenter, Daghus Viborg, afsnit på Søndersøparken evt. overvære ECT behandling. Forventninger til den studerende Den studerende forventes at have en tilstedeværelsestid på gennemsnitlig 30 t. pr. uge. Det anbefales at udnytte både dag og aftentimer samt weekender, så den studerende følger klinisk vejleders arbejdstidsplan mest muligt. Ved sygdom forventes det at den studerende giver besked til det faste personale/klinisk vejleder Der stilles krav om samarbejdspersons-funktionen i forhold til 1-2 beboer og at den studerende sikre dokumentation af plejen i System Bosted. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende inden planlægningssamtalen: - Præsentation - Status over hidtidige forløb - Kommentarer til den individuelle kliniske studieplan i e-portefolie - Den studerende giver klinisk vejleder og teoretisk underviser adgang til e-portefolie, så den kliniske vejleder kan give skriftlig eller/og mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte Side 5 af 7

6 Den studerende forventes at reflektere i relation til sygeplejesituationer samt træne kliniske færdigheder, som til dels foregår i det fælles refleksions og bearbejdningsrum som deles med seminargruppen. Den studerende er selv ansvarlig for, at der dokumenteres i den individuelle kliniske studieplan vedr. diverse læringssituationer og refleksioner. Den studerende er (med)ansvarlig i forhold til at planlægge tilstedeværelsestiden og ved sygdom forventes det, at den studerende giver besked til det faste personale/klinisk vejleder. Den studerende vil have mulighed for at få vejledning af fast personale omkring dagens forskellige oplevelser. Den kliniske vejleder vil kunne guide den studerende i forhold til personale med særlig ekspertise i valgte studieemner. Den studerende opfordres til at være opsøgende og stille refleksive spørgsmål i personalegruppen. Det forventes at den studerede afleverer en evaluering af det kliniske forløb inden afslutningen af klinikken til klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er en faglig kompetent sygeplejerske. Har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse eller 10 ECTS point. Har interesse for at vejlede og undervise. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/med uddannelsesansvarlig og øvrige kliniske vejledere i området. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum teoretisk undervisning; sider. Pensum klinisk undervisning; sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter, samt i modul beskrivelsen: Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udføre de obligatoriske refleksioner i E-portefolie, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Udarbejdelse af egoprofil i psykologi til brug i refleksion og forberedelse af intern klinisk prøve Side 6 af 7

7 Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af praksisbeskrivelse til seminar Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsopgave med udgangspunkt i transaktionsanalyse og Gensvarsmodeller/kommunikationsteorier Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagte og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Udarbejdet af: Klinisk vejleder Helle Tøtterup Vesterskov Søhuset, Uddannelsesansvarlig Anne Stubberup Højberg, Viborg Kommune, juni Godkendt af Rie Andersen, Souschef. Godkendt af: August 2012 Side 7 af 7