Skabelon til prøveformen Simulation

Relaterede dokumenter
Skabelon til prøveformen Skriftlig opgave med udgangspunkt i en case

Skabelon til prøveformen Mundtlig prøve

Skabelon til prøveformen Multiple choice

Skabelon til prøveformen Projektopgave

Skabelon til prøveformen Portfolio

[AMU nr. + titel + dato]:

Vejledning til skabelon: Prøvebeskrivelse til prøver i AMU

Vejledning til skabelon: Prøvebeskrivelse til prøver i AMU

PRØVER I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE SAMT REVISION AF UDDANNELSERNE Webinar den 11. december

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven. Tre kriterier som afsæt for udvikling af en fælles standard

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Simulation Træning rettet mod et sundhedsvæsen i forandring. v/ Louise Gerber & Mark A. Mortensen

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

International økonomi A hhx, juni 2010

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Afsætning A hhx, august 2017

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

TUR administrativ konference 28. maj Nyt i AMU. v/ Maja Schiøth Dyrby, Kontor for Voksen- og Efteruddannelser.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Foreløbige forventninger til test og prøver i AMU

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Semester- beskrivelse

Læreplan Identitet og medborgerskab

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber 2017

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Retningslinjer for modulprøve 6

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

Klare MÅL. Matematik D/C

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Konceptbeskrivelse af ideen til de regionale mesterskaber og bedømmelseskriterier:

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Grundforløb 2 SOSU: Social- og sundhedshjælperuddannelse og Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Bedømmelseskriterier Dansk

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Farmakologiopgave. Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen

Temadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

FAQ til efteruddannelsesudvalgene

Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Retningslinjer for modulprøve 9

Rettevejledning til skriveøvelser

Grundforløb 2 SOSU: Social- og sundhedshjælperuddannelse og Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen

Semester- beskrivelse

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: (findes på DA og ENG)

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser.

Forhandlinger i din professionelle praksis praksisnær uddannelse i forhandlingsteknik

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Sådan håndterer du et forumspil!

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved kemiske påvirkninger. Varighed 30 minutter. Maj Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Transkript:

Skabelon til prøveformen Simulation

Skabelon: Simulation Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Simulation er en prøveform, hvor deltageren demonstrerer, anvender og udtrykker en virkelighedsnær faglig begivenhed eller handling. En simulation kan f.eks. være opbygget omkring en praksisnær problemstilling, der tager afsæt i dele eller alle målene for arbejdsmarkedsuddannelsen. I metoden kan anvendes eksterne eller interne figurant/-er. Simulationen kan laves gruppevis, men deltagerne skal vurderes individuelt ud fra en efterfølgende refleksion. En del af tankerne bag simulationsundervisningen er, at der skabes et rum, hvor deltagerne kan fejle uden konsekvenser. Deltagerne lærer af egne og andres fejl. Dette gør simulation til en lærerig undervisningsmetode. Når man vælger at bruge simulation som prøveform, er det centralt, at det forinden overvejes, om simulationen evt. vil vise fejl, som der efterfølgende reflekteres over, eller om der alene afprøves og vises praktiske færdigheder. Simulation som metode kan tydeliggøre fejl i fremførelsen delmålet opnås måske ikke under selve simulationen, fx kommunikationen går i hårknude, situationen bliver for kompleks mv. Derfor er refleksionsspørgsmål centrale i prøven, da de giver rum til, at deltageren kan demonstrere sin viden, færdigheder og anvendelse af metoder efter simulationen. Det kan være nødvendigt at udarbejde en instruktion/vejledning til simulationsprøven, i forhold til at metoden kan være ukendt for en del deltagere. Se nedenfor (side 3 og 4) for eksempel på instruktion/vejledning. Anvendes simulation som prøveform til afprøvning af en konkret færdighed som fx injektionsteknik ved arbejdsmarkedsuddannelsen Injektion af medicin, 1 dag (47968) bør der vurderes på såvel den praktiske færdighed som på den efterfølgende refleksion. Anvendes simulation som prøveform ved f.eks. Samarbejde med pårørende, 3 dage (45602), og simulationen handler om kommunikation med en pårørende, er der en reel mulighed for, at situationen mislykkedes. Vurderes deltageren udelukkende på sine handlinger under simulationen, består deltageren ikke. Vurderes deltageren derimod på sine efterrefleksioner over egen simulation og kan forholde sig til egne handlinger, vil deltageren bestå. I en efterrefleksion demonstrerer deltageren således sin viden og forståelse for målene i AMUuddannelsen. Refleksionen skal understøtte simulationen ved at folde eventuelle mål ud, der ikke har været i spil i simulationen. For at dække alle mål i uddannelsen, kan der i tilfælde af længerevarende forløb/amuuddannelser med relativt mange mål samt en varighed på over 5 dage suppleres med andre prøveformer i vurderingen. Simulation er en prøveform, som er særligt velegnet til emner, hvor praktiske opgaver, kommunikation og relation udgør en væsentlig del af målene. Simulation er en prøveform, som Side 2 af 8

