Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Årsberetning 2008 1
Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Årsberetning 2008 Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N - Tlf. 8942 9800 Retspatologisk Afdeling: Fax 8612 5995 - email: ri@retsmedicin.au.dk Retskemisk Afdeling: Fax 8617 5003 - email: rka@retskemisk.au.dk Instituttets hjemmeside: www.retsmedicin.au.dk 2
3
Indholdsfortegnelse Forord... 5 Nåh så du vil være retsmediciner? (ved Jytte Banner og Ingrid Bayer Kristensen)... 6 Bagatelgrænse i trafikken ændring af færdselsloven i Danmark (ved Rasmus Telving)... 9 Ledelse... 11 Personale... 12 Udvalgsarbejde og anden virksomhed... 17 Kongresser, kurser og møder, foredrag og posters... 20 Undervisning... 25 Forskning og udvikling... 27 Forsknings- og undervisningsmidler... 31 Publikationer... 33 Formidling... 39 Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde... 41 Retspatologisk Afdeling Retslægelige obduktioner... 43 Obduktioner begæret af statsadvokater... 45 Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og andre... 45 Dødsmåder... 46 Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl... 51 Identifikationer... 51 Findestedsundersøgelser... 51 Retslægelige ligsyn... 51 Andre undersøgelser... 52 Klinisk retsmedicin... 52 Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb... 56 Retspatologiske effektundersøgelser... 57 Øvrige undersøgelser... 57 Udtalelsessager... 57 Fremmøde i retten... 57 Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion... 58 4
Retskemisk Afdeling Retstoksikologiske undersøgelser... 59 Narkotikaundersøgelser.... 63 Udsendelsesliste... 66 5
Forord Denne årsberetning omfatter alle aktiviteter ved Retsmedicinsk Institut, både de, der vedrører statsobducenturet og dermed instituttets myndighedsfunktion, og de, der vedrører instituttets universitetsopgaver. Det rekvirerede arbejde ved afdelingen for retspatologi og klinisk retsmedicin blev akkrediteret af DANAK (den danske akkrediterings- og metrologifond) i 2005 efter standarden iso 17020; ved retskemisk afdeling dog allerede i 2004 efter iso 17025. Akkrediteringen er en uafhængig bedømmelse af instituttets kompetence til at udføre bestemte opgaver i overensstemmelse med givne standarder; akkrediteringen garanterer samtidigt instituttets uafhængighed i forhold til den rekvirerende myndighed. Arbejdet med at nå frem til en akkreditering har været meget stort og kræver fortsat mange ressourcer. Ultimo 2007 flyttede Retsmedicinsk Institut langt om længe ind i et nybygget institut på Skejby Universitetshospitals matrikel, hvorved et mangeårigt ønske om at samle hele instituttet og få en tiltrængt udvidelse gik i opfyldelse. Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2008 en strategi for instituttets virksomhed og aktiviteter for perioden 2008-2012. Strategien tager udgangspunkt i instituttets hovedopgaver, som er at yde forskningsbaseret myndighedsbetjening for specielt politi og retsvæsen, men også andre myndigheder. Retsmedicinsk Institut skal udføre forskning, som understøtter denne opgave, samt forskning til almennyttige formål med henblik på forebyggelse af for tidlige dødsfald, vold, kriminalitet og misbrug af alkohol, medicin og narkotika i et samspil med andre universitetsinstitutter, forskningscentre, hospitalsafdelinger og retsvæsen. Endvidere skal Retsmedicinsk Institut undervise i retsmedicin og retsmedicinske færdigheder og formidle viden i bred forstand til det omgivende samfund. Strategien er et udtryk for det samlede personales ønsker og visioner for de næste fem år. Instituttets strategi kan læses på Retsmedicinsk Instituts hjemmeside. Årsberetningen er skrevet og redigeret af kontorfuldmægtig, sekretær Kirsten Lønskov, i samarbejde med professor, dr.med. Markil Gregersen og flere af instituttets ansatte. Annie Vesterby 6
Nåh så du vil være retsmediciner? Af vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner og vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen Man kan dårligt tænde fjernsynet i dag uden at se en retsmediciner i helterollen. Faget er populært og tiltrækker en del yngre læger, der kan se sig selv i rollen som højtuddannet ekspert, som med stor akkuratesse, fantasi og indlevelsesevne finder og dokumenterer de afgørende spor. Illusionerne bristede brat for mange, da det viste sig, at der rent faktisk frem til 2008 ikke fandtes en formaliseret dansk uddannelse i retsmedicin. Hovedparten af retsmedicinere i Danmark er speciallæger i patologisk anatomi og histologi, fordi det indtil for nylig var det mest nærliggende speciale. De har gennemgået et langt og tidskrævende uddannelsesforløb, der tangerer en dobbeltuddannelse, med kompetencer, der efterhånden ikke er relevante for retsmedicinen. Udsigten til, at en færdiguddannet patolog kun delvist kan bruges inden for retsmedicinen, hvor mindst 2 år af patologiuddannelsen er mindre væsentlig for retsmedicinen, samt nødvendigheden af 2-3 år oven i speciallægeuddannelsen i patologi for at blive en god retsmediciner har sat en stopper for drømmen om CSI hos mange yngre læger. Aktiviteterne inden for retsmedicinen er i det seneste årti udvidet betydeligt og har bevæget sig længere og længere væk fra den egentlige patologi. De retsmedicinske institutter overtog i 1999 alle undersøgelser af voldsofre og sigtede fra embedslægerne, hvorved den kliniske retsmedicin kom til at udgøre en væsentligt større del af det retsmedicinske arbejde med dokumentation og vurdering af skader. Udviklingen er fortsat i takt med etablering af centre til behandling af voldtægtsofre og senest et center til undersøgelse af seksuelt misbrugte børn ved Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, i samarbejde med Børneafdelingen, Skejby Sygehus, og Århus politi. Moderne billeddiagnostiske metoder (CT- og/eller MR-scanning) er taget i anvendelse i forbindelse med obduktionsarbejdet ved alle tre institutter i Danmark. I de seneste år har der været en tiltagende international retsmedicinsk aktivitet i forbindelse med folkeretslige spørgsmål. Danske retsmedicinere har deltaget med undersøgelse og dokumentation af krigsforbrydelser i bl.a. Kosovo, Rwanda og andre steder, og medvirker ved undersøgelse af torturofre, såvel nationalt som internationalt. Danske retsmedicinere har undervist læger, jurister og politifolk flere steder i verden. Det må forventes, at disse aktiviteter udbygges i takt med 7
Danmarks tiltagende internationale engagement. Som ekspertopgaver indgår også deltagelse i rekonstruktioner til efterprøvning af den sigtedes forklaring, foretagelse af lægefaglige vurderinger i kriminalsager og indkaldelse som sagkyndigt vidne i retten. Retsmedicin har i dag et bredt samfundsvidenskabeligt sigte, som ikke mindst er af profylaktisk karakter: Forebyggelse af ulykker, kriminalitet, selvmord og visse naturlige dødsfald, som for eksempel pludselig uventet spædbarndød. Findestedsundersøgelse Krav om øget kvalitetssikring er ikke unikt for sundhedsområdet eller i det private regi. I retsmedicinen har man for at dokumentere undersøgelserne valgt at blive akkrediteret efter de internationale ISO og EN (europæisk norm) standarder. Dansk Selskab for Retsmedicin har igennem flere år arbejdet på at få uddannelse i retspatologi og klinisk retsmedicin anerkendt som et lægeligt speciale. Dette for at kunne dokumentere de retsmedicinsk udøvende personers kompetencer og for at afværge en begyndende krise i faget med manglende rekruttering i takt med en aldrende population af Danmarks CSI er. Et skrækscenarie, der har været dybt bekymrende for retssikkerheden, da en kvalitetsforringelse af obduktioner og kliniske retsmedicinske undersøgelser ville ramme helt centralt i bevisførelsen og dermed kunne få afgørende betydning for det juridiske udfald. Som en konsekvens af, at vi var et fag uden formaliseret uddannelse og i overensstemmelse med kvalitetsstyringsideologien udarbejdede Dansk Selskab for Retsmedicin i 2004 certificeringskrav i retspatologi og klinisk retsmedicin, som kunne tilgodese et vist dokumentationskrav til de faglige kompetencer, men ikke løse rekrutteringsproblemet. For hvilken yngre læge turde seriøst overveje sit fremtidige arbejdsfelt i et fag uden formaliseret uddannelse og anerkendelse? Alle kunne derfor ånde lettet op, da specialet i februar 2008 blev anerkendt af Sundhedsstyrelsen. Dansk Selskab for Retsmedicin havde udarbejdet en målbeskrivelse, der indeholdt kompetencemål for uddannelsen samt krav til evaluering af kompetencerne. 8
Speciallægeuddannelsen i retsmedicin varer 5 år, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Introduktionsuddannelsen er en kombinationsstilling med seks måneders retsmedicin og seks måneders patologisk anatomi. Herefter følger et hoveduddannelsesforløb, som varer 4 år, hvoraf 2 år foregår på et patologisk institut og 2 år på et retsmedicinsk institut. Under uddannelsen læres den relevante og mere organspecifikke del af patologien på 2½ år. Den specifikke oplæring i retspatologi og klinisk retsmedicin samt de forskellige undersøgelsestyper og teknikker relateret hertil tillige med udfærdigelse af erklæringer til retsligt brug erhverves på de retsmedicinske institutter. I løbet af uddannelsen skal den uddannelsessøgende deltage i 15 specialespecifikke kurser og flere generelle, herunder kurser i ledelse, administration og samarbejde (LAS2 og LAS3). De uddannelsessøgende skal endvidere udarbejde og fremlægge et selvstændigt forskningsprojekt og i den forbindelse deltage i 2 kurser omhandlende forskningsmetodologi. Uddybende beskrivelse af specialet og speciallægeuddannelsen i retsmedicin kan ses på www.sst.dk/uddannelse/laeger/maalbeskrivelser og/eller www.dspac.org. Ved overgangsbestemmelse har 11 af de fastansatte speciallæger i patologisk anatomi og histologi på landets retsmedicinske institutter fået anerkendelse som speciallæge i retsmedicin, heraf 4 fra Århus. Uddannelsesforløb er i gang på alle institutter med planlagt 2 introduktionsstillinger og 1 hoveduddannelsesforløb per år. Søgningen til uddannelsen er stor. Med oprettelse af en speciallægeuddannelse i Retsmedicin synes rekrutteringskrisen inden for faget at være afblæst, hvilket vil gavne udviklingen af faget og retssikkerheden på sigt med fremtidig høj, dokumenteret ekspertise i retsmedicinske kompetencer. 9
Bagatelgrænse i trafikken ændring af færdselsloven i Danmark Af laborant Rasmus Telving 1. Juli 2007 blev færdselslovens kapitel 10, 54, stk. 1 ændret således at det ikke længere er lovligt at føre et motordrevet køretøj, hvis førerens blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept. Efterfølgende er det bekendtgjort at stoffer omfattet af narkolovgivningens lister A, B, D og E er at betragte som færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Denne ændring har medført en væsentlig forenkling af den administrative og bevismæssige byrde, da det således ikke længere er nødvendigt også at foretage en klinisk vurdering og efterfølgende behandling i retslægerådet før der kan træffes afgørelser i sager om overtrædelse af færdselslovens 54. Det betyder at når politiet stopper en bilist og vurderer at denne er påvirket af andet end alkohol, kan de tage personen med til en læge og få udtaget en blodprøve. Blodprøven sendes derefter til en retskemisk afdeling i Danmark, som screener og kvantificerer prøven for misbrugsstoffer eller lægemidler omfattet af bekendtgørelsen. Er indholdet af euforiserende stoffer over en given bagatelgrænse, kan politiet sanktionere overfor vedkommende, jf. gældende regler f.eks. ved at give en bøde. Figur 1: UPLC-TOFMS analyse af blodprøve fra trafikant. I årene før denne lovgivning trådte i kraft har antallet af blodprøver fra trafiksager, som blev undersøgt for lægemidler og misbrugsstoffer, ligget på ca. 200 om året i Danmark. De retskemiske afdelinger i Danmark har i 2008 modtaget over 1000 blodprøver fra trafiksager. Der er altså allerede i det første år efter den nye lovgivning blev indført modtaget væsentligt flere blodprøver end tidligere. 10
Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet, benytter i dag flere forskellige omfattende og tidskrævende screeningsmetoder til screening af blodprøver for euforiserende stoffer. I praksis er det dog alene stoffer omfattet af narkolovgivningen der har politiets interesse i denne type sager. Euforiserende stof % af positive prøver Benzodiazepiner (> 10 slags) 67 THC (cannabis) 36 Amf/Metamfetamin 24 Opioater (morphin, oxycodon m.fl.) 11 Methadon 7 Cocain 5 Retskemisk Afdeling har derfor udviklet en screeningsmetode, som kan Cathin (kath) 2 håndtere de mange ekstra prøver på MDMA/MDA 1 en mere effektiv måde. Metoden benytter en kemisk ekstraktion ved Andre (f.eks. ketamin, zopiclon, phenobarbital) 4-5 hjælp af SPE også kaldet fastfaseekstraktion og efterfølgende måling af Tabel 1: Oversigt over stoffer som er påvist i trafiksagerne i 2008. stofferne på et UPLC-TOFMS instrument (Ultra-performance liquid chromatography - time of flight mass spectrometry). Metoden kan håndtere de mange prøver og stoffer på en meget effektiv måde og således identificere en stor mængde lægemidler og misbrugsstoffer på bagatelgrænseniveau. Et eksempel fra en analyse af en blodprøve fra en trafikant kan ses i figur 1. Som det fremgår, er der påvist både amfetaminer, cocain og benzodiazepiner. Disse stoffer ville tidligere skulle identificeres ved hjælp af 3 forskellige analysemetoder, mens det nu er muligt at påvise stofferne med en enkelt screeningsmetode. I tabel 1 ses en oversigt over de stoffer som er påvist i trafiksagerne fra 2008. Som det fremgår, er benzodiazepiner de hyppigst forekommende stoffer i denne type sager efterfulgt af cannabis UPLC-TOFMS apparat (THC) og amfetaminer. Dette er nogenlunde i overensstemmelse med hyppigheden af disse stoffer på gadeplan. Flere benzodiazepiner har desuden en meget lang halveringstid og er derfor til stede i en blodprøve i forholdsvis lang tid efter indtag af stoffet, hvilket også kan øge hyppigheden af sager med disse stoffer. 11
