Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav ELEVHÆFTE
Den eneste skibs-grav Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den er beskyttet af en ny jordhøj, som man kan gå ind i. 2
Fundet af graven 1934 Indledning En amatør- arkæolog Der var to om at finde graven. Den første var den landmand, der ejede jorden. Han hed Erik Eriksen. Han var ude at pløje i december 1934. Han ramte nogle store sten med ploven. Han besluttede, at han ville grave stenene op. Det er ikke så sjovt at pløje, når man hele tiden rammer på store sten. Da han havde gravet et stykke tid, fandt han nogle metal-spidser. Han kunne se, at det ikke var helt almindelige metal-stykker. Han besluttede sig for at få fat på en mand, der hed Poul Helweg Mikkelsen. Han var apoteker (én der sælger medicin) i Odense. Han var kendt på Fyn, som den mand, man skulle have fat på, hvis man fandt noget gammelt og spændende i jorden. Han var, hvad vi i dag ville kalde en amatør-arkæolog. Netop den dag var han lige i nærheden. Man havde fundet en grav, som indeholdt et skelet fra vikingetiden. Mikkelsen ville også gerne se på metalspidserne. Han kunne ikke finde ud af, hvad de skulle bruges til. Han var nysgerrig nok til at tage dem med hjem. Det blev jul og nytår. 3
! Graven havde over 40.000 besøgende det første år! Fundet af skibet Det nye år var 1935. Allerede i februar var Mikkelsen ude ved stenene igen. Han havde taget sin gode ven Svend Larsen med. De to gravede videre mellem stenene. De kunne ikke forstå, hvad det var, de fandt. Mange små stykker rustent jern. Den 28. februar gik det pludselig op for Svend Larsen, at det måske var resterne af et vikingeskib, de havde fundet. Aviserne brugte store overskrifter. Der var fundet en vikinge-skibs-grav i Danmark. Radioen fortalte også om det fantastiske og spændende fund. I 1935 var der ikke noget, der hed fjernsyn. Computere og internet kom først ca. 40 år senere. Mange mennesker ville gerne se graven med deres egne øjne. Det betød, at der det første år kom mere end 40.000 mennesker til graven. Ikke ret mange familier havde selv en bil i 1935. En familie cyklede på sommerferie fra Hirtshals i Nordjylland og til Ladby. De brugte en uge på at køre ned til Ladby. De blev én dag og cyklede så hjem igen. 4
5
Det nye museum Der blev bygget en over-dækning af beton. Der blev lagt græs-tørv på. Det skulle se ud som om, graven lige var blevet lavet. Kristi Himmelfartsdag 1937 blev den nye gravhøj indviet. Apoteker Poul Helweg Mikkelsen betalte, hvad det havde kostet at udgrave skibet og bygge beton-højen. Desuden købte han jorden, som graven og det nye museum lå på. Han forærede det hele til Nationalmuseet, som så i al fremtid skulle passe godt på Danmarks foreløbige eneste vikinge-skibs-grav. 6
tema 1 Vikingerne og livet HVORDAN LEVEDE DE? Vikingernes liv På de kommede sider får I nogle ting at vide om vikingerne, og den tid de levede i. Læs grundigt igennem og prøv i gruppen at fortælle så meget, som I kan huske af teksten.! TØJET Det var kvindernes opgave, at spinde ulden til tråd, som hun skulle bruge til at væve stof af. Hun skulle også sy tøj til familien af det vævede stof, og måske skulle noget af stoffet bruges til et nyt sejl til båden. 7