er særligt velegnet til AMU-uddannelser, hvor målformuleringerne har fokus på færdigheder, igangsættelse af aktiviteter for borgere/brugere, f.eks. forflytninger, injektioner, børns leg osv. Gode råd: Det er hensigtsmæssigt at planlægge simulationsseancen, således at besvarelsen af refleksionsspørgsmål sker umiddelbart efter. Det vil være hensigtsmæssigt at lægge simulationsprøven den sidste eller næstsidste dag på kurset. Det er vigtigt at være opmærksom på, at simulation som metode kan være ukendt for en del deltagere. De kender måske metoden, men har ikke prøvet i praksis. Ulempen ved simulation som prøve er, at den er tidskrævende. Fordelen er, at den kan afdække viden, færdigheder og kompetencer. Herunder er der som illustration indsat eksempler på 2 forskellige prøvesæt med instruktion/vejledning, når simulation anvendes som prøveform. Eksemplerne består af beskrivelsen af situationen, instruktion/vejledning og eksempler på refleksionsspørgsmål. Eksempel 1: Injektion af medicin Der kan her opstilles mindre opgaver, hvor der anvendes simulationsdukker til injektion af medicin. Her kan underviser gå rundt og spørge deltagerne om deres overvejelser som en del af prøven. F.eks.: Hvorfor vælger du denne kanylelængde? Hvorfor vil du give injektion i låret? Hvilke risici er der ved denne type injektion? Dette kombineres med refleksionsspørgsmål efter simulationen. Man kan evt. tilføje spørgsmål som: Du har givet Hr. Hansen en IM injektion. Nu har han rødme og hævelse af indstiksstedet. Hvad gør du? Der vil være brug for forskellige typer hjælpemidler i form af f.eks. en seng, et møbleret rum, en lift, injektionsmateriale, figuranter o.l. Det er underviserens ansvar, at disse er klar og til rådighed ved prøvens start. Ved brug af figuranter er det underviserens ansvar, at figuranten har kendskab til simulationen og kender egen rolle. Side 3 af 8

