1 Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner Langfredag. Sådan hedder dagen hos os. Kært barn har mange navne. Langfredag. Stammende fra Longfriday. VI forbinder denne fredag med det onde, mørke og derfor ulidelig lang. Men i England hedder Goodfriday. Den gode fredag. God ligger tæt op af Gud. Den gode fredag = positiv forståelse af fredagen. Vi kommer til påskedag via langfredag. Jeg vil i dag meditere over det gode ved Langfredag. Jeg vælger Lukas fortælling. Og vi vil fortolke langfredag i lyset af de mennesker, der oplevede Jesu korsfæstelse på nær hold. Og så kan vi spejle os i deres bevidnelse af den lange fredag, der blev til den gode fredag ikke bare den lange fredag, hvor tortur, undertrykkelse og død ingen ende ville tage, men den gode fredag, fordi vi her lærer en ny måde at leve vores liv og dø vores død på. Det gode ved langfredag er, at vi midt i døden vinder et nyt livsperspektiv. 1. meditation Simon af Kyrene korsbæreren Simon af Kyrene. Manden der ikke bare som de mange andre på Via Dolorosa, smertens vej, fulgte Jesus ud til Golgatha. På afstand. Nej, han gik ind og hjalp med at bære korset. Han blev den første korsbærer efter Jesus. Simon kendte måske ikke Jesus før. Han var ikke med i discipelskaren. Vennen med navn som Peter, Johannes og Jakob. Han havde måske ikke engang hørt om ham. Set, hvad Jesus havde gjort. Simon er det anonyme menneske i flokken, men som ved denne langfredags handling af evangelisten fortælles ind i historien, så han bliver vores historie. I den kristne historie som den første korsbærer. Den første, der følger Jesus efter. Han træder i stedet for Jesus. Gør det som Jesus skal gøre. Men nu gør han i stedet for Jesus selv. Og indøver dermed den livspraksis, som Jesus ville, vi skulle indøve. Uafvidende bliver han det første vidne på Jesu liv i handling. Han ikke bare ser eller hører hvad Jesus ville. Han GØR hvad Jesus GJORDE. Nemlig at træde ind for andre. At træde i stedet for andre. Simon bliver den første stedfortræder. Og ligner det liv som Jesus levede, nemlig at skaffe andre livsrum.
2 Ham kan vi da spejle. Simon fra Kyrene. Det han gjorde den lange fredag, og som i kraft af hans handling blev til den gode fredag. For derved bliver vi vidner til stedfortrædelsens liv. At træde i stedet for den anden. Det vil sige at gå ind for den anden. Simon hjælper ikke Jesus ud af dødens greb. Han måtte gå vejen videre til Golgatha. Men han mødte et menneske, der SÅ ham. Som vandt en ny skelneevne. Evnen til at se det onde i øjnene. Og yde dødens håndlangere modstand. I Simon møder vi et menneske, der træder ind og hjælper i den yderste nød, nemlig i døden. Men at yde stedfortrædelsens gerning kan også være mindre. Vi møder dagligdagens stedfortrædere hver dag: - Moren, der skærmer sit barn mod mobning. - Sygeplejersken, der holder den dødssyge i hånden. - Besøgsvennen, der igen og igen besøger den gamle, som har glemt, hvem det, da hun er ude af døren. - Politikeren, der forsvarer demokratiet - Lægen, der uden penge, overskrider grænser for at lindre smerte. At træde i stedet for den anden. Det er at opfylde bønnen: fri os fra det onde!. Fri os fra det onde, det svære, vi ikke magter. At træde i stedet for den anden. Det er skaffe mer-liv, hvor der kun er liv. At tilvejebringe livsrum, udsigt, livsglød. 2. Meditation Kvinderne jammer Der er mange slags sorg. Der er vredens sorg. Melankoliens sorg. Hysteriets sorg. Den sorg, vi er vidner til hos kvinderne Maria, Jesu mor, Mari Magdalene og den anden Maria det er fortvivlelsens gråd. Det er smertens gråd over det uafvendelige de ser deres søn, deres ven gå lige lukt ind i intetheden. For mere kan de ikke se end intetheden. Mørke. Afslutning. I den gamle verden klædte man sig i sæk og aske. Som udtryk for denne dødelige smerte. Og udbryder. Zions datters ældste Sidder tavse på jorden, De kommer støv på hovedet Og klæder sig i sæk; Jerusalems jomfruer
3 Bøjer hovedet mod jorden. Kl.s 2,10 At bøje hovedet. Når sorgen over at miste rammer én. Den passive tagen imod. Uden at kunne gøre noget. Det er ikke vredens sorg, hvor man rejser sig og skælder ud og farer frem. Nej, det er fortvivlelsens sorg. Sorgen over det uafvendelige: Jeg får ham aldrig at se igen. Jeg mister ham. Jeg mister mig selv. For han var mit liv. Sorgens sind krummer sig sammen om sig selv. Der er ingen sprækker i det lukkede rum. Man kan ikke engang huske lykken. Man glemmer alt liv. Ja, glemsel er måske det bedste udtryk for sorg over at miste det dyrebareste. Måske de kan hviske: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig. Det eneste der er at sige. Nogen ville måske træde kvinderne imøde og sige: Livet er stærkere end døden. Som en lindring eller trøst for den, har mistet det kæreste. Men det er kynisme. Livet er ikke stærkere end døden. Det er abstrakt tale for det menneske, der lige nu og her har mistet: Livet er stærkere end døden! Ville vi sige det til de mødre, der mistede 22 børn i en busulykke i Schweiz. Ville vi sige det til de efterladte mødre og hustruer efter at politisk galning i Frankrig skyder syv uskyldige mennesker. Ville vi sige det til en gl. kvinde, der har mistet sin mand efter 65 års ægteskab. Ville vi sige det til en mor, der mister sit barn i en trafikulykke! Livet er stærkere end døden! Det ville være en hån imod Maria, Magdalene og den anden Maria og alle de andre kvinder! Der er intet at sige i den situation. Måske blot at være tavs. Til kvinderne, der fulgte ham med korset og stod derude på Golgatha, da han blev hængt derop, fik de et forløsende ord i deres sorg: Maria, der er din søn! Kun eet kan hjælpe i sorgen over at have mistet, nemlig at få at vide, ikke at livet er stærkere end døden, men at kærligheden er stærkere end døden. Kærligheden, hjertegløden Stærkere var her end døden Sorgen er svaret på tabet af kærlighed. Og kærlighed er svaret til den sørgende. Fra ham på korset: Kvinde, der er din søn og til Johs.: Søn, der er din mor!
4 3. Meditation