! HANDEL Mange vikinger sejlede ud for at handle. De var købmænd. Mandens arbejde, når han var hjemme: Han brugte megen tid på sin gård. Han pløjede og såede i foråret. Han høstede i efteråret. Han fiskede og gik på jagt. Han arbejdede på huset og ordnede de ting, der gik i stykker. Nogle mænd ejede også et skib, og det skulle også laves, så det var klar til togt (sejle på tur). Kornet skulle bruges til mel til brød og grød. Han har også passet bikuberne. Fra dem fik man honning, som blev brugt til mjød. Man kan blive fuld af at drikke mjød. Mandens arbejde, når han var på togt: Vikingerne er nok mest kendt for at sejle ud på togt for at røve, plyndre og slå folk ihjel. Vikingerne skrev ikke så meget om sig selv, da ikke ret mange kunne skrive. Man brugte runer, som man ridsede i træ eller sten. Det tager lang tid at skrive selv små sætninger. Dem, der skrev om vikingerne, skrev på papir og med bogstaver. Det er meget lettere. Det er klart, at dem, som man stjæler fra, ikke kan lide dem, der stjæler. Når vikingerne så også slog folk ihjel, skrev munkene (der var heller ikke ret mange almindelige mennesker i andre lande, der kunne skrive) selvfølgelig ikke ret pænt om vikingerne. Senere har man fundet ud af, at mange vikinger sejlede ud for at handle. De var købmænd, der besøgte handels-pladser i Danmark og i resten af Europa. De solgte ting hjemme-fra og købte ting, som de skulle brug hjemme. Det er rigtigt, at til sidst i vikingetiden, sejlede mange skibe sammen på togt for at røve. Der kunne være mange hundrede vikinger af sted på sådan en tur. Vikingerne sejlede langt væk. De kom f.eks. til England, Frankrig, Spanien og Tyrkiet. 8
Kvindernes arbejde: Kvinderne skulle lave mad til alle på gården. Hun malkede køerne og gederne for at kunne bruge mælken til smør og ost. Kvinderne arbejdede hårdt. De malede kornet til mel og bagte brød. De røgede eller saltede kød og fisk, så det kunne holde sig længere. Om efteråret blev der samlet frugt og bær sammen, så man havde til hele vinteren. Det var også kvindernes opgave at spinde ulden til tråd, som skulle bruges til at væve stof af. Hun skulle også sy tøj til familien af det vævede stof, og måske skulle noget af stoffet bruges til et nyt sejl til båden. Desuden var det selvfølgelig kvinden, der fødte børnene. Man regner med, at en tredjedel af børnene døde, før de blev 7 år gamle. Den kvinde, der var ejer af gården, skulle også styre hele gården, hvis hendes mand tog på togt. Det betød, at hun bestemte alt, hvad der skulle ske på gården. Mange kvinder blev begravet med en nøgle. Hun havde nemlig nøglen til det skab, hvor alt af værdi blev gemt. Kvindens redskaber til forarbejdning af uld. 9
Byen hvor er vi? Midt i Danmark ligger byen Nyborg. Byens historie går meget langt tilbage i tiden helt tilbage til den tidlige middelalder, hvor konger regerede landet, skibe førte sejl, alle gik i kirke og huse i mursten var vildt moderne. Et slot blev anlagt ved slutningen af 1100tallet. Byen voksede op omkring slottet.! PLIGTER Børnene havde mange pligter. De skulle lære alt det, de ville få brug for som voksne. Børnenes arbejde: Lige så snart et barn var gammelt nok til at deltage i arbejdet på gården, blev de sat i arbejde. Man kunne hjælpe med at lave mad. Selv om man ikke var ret gammel, kunne man godt passe på sine mindre søskende og gårdens dyr. Det var vigtigt, at man som barn lærte alle de ting, som man skulle kunne og bruge, når man blev voksen. Der har selvfølgelig også været tid til at lege lidt. Mange drenge-lege handlede om at blive god til at slås. Bryde-kamp, slagsmål med træ-sværd og f.eks. stå på et bræt og skubbe hinanden ned fra brættet. Drengene skulle blive stærke, hurtige og klar til kamp. Pigernes lege ved vi ikke så meget om. Men selvfølgelig har de også fået tid til at lege. Drengenes pligter: Drengene skulle hjælpe deres far. På den måde lærte de om landbrug. Når de blev ældre, fik de måske lov til at følge med, når der skulle handles, f.eks. hvis der skulle købes eller sælges en ko. De fik også lært, hvordan man skulle opføre sig over for andre og over for den lokale høvding. Det kunne også godt være, at de fik lov til at komme med på togt. Pigernes pligter: Pigerne skulle hjælpe til med arbejdet på gården. De hjalp med at lave mad. De kunne også malke og være hyrder for dyrene på marken. De kunne hente brænde i skoven. De arbejdede med ulden, så den kunne bruges til at væve med. De skulle lære at sy, så de blev dygtige til at sy tøj. De lærte alt det, som en dygtig kvinde skulle kunne for at passe hus og familie. 10