Ledelse Retsmedicinsk Institut er et universitetsinstitut og er derfor omfattet af Universitetsloven. For Retsmedicinsk Institut er Bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter i København, Odense og Aarhus af 21.03.94 fortsat gældende. Ifølge denne er professoren i retsmedicin også statsobducent og institutleder, medens vicestatsobducenterne er stedfortrædere. Ledelsen af undervisning og forskning og midler hertil foregår i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og dekanen, mens ledelsen af det rekvirerede arbejde og de økonomiske forhold knyttet hertil foregår i samarbejde mellem institutleder Annie Vesterby og vicestatsobducenterne Jytte Banner og Ingrid Bayer Kristensen, Retspatologisk Afdeling, afdelingsleder, lektor Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, og Aarhus Universitets Budgetkontor ved kontorchef Kirsten Skjødt samt instituttets sagsbehandler fuldmægtig Eddie Kvistgaard Pedersen, Budgetkontoret. Retsmedicinsk Instituts kvalitetsstyring ledes af fagligt kompetente kvalitetsledere, én ved hver af de to afdelinger, som på den retskemiske afdeling refererer til afdelingsledelsen og på afdelingen for retspatologi og klinisk retsmedicin til statsobducenten. Kvalitetsstyringssystemet omfatter alle aktiviteter ved statsobducenturet CT scanning og knoglelaboratorium forventes dog først akkrediteret i det kommende år. Instituttets regnskaber varetages af overassistent Vivi Vendebæk i samarbejde med Aarhus Universitets Regnskabsafdeling og Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, og instituttets EDB af EDB tekniker Ole Lundskov i samarbejde med Aarhus Universitets IT-afdeling. 12
Personale Institutleder: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby Stedfortrædere: Vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner og vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen Afdelingsleder: Lektor, ph.d. Mogens Johannsen Personaleforbrug: Videnskabeligt personale: 9,741 årsværk. Teknisk-administrativt personale: 36,302 årsværk (flere af akademikerne er indplaceret som teknisk-administrativt personale (AC-TAP)). Videnskabeligt personale Retspatologisk afdeling: Professor Statsobducent, dr.med. Annie Vesterby Lektorer Vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner Lundemose Vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen Cand.med., ph.d. Lene Warner Thorup Boel Adjungerede lektorer Overlæge, ph.d. Ole Brink Ph.d. Michael D. Freeman, University of Oregon, USA Adjunkter Ph.d., kiropraktor Lars Uhrenholt Speciallæger ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit Aalborg/Herning: Erik Damberg (konsulent), og til 31.08.2008: Marja den Engelsman, Niels Holm-Nielsen, John Jakobsen, Steen Bo Kalms og Kim Mølenberg samt Anna Bæk. Øvrigt videnskabeligt personale Cand.med. Anne Marie Andersen (fra 01.11.08) Cand.med. Lise Frost (fra 01.08.08) Cand.med. Sonja Høhle (til 31.01.08) 13
Cand.med. Mie Emilie Kristensen (fra 01.06.08) Cand.med. Maiken Kudahl Larsen (fra 01.10.08) Cand.med. Iana Lesnikova (til 30.04.08) Cand.med. Stine Horskær Madsen (til 31.07.08) Cand.med. Irene Kibæk Heilygers Nielsen (til 31.05.08) Cand.med. Trine Skov Nielsen (fra 01.11.08) Cand.med. Michael Fregerslev Pedersen (15.04.08-30.09.08) Cand.med., afdelingslæge, ph.d. Bente Schumacher Cand.med. Seija Majaana Ylijoki-Sørensen (01.05.08-31.12.08) Cand.med. Asser Hedegård Thomsen (01.02.08-31.10.08) Videnskabeligt personale Retskemisk afdeling: Lektorer Cand.med. Axel Carsten Hansen Cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen Cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen Cand.scient., ph.d. Christian Lindholst Øvrigt videnskabeligt personale Cand.scient. Else-Marie Lausten Heinsvig Kemiingeniør Grith Kastorp Cand.pharm. Ingrid Rosendal Ph.d.-studerende: Rune Birkler Kasper Lynghøj Christensen Ole Christian Ingemann Hansen Lisbeth Lund Jensen Marianne Cathrine Rohde Rikke Holm Bramsen Surnumerær forsker: Professor, dr.med. Markil Gregersen 14
Teknisk-administrativt personale Retspatologisk afdeling: Kontorpersonale: Institutsekretær Lis Dupont Birkler, kontorfuldmægtig Birthe Bjørn, kontorfuldmægtig Christina Düring Karlson, kontorfuldmægtig Birgitte Langbak Kristensen, kontorfuldmægtig Kirsten Lønskov, kontorfuldmægtig Birgitte Skovgaard Outzen, regnskabsmedarbejder Vivi Melgaard Vendebæk, receptionist Sanne Hansen (fra 15.06.08). Laboratoriepersonale: Bioanalytiker Anette Daa Funder (fra 01.11.08), bioanalytiker-underviser Jytte Dreyer Jakobsen, bioanalytiker-underviser Eva Olesen, laborant Rita Ullerup. Retsmedicinske teknikere: Retsmedicinsk tekniker Arne Ernst, ledende retsmedicinsk tekniker Karsten Mildahl Nielsen og retsmedicinsk tekniker Jan Schou. EDB-medarbejder: Ole Lundskov. Bibliotekar: Vivian Therese Hulbæk Christiansen (til 31.05.08). Teknisk-administrativt personale Retskemisk afdeling: Kontorpersonale: Afdelingssekretær Laila Kearney. Laboratoriepersonale: Laborant Jesper Berggreen, laborant Lise-Lotte Bergstøl, laborant Anna- Marie Engberg Christensen, laboratorietekniker Brian Sonne Jensen, kvalitetsleder Inge Korup, laborantelev Barbara Krystyna Kruse (fra 01.02.2008), laborant Mette Marie Fabricius Madsen (fra 01.05.2008), laborant Sisse Elle Mikkelsen, laborant Brian Nielsen, laborant Eva Lysdahl Paulsen, laboratorietekniker Lone Støvring Rattenborg, laborant Janni Ankerstjerne Sørensen, laborant Rasmus Telving, laborant Trine Thomsen, afdelingslaborant Marianne Vogel. 15
Ved instituttet findes følgende faste udvalg: Samarbejdsudvalg: Fra ledelsens side: Annie Vesterby (formand), Jytte Banner og Mogens Johannsen. Fra medarbejdersiden: Rasmus Telving (næstformand), Carsten Hansen og Laila Kearney fra Retskemisk Afdeling, Bente Schumacher, Eva Olesen og Ole Lundskov fra Retspatologisk Afdeling. Sikkerhedsudvalg: Annie Vesterby (formand til 23.01.2008), Else-Marie Heinsvig (formand fra 23.01.2008), Bente Schumacher (arbejdslederrepræsentant) (fra 23.01.2008), Lone Støvring Rattenborg (til 24.09.2008) Eva Lysdahl Paulsen (fra 24.09.2008) og Karsten Mildahl Nielsen (sikkerhedsrepræsentanter). EDB-udvalg: Jytte Banner, Ole Lundskov, Kirsten Lønskov, Carsten Hansen, Rasmus Telving. Undervisningsudvalg: Lene Warner Thorup Boel (formand til 31.07.2008), Annie Vesterby (formand fra 01.08.2008), Ingrid Bayer Kristensen, Jytte Banner, Carsten Hansen, Mogens Johannsen, yngre læger og ph.d. studerende, Birthe Bjørn. Kvalitetsgruppe ved Retspatologisk Afdeling: Jytte Banner (kvalitetsleder), Lis Birkler, Karsten Mildahl Nielsen, Eva Olesen og Annie Vesterby (stedfortræder). Kvalitetsgruppe ved Retskemisk Afdeling: Inge Korup (kvalitetsleder), Else-Marie Heinsvig (stedfortræder). Tillige er afholdt følgende: Medarbejdermøder: Instituttet tilstræber at afholde et møde to-tre gange årligt, hvor samtlige medarbejdere deltager. I marts måned afholdt instituttet temadag i samarbejde med psykolog Lisbeth Rune Schultz med emnet: Hvem er vi, og hvor skal vi hen?. Dette var en opfølgning på mødet det foregående år med samme coach og med emnet: Når vi flytter sammen. Internatmøde vedrørende udarbejdelsen af instituttets strategi for 2008-2012. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS): Der afvikles årligt MUS-samtaler, disse er foretaget af Mogens Johannsen, Christian Lindholst og Mette Findal Andreasen på Retskemisk Afdeling og af Jytte Banner på Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin. 16
Forskningsmøder: Der afholdes regelmæssigt forskningsmøder på begge afdelinger samt fælles for hele instituttet. 17
Udvalgsarbejde og anden virksomhed Deltagelse i råd, nævn, udvalg, redaktionsarbejde m.v. Annie Vesterby er medlem af Retslægerådet. Annie Vesterby er medlem af Justitsministeriets Samarbejdsudvalg og medlem af Det faglige Underudvalg vedrørende retsmedicinske ydelser. A. Vesterby er med i Ugeskrift for Lægers videnskabelige panel og medlem af Redaktionsgruppen for Scandinavian Journal of Forensic Science. A. Vesterby er medlem af Norsk Rettsmedisinsk Forening, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, Dansk Knoglemedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse, Jysk Medicinhistorisk Selskab, samt medlem af American Society for Bone and Mineral Research, British Academy of Forensic Sciences, American Academy of Forensic Sciences (fellow), medlem af European Council of Legal Medicine, the Forensic Science Society, International Academy of Legal Medicine og af IPSCAN, DASPCAN samt Nordisk Forening for Børnemishandling og Omsorgssvigt; endvidere medlem af Rigspolitiets ID-gruppe og af Forskningsenheden for Reumatologi og Knoglebiologi. Deltager desuden ved møder i Medisinsk Fagligt Forum i Oslo vedrørende overgrebssager mod børn sammen med børnelæger og retsmedicinere fra Norge. Annie Vesterby er medlem af arbejdsgruppen Münchausen by proxy, af arbejds- og styregruppen vedrørende Center for Omsorgssvigtede Børn (CBO), Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby, af styregruppe ved Center for Voldtægtsofre, Århus, og rådgiver for PU-Kit vedrørende retsmedicinske undersøgelser. Har været formand for bedømmelsesudvalg til MSOprofessorat i retsantropologi ved Københavns Universitet samt forbedømmer til ph.d. projekt ved Syddansk Universitet. Annie Vesterby er medlem af Task-Force arbejdgruppe vedrørende myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet og af universiteternes bibliometri-faggruppe for retsmedicin og patologi. Mogens Johannsen er medlem af Justitsministeriets Samarbejdsudvalg og Det Faglige Underudvalg vedrørende retsmedicinske ydelser. M. Johannsen er medlem af Arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. M. Johannsen er bestyrelsesmedlem i European Network of Forensic Science Institutes Drug Working Group (ENFSI DWG). M. Johannsen har været formand for bedømmelsesudvalg vedrørende lektorater i retskemi. M. Johannsen er koordinator og over for Sundhedsstyrelsen ansvarlig for projekterne Narkotika på gadeplan og Ecstasyovervågning. 18
Jytte Banner er sagkyndig i Retslægerådet. J. Banner er hovedredaktør for instituttets hjemmeside, med i redaktionsudvalget for Dansk Selskab for Retsmedicins hjemmeside og Hjemmesiden Sandhedogkonsekvens. J. Banner er medlem af Dansk Selskab for Retsmedicin (formand), af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og af Uddannelsesudvalget under Dansk Selskab for Retsmedicin og Certificeringsudvalget under Dansk Selskab for Retsmedicin, samt samarbejdspartner og lægelig supervisor ved Center for Voldtægtsofre, Århus; endvidere medlem af Rigspolitichefens ID- Gruppe (stedfortræder for den retspatologiske koordinator), af Dansk Kriminalistforening, af International Society of prevention of Infant Death (ISPID) og tillige medlem af styregruppen i Center for Voldtægtsofre. J. Banner er kvalitetsleder og lægefaglig ansvarlig for kvalitetsstyringen på Retspatologisk Afdeling. Jytte Banner er medforfatter til Målbeskrivelse vedrørende speciallægeuddannelsen i retsmedicin. Ingrid Bayer Kristensen er medlem af Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, Norsk Rettsmedisinsk Forening; endvidere medlem af Rigspolitichefens ID-Gruppe. Ingrid Bayer Kristensen er formand for Retsmedicinsk Instituts byggeudvalg, uddannelsesansvarlig for yngre læger og kontaktperson til Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU). Lene Warner Thorup Boel er medlem af Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi samt Jysk Medicinsk Historisk Selskab. Medlem af American Association of Physical Anthropologists, Paleopathology Association, Dansk Knoglemedicinsk Selskab og Forskningsenheden for Reumatologi og Knoglebiologi. Ole Ingemann Hansen er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse samt medlem af Dansk Selskab for Retsmedicin. Marianne Rohde er medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Retsmedicin og af Uddannelsesudvalget i Dansk Selskab for Retsmedicin. Lars Uhrenholt er medlem af Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse (sekretær) samt medlem af Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Dansk Kiropraktor Forening og Dansk Knoglemedicinsk Selskab samt af Forskningsenheden for Reutomalogi og Knoglebiologi. L. Uhrenholt er endvidere medlem af International Traffic Medicine Association, af Society of Automotive Engineers, af Clinical Locomotion Science samt af Féderation Internationale de Chiropratique du Sport. 19