Eksempel 2: Samarbejde med borger og pårørende Mona er deprimeret alkoholiker på 55 år, og du skal på besøg for at give hende medicin. Da du kommer ind, ligger Mona på gulvet i sin stue. Der er meget beskidt i stuen, og der ligger tomme flasker og cigaretskodder på gulvet, i sengen og på bordet. På et tidspunkt dukker Monas søster op. Der opstår en konflikt mellem dig/plejepersonalet og Monas søster. Monas søster udtrykker tydeligt sin skuffelse over den tilstand hjemmet er i. Supplerende refleksionsspørgsmål skal afdække de AMU-mål, der ikke er præsenteret i selve simulationen, samt give deltageren mulighed for at demonstrere viden og/eller færdigheder, der har været forkert præsenteret under simulationen. Refleksionsspørgsmål skal stilles med afsæt i centrale fagtermer fra AMU-målene. Eksempler på refleksionsspørgsmål med udgangspunkt i ovenstående case kan være: Hvad er din første tanke, da du ser Mona ligge på gulvet? Du finder ud af, at Mona bare sover, du begynder at rydde flaskerne op, Mona reagerer ret voldsomt. Hvad tænker du om Monas reaktion? Hvad tænker du om dine handlinger? Hvilke teorier kan hjælpe dig til at se situationen på en anden måde? Mødet med Monas søster. Hvordan oplever du Monas søsters reaktion? Hvordan tackler du hendes reaktion? Hvis du kunne gøre det igen, hvad ville du så gøre? Hvilke teorier underbygger dine handlinger? Instruktionsvejledning til simulation med Mona henvendt til deltagerne. 1. Deltagerne kan vises rundt i lokalet inden prøven. 2. Deltagerne forklares scenariet, hvem deltager; Mona, hendes søster og 1-2 plejepersonale. Hvad er konteksten? Hvad er opgaven når plejepersonalet kommer ind til simulationen? 3. Tidsrammen fra start til slut. Forberedelse, simulation, efterrefleksion med spørgsmål. Side 4 af 8

Faktaoplysninger 1. Prøveform Simulation (Praktisk prøve/mundtlig prøve) 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt Prøvesæt nr.: Til hver AMU-uddannelse skal der udarbejdes en situationsbeskrivelse af en praksisnær problemstilling, der relaterer sig til 1-3 delmål i uddannelsen. Hertil skal der laves 3-5 supplerende refleksionsspørgsmål, sådan at det til hver tid sikres, at alle delmål i AMUuddannelsen er dækket at prøven. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx For at sikre, at alle deltagere får den information om prøven, som de har krav på, skal indholdet af nedenstående boks (=når udvikleren har beskrevet den konkrete prøve) umiddelbart kunne tages ud og herefter udleveres til deltageren. Dette er obligatorisk og tjener som en sikring af, at skolen har udleveret informationen. Beskrivelse af prøven, prøvens bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterie Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne Bedømmelsesgrundlag: Dette gør sig gældende, når simulation drejer sig om praktiske færdigheder: Deltageren bedømmes på sine færdigheder i forbindelse med simulation. Deltageren kan under simulationen demonstrere sin viden om de færdigheder, der vises, og kan reflektere over egne handlinger med afsæt i de refleksionsspørgsmål, underviseren stiller under/efter simulationen. Dette gør sig gældende, når simulationen skal dokumentere kommunikative kompetencer og samarbejdskompetencer: Drejer simulationen sig om kommunikative og samarbejdskompetencer, vurderes deltagerne på refleksioner efter simulationen. Her demonstrerer deltagerne evner til at reflektere over egne handlinger, og til at anvende teorier til at begrunde handlinger med. Refleksionen skal afspejle opnåelse af AMU-uddannelsens mål. Refleksionen kan/skal, i tilfælde af fejlsimulation eller mislykket simulation, afspejle, at deltageren har viden/forståelse for, hvordan simulationen kunne/burde være. Med afsæt i refleksionen er det underviserens faglige skøn, om deltageren har bestået prøven. Bedømmelseskriterie: Deltagerne skal i deres refleksion som minimum demonstrere opfyldelsen af 2-5 delmål i AMU-uddannelsen. Ved refleksion i grupper eller plenum skal underviser sikre, at alle deltagere bliver hørt. Dette for at sikre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag for den individuelle deltagers præstation. Side 5 af 8