tema 2 Vikingerne og livet Døden! Døden og gravskik På de kommede sider får I nogle ting at vide om døden i vikingetiden. Læs grundigt igennem og prøv så i gruppen at fortælle så meget, som I kan huske af teksten.! Træl En person som er slave Skibsgrave: Nogle gange blev en rigtig rig eller mægtig konge, dronning eller fyrste begravet i et skib. I Ladby er det en mægtig fyrste eller konge. Den døde blev lagt i skibet sammen med alle sine gaver. Nogle gange fik den døde også en træl med i skibet. Skibet blev så enten begravet i en høj (som i Ladby) eller brændt. Ladby-skibs-graven er den eneste, der er fundet i Danmark, og den eneste, der ligger, hvor den er fundet. 11
Gravene fortæller: Vikingernes grave fortæller os rigtig meget om det menneske, der ligger begravet. Vi kan se på de ting, personen har fået med i graven. De fortæller os, om det er en rig eller fattig person, der er begravet. Vi kan se, om personen var et barn eller en voksen. Vi kan også finde ud af, om den begravede er en kvinde eller en mand. Skelettet kan også nogle gange fortælle os noget om, hvordan personen døde.! SKIK: den måde man plejer at gøre tingene på. Gravskik: Måden vikingerne begravede folk på ændrede sig meget i vikingetiden. Danskerne troede i begyndelsen af vikingetiden på den nordiske mytologi. De troede på bland andre Thor og Odin. De troede, at den døde kunne fortsætte livet et andet sted. Der var to steder, man kunne komme hen, efter man var død. Man kunne komme til Dødsriget. Her bestemmer Hel. Det var ikke det bedste sted at komme til efter døden. Hvis man døde i kamp, tilhørte den døde Odin og kom til Valhal. Her var der fest og slagsmål hele dagen. Det var det sted, alle ønskede sig hen, når man døde. Det var almindeligt at blive brændt, når man døde. Hvis man blev begravet, blev mange begravet med hovedet mod nord. I slutningen af vikingetiden begyndte folk at blive kristne. Når vi i dag finder grave fra vikingetiden, kan vi på indholdet af gravene lære meget om, hvordan man troede, og om hvordan man levede. At begrave de døde: Det mest sikre her i livet er, at vi alle skal dø på et tidspunkt. Vi mennesker er de eneste, der begraver vores døde. Den måde, vi gør det på, kan være forskellig fra land til land. Det skyldes, at vi mennesker ikke alle har den samme religion. Måden vi begraver vore døde på, og måden vi tror på noget efter døden på, er meget forskellig. Disse forskelle fortæller os meget om vores måde at leve på og om vores tro. Gravgaver: Hvis det var rige mennesker, der blev begravet måske høvdingen eller hans familie fik de mange og dyre gaver med i graven. Vikingerne troede, at disse gaver kunne bruges på rejsen til enten Dødsriget eller Valhal. Gaverne til de rige kunne f.eks. være: mad, drikke, smykker, våben, gryder, tøj, hesteudstyr og meget andet. Fattige mennesker fik måske ikke nogen gaver med i graven. Måske bare en enkelt glasperle. Kristne grave: Da danskerne blev kristne ændrede begravelserne sig også. Nu blev den døde ikke længere brændt. Begravelsen foregik fra en kirke, og graven var på en kirkegård. Hovedet blev lagt mod vest. Den døde fik heller ikke længere gaver med i graven. Gaver kunne ikke bruges i Himlen. 12