Ole Brink er medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse samt medlem af tænketank i Det kriminalpræventive Råd vedrørende forebyggelse af vold. Ole Brink er underviser og medlem af gruppen vedrørende The Principles and Practice of clinical Research. AIOD Clinical Research Group. Trauma Care Institute, Nice, Frankrig. Ole Brink har været 1. opponent, Violence in an urban community i Bergen, Norge, han er hovedvejleder for sygeplejerske, Ventetid til operation og 30 dages mortalitet for patienter med hoftenær fraktur. Er der en sammenhæng? samt ph.d. vejleder vedrørende Development in deliberate interpersonal violence 1991-2002. The Odense Study on deliberate interpersonal. Christian Lindholst er medlem af TEACH MSD (Training in Efficient Amphetamin Comparison using af Harmonised Methodology and Sustainable Database). Christian Lindholst er medlem af IDPD (International Drug Profiling Database). Mette Findal Andreassen er medvejleder for ph.d. studerende Rune Dupont Birkler. A. Carsten Hansen er sagkyndig i Retslægerådet. A.C. Hansen er rådgiver for politiets arbejdsgruppe vedrørende narkomandødsfald. Markil Gregersen er sagkyndig i Retslægerådet. M. Gregersen er medlem af Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse, Norsk Rettsmedisinsk Forening, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og af Jydsk Medicinhistorisk Selskab. M. Gregersen er endvidere medlem af International Society for study and Prevention of Infant Death. Flere af instituttets videnskabelige medarbejdere har desuden virket som censorer i retsmedicin og patologisk anatomi. 20
Kongresser, kurser og møder, foredrag og posters Instituttets medarbejdere har i 2008 ydet bidrag til og deltaget i følgende kongresser, symposier, kurser m.v.: Aarhus Universitet, Annual Meeting in Translational Medicine Deltager: M.C. Rohde (med foredrag: Rohde, M.C., Schmidt, S., Corydon, T.J., Banner, J., Gregersen, N.: Stress Response Profiles after Hyperthermic Exposure in Cases of Sudden Infant Death ) Aarhus Universitet, ph.d. dag Deltager: M.C. Rohde (med poster: Rohde, M.C., Schmidt, S., Corydon, T.J., Banner, J., Gregersen, N.: Cell stress markers in cases of sudden unexpected death in infancy ) Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Vejlederkursus Deltager: L.W.T. Boel Adelaide Forensic Group Meeting, Australia Deltager: L.L. Jensen (med mundtligt bidrag: Clinical forensic medicine in a cold climate ) American Academy of Forensic Sciences, Annual Meeting, Washington, USA Deltager: L. Uhrenholt (med mundtligt bidrag: Cervical Spine Injuries in Fatal Traffic Crash Victims Microscopy and Diagnostic Imaging Findings ) American Academy of Orthopaedic Surgeons, San Francisco, USA Deltager: O. Brink (med mundtlige bidrag: Patient function following femoral neck shortening after screw fixation of femoral neck fractures og Healing of ankle fractures: Comparison of biodegradable and metal plate and screws ) Annual Scientific Meeting of the Society of Hair Testing, Tricho Tech, Cardiff, Wales Deltager: E.M. Heinsvig Canadian Othopaedic Association, Quebec City, Canada Deltager: O. Brink (med mundtlige bidrag: (Mis)perceptions about intimate partner violence among orthopaedic surgeons og Patient function following femoral neck shortening after screw fixation of femoral neck fractures ) DANAK, Akkrediteringsdag for laboratorier, Middelfart Deltager: E. M. Heinsvig 21
Dansk Ortopædisk Selskab, København Deltager: O. Brink (med mundtligt bidrag: Patient function following femoral neck shortening after screw fixation of femoral neck fractures ) Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, videnskabeligt møde, København Deltager: L. Uhrenholt (med mundtligt bidrag: Somatiske læsioner i halshvirvelsøjlen efter trafikulykker ) Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, (DSPAC), årsmøde, Vejle. Deltager: O.I. Hansen (med mundtligt bidrag: Screening history of women with cancer cervicis uteri: A six-year follow-up study from Aarhus ), M. K. Larsen Dansk Selskab for Retsmedicin, kursus, Fuglsøcentret, Mols. Emne: Drab Deltagere: L.W. Boel, L. Frost, M. Gregersen (med mundtlige bidrag: Drabssager i Grønland og Retsmedicinske undersøgelser i drabssager gennem tiderne ), L.L. Jensen, I.B. Kristensen og A.H. Thomsen (med mundtligt bidrag: Skjulte lig ), M.E. Kristensen, M.K. Larsen, M. Rohde, A. Vesterby Dansk Selskab for Retsmedicin Pediatric Forensic Workshop Deltagere: L.W.T. Boel (med mundtligt bidrag: Shaken baby case story ), L.L. Jensen, I. B. Kristensen, M.E. Kristensen, M.K. Larsen, M. Rohde, A.H. Thomsen DEKS (Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring i Sundhedssektoren): Brugermøde Deltagere: A.C. Hansen (med mundtligt bidrag: Hvad laver en retskemiker? ), I.B. Kristensen (med mundtligt bidrag: En retsmediciners arbejde ) Folkeuniversitetet, Aarhus Universitet Deltagere: I.B. Kristensen, J.B. Lundemose (med tre foredrag om: Død og vold som hverdag ) Forensic Science South Australia, møde om vuggedød, beta-app, neuropatologi Deltager: L.L. Jensen (med mundtligt bidrag: The significance of b-amyloid precursor protein staining and SIDS ) Forskningsnetværket og Servicestyrelsen, Køn, krænker, offer myter og fakta, Hindsgavl Slot, Fyn: Deltager: B. Schumacher Frakturdagarne, Göteborg, Sverige Deltager: O. Brink 22
International Association of Forensic Sciences 8 th triennial meeting, New Orleans, USA Deltager: M.C. Rohde (med poster: Rohde, M.C., Schmidt, S., Banner, J., Corydon, T.J., Gregersen, N.: Hyperthermal cell stress response in cases of sudden infant death ) Jysk-Fynsk Patologisk Selskab, møde Deltager: M.F. Andreasen (med mundtligt bidrag: Retskemi - Hvad er det? ) Nordisk Forening for Børnemishandling og omsorgssvigt, Reykjavik, Island Deltager: A. Vesterby (med mundtligt bidrag: Vesterby, A., Tasthum, M.: Børn og forældres oplevelse af og reaktion på den kolposkopiske undersøgelse efter seksuelt overgreb og Vesterby, A., Sabroe, S.: Hymenale fund ved retsmedicinsk undersøgelse og retslig udfald efter seksuelt overgreb med vaginal penetration ) Organic Chemistry and Scientific Presentation Techniques, OCHEM SCHOOL, Sandbjerg Deltager: K.L. Christensen (med poster: On Route to Identifying Non-enzymatic Aldol Reactions In Vivo ) Retsmedicinsk Seminar for Sydøstjyllands Politi Deltagere: L.W.T. Boel (med mundligt bidrag: Dødfundet spædbarn i Horsens ), I.B. Kristensen (med mundtligt bidrag: Findesteder, case-gennemgang ) Retspatologmøde, København: Deltagere: L.W.T. Boel og L. Uhrenholt (med fælles mundtligt indlæg: Fatale brud på 2. halshvirvel illustreret ved post mortem CT scanning ) SIDS 10 th International Conference, Portsmouth, England Deltager: L.L. Jensen (med poster: Jensen, L.L., Blumbergs, P., Banner, J., Byard, R.W.: The significance of b-amyloid precursor protein (b-app) and SIDS ), M.C. Rohde (med poster: Rohde, M.C., Schmidt, S., Corydon, T.J., Banner, J., Gregersen, N.: Cell stress markers in cases of sudden unexpected death in infancy ) ST-Kurs i dødstidsbestämning, Rättsmedicinvärket, Stockholm, Sverige Deltager: L.W.T. Boel, B. Schumacher Sundhedsstyrelsen: Temadag for undervisning på speciallægeuddannelsen, København Deltager: J.B. Lundemose The First International Conference on Survivors of Rape a Multidisciplinary Approach, Abstract Book, Århus Deltagere: A.M. Andersen, O. Brink, L. Frost, L.L. Jensen, I.B. Kristensen, M.E. Kristensen, M.K. Larsen, T.S. Nielsen, M. Rohde, A. Vesterby (med foredrag: Hansen, O.I., Brink, O., 23
Sabroe, S., Sørensen, V., Elklit, A., Vesterby, A.: Legal and health consequences of sexual violence in Aarhus ) The Principles and Practice of clinical Research, Göteborg, Sverige, og Amsterdam, Nederlandene Deltager: O. Brink The 16th Congress of the European Anthropologial Association Deltagere: L.W.T. Boel (med foredrag: Boel, L.W.T., Uhrenholt, L.: Fatal fractures of the second cervical vertebra illustrated by the use og CT scanning ) og L.W.T. Boel, S. Ylijoki- Sørensen og J.L. Boldsen (med foredrag: Is bone microscopy a potential tool for age estimation in middle aged men and women? ) The 17 th European Meeting of the Paleopathological Association, Diseases of the Past, København Deltager: L.W.T. Boel The 2008 Soria Moria Course on Sudden Infant Death Syndrome (SIDS) and Pediatric Forensic Medicine and Pathology, Oslo Deltager: L.L. Jensen (med foredrag: L.W.T. Boel, L.L. Jensen, J. Banner: Infant found dead in park ) og (Jensen, L.L., Blumbergs, P., Banner, J., Byard, R.W.: The beta-app story so far ) J.Banner (med mundtligt bidrag: Ylijoki-Sørensen, S., Jensen, L.L., Banner J.: Sudden unexpected death in a nine year-old ) Third Biennial Meeting of the Association for European Cardiovascular Pathology Deltagere: S. Dalager (med foredrag: Dalager, S., Kristensen, I.B., Paaske, W., Falk, E.: Atherosclerotic plaque macrophage infiltration does not help identify coronary death individuals ), M.K. Larsen TIAFT (The International Association of Forensic Toxicologists) 2008, 46th annual meeting, La Matinique, French West Indies Deltagere: R. Birkler (med mundtligt bidrag: A validated method for the extraction of drugs from the DrugWipe drug-testing device and confirmation by LC-MS/MS ) M.F. Andreasen, I. Rosendal (med poster: Andreasen, M.F., Telving, R., Birkler, R.I.D., Rosendal, I., Schumacher, B., Johannsen, M.: A fatal poisoning involving Bromo-Dragonfly ) UNF (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening) Deltager: M. Johannsen (med mundtligt bidrag: Rusmidler en genvej til lykke og velvære... ) 24
2008 World Congress on Osteoarthritis, Rom, Italien Deltager: L. Uhrenholt (med poster: Uhrenholt, L., Hauge, E.M., Vesterby, A., Gregersen, M.E.G.: Morphological description of the anatomy of cervical spine facet joints by facet orientation ) 9 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion, Instituto National de Salud Pública, Mexico Deltager: O.I. Hansen (med poster: Hansen O.I., Madsen, S.H., Thomsen, M.H., Brink, O.: Chlamydia trachomatis Screening in Victims of Sexual Violence ) 14 th ENFSI (European Network of Forensic Science Institutes) Drugs Working Group Meeting, Paris, Frankrig Deltager: M. Johannsen 15 th Turku International Workshop in Forensic Medicine, Finland Deltager: A.H. Thomsen (med mundtligt bidrag: Dead flies where the body lies ) Det Teknisk-Administrative Personale på det retspatologiske afsnit har deltaget i følgende kurser og møder: Kursus i elementær brandbekæmpelse, Skriv korrekt og bliv en sikker korrekturlæser (Aarhus Universitet), Internatkursus Drab Fuglsøcentret (Dansk Selskab for Retsmedicin), akut livreddende førstehjælp (Aarhus Universitet), Platformskifte fra Office 2003 til Office 2007 (Århus Købmandsskole), Personaleadministration og personalepolitik, Røsnæs (AEU), Arbejdsmiljøuddannelse (Crecea, Århus), diverse ERFA-SUN økonomi- og personalenetværksmøder (Aarhus Universitet), Kursus vedr. komplekse anlæg (Aarhus Universitet), Præsentationsteknik (Århus Købmandsskole). Det Teknisk-Administrative Personale på det retskemiske afsnit har deltaget i følgende kurser og møder: Kursus i elementær brandbekæmpelse, akut livreddende førstehjælp, DANAK akkrediteringsdag, strategimøde Fuglsøcentret, platformsskifte fra Office 2003 til Office 2007, brug af SharePoint på Aarhus Universitet, Kemisk Syntese, ACQUITY UPLC Maintenance (Waters), TOF (Waters), introduktion til GCMS, MSC, Xevo TQ seminar (Waters), 7 th Nordic Workshop Stockholm, diverse ERFA-SUN økonomi- og personalenetværksmøder (Aarhus Universitet), informationsmøder vedrørende nyt design (Aarhus Universitet). 25
Undervisning Prægraduat undervisning: De medicinske studerende modtager undervisning i retsmedicin på 2. del. Der afholdes 30 forelæsninger samt tillige demonstrationer. Formålet med undervisningen i retsmedicin er at bibringe de studerende kendskab til medicinallovgivning, retskemi, retsgenetik, klinisk retsmedicin og retspatologi, herunder dødsmåder, dødsårsager, dødsmekanismer m.m., således at de kan forholde sig til retsmedicinske problemstillinger i hverdagen. Endvidere varetager instituttets fastansatte medarbejdere vejledning af forskningsmetodologistuderende, 1-2 per semester, og andre, som deltager i undervisnings- og forskningsopgaver. Den retskemiske afdeling har desuden ydet undervisning i form af en række forelæsninger på Kemisk Institut og vejledning til fire afsluttede bachelorprojekter for studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet samt sammen med den retspatologiske afdeling undervisning og vejledning af flere gymnasielærere inden for naturvidenskabelige fag i forbindelse med udarbejdelse af tværfaglige projekter. Eksamen i retsmedicin: Ved sommereksamen 2008 er eksamineret 155 studerende, ved vintereksamen 110 studerende. Postgraduat undervisning og undervisning af andre faggrupper: Undervisning for personale ved "Center for Voldtægtsofre", Århus Sygehus, og ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Aalborg. Postgraduat undervisning for personale på Center for Børn udsat for Overgreb (CBO), Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby. Undervisning på Sundhedsstyrelsens A-kursus i forskningstræning: Forskning på afdøde. Praktisk demonstration og undervisning ved de retslægelige obduktioner samt foredrag om retsmedicin for relevante faggrupper. To dages kursus i medicinallovgivning for læger fra 3. lande, efter anmodning fra Region Midtjylland. Forelæsning på Kemisk Institut i forbindelse med kursus Analytisk kemi. Foredrag hos Kriminalteknisk Center Syd i Fredericia. Undervisning på Politiskolen om seksuelle overgreb på børn og på Folkeuniversitetet om en retsmediciners hverdag. Undervisning på Tandlægeskolen, temadag om retsodontologi. Der har været rundvisning ved instituttets medarbejdere for personale fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Blodbanken, begge Skejby sygehus, samt for advokater fra Sydøstjylland. 26