Rettevejledning til underviser Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne 1. Prøveform Simulation (Praktisk prøve/mundtlig prøve) 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt Til hver AMU-uddannelse skal der udarbejdes en situationsbeskrivelse af en praksisnær problemstilling, der relaterer sig til 1-3 mål i uddannelsen. Hertil skal der laves 3-5 supplerende refleksionsspørgsmål, sådan at det til hver en tid sikres, at alle delmål i AMUuddannelsen er dækket af prøven. Der skal stilles hjælpemidler til rådighed for deltagerne i form af f.eks. en seng, et møbleret rum, en lift, injektionsmateriale etc. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx Bedømmelsesgrundlag Dette gør sig gældende, når simulation drejer sig om praktiske færdigheder: Deltageren bedømmes på sine færdigheder i forbindelse med simulation. Deltageren kan under simulationen demonstrere sin viden om de færdigheder, der vises, og kan reflektere over egne handlinger med afsæt i de refleksionsspørgsmål, underviseren stiller under/efter simulationen. Der kan udarbejdes et skema til vurdering af færdigheder. Her er der taget udgangspunkt i arbejdsmarkedsuddannelsen om Injektion af medicin, 1 dag (47968) Kompetence Undersøger indstikssted før injektion Slår produktet / medicinen op på relevant internet side Udfører korrekt optrækning af medicin Point i alt 15 Antal point Deltager Deltager Deltager Deltager Max 5 Max 5 Max 5 Prøven bestås, når der opnås f.eks. 8 point Side 6 af 8

Bedømmelseskriterie Indsæt/vedhæft evt. supplerende dokumenter, fx den rettede prøve eller et bedømmelsesskema Deltagerne bedømmes på refleksion efter simulationen. Refleksionen skal afspejle opnåelse af AMU-uddannelsens mål. Refleksionen kan/skal, i tilfælde af fejlsimulation eller mislykket simulation, afspejle, at deltageren har viden/forståelse for, hvordan simulationen kunne/burde være. Med afsæt i refleksionen er det underviserens faglige skøn, om deltageren har bestået prøven. Som en hjælp til denne vurdering kan følgende skema anvendes. Problemområder i casen Handlingsforslag Bestået Der er identificeret et eller flere problemområder i simulationen Der er præsenteret et eller flere handlingsforslag som løsning til problemområder i simulationen Ikke Bestået Der er ikke identificeret problemområder i simulationen Der er ikke præsenteret handlingsforslag til løsning af problemområder i simulationen. Begrundede handlingsforslag Handlingsforslag er velbegrundede Handlingsforslag er ubegrundede Fagbegreber relateret til målformulering Teorier med relation til målformulering Der er anvendt fagbegreber, som relaterer sig til målformuleringen Der er anvendt teorier med relation til målformulering Der er ikke anvendt fagbegreber relateret til målformulering Der er ikke anvendt teorier med relation til målformulering Side 7 af 8

Her følger selve prøven (=opgaven) til deltageren. Prøven Deltagerens navn: Holdnummer: Dato for gennemførelse af prøven: Ud fra et oplæg/case skal du simulere en situation/handling. Simulationen kan udføres individuelt eller i grupper. Simulationen danner afsæt for en efterfølgende refleksion. Dvs. at du efter simulationen skal besvare refleksionsspørgsmål, der relaterer sig til simulationen. Her skal udviklerne rette til afhængigt af, om simulationen retter sig mod praktiske færdigheder eller kommunikative og samarbejdskompetencer. Ved praktiske færdigheder: Du bedømmes på dine færdigheder i forbindelse med simulation. Under simulationen kan du blive stillet spørgsmål, hvor du skal demonstrere din viden, om de færdigheder du udfører. Du vurderes på, om du kan reflektere over egne handlinger, med afsæt i de refleksionsspørgsmål underviseren stiller efter simulationen. Ved Kommunikative- og samarbejdskompetencer: Du vurderes på dine refleksioner efter simulationen. Her demonstrer du dine evner til at reflektere over egne handlinger, og til at anvende teorier til at begrunde dine handlinger med. Dine svar på refleksionsspørgsmålene vurderes med afsæt i begreberne fra AMUmålene eller synonymer for disse. Du må tale med de øvrige deltagere i simulationen. Under selve simulationen, må du ikke tale med din underviser. Du må kommunikere med din underviser i den efterfølgende refleksion. Der vil være hjælpemidler i form af f.eks. en seng, et møbleret rum, en lift, injektionsmateriale mv. Denne prøveskabelon er senest opdateret 22-11-2018 Side 8 af 8