tema 3 Vikingerne og livet Religion! Vikingernes tro På de kommede sider får I nogle ting at vide om tro og religion i vikingetiden. Læs grundigt igennem og prøv så i gruppen at fortælle så meget, som I kan huske af teksten. Vikingernes tro: Vi får fortalt noget om vikingernes tro i den nordiske mytologi. Mytologi betyder: historier, der prøver at forklare nogle af de mange ting, der sker rundt omkring os. Vikingernes mytologi handlede om, guder, mennesker og andre skabninger, f.eks. trolde. Den handler også om, hvordan verden er blevet til, samt om godt og ondt. 13
Guder og jætter: De vigtigste personer i den nordiske mytologi er guderne, menneskene og jætterne. De tre grupper lever i hver deres verden. Guderne lever i Asgård, menneskene lever i Midgård, og jætterne lever i Udgård. Myterne fortæller ofte om kampe mellem det gode og det onde. Disse kampe vil blive ved, indtil jorden går under. Jordens undergang kaldes for Ragnarok.! Hedninge er mennesker, som ikke er kristne. Myter og sagn: Myter og sagn er fortællinger om guder og mennesker. De fortæller om flere guder bl.a. om Odin og Thor. Historierne handler også om overnaturlige væsener som jætter, trolde og elver. Det er fra disse myter og sagn, at vi ved så meget om vikingernes tro. De kristne kaldte vikingerne for hedninge. Noget om hvordan man får den bedste og mest ærefulde død. Historien om verdens skabelse: Når vi i dag læser de gamle myter, virker de underlige og mærkelige. I begyndelsen var der intet imellem en is-verden og en ild-verden. Senere opstod der imellem disse to verdener en kæmpe, der hed Ymer, og Det betyder, at vi ifølge den nordiske mytologi går rundt på en død kæmpes mave og kigger op på undersiden af hans kranium. Livets store spørgsmål: Fortællingerne i den nordiske mytologi prøver at give svar på livets store spørgsmål. Der bliver fortalt om, hvordan jorden og alt andet er blevet skabt, og om, hvordan det hele skal slutte. Man får at vide, hvordan man kan gøre guderne glade. Man får også at vide, hvordan man skal opføre sig. Hvordan man skal leve, lave mad og så korn. Samt det vigtigste. en ko, der hed Audhumla. Kæmpen Ymer svedte, og ud af hans arm-huler og mellem hans tæer kom de første jætter. Koen Audhumla slikkede på en sten lavet af salt, og ud af stenen kom de første guder. Guderne fik børn. De hed Odin, Vile og Ve. De slog kæmpen Ymer ihjel og brugte hans krop til at lave Midgård, hvor menneskene bor. Senere brugte de indersiden af hans kranium til at lave vores himmel. 14
Harald Blåtand skriver med runer på den store Jellingesten, at han fik gjort danerne kristne. Møde med kristen-dommen: Allerede i år 822-823 fik vikingerne besøg af en kristen missionær, der hed Ebo. Det lykkedes ikke for ham at få gjort danskerne kristne. I år 826 kom munken Ansgar til Danmark sammen med vikingen Harald Klak. Harald Klak ville gerne være konge i Danmark. Det lykkedes ikke for ham, og Ansgar og Harald blev smidt ud af Danmark. I år 850 kommer Ansgar tilbage til Danmark. Han får lov til at bygge en kirke i Hedeby og i Ribe, af den danske konge Horik. I år 965 bliver kong Harald Blåtand døbt. Det var ikke kun små børn, der blev døbt. Harald Blåtand var voksen, da han blev døbt.! Kirker i Danmark Da Ansgar kom tilbage til Danmark, fik han lov til at bygge en kirke i Ribe af den danske konge Horik. I dag ligger der en Domkire i Ribe. 15