Personale fra Odontologisk Institut, fra Retsmedicinsk Institut i Odense og fra Neuropatologisk Afdeling, Århus Sygehus NBG, har ligeledes været på rundvisning i laboratorierne. Desuden har instituttet modtaget flere hold bioanalytikere i to dages praktik ad gangen. 27
Forskning og udvikling Instituttets forskning er koncentreret om at udvikle og udbygge den viden, som kan understøtte de retsmedicinske opgaver. Forskningen skal derudover medvirke til en indsats på de sundhedsforebyggende områder. Retsmedicinsk Instituts forsknings- og udviklingsprojekter har været koncentreret om nedennævnte hovedområder: overvågning af narkotikamarked og narkotikamisbrugs epideomiologi, psykosociale og sundhedsmæssige konsekvenser kortlægning af ulykker og suicidier: Traumetyper og mekanismer, patoanatomiske forandringer og betydningen af forgiftningstilstande metodeudvikling udvikling af diagnostiske metoder indenfor retskemi, retspatologi, molekylær og translationel retsmedicin, CT-skanning, retsantropologi, retsodontologi og klinisk retsmedicin volds- og sædelighedsforbrydelsers epidemiologi årsager til spæd- og børnedødsfald; epideomiologi medfødte og genetiske lidelser, infektiøse mekanismer samt vuggedød antropologi bevægeapparatets udvikling, sygdomme og biomekanik samt traumatisk forårsagede skeletforandringer før og nu Der har i 2008 været fokuseret på følgende: udvikling og validering af retskemiske analysemetoder til screening og bekræftelse af lægemidler og misbrugsstoffer i blodprøver modtaget fra klinisk retsmedicin og trafiksager udvikling og implementering af nye metoder til undersøgelse af cannabis implementering af ny metode til sammenligning af amphetamin ikke-enzymatiske kondensationsreaktioner in vivo projekt vedrørende drug-rape metabolitprofilering (metabolomics/ translationel medicin) i tæt samarbejde med Kemisk Institut, Naturvidenskabelig Fakultet og Århus Universitetshospital, Skejby sædelighedsforbrydelser mod børn og voksne for at klarlægge omfang, karakter og følgevirkninger, samt afdække betydningen af den retsmedicinske undersøgelse for politiets og rettens behandling af disse straffesager holdninger til voldtægt og voldtægtsofre i Danmark. Undersøgelsen inkluderer et repræsentativt udsnit af danske 9. klasse elever (N=660), med en gennemsnitsalder på 14,9 år fra 35 folkeskoler. Eleverne udfylder et baseline spørgeskema, og deltager dernæst i en ud af to mulige interventioner eller optræder som kontrolgruppe. To efterfølgende målinger 28
skal dernæst bestemme den mulige effekt af interventionen på henholdsvis kort og lang sigt. Stereotype forestillinger om køn og seksualitet spiller direkte ind på det system, som modtager og behandler seksuelle overgreb i Danmark. Nærværende undersøgelse søger at afdække forekomsten af voldtægtsholdninger blandt professionelle faggrupper, involveret i arbejdet med voldtægtsofre på Center for Voldtægtsofre, Århus Universitetshospital. traumemekanismer og trafikulykker, hvor fokus har været på en afklaring af skader i halscolumna, herunder skader i facetleddene. Undersøgelserne vil blive videreført under ibrugtagning af instituttets nye knoglelaboratorium og CT-skanner og udvidet til andre dele af skeletsystemet i overensstemmelse med den igangsatte udvikling/forskning indenfor det antropologiske område CT-skanning af afdøde som supplement til retslægelig obduktion ved identifikation og klassifikation af frakturer i den øvre halscolumna efter forskellige former for traumer, f.eks. trafikulykker og fald udforskning af pludselig uventet små- og spædbarnsdødsfald med udgangspunkt i trippel risk modellen, hvor der ved to ph.d.-projekter fokuseres på den medfødte risiko-genetisk variation i det cellulære stressrespons samt påviselige anoxiforandringer i hjernen sammenholdt med kendte risikofaktorer etableringen af molekylær retspatologisk laboratorium, hvor intentionerne og perspektiverne er, at finde biologiske markører for sammenhænge mellem gener og sygdomme, gener og farmakonfølsomhed og gener og pludselig død ved spæd- og småbørns dødsfald, uventet hjertedød og genetiske metoder ved identifikation af såvel enkelt individer som ved katastrofer og ved udgravning af massegrave pludselig uventet død hjertesygdomme genetik; det ønskes be- eller afkræftes, om der er en overrepræsentation af arvelige hjertesygdomme i et retsmedicinsk materiale af dødsfald klassificeret som uerkendte eller med kendte hjerte/karsygdomme. retsmedicinsk epidemiologi; instituttets adjungerede lektor Michael Freeman har sat fokus på retsmedicinsk epidemiologi, specielt som et redskab til brug for skadesanalyser ved trafikulykker med dødelig udgang deltagelse i forskningssamarbejde i ind- og udland, i netværk og centre 29
Forskeruddannelse: Instituttet havde i 2008 seks ph.d. studerende: Læge Ole Ingemann Hansen med emnet: Voldtægt og voldtægtsforsøg i Århus Amt: Epidemiologiske, retsmedicinske og juridiske aspekter samt helbredsmæssige, psykiske og sociale konsekvenser af voldtægt. Vejledere: Overlæge, ph.d. Ole Brink (hovedvejleder), Ortopædkirurgisk Center, Århus Sygehus THG, professor Svend Sabroe, Epidemiologisk Afdeling, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, professor, cand.psyk. Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og Annie Vesterby. Læge Marianne Rohde med emnet: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød. Vejledere: Professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus, lektor, ph.d. Thomas Juhl Corydon, Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet, og vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder). Cand.psyk. Rikke Holm Bramsen med emnet: Holdninger til voldtægtsofre i Danmark. Tre undersøgelser, som har til formål henholdsvis at afdække involverede faggruppers holdninger til voldtægtsofre, undersøge hvorledes personfaktorer korrelerer med voldtægtsholdninger samt evaluere på muligheden for at ændre uhensigtsmæssige voldtægtsholdninger blandt folkeskoleelever i Danmark. I samarbejde med Psykologisk Institut ved professor Ask Elklit (hovedvejleder), Center for Voldtægtsofre, Århus, ved psykolog Maiken Knudsen og Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, ved vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (vejleder). Cand.scient. Rune Isak Dupont Birkler med emnet: Udvikling og validering af LC-MS-MS metoder til analyser i lavt niveau og på små prøvemængder applikationer inden for drug rape og metabolomics. Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Læge Lisbeth Lund Jensen med emnet: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn. Vejledere: Vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner, Retsmedicinsk Institut (hovedvejleder), professor Roger W. Byard, Department of Pathology, University of Adelaide, South Australia og assoc. professor Jens R. Nyengaard, Klinisk Institut, Aarhus Universitet. 30
Cand.scient. Kasper Lynghøj Christensen med emnet: Non-enzyme catalyzed condensation reactions in vivo clarification of their role and importance in the metabolic disorder ketosis/ketoacidosis. Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og professor, dr.scient. Karl Anker Jørgensen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet. Gæstestuderende/gæsteforskere: Instituttet har ikke haft gæstestuderende eller gæsteforskere i 2008 med længere ophold. Gæsteforelæsere: Professor, dr.med. Niels Morling, Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, København. Vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, Retsmedicinsk Institut, Odense. Ledende embedslæge, kontorchef Anders Carlsen, Embedslægeinstitionen Region Midt, Sundhedsstyrelsen. Professor Roger W. Byard, University of Adelaide, Adelaide, South Australia. 31
Forsknings- og undervisningsmidler (forbrug) Ordinær virksomhed (løn og drift):... 4.696.435 Fondsfinansieret virksomhed... 807.711 Aarhus Universitets Forskningsfond: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød (Jytte Banner)... 25.000 Aarhus Universitets Forskningsfond: Forekomst af sløvende medikamenter hos voldtægtsofre (drug-rape) (Mogens Johannsen)... 50.000 Aarhus Universitets Forskningsfond: Det illegale stofmarked i Århus (Christian Lindholst)... 85.000 Aase og Ejnar Danielsens Fond: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde)... 16.401 Aase og Ejnar Danielsens Fond: Forekomst af sløvende medikamenter hos voldtægtsofre (drug-rape) (Mogens Johannsen)... 74.997 Aase og Ejnar Danielsens Fond: Undervisnings CD-rom for unge om voldtægt med titlen Sandhed og konsekvens om unge og voldtægt (Jytte Banner)... 100.000 Augustinus Fonden: Etablering af molekylær retspatologisk udviklingsog forskningslaboratorium (Jytte Banner)... 23.693 Augustinus Fonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde)... 11.474 Beckett-Fonden: Vuggedød og andre former for pludselig spædbarnsdød (Lisbeth Lund Jensen)... 10.049 Egmont Fonden: Undervisnings CD-rom for unge om voldtægt med titlen: Sandhed og konsekvens om unge og voldtægt (Jytte Banner)... 36.156 European Chiropractors Union: Morphology and age-related osteoarthritic changes in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt)... 1.808 Harboefonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Catherine Rode)... 15.346 Region Midtjylland: Pludselig uventet død hjertesygdomme med genetisk baggrund (Maiken Kudahl Larsen)... 55.652 Simon Spies Fonden: Undervisnings CD-rom for unge om voldtægt med titlen: Sandhed og konsekvens om unge og voldtægt (Jytte Banner)... 25.000 Sundhedsstyrelsen: Narkotika på gadeplan 2008-2010 (M. Johannsen)... 309.190 Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet: Ecstasy projekt 2008-2010 (M. Johannsen)... 13.473 Trygfonden: Forekomst af sløvende medikamenter hos voldtægtsofre (drug-rape) (Mogens Johannsen... 29.948 Trygfonden: Undervisnings CD-rom for unge om voldtægt med titlen: Sandhed og konsekvens om unge og voldtægt (Jytte Banner)... 1.891 32
Tuborgfondet: Undervisnings CD-rom for unge om voldtægt med titlen: Sandhed og konsekvens om unge og voldtægt (Jytte Banner)... 6.595 33
Publikationer Afzal, S., Kristensen, I.B., 2008, Characterization of cardiomyopathy cases at a forensic institute in the period 1992-2006 and perspectives for screening, Forensic Science, Medicine, and Patology, published online 30.01.2008, 10.1007/s12024-007-9022-8. Alsbirk, K.E., 2008, Visual functions and traffic accidents. A Danish study based on 359 motor vehicle accidents resulting in human injury, with case reports, publiceret på instituttets hjemmeside. Andreasen, M.F., Heinsvig, E.-M., Johannsen, M., 2008, Simultaneous Screening and Quantitative Determination of Benzodiazepines (BZD) in Whole Blood by LC-MS/MS, fremlagt ved T2007, incorporating the annual meetings of International Council on Alcohol, Drugs, and Traffic Safety (ICADTS), The International Association of Forensic Toxicologists (TIAFT), and the 8 th Ignition Interlock Symposium (ISS), Seattle, aug. 2007. Konferenceartikel. Andreasen, M.F., Telving, R., Birkler, R.I.D., Schumacher, B., Johannsen, M., 2008, A fatal poisoning involving Bromo-Dragonfly, Forensic Science International, vol. 183 nr. 1-3, s. 91-6. Banner, J., Leth, P., Kristensen, I.B., Hansen, S.H., 2008, Målbeskrivelse og portefølje for speciallægeuddannelsen i retsmedicin, Sundhedsstyrelsen; www.ssi.dk. Arbejdspapir. Bhandari, M., Sprague, S., Tornetta, P., D Aurora, V., Schemmitsch, E., Shearer, H., Brink, O., Mathews, D., Dosanjh, S., 2008, (Mis)perceptions about intimate partner violence in women presenting for orthopaedic care: a survey of Canadian orthopaedic surgeons, Journal of Bone and Joint Surgery: American Volume, vol. 90 nr. 7, s. 1590-7. Bjerregaard, B., Lindholst, C., Korsgaard, B., Bjerregaard, P., 2008, Sex hormone concentrations and gonad histology in brown trout (Salmo Trutta) exposed to 17β-estradiol and bisphenol A, Ecotoxicology, vol. 17 nr. 4, s. 252-263. Boel, L.W.T., Jensen, L.L., Banner, J., 2008, Infant found dead in park, i The 2008 Soria Moria Course on Sudden Infant Death Syndrome (SIDS) and Pediatric Forensic Medicine and Patology, foredragsmanuskript. Boel, L.W.T., Uhrenholt, L., 2008, Fatal fractures of the second cervical vertebra illustrated by the use of CT scanning, i The 16 th Congress of the European Anthropological Association, foredragsmanuskript. 34
Boel, L.W.T., Ylijoki-Sørensen, S., Boldsen, J.L., 2008, Is bone microscopy a potential tool for age estimation in middle aged men and women?, i The 16 th Congress of the European Anthropological Association, foredragsmanuskript. Brink, O., 2008, Når orgaisationen svigter og forsinker operationen (Master of Public Administration (MPA) afhandling, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, videnskabelig rapport. Brink, O., 2008, When violence strikes the head, neck and face, Journal of Trauma, artikel peer reviewed, accepted. Byard, R.W., Jensen, L.L.. 2008, How reliable is reported sleeping position in cases of unexpected infant death, Journal of Forensic Sciences, vol. 53, s. 169-171. Byard, R.W., Jensen, L.L., 2008, Is SIDS still a diagnosis in search of a disease, Australian Journal of Forensic Sciences, vol. 40, s. 85-92. Byard, R.W., Jensen, L.L., 2008, Retrospective diagnoses of conditions affecting historical individuals, Forensic Science, Medicine, and Pathology, vol. 4, s. 70. Centeno, C.J., Busse, D., Kisiday, J., Keohan, C., Freeman, M., Karli, D., 2008, Increased knee cartilage volume in degenerative joint disease using percutaneously implanted, autologous mesenchymal stem cells, Pain Physician, vol. 11 nr. 3, s. 343-53. Centeno, C.J., Freeman, M., 2008, Re: Are smooth pursuit eye movements altered in chronic whiplash-associated disorders? A cross-sectional study, Clinical Rehabilitation, vol. 22 nr. 4, s. 377-8; author reply 378-9. Centeno, C.J., Busse, D., Kisiday, J., Keohan, C., Freeman, M., Karli, D., 2008, Regeneration of meniscus cartilage in a knee treated with percutaneously implanted autologous mesenchymal stem cells, Medical Hypotheses, vol. 71 nr. 6, s. 900-8. Centeno, C.J., Schultz, J., Freeman, M., 2008, Sclerotherapy of Baker s cyst with imaging confirmation of resolution, Pain Physician, vol. 11 nr. 2, s. 257-61. Dalager, S., Falk, E., Kristensen, I.B., Paaske, W., 2008, Plaque in superficial femoral arteries indicates generalized atherosclerosis and vulnerability to coronary death: An autopsy study, Journal of Vascular Surgery, 2.udgave. Videnskabelig rapport. 35
Dalager, S., Kristensen, I.B., Paaske, W., Falk, E., 2008, Atherosclerotic plaque macrophage infiltration does not help identify coronary death individuals, fremlagt ved Third Biennal Meeting of the Association for European Cardiovascular Pathology, London. Publiceret abstract. Faergemann, C., Lauritsen, J.M., Brink, O., Motensen, P.B., 2008, Demographic and socioeconomic risk factors of adult violent victimization from an accident and emergency department and forensic medicine perspective: a register-based case-control study, Journal of Forensic and Legal Medicine, vol. 16 nr. 1, s. 11-7. Freeman, M., Centeno, C., 2008, A fatal case of secondary gain; a cautionary tale, American Journal of Case Reports, nr. 9. Freeman, M., Rossignol, A.M., Hand, M.L., 2008, Applied forensic epidemiology: The Bayesian evaluation of forensic evidence in vehicular homicide investigation, Journal of Forensic and Legal Medicine, vol. 16 nr. 2, s. 83-92. Freeman, M., Nystrom, A., Centeno, C., Hand, M., 2008, Chronic whiplash and central sinsitization; does a trigger point centroid play an important role in pain modulation?, Journal of Brachial Plexus and Peripheral Nerve Injury, in press. Freeman, M., Centeno, C., 2008, Etiologic and demorgraphic characteristics of traffic crashrelated disc injuries, Spine Journal, vol. 6 nr. 373. Freeman, M., 2008, Forensic Epidemiology: A systematic approach to probabilistic determinations in disputed matters, Journal of Forensic and Legal Medicine, vol. 15, s. 282-290. Gilbert, J.D., Jensen, L.L., Byard, R.W., 2008, Further observations on the speed of death in hanging, Journal of Forensic Sciences, vol. 53, s. 204-205. Gregersen, M.E.G., 2008, Findestedsundersøgelser, i Nordisk Retsmedicin. Thomsen J (ed), FADL s Forlag a/s, s. 155-160. Bidrag til videnskabelig bog. Gregersen, M.E.G., Knudsen, P.T., 2008, Identifikation, i Nordisk Retsmedicin. Thomsen J (ed), FADL s Forlag a/s, s. 59-74. Bidrag til videnskabelig bog. Gregersen, M.E.G. Vesterby, A., 2008, Børnemishandling, i Nordisk Retsmedicin. Thomsen J (ed), FADL s Forlag a/s, s. 295-304. Bidrag til videnskabelig bog. Hansen, O.I., Brink, O., Sabroe, S., Sørensen, V., Vesterby, A., 2008, Legal aspects of sexual violence does forensic evidence make a difference?, Forensic science international, vol. 180 nr. 2-3, s. 98-104. 36
Hansen, O.I., Brink, O., Sabroe, S., Sørensen, V., Elklit, A., Vesterby, A., 2008, Legal and health consequences of sexual violence in Aarhus, i The First International Conference on Survivors of Rape a Multidisciplinary Approach. Abstract book, Center for Voldtægtsofre, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, s. 33-34. Hansen, O.I., Sabroe, S., Brink, O., Knudsen, M., Vesterby, A., 2008, Characteristics of victims and assaults of sexual violence improving inquiries and preventions, Journal of Forensic and Legal Medicine, artikel peer reviewed, accepted, Epub. oktober 2008. Hansen, O.I., M. Lidang, H. Svanholm, U. Baandrup, I. Nieman, J. Dinesen, L. K. Pedersen: Screening history of women with cancer cervicis uteri: A six-year follow-up study from Aarhus. APMIS 2008; 116: 229-30 (abstract) Hansen, O.I., Madsen S.H, Thomsen M.H, Brink O., 2008: Chlamydia trachomatis Screening in Victims of Sexual Violence. 9 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion, publiceret abstract. Hauge, E.M., Thomsen, J.S., Brüel, A., Brixen, K., Vesterby, A., Melsen, F., 2008, Bone mineral density shows no peak from birth to youth as measured by quantitative computed tomography, fremlagt ved The American Society of Bone and Mineral Research 30 th Annual Meeting, publiceret abstract. Jensen, L.L., 2008, Book review: Forensic Archaelogy and human rights violations, by Roxana Ferllini et al, Forensic Science, Medicine, and Pathology, vol. 4, s. 146. Videnskabelige anmeldelse. Jensen, L.L., Blumbergs, P., Banner, J., Byard, R.W., 2008, The beta-app story so far, fremlagt ved The 2008 Soria Moria Course on Sudden Infant Death Syndrome (SIDS) and Pediatric Forensic Medicine and Pathology, Oslo, foredragsmanuskript. Johannsen, M., Lindholst, C., Müller, I.B., Rietzel, L.A., Rollmann, D., 2008, Ecstasy i Danmark 2007, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport. Karhunen, P.J., Kristensen, I.B., 2008, Selvmord, i Nordisk Retsmedicin. Thomsen J (ed), FADL s Forlag a/s, s. 171-182. Bidrag til videnskabelig bog. Kristensen, I.B., 2008, Stump vold, i Nordisk Retsmedicin. Thomsen J (ed), FADL s Forlag a/s, s. 85-96. Bidrag til videnskabelig bog. 37
Larsen, M.K., Banner, J., 2008, Benefit from CT scan in a fatal drag race accident, Scandinavian Journal of Forensic Science, vol. 1., s. 30-32. Larsen, M.K., Kristensen, I.B., 2008, Registrering og dokumentation af læsioner, Ugeskrift for Læger, vol. 170 nr. 21, s. 1826-8. Larsen, M.K., Simonsgaard, M., 2008, En retrospektiv analyse af børn indlagt med sten i urinvejene, Ugeskrift for Læger, vol. 170 nr. 23, s. 2023-2027. Lindholst, C., Andreasen, M.F., Kaa, E., 2008, Det illegale stofmarked i Århus, 1. udg., Aarhus Universitetsforlag. Videnskabelig bog/antologi. Lindholst, C., Johannsen, M., Kastorp, G., Müllerr, I.B., Reitzel, L.A., Rollmann, D., Worm- Leonhard, M., 2008, Narkotika på gadeplan 2007: Rapport til sundhedsstyrelsen. Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport. Lindholst, C., Andreasen, M.F., Kaa, E., 2008, Euforiserende stoffer og lægemidler i illegal handel, Ugeskrift for læger, vol. 170 nr. 1-2, s. 54-57. Löwenhielm, P., Kristensen, I.B., 2008, Trafik, i Nordisk Retsmedicin. Thomsen J (ed), FADL s Forlag a/s, s. 238-248. Bidrag til videnskabelig bog. Madsen, S.H., Banner, J., 2008, Praktisk vejledning i forbindelse med udfærdigelse af politiattest, Ugeskrift for Læger, vol. 170 nr. 45, s. 3674-6. Mittag, T., Christensen, K.L., Lindsay, K., Nielsen, N.C., Skrydstrup, T., 2008, Direct Entry to Peptidyl Ketones via SmI2-Mediated C-C Bond Formation with Readily Accessible N-Peptidyl Oxazolidinones, Journal of Organic Chemistry, vol. 73 nr. 3, s. 1088-1092. Rohde, M.C., Boel, L.W.T., Banner J., 2008, Sudden death following a shopping trip, i The 2007 course on sudden infant death syndrome (SIDS) and paediatric forensic medicine and pathology, foredragsmanuskript. Rohde, M.C., Jensen, L.L., Banner, J., 2008, Intra-abdominal abscess, fremlagt ved The 2007 cours on sudden infant death syndrome (SIDS) and paediatric forensic medicine and pathology, Oslo, foredragsmanuskript. Rohde, M.C., Schmidt, S., Corydon, T.J., Banner, J., Gregersen, N., 2008, Cell stress markers in cases of sudden unexpected death in infancy, fremlagt ved SIDS 10 th International Conference 2008, Portsmouth, publiceret abstract. 38
Rohde, M.C., Schmidt, S., Banner, J., Corydon, T.J., Gregersen, N., 2008, Hyperthermal cell stress response in cases of sudden infant death, fremlagt ved International Association of Forensic Sciences 18 th triennial meeting, New Orleans, publiceret abstract. Rohde, M.C., Schmidt, S., Corydon, T.J., Banner, J., Gregersen, N., 2008, Cell stress markers in cases of sudden unexpected death in infancy, i Programme and Abstracts from the PhD Day 2008, s. 147, publiceret abstract. Rohde, M.C., Schmidt, S., Corydon, T.J., Banner, J., Gregersen, N., 2008, Stress Response Profiles after Hyperthermic Exposure in Cases of Sudden Infant Death, fremlagt ved Annual Meeting in Translational Medicine, Aarhus University, publiceret abstract. Uhrenholt, L., 2008, Halshvirvelsøjlens facetled. Del 1: Patologiske fund efter dødelige trafikulykker, Kiropraktoren, nr. 3, s. 21-23. Uhrenholt, L., 2008, Halshvirvelsøjlens facetled. Del 2: Morfologi og histomorfometri blandt 20-49 årige, Kiropraktoren, nr. 4, s. 24-25. Uhrenholt, L., 2008, Trafikulykker ved lav hastighed grænseværdier for whiplashassociated disorders, Kiropraktoren, s. 12, videnskabelig anmeldelse. Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., 2008, Piskesmældstraumerr og vulnerabilitet, Ugeskrift for Læger, vol. 170 nr. 21, s. 1851-2. Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., 2008, Piskesmældstraumerr og vulnerabilitet 2: Debat svar, Ugeskrift for Læger, vol. 170 nr. 26-32, s. 2356. Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., 2008, Trafikulykker ved lav hastighed grænseværdier for whiplash-associated disorders, Ugeskrift for Læger, vol. 170 nr. 9, s. 713-5. Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., 2008, Trafikulykker ved lav hastighed grænseværdier for whiplash-associated disorders, Ugeskrift for Læger, vol. 170 nr. 14, s. 1163. Uhrenholt, L., Hauge, E., Vesterby, A., Gregersen, M.E.G., 2008, Degenerative and traumatic changes in the lower cervical spine facet joints, Scandinavian Journal of Rheumatology, vol. 37 nr. 5, s. 375-84. Uhrenholt, L., Hauge, E.M., Vesterby, A., 2008, If you look for it, you will find it contributions from advanced post-morten histological analysis of cervical spine traumas, Scandinavian Journal of Forensic Science, vol. 14 nr. 2, s. 62-63. 39
Uhrenholt, L., Hauge, E.M., Vesterby, A., Gregersen, M.E.G., 2008, Morphological description of the anatomy of cervical spine facet joints by facet orientation, Osteoarthritis and Cartilage, vol. 16 (supplement 4), s. 92. Uhrenholt, L., Vesterby, A., Hauge, E., Gregersen, M.E.G., 2008, Pathoanatomy of the lower cervical spine facet joints in motor vehicle crash fatalities, Journal of Forensic and Legal Medicine, artikel peer reviewed, e-pub ahead of print. Vesterby, A., 2008, Center for børn udsat for Overgreb. Dansk Selskab for Retsmedicin, Ugeskrift for læger, vol 170 nr. 12, s. 1053. Vesterby, A., Banner, J., 2008, Sexuelle overgreb mod børn, i Nordisk Retsmedicin. Thomsen J (ed), FADL s Forlag a/s, s. 285-293. Bidrag til videnskabelig bog. Vesterby, A., Sabroe, S., 2008, Hymenale fund ved retsmedicinsk undersøgelse og retslig udfald efter seksuelt overgreb med vaginal penetration, fremlagt ved Nordisk Forening for Børnemishandling og omsorgssvigt, publiceret abstract. Vesterby, A., Tasthum, M., 2008, Børn og forældres oplevelse af og reaktion på den kolposkopiske undersøgelse efter seksuelt overgreb, fremlagt ved Nordisk Forening for Børnemishandling og omsorgssvigt, publiceret abstract. Ylijoki-Sørensen, S., Jensen, L.L., Banner, J., 2008, Sudden unexpected death in a nine yearold, fremlagt ved The 2008 Soria Moria Course on Sudden Infant Death Syndrome (SIDS) and Pediatric Forensic Medicine and Pathology, Oslo, foredragsmanuskript. Ziowodzki, M., Brink, O., Switzer, J., Wingerter, S., Woodall, J., Petrisor, B., Kregor, P., Bruinsma, D., Bhandari, M., 2008, Patient function following femoral neck shortening after screw fixation of femoral neck fractures, Journal of Bone and Joint Surgery; American Volume, vol. 90 nr. 11, s. 1487-1494. Formidling Optræden i pressen Jytte Banner: Døden som hverdag. Tjeck Magazine, 01.01.2008. Mens vi venter på DNA-beviset. Aarhus Stiftstidende, 06.02.2008. 40
Stine Horskær Madsen: I livets tjeneste. Interview, Campus, nr. 9, 19.05.2008. I livets tjeneste. Interview, Au-gustus, nr. 2, juni 2008. Annie Vesterby: Læger kede af sparekniv mod voldtægtsofre. Interview, Århus Stiftstidende, august 2008. Lars Uhrenholt: Whiplashskader, mikroskopiske læsioner efter trafikulykker. PTU-Nyt, 01.02.2008. Interview vedrørende Artikel i Ugeskrift for Læger vedrørende whiplash. DR1, Nyhederne, 25.02.2008. Interview vedrørende Grænseværdier for personskade ved trafikulykker. DR1, TV-avisen, 26.02.2008. Grænseværdier for personskader ved trafikulykker. Kontanten, DR1, 02.09.2008. Flere af instituttets ansatte har desuden holdt populærvidenskabelige foredrag i såvel faglige som ikke-faglige foreninger og organisationer. 41
Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde Instituttet består af to afdelinger, Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin og Retskemisk Afdeling med fælles reception i stueetagen, Retskemisk Afdeling på 1. sal og Retspatologi og Klinisk Retsmedicin i stueetage og kælder, hvor der er ambulanceadgang og sektionsstuer. Instituttets område (Statsobducenturet for Nørrejylland) varetager obduktioner og findestedsundersøgelser for de tidligere politikredse 32-54 (Jylland ekskl. Sønderjylland), efter politireformen i 2007 for politidirektørerne i Nordjylland, Østjylland, Sydøstjylland, Midt- og Vestjylland samt en del af Syd- og Sønderjylland (de tidligere Esbjerg, Ribe og Varde politikredse). Instituttet foretager personundersøgelser for politidirektørerne i Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Østjylland samt Skanderborg, Horsens og Vejle, Sydøstjyllands politi. Der er regionalafdelinger for klinisk retsmedicin i Herning og Aalborg. Retsmedicinsk Institut afholder retslægelige ligsyn i forbindelse med findestedsundersøgelser samt ligsyn på vegne af embedslægerne, region syd. Retskemisk Afdeling foretager retskemiske undersøgelser i forbindelse med instituttets obduktioner, alkoholanalyse på døde fra Jylland, undersøgelse af beslaglagte effekter for indhold af narkotika, og fra 01. januar 2008 tillige retskemiske undersøgelser i trafiksager og retskemiske undersøgelser og alkoholanalyser i forbindelse med personundersøgelser. Finansiering Instituttets rekvirerede arbejde er underlagt universitetet, men drives for midler fra Justitsvæsenet samt enkelte andre rekvirenter, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen, Forsvarets Auditørkorps, Udlændingeservice og forsikringsselskaber. Priserne for obduktion, findestedsundersøgelse, personundersøgelse, retskemisk undersøgelse og narkotika-undersøgelse samt alkoholanalyse fastsættes af Justitsministeriet, ligesom ministeriet godkender regnskabet. Personalet er ansat af universitetet, men aflønnes af midler fra det rekvirerede arbejde. I 2008 var omsætningen på 36.415.461 kr. Administration Statsobducenten er ansvarlig for det rekvirerede arbejde ved instituttet. Administrationen sker i samarbejde med Aarhus Universitets Budgetafdeling ved kontorchef Kirsten Skjødt og fuldmægtig Eddie Kvistgaard Pedersen. 42
Retspatologisk Afdeling År 2008 var som 2007 for Retspatologisk Afdeling præget af et stort arbejde med kvalitetssikring, ikke mindst som følge af udflytningen, der fandt sted i november 2007, og hvor der stadig var procedurer, som skulle gennemgås og mange rettes til i forhold til de nye lokaler. Afdelingen blev akkrediteret af DANAK i december 2005 efter Dansk Standard SD/EN ISO/IEC 17020, det er således alle instituttets rekvirerede undersøgelser, som nu er akkrediterede, hvorfor vi har DANAKs mærke kongekronen på vore erklæringer. Akkreditering er en uafhængig bedømmelse af vores kompetence og evne til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med de givne krav og standarder. Akkrediteringen betyde, at vi kan dokumentere over for rekvirenter, myndigheder og andre samarbejdspartnere, at kvaliteten af vores undersøgelser lever op til krav i standarder og lovgivning. Akkrediteringen skal også garantere, at vi er uvildige og kompetente, hvilket instituttets status som universitetsinstitut er med til at sikre. Der føres løbende tilsyn med at vi opfylder disse krav. Der er således inspektionsbesøg mindst én gang om året, og tillige foretages der jævnligt interne auditter ved instituttets egne kvalitetsledere. Uddannelsen af kommende patologer/retspatologer er en vigtig aktivitet på afdelingen, og som led i speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi har instituttet fælles introduktionsstillinger med Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital, Århus og Aalborg. Tillige har Sundhedsstyrelsen i februar 2008 godkendt retsmedicin som lægeligt speciale (der henvises til artikel side 19). Nedenfor redegøres for aktiviteterne i Retspatologisk Afdeling. 43
Retslægelige obduktioner I 2008 udførte Retsmedicinsk Institut 453 obduktioner, hvoraf de 440 var begæret af politiet og statsadvokaterne, 6 af Arbejdsskadestyrelsen, 6 af militærets auditører og 1 af et forsikringsselskab. Obduktionerne fordeler sig på 306 mænd og 147 kvinder. Obduktionerne for Arbejdsskadestyrelsen vedrører overvejende ældre personer, medens de øvrige har en overvægt af yngre, således var der i aldersgruppen 0-14 år 26, heraf 15 under 1 år. Obduktioner begæret af politiet synes at have stabiliseret sig på et niveau på omkring 430-450/år. I 2006 udførtes kun 415 obduktioner, hvilket var det laveste tal siden 1979! Men der er atter kommet en væsentlig stigning i 2007 og 2008. Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen "toppede" i perioden 1986-91, hvor der var mange undersøgelser for asbestbetingede skader. Antallet af disse obduktioner har de seneste år været under 10 pr. år. Obduktioner pr. år DO = Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, militærets auditører eller forsikringsselskab LO = Obduktioner begæret af politi eller statsadvokat 44
Antallet af de politibegærede obduktioner og obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen og andre i de enkelte politikredse. Ny politikreds Tidligere politikreds Obd. begæret af politi og statsadvokatur Obd. beg. af Arb.skadest., forsikr.selskab Obduktioner i alt 01 Nordjylland 02 Østjylland 03 Midt- og Vestjylland 93 118 87 Aalborg 43 4 47 Frederikshavn 11 0 11 Hjørring 21 1 22 Hobro 6 0 6 Løgstør 7 0 7 Grenaa 6 0 6 Randers 15 0 15 Århus 97 0 97 Herning 23 0 23 Holstebro 14 0 14 Ringkøbing 7 0 7 Silkeborg 9 0 9 Skive 6 0 6 Thisted 13 1 14 Viborg 14 0 14 Fredericia 14 1 15 04 Sydøstjylland 97 Horsens 23 0 23 Kolding 22 0 22 Skanderborg 4 0 4 Vejle 33 0 33 05 Esbjerg 50 0 50 52 Syd- og Ribe 1 0 1 Sønderjylland Varde 1 0 1 Auditører 6 6 45
Obduktioner begæret af Statsadvokater Med nugældende regler om klager over politiets virksomhed kan politiet ikke undersøge sager vedrørende dødsfald i detentioner, under anholdelser m.v., og disse sager udforskes nu af statsadvokaterne, ofte bistået af Rigspolitiets Rejseafdeling. Sagerne er karakteriserede ved, at der ikke primært foreligger politirapporter, men at afhøringen af de implicerede politifolk foretages af Statsadvokaten, ligesom Statsadvokaten også afholder det retslægelige ligsyn sammen med embedslægen. I 2008 var der ingen obduktioner begæret af statsadvokaturen i instituttets optageområde. Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og andre I 2008 udførtes 6 obduktioner på begæring af Arbejdsskadestyrelsen og 1 obduktion for et forsikringsselskab. Antallet af obduktioner, begæret af Arbejdsskadestyrelsen, har været faldende gennem de sidste år, det største antal forekom i midten af firserne med mere end 100 per år. Hovedparten af disse obduktioner er begrundet i mistanke om erhvervssygdomme, nogle med pludselig uventet død på arbejdspladsen, og kun enkelte vedrører ulykker. Tidligere optrådte i Jylland en del tilfælde af silikose, men disse er nu sjældne. Obduktioner rekvireret på mistanke om opløsningsmiddelsyndrom ("malersyndrom") er forsvundet. Hovedparten af obduktionerne kan henføres til mistanke om følge af asbesteksposition. Jylland indtager en særstilling, hvor en stor virksomhed i Aalborg har anvendt asbest i produktionen, men også værftsarbejdere, mekanikere, tømrere og arbejdere beskæftiget med reparation af togvogne og lokomotiver har været udsat. Obduktionerne er vigtige bevismidler i denne type sager, og der udføres omfattende mikroskopiske undersøgelser for at påvise eller afvise tilstedeværelsen af asbestholdigt materiale i lungerne. Faldet i obduktionstallet skyldes formentlig, at forbudet mod anvendelse af asbest har medført færre asbestbetingede lidelser. Obduktioner af denne type tjener også til at påvise faremomenter ved nye industrielle påvirkninger. Der udførtes endvidere seks obduktioner for militærets auditører, heraf fire soldater, døde i krig i Irak og Afghanistan. 46
Dødsmåder De 453 obduktioner fordeler sig på følgende dødsmåder: Dødsmåde Antal obduktioner Ulykke 218 Naturlig død 152 Selvmord 30 Drab / Vold 24 Uoplyst 29 De tilfælde, hvor dødsmåden ikke kunne fastslås med sikkerhed, drejer sig væsentligst om forgiftningstilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om der foreligger ulykke ved overdosering eller selvmord. Naturlig død: Naturlig død udgør med 152 den næststørste gruppe af retsmedicinsk instituts obduktioner. Det drejer sig om sager vedrørende pludselig uventet død, dødfundne, erhvervssygdomme og dødsfald i tilslutning til lægelig behandling, hvor der ikke foreligger en ulykkelig hændelse eller fejl. Kardiovaskulære lidelser har givet anledning til de fleste dødsfald, men også alkoholbetingede lidelser, blandt andet ketoacidose, forekommer hyppigt. De pludselige spædbarnsdødsfald uden kendt årsag (SIDS) er blevet sjældne; der har således i 2008 ikke været sådanne ved instituttet, og der er kun obduceret ni børn under 1 år, som er død en naturlig død. Der er således en stigende frekvens af andre dødsårsager og måder i spædbarnsalderen i forhold til SIDS, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer fra de øvrige nordiske lande. 47
Drab/vold: I instituttets materiale er inkluderet egentlige drab samt vold med døden til følge, men derimod ikke uagtsomt manddrab, der sædvanligvis klassificeres som ulykke. I 2003 var der 27 drab, i 2004 var der 16 drab, i 2005 var der 19 drab, i 2006 var der 15 drab, i 2007 var der 25 drab, og i 2008 foretog instituttet 24 drabsobduktioner. Der var 15 mænd og 9 kvinder, og ofrenes alder var fra 0 til 76 år. To af ofrene var børn. Drabsmetoderne var: Skarp vold 8 Stump vold 7 Skud 4 Kvælning 3 Forgiftning 1 Uspecificeret 1 48
Selvmord: En mindre del af instituttets obduktioner, nemlig 30, vedrører selvmord. Obduktionsindikationen er ofte differentialdiagnosen mellem selvmord og anden dødsmåde, dødfundne uden sikker dødsårsag, men også tilfælde, hvor der er mistanke om, at læger har udskrevet medikamenter i for store mængder til suicidalfarlige personer. Selvmordsmetoderne var: Hængning m.m. 9 Forgiftning 10 Skud 5 Stik/snit 3 Drukning 2 Andre 1 Forgiftningerne er overvejende forårsaget af medikamenter eller narkotika, medens relativt få er tekniske gifte, herunder kulilteforgiftninger (biludstødningsgas). Der var 21 mænd og 9 kvinder i alderen fra 21 til 71 år. 49
Ulykker: Forgiftning med medikamenter og narkotika 99 Forgiftning med alkohol m.m. 12 Forgiftning med luftformige st. (kulilte) 18 Trafikulykker 32 Fald 17 Lægelige ulykker/komplikationer 8 Drukning 11 Kvælning 4 Forbrænding 8 Andre 9 Ulykkerne fordeler sig på 156 mænd og 62 kvinder med en aldersspredning fra 0 til 95 år. Hovedparten af forgiftningerne skyldes receptpligtig medicin og narkotika. Alkoholforgiftninger var hyppige, dog ofte i kombination med andre forgiftninger, hvorimod de tekniske gifte såsom kulilte er blevet sjældne. De fleste kulilteforgiftninger er røgforgiftninger. Næsten alle var med efterfølgende forbrændinger. Narkomandødsfald: Narkomandødsfald udgør et alvorligt samfundsmæssigt problem. Justitsministeriet udstedte i 1971 et cirkulære, hvor det blev foreskrevet, at der skulle foretages obduktion og retskemisk undersøgelse ved dødsfald, der skete i forbindelse med narkotikamisbrug. Det vil sige at stort set alle narkomaner obduceres, og man har her fået et værdifuldt instrument til at følge situationen på narko-området. Ved narkoman forstås personer, som har eller har haft et misbrug af narkotiske stoffer, eller hvor der ved retskemisk undersøgelse er påvist forekomst af et ikke lægeordineret narkotisk middel. I året 2008 har instituttet obduceret 118 personer med narkotikamisbrug (eufomani). Antallet af narkomandødsfald har været stigende, i 1998: 70, i 1999: 75, i 2000: 85, i 2001: 109, i 2002: 92, i 2003: 101, i 2004: 115, i 2005: 105, i 2006: 109, i 2007: 123. Mange har været i 40 års alderen, men der er også en del yngre. Den yngste var 17 år og den ældste 59 år. De fleste dødsfald skyldes forgiftninger med narkotika eller medikamenter, herunder Metadon. 50
Trafikulykker: Antallet af dødsofre ved trafikulykker har været faldende gennem flere år og er fortsat faldende, men kun relativt få af disse ofre obduceres. Ifølge ligsynsloven skal der foretages obduktion ved strafbare forhold, herunder også uagtsomt manddrab i trafikken, eller hvor der er tvivl om dødsmåden (ulykke eller naturlig død). De 32 ofre i 2008 fordelte sig på følgende måde: Fører af motorkøretøj 13, passager i motorkøretøj 2, motorcyklist/knallertfører 6, cyklist 7, fodgænger 4. Elleve af motorvognsførerne var impliceret i ulykke mod andet motorkøretøj, medens 2 var ofre for soloulykker, ligesom 1 fører af motorcykel/knallert også var offer for soloulykke. Trafikulykker udgør stadig et vigtigt samfundsmedicinsk problem, hvor retsmedicinske undersøgelser kan bidrage til klarlæggelse af ulykkesomstændighederne og indgå i profylaktiske foranstaltninger. Der bør foretages langt flere obduktioner af trafikofre, dels af hensyn til tiltale for uagtsomt manddrab, dels af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at få klarlagt trafikulykkerne så godt som muligt med henblik på profylaktiske foranstaltninger. Dødsmåde uoplyst: Af de i alt 29 var 12 forgiftninger og 3 var drukning. I disse tilfælde har man oftest ikke kunnet afgøre, om dødsmåden var ulykke eller selvmord. I 12 tilfælde var dødsårsagen uoplyst, heraf tre børn under 1 år. En væsentlig del af disse har været yngre mennesker, der er døde pludseligt og uventet, og hvor obduktion og supplerende undersøgelser ikke har klarlagt dødsårsagen, men en del må formodes at være pludseligt opståede forstyrrelser i hjertets ledningssystem. 51
Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl Af Sundhedsloven fremgår, at dødsfald skal indberettes til politiet, når døden kan være følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom. Denne paragraf har i de senere år ført til et stigende antal retslægelige obduktioner, dels på grund af klager fra pårørende, men også for at modvirke klager ved pludselig uventet død, hvor afdøde har været tilset af læge eller har kontaktet vagtlæge. Findes der ved obduktionen forhold, som kan tyde på lægelig fejl eller forsømmelse, vil embedslægerne indsende sagen til orientering til Sundhedsstyrelsen (tilsynssager), og sagen kan herefter henlægges eller videresendes til Patientklagenævnet. Disse obduktioner er vigtige elementer i Sundhedsvæsenets kvalitetssikring. Nogle har givet anledning til ændringer i proceduren på hospitaler. Identifikationer Syvogtyve døde har været uidentificeret ved obduktionens påbegyndelse, hvorfor der er foretaget identifikationsprocedure. Instituttet har i alle de tilfælde (25), hvor der har foreligget tænder, samarbejdet med lektor, lic.odont. Dorthe Arenholt Bindslev og lektor Alan Richards, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. Endvidere har man samarbejdet med de lokale politimyndigheder og Rigspolitiets Eftersøgningsog Identifikationssektion. Der er yderligere foretaget 13 undersøgelser af ligdele, som ikke har kunnet identificeres. Findestedsundersøgelser I år 2008 har instituttet foretaget 33 findestedsundersøgelser/ligbesigtigelser vedrørende i alt 32 personer (i tre sager var der to døde). To af undersøgelserne blev ikke efterfulgt af obduktion (et kranie og en hund). Findestedsundersøgelserne udføres for politikredsene 1-4 og en del af kreds 5 (de tidligere politikredse 32-54 (Jylland ekskl. Sønderjylland)), og vedrører væsentligst drabssuspekte dødsfald. Det er vigtigt for obducenten allerede på gerningsstedet at kunne se afdøde, medvirke til sikring af spor og dødstidsbestemmelse. Findestedsundersøgelser er særdeles vigtige af hensyn til en senere vurdering af sagen samt i tilfælde, hvor en retsmediciner indkaldes som sagkyndigt vidne. Instituttets medarbejdere har desuden deltaget i 2 gerningsstedsrekonstruktioner. Retslægelige ligsyn Der har i 2008 ved instituttet været afholdt 278 retslægelige ligsyn, heraf 217 efter kontraktlig aftale med Embedslægeinstitutionen, Region Syd, sammen med Sydøstjyllands Politi i Vejle, Kolding og Fredericia på hhv. Kolding og Vejle Sygehus, og 61 i forbindelse med findestedsundersøgelser eller efter aftale med embedslæger og politi. 52
Andre undersøgelser Obduktionerne suppleres ofte med andre undersøgelser, den hyppigste er mikroskopi, foretaget i 444 sager, bakteriologisk undersøgelse i 79 sager, neuropatologisk undersøgelse i 73 sager, røntgen i 6, CT scanning i 218, retsgenetisk undersøgelse i 18 sager, alkoholanalyse i 381 sager, og der er rekvireret retskemisk undersøgelse i 295 sager. I retsmedicinen er man i tiltagende grad begyndt at anvende moderne billeddiagnostiske undersøgelser, herunder CT-scanning. Instituttet har haft en aftale med overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik, Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus NBG, om foretagelse af CT-scanning i udvalgte sager. Disse undersøgelser har især betydning ved skud, men også ved mistanke om f.eks. luft-blodpropper. I forbindelse med udflytningen i november 2007 blev der plads til installering af en CT-scanner ved Retsmedicinsk Institut disse undersøgelser er dog endnu ikke akkrediterede. Aktiviteter i det histologiske laboratorium i år 2008: Paraffinklodser Objektglas HE-farvning Specialfarvn. Obduktioner 8.373 6.995 5.585 1.410 Videnskabelige 108 165 0 108 Udstrygninger 541 541 Frysesnit 21 42 0 42 Andet 79 100 79 21 I alt 8.581 7.843 6.205 1.581 HE-farvning = haematoxylin-eosin-farvning. Specialfarvningernes rækkefølge efter mængde har været: Weigerts Elastin, Jern, Masson Trichrome, PAS ±diastase, Fettrot, Alcian Blue, Ziehl-Nielsen (TB), Gram, Toluidin, Alkalisk Congo, Klüver Barrera. I specialfarvninger er indregnet 113 immunhistokemiske farvninger. Personalet i det histologiske laboratorium har tillige assisteret ved videnskabelige arbejder og personundersøgelser. Endvidere har personalet i det histologiske laboratorium modtaget bioanalytikerelever på en uges praktikophold som led i afslutningen af deres uddannelse. Klinisk retsmedicin Undersøgelse af volds- og voldtægtsofre, sigtede (personundersøgelser) i straffesager samt undersøgelse af ofre for tortur udgør en væsentlig del af Retsmedicinsk Instituts virksomhed. Undersøgelserne foretages for Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi, her dog kun for de tidligere Skanderborg, Vejle og Horsens politikredse. Enkelte undersøgelser foretages for statsadvokaterne. 53
Undersøgelse af torturofre foretages på anmodning af Udlændingeservice og har som primært formål at dokumentere eventuel tidligere tortur. Retsmedicinsk Institut har etableret Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Herning og Aalborg til undersøgelse af ofre og sigtede i straffesager. Undersøgelsen af ofrene foregår på Skadestuen, Herning Centralsygehus, og Skadestuen, Aalborg Sygehus Syd, i dertil indrettede lokaler, medens undersøgelse af sigtede foregår på Politigården i Herning og Aalborg, ligeledes i specielt indrettede lokaler. Regionalafsnittet i Herning betjener Midt- og Vestjyllands politi, svarende til de tidligere politikredse Ringkøbing, Holstebro og Herning, medens regionalafsnittet i Aalborg betjener Nordjyllands politi, svarende til de tidligere Hjørring, Frederikshavn, Aalborg og Hobro politikredse samt Midt- og Vestjyllands politi, Thisted. De øvrige politikredse betjenes af instituttet i Aarhus. Denne struktur og organisering af undersøgelser af ofre og sigtede er løbende evalueret. Politikredsene har udtrykt stor tilfredshed med ordningen. Vagtholdet ved satellitten i Herning måtte på grund af et meget lavt antal undersøgelser opløses pr. 01.10.02, og vagtholdet ved satellitten i Aalborg blev af samme årsag nedlagt den 31.08.2008. Politikredsene har dog fortsat mulighed for at få foretaget undersøgelser på begge regionalafsnit af vagtholdet ved Retsmedicinsk Institut, og i Herning tillige ved tilkald af speciallæge Erik Damberg, der er tilknyttet instituttet som konsulent. Retsmedicinsk Institut har afholdt fælles møder med repræsentanter for Nordjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse samt for skadestuerne i Herning og Aalborg med henblik på løbende at sikre kvaliteten af de rekvirerede undersøgelser. Siden 1. november 1999 er undersøgelser af voldtægtsofre fra Aarhus Amt, Vejle og Horsens politikreds blevet foretaget på Center for Voldtægtsofre, Aarhus Sygehus, Tage Hansens Gade, som Retsmedicinsk Institut har været med til at etablere. Centret er nu overført til Århus Sygehus Nørrebrogade. Undersøgelse af ofre i sager, hvor der ikke er foretaget politianmeldelse, foretages af et lægehold, tilknyttet Centret. Ved efteranmeldelse til politiet overtager instituttet sagen som en udtalelsessag. Retsmedicinsk Institut har i løbet af året deltaget i styregruppemøderne ved Center for Voldtægtsofre, arbejdsgruppemøderne samt fællesmøderne med deltagelse af alle involverede faggrupper, herunder politiet. Retsmedicinsk Institut har desuden været medarrangør af arrangementer ved Centret der henvises i øvrigt til Centrets årsberetning. Personundersøgelserne repræsenterer et udvalgt materiale, idet politiet rekvirerer retsmedicinsk undersøgelse primært efter overtrædelse af straffeloven og i mindre grad efter læsionernes sværhedsgrad. Sagerne bliver derfor præget af forbrydelser mod kønssædeligheden og grovere voldssager, specielt med greb om halsen. De lettere voldssager undersøges af læger på skadestuer og af alment praktiserende læger, som udsteder en politiattest. Personundersøgelserne prisfastsættes - ligesom obduktioner og findestedsundersøgelser - af Justitsministeriet. 54
Hvor får politikredsene foretaget deres undersøgelser? POLITIKREDS UNDERSØGELSESSTED ANTAL Retsmedicinsk Institut 61 ØSTJYLLAND Århus Sygehus, Center for Voldtægtsofre 48 CBO 11 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 11 Retsmedicinsk Institut 15 SYDØSTJYLLAND Århus Sygehus, Center for Voldtægtsofre 13 CBO 9 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 6 Retsmedicinsk Institut 10 Regionalafsnit Aalborg Politigård 31 NORDJYLLAND Regionalafsnit Aalborg Sygehus 37 CBO 5 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 3 Retsmedicinsk Institut 30 Regionalafsnit Herning Politigård 37 Regionalafsnit Herning Sygehus 52 MIDT- OG VESTJYLLAND Regionalafsnit Aalborg Politigård 2 Regionalafsnit Aalborg Sygehus 3 Århus Sygehus, Center for Voldtægtsofre 11 CBO 18 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 17 SYD- OG SØNDERJYLL. Andet 1 55
Ny pol.kreds Antal Nordjylland 86 Midt- og Vestjylland 171 Østjylland 132 Antal undersøgelser Sydøstjylland 43 Tidligere pol. kreds Løgstør 2 Aalborg 61 Hobro 1 Frederikshavn 8 Hjørring 14 Herning 56 Ringkøbing 20 Holstebro 28 Silkeborg 21 Viborg 16 Skive 9 Thisted 21 Århus 114 Randers 9 Grenaa 9 Fredericia 2 Vejle 8 Horsens 25 Skanderborg 6 Kolding 2 Andre 2 Lægerne ved regionalafsnittet i Aalborg har i 2008 frem til 01. september foretaget 87 undersøgelser. Der har været en markant stigning i antallet af personundersøgelser, fra 135 i 1995 over 324 i år 2000 til 405 i år 2006, 432 i 2007 og 441 i 2008. Stigningen skyldes undersøgelse af børn i sager om seksuelt overgreb og andre sædelighedsforbrydelser, samt overtagelsen af personundersøgelserne fra embedslægerne i 1999. Af de 441 undersøgte var 131 sigtede og 310 forurettede. Af de 131 sigtede har 80 primært været undersøgt i voldssager og 41 i sædelighedssager, mens der har været 10 undersøgelser for anden kriminalitet, overvejende brandstiftelse. De sigtede har været 122 mænd og 9 kvinder i alderen 13-71 år. 250 voksne ofre (89 mænd, 161 kvinder) har været undersøgt, heraf 120 (4 mænd, 116 kvinder) for voldtægt, voldtægtsforsøg og anden kønslig omgang. 124 tilfælde vedrører primært vold (stump og skarp vold samt skud) og kvælning. Motivet til en del af disse sager kan også være af seksuel karakter. En efteranmeldt voldtægtssag er behandlet som en udtalelsessag. Der er i året foretaget seks undersøgelser for Udlændingestyrelsen af asylansøgere med henblik på følger efter tidligere udsættelse for tortur. 56
GERNINGSMÆND 131 OFRE 310 Voksne 250 Børn 60 Voldssag 80 Sædelighedssag 41 Andre 10 Voldssag 124 Sædelighedssag 120 Tortur 6 Sædelighedssag 51 Andre 9 Det skal bemærkes, at efteranmeldte voldtægtssager er medregnet under udtalelsessager og ikke som personundersøgelser. Antallet af undersøgte børn er steget fra 15 i 1994 til 75 i 1997, 63 i 1998, 92 i 1999 og 73 i 2000 til 82 i år 2001 med et fald til 72 i år 2002, 66 i 2003 og 58 i år 2004. I 2005 er der undersøgt 56 børn, i 2006 er der undersøgt 54 børn, i 2007 er der undersøgt 72 børn, og i 2008 er der undersøgt 61 børn heraf en 13-årig gerningsmand til vold. Af de 60 ofre har der været seks undersøgelser for fysisk børnemishandling ( battered child syndrome ), to med anden form for vold, og der har været 51 undersøgelser for seksuelle overgreb. Af de 60 børn var de 10 drenge og de 50 var piger. Syv af drengene blev undersøgt for seksuelle forhold. Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb Retsmedicinsk Institut har siden 1994 anvendt kikkertinstrument, såkaldt kolposkop, i tilslutning til den retslægelige undersøgelse af børn, der har været udsat for seksuelt overgreb, i incestsager og lignende. De fleste sager vedrørende seksuelt overgreb på børn kommer først til politiets kendskab længe efter at misbruget har fundet sted, hvilket gør det vanskeligt ved en efterfølgende lægeundersøgelse at dokumentere et eventuelt overgreb. Anvendelse af kolposkop øger imidlertid muligheden for at iagttage forholdene i ydre kønsorganer og derved muligheden for at kunne konstatere eventuelle forandringer efter et tidligere overgreb. Kolposkopet er ikke i berøring med barnet, og undersøgelserne udføres uden brug af instrumenter i øvrigt, er smertefrie, og der anvendes ikke beroligende midler eller bedøvelse. Tolkningen af fundene er vanskelig, hvorfor disse undersøgelser bør vedblive at være centraliserede. Alle børn, der kommer til undersøgelse, undersøges nu på Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) med assistance fra specialuddannet børnesygeplejerske. CBO, der åbnede i november 2007, refererer organisatorisk til Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby. Det er lokaliseret i nabobygningen til Retsmedicinsk Institut, og i centeret foretager politiet også videoafhøring af børn. 57
Retsmedicinsk Institut indgår sammen med politiet i CBO s ledelse, styre- og arbejdsgruppe, og deltager i tværfaglige møder ved centeret. Der henvises i øvrigt til CBO s årsberetning for 2008. Retspatologiske effektundersøgelser Undersøgelse af effekter for blodtype og DNA foretages på Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitets Retsmedicinske Institut. Øvrige undersøgelser Nogle af instituttets læger har på konsulentbasis foretaget obduktioner for Grønlands Politi. Udtalelsessager Sekundær vurdering af sager til retsligt brug bør principielt foretages af Retslægerådet, men instituttet modtog i 2008 elleve sager fra Anklagemyndigheden (politi og statsadvokat) til udtalelse, enten fordi tiden ikke tillod Retslægerådsudtalelse eller som led i efterforskningen hyppigt en vurdering af politiattester udstedt af ikke-retsmedicinere. Dette materiale er ofte mangelfuldt eller spinkelt, og det anbefales, at undersøgelserne primært foretages af retslæger - især i sager, hvor der er sket overtrædelse af de grovere straffelovsbestemmelser. I én sag var et offer for seksuel forbrydelse undersøgt ved Center for Voldtægtsofre og ønskede senere at indgive en sekundær anmeldelse til politiet. I denne sag har instituttet på basis af de foreliggende undersøgelser og den nu foreliggende politirapport afgivet erklæring til retslig brug samt indsendt materiale til DNA analyse m.v. Fremmøde i retten Statsadvokater og Anklagemyndigheden samt forsvarsadvokater anmoder ofte om, at retsmedicinere møder i retten som sagkyndige vidner. Det drejer sig om såvel sager vedrørende obduktioner og personundersøgelser som om enkelte udtalelsessager. I 2008 har instituttets læger mødt 29 gange i retten og instituttets retskemikere seks gange. Fremmøde i retten er ikke alene af betydning for denne, men også for obducenterne i det videre arbejde samt for kvalitetssikringen af det retsmedicinske arbejde. 58
Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2004 en informationspjece, som politiet kan udlevere til pårørende i de tilfælde, hvor der påtænkes udført en obduktion. Denne pjece redegør nøje for, hvad en retslægelig obduktion indebærer, og hvorledes den udføres; den kan læses på instituttets hjemmeside og rekvireres ved henvendelse til instituttet. 59
Retskemisk Afdeling Retstoksikologiske undersøgelser Fra 1. januar 2008 er Retskemisk Afdelings opgaver udvidet med to nye områder. Det er sager vedrørende trafikanter, som er mistænkt for at have ført motorkøretøj under påvirkning af færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Og det er sager vedrørende personundersøgelser i Retsmedicinsk Instituts regi. Sammen med et uændret antal traditionelle retskemiske sager (materiale fra obduktioner) har det betydet en fordobling i antal af sager (øget med ca. 110 %) og en stigning på ca. 70 % i antal udførte undersøgelser på disse sager, se nedenfor. Det har derfor i løbet af året været nødvendigt at udvide personalestaben og apparaturparken. Der er blandt andet tilført tre TAP årsværk, som delvist er tilvejebragt ved omstrukturering. En retstoksikologisk undersøgelse omfatter en indledende screening med efterfølgende koncentrationsbestemmelse af de påviste stoffer. I obduktionssager screenes sædvanligvis meget bredt, mens problemstillingen kan være mere afgrænset i trafik- og personundersøgelsessager. I hver sag udføres derfor flere undersøgelser, og antallet af undersøgelser pr. sag vil sædvanligvis være lavere i trafik- og personundersøgelsessager end i obduktionssager. I 2007 gik man over til et nyt system for optælling af undersøgelser, og tallene kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. Sager vedrørende færdselssikkerhedsfarlige stoffer har baggrund i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007. Ifølge denne må man ikke føre motorkøretøj under påvirkning af færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Disse stoffer er defineret i bekendtgørelsen, og de omfatter dels egentlige misbrugsstoffer som for eksempel hash, amfetamin, kokain, ecstasy og morfin, dels i visse situationer enkelte grupper af lægemidler, for eksempel de som sovemidler og angstdæmpende midler meget udbredte benzodiazepiner. Sagerne kan enten være såkaldte bagatelgrænsesager, hvor det som resultat af undersøgelserne angives hvilke af de påviste stoffer, der findes i en koncentration over en defineret grænse for hvert enkelt stof. Eller det kan være sager, hvor koncentrationen for alle påviste stoffer anføres. Man havde anslået, at Retskemisk Afdeling i 2008 ville modtage omkring 100 af disse sager, men efter en lidt tøvende start fra årsskiftet steg antallet måned for måned, og det totale antal for året blev 247. På disse er udført 1236 undersøgelser. En foreløbig opgørelse viser, at ca. ¾ af sagerne var positive for et eller flere stoffer, at der i gennemsnit påvistes 2 stoffer pr. sag, og at de hyppigst påviste stoffer var THC (tetrahydrocannabinol, som er det aktive stof i hash), amfetamin og benzodiazepiner (der henvises til indlæg side 22 ved laborant Rasmus Telving). Den anden nye kategori af undersøgelser er analyse af blodprøver udtaget i forbindelse med personundersøgelser. Det er ofre for voldtægt eller voldtægtsforsøg, specielt i situationer hvor ofret er søgt bedøvet med misbrugsstoffer eller lægemidler forud for hændelsen (såkaldt drug-rape ), eller det er ofre for andre former for vold, eller det kan være mistænkte gerningsmænd. 60
Antallet af disse sager har været meget ujævn gennem året. Det totale antal var 85 sager med 633 undersøgelser. Disse to nye kategorier af undersøgelser har tidligere været centraliseret hos Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet, men undersøgelserne er nu fordelt mellem landets tre retskemiske afdelinger. Antallet af obduktionssager i 2008 faldt fra 278 til 265 i sammenligning med 2007, og antal undersøgelser faldt fra 2558 til 2451. Den andel af obduktioner som undersøges retstoksikologisk var 59 % mod 58 % året før. Der var derimod en stigning i antal sager til undersøgelse for kulilte og cyanid (oftest fra indebrændte) fra 24 til 37. Der er udført alkoholundersøgelse ved 373 obduktioner (394 året før), og der er udført alkoholundersøgelser på 86 indsendte sager (74 året før). Der udføres ikke alkoholundersøgelse i forbindelse med trafiksager, idet disse fortsat er centraliseret i København. Derimod undersøges nu også personundersøgelsessager for alkohol, og her er undersøgt 180 sager. Resultaterne af undersøgelserne sammenfattes for hver sag i en retskemisk erklæring hvor de påviste stoffer og de målte koncentrationer (for trafiksager som bagatelgrænsesager dog påvist eller ikke påvist) i de undersøgte medier anføres. For obduktionssager fortolkes resultaterne i en toksikologisk vurdering, hvoraf det fremgår, om der kan have foreligget en dødelig forgiftning, eller om afdøde har været påvirket af et eller flere stoffer i en grad, som kan have haft betydning for dødsfaldet. Udviklingen i antallet af sager fremgår af figur 1a og antal undersøgelser fremgår af figur 1b. 61
Figur 1a: Antal sager Figur 1b: Antal undersøgelser 62
De tyve hyppigst påviste stoffer i LO-sager ses i tabel 1, hvor tilsvarende tal for de foregående år er anført. I alt er foretaget koncentrationsbestemmelse af 89 forskellige stoffer (68 foregående år). Det er karakteristisk for udviklingen gennem de seneste år, at der påvises flere og flere stoffer i hver sag. Methadon, morphin/heroin og THC (hash) er fortsat de hyppigste stoffer. Der er kun mindre ændringer i forhold til 2007. Tabel 1: De 20 hyppigst påviste stoffer i LO-sager i 2008 (alkohol undtaget). Sammenlignet med årene 2007 og 2006. Stof 2008 Antal sager hvor stoffet er påvist 2007 Antal sager hvor stoffet er påvist 2006 Antal sager hvor stoffet er påvist Methadon 57 48 51 Morphin 56 46 45 THC eller omdannelsesprodukter heraf 54 47 45 Diazepam 50 40 43 Codein (oftest sammen med heroin) 33 36 34 Oxazepam 29 22 29 Amphetamin 21 25 20 Citalopram 20 29 19 Bromazepam 17 7 11 Tramadol 14 8 10 Kulilte 12 14 23 Flunitrazepam eller omdannelsesprodukter heraf 12 6 9 Alprazolam 12 9 9 Chlordiazepoxid 12 7 - Chlorprothixen 12 10 12 Paracetamol 12 9 7 Mirtazapin 11 14 19 Cocain eller omdannelsesprodukter heraf 10 13 12 Oxycodon 10 10 - Zopiclon 10 10 8 63
Narkotikaundersøgelser Narkotikaundersøgelser omfatter undersøgelse af pulvere, tabletter, plantemateriale m.m. for indhold af narkotika, lægemidler og dopingmidler. I 2008 er i alt undersøgt 844 sager indeholdende 2309 prøver svarende til i gennemsnit 2,7 prøve pr. sag. En stor del af sagerne er hastesager hvor sigtede er varetægtsfængslet. Udviklingen i antal sager og undersøgelser fremgår af figur 2. Figur 2: Pulvere, tabletter og plantemateriale modtaget til undersøgelse for indhold af narkotika m.m. i perioden 1990 2008. I forbindelse med undersøgelserne udarbejdes en erklæring med analyseresultaterne til retslig anvendelse. Disse erklæringer indeholder foruden analyseresultater også ofte vurderinger af forskellige slags, f.eks. sammenlignende undersøgelse hvor der vurderes hvorvidt narkotikaprøver i forskellige sager kan hidrøre fra samme parti. 64
Tabel 2 viser fordelingen mellem stoftyper i de undersøgte narkotikaprøver i 2008 sammenlignet med de fire forrige år. Amfetamin er på trods af et fald stadig det hyppigst analyserede stof og udgør 22 %. Metamfetamin udgør ligesom i 2007 < 1 % af de analyserede prøver. Cocain er det næsthyppigst forekommende stof (20 % af prøverne) fulgt af lægemidler der udgør 17 % af prøverne. I 2008 er andelen af prøver indeholdende cannabis steget med 10 % i forhold til 2007. Dette skyldes en række større sager med indendørs dyrkning af forædlede cannabisplanter. Andelen af ecstasy er derimod faldet fra 7 % i 2007 til 5 % i 2008. For nærmere oplysninger vedrørende indholdsstoffer i ecstasytabletter henvises til den årlige rapport Ecstasy i Danmark 2008 som kan findes på instituttets hjemmeside. Andelen af heroinprøver er konstant og udgør igen i 2008 7 % af prøverne. Andre euforiserende stoffer (LSD, GHB og psilocybin (svampe)) er stadig sjældent forekommende. Tabel 2: Fordeling mellem stoftyper i narkoprøver undersøgt i 2004 2008 2004 2005 2006 2007 2008 Stof (antal prøver) (n=2209) (n=2387) (n=2551) (n=2344) (n=2309) Amfetamin 25% 29% 31% 34% 22% Metamfetamin 2% 8% < 1% < 1% < 1% Heroin 12% 8% 8% 7% 7% Cocain 17% 16% 19% 17% 20% Ecstasy 12% 8% 10% 7% 5% Lægemidler 11% 11% 14% 15% 17% Anaboler 6% 4% 7% 7% 5% Cannabis 5% 9% 5% 3% 13% Andre euforiserende stoffer 1% 1% 1% 1% 3% Ikke euforiserende stoffer 7% 3% 3% 2% 3% Blandinger 2% 2% 2% 2% 1% Den gennemsnitlige renhed af de hyppigst forekommende narkotikastoffer gennem de seneste 14 år fremgår af figur 3. I figuren er heroin opdelt i heroinbase og heroinchlorid idet renheden af heroinchlorid typisk er højere end renheden af heroinbase. Andelen af heroinprøver indeholdende heroinchlorid udgør dog kun en lille del (i 2008 kun 7 %) af samtlige heroinprøver. Renheden af heroinbase har udvist en faldende tendens de seneste 14 år og er i 2008 den laveste i perioden. Renheden af heroinchlorid har derimod varieret en del gennem årene og er i 2007 og 2008 faldet markant i forhold til de tidligere år. Renheden af cocainchlorid er ligeledes faldet siden 1995, men har inden for de sidste ca. 5 år stabiliseret sig på et konstant lavt niveau. For amfetaminprøver har renheden ikke ændret sig de sidste 10 år, men tidligere var renheden højere. 65
Renheden af de illegale stoffer varierer meget, og der er til stadighed prøver med både høj og lav renhed tilgængelig samtidig. Den gennemsnitlige koncentration (medianværdi) af aktivt stof i illegale prøver undersøgt ved Retskemisk Afdeling, Århus var i 2008 som følger: heroinbase 16 %, heroinchlorid 28 %, cocainchlorid 20 % og amfetaminsulfat 7 %. Yderligere information om renheden af illegale stoffer på landsplan findes i den årlige rapport Narkotika på gadeplan 2008 som er tilgængelig på instituttets hjemmeside. Figur 3: Den gennemsnitlige renhed af illegale stoffer undersøgt ved Retskemisk Afdeling. Resultaterne er angivet som medianværdi af % aktivt stof. 66
Årsberetningen udsendes til: Arbejdsskadestyrelsen Center for Børn, udsat for Overgreb (CBO), Skejby Sygehus Center for Voldtægtsofre, Århus Sygehus DANAK Det kongelige Bibliotek, Pligtafleveringskontoret, København (2 eksempl.) Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet De sundhedsvidenskabelige institutter, Aarhus Universitet Embedslægeinstitutionerne i Region Nord, Midt-Vest og Syd Embedslægeinstitutionen i Grønland Justitsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Kriminalistisk Bibliotek, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Landslægen på Færøerne Medlemmerne af udvalget vedrørende retsmedicinske ydelser (Samarbejdsudvalget) Nasjonalt Kunnskapssenter om vold og traumatisk stress, Oslo NEC (Nationalt Efterforskningscenter), Narkotikamonitorering Nuværende og tidligere personale Patologiske institutter i Jylland Politikredsene i instituttets optageområde samt Grønland og Færøerne Andre politikredse som har begæret undersøgelser ved instituttet Professor Kari Ormstad, Slemdalsveien 63A, Oslo (inspektør for DANAK) Retslægerådet Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Retspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Retspsykiatrisk Afdeling, Risskov Retspsykiatrisk Klinik, København Rigspolitichefen Rigspolitiets afdeling A Rigspolitiets afdeling C Rigspolitiets afdeling E Rigspolitiets eftersøgnings- og identifikationssektion Rigspolitiet, Kriminalteknisk Center Region Nord, Aalborg og Århus, og Region Syd, Fredericia Skadestuen, Aalborg Sygehus Syd Skadestuen, Herning Centralsygehus Skejby Sygehus, Børneafdeling A1 Skejby Sygehus, Gynækologisk Afdeling Statsadvokaterne i Jylland Sundhedsstyrelsen, 3. kontor 67
Udlændingeservice Region Midtjylland, Afdelingen for Folkesundhed Region Nordjylland, Afdelingen for Folkesundhed Region Syddanmark, Afdelingen for Folkesundhed Region Midtjylland, Sundhedsudvalget Region Nordjylland, Sundhedsudvalget Region Syddanmark, Sundhedsudvalget Region Midtjylland, Udvalg for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning Region Nordjylland, Udvalg for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning Region Syddanmark, Udvalg for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning Region Midtjylland, Økonomi- og Planlægningsudvalget Region Nordjylland, Økonomi- og Planlægningsudvalget Region Syddanmark, Økonomi og Planlægningsudvalget Århus Tandlægeskole, Retsodontologisk Afdeling Aarhus Universitet, Bestyrelsen Aarhus Universitet, Budgetkontoret Aarhus Universitet, Informations- og Kontaktcentret (2 eksempl.) Aarhus Universitet, Regnskabskontoret Aarhus Universitet, Rektor Aarhus Universitet, Teknisk Forvaltning 68
69