tema 4 Vikingerne og livet Rejsen! Rejserne og skibene På de kommede sider får I nogle ting at vide om vikingernes rejser. Læs grundigt igennem og prøv så at fortælle så meget, som I kan huske af teksten. Togter i vikingetiden: Et togt betyder, at en gruppe vikinger sejlede på lang-tur. Et togt kunne både være fredeligt og krigerisk. På et fredeligt togt sejlede man ud for at handle med andre. På et krigerisk togt sejlede man ud for at røve og plyndre. De mennesker, der blev røvet og plyndret, skrev ikke så pænt om vikingerne. Det er derfor, at det mest er de krigeriske togter, man husker vikingerne for. Vikingerne skrev med runer, som blev ridset ind i træstykker eller i sten. Det er besværligt, så vikingernes egne tekster er korte. Kongernes kontrol: I løbet af 1000-tallet holder vikingetogterne op. På det tidspunkt havde danske konger overtaget magten i England. Først Svend Tveskæg og senere Knud den Store. Kongerne holdt styr på deres folk og krævede skatter. Togterne i 1000-tallet var for det meste styret af kongerne. De skulle ikke længere bruges til plyndring, men skulle bruges til at beholde de land-områder, der var vundet.! togter Et togt kunne både være fredeligt og krigerisk. 16
De første togter til England: Vikingetiden, siger vi, startede med et angreb på et lille kloster på øen Lindis-farne i England. Det var i året 793. Munkene på klosteret skrev hvert år om nogle af de vigtigste ting, der var sket. Det år skriver de om hedninge (hedninge: folk, der ikke er kristne), der plyndrer og dræber. I de næste 20 30 år bliver mange små klostre, både i England og i Frankrig, plyndret af små grupper af vikinger. Klostrene lå ofte på små øer ud for kysten. Vikingetiden sluttede med et stort slag i det nordlige England i år 1066. Den norske konge Harald Hårde-råde kom med en stor hær. De var kommet til England i mange hundrede vikingeskibe. Den engelske konge Harold Godwinson og hans hær vinder slaget. En måned senere taber Harold et slag ved Hastings til en fransk viking, Vilhelm Erobreren. Mange flåder mange høvdinge: Fra omkring år 900 sejler mange vikingeskibe sammen på plyndringstogter til steder i Vest-europa. Nu angriber de ikke længere kun små klostre, men også byer. De sejler op ad floder, bl.a. Themsen ved London samt Loire og Seinen i Frankrig. I år 845 bliver Hamborg i Tyskland plyndret, og i år 885 nåede vikingerne stort set til Paris i Frankrig. Ca. år 900 bliver togterne mere organiseret. Få høvdinge får mere magt. Nu lægger de sig også uden for store byer (belejrer dem), og kræver penge for at rejse væk igen og ikke plyndre byen (kræver dane-gæld ). Uddeling af land: Det var ikke kun mange penge, vikingerne fik for at undlade at angribe et område. År 911 fik Vikingehøvdingen Rollo et stykke land i Normandiet i Frankrig. Han skulle bl.a. sørge for, at andre vikinger ikke kom og plyndrede de folk, som boede i området. Villhelm Erobreren kom fra dette område.! danegæld Er betegnelsen for de penge, vikingerne opkrævede for ikke at plyndre byerne, de kom til på deres togter. 17
Krigsskibe: De blev kaldt enten langskib eller drage. De var lange og smalle og kunne sejle meget hurtigt. De lignede Ladbyskibet. De havde både sejl og kunne roes med årer. Der kunne side et drage-hoved i forstavnen, og skibet kunne være malet i stærke farver, ligesom sejlet var farverigt. Der var mange mennesker ombord på et krigsskib. På de rigtigt store kunne der være op til 100 mand. Ladbyskibet har haft 32 roere og nogle få mere. Handels-skibe: De blev kaldt knar. Knarren var et stort bredt skib, men ikke større end, at det kunne trækkes over land fra én flod til en anden. Der var ikke mange mænd på sådan et skib, og det var nok heller ikke malet i flotte farver. Mændene har selvfølgelig haft våben og skjolde med, men det vigtigste var, at der var plads til mange varer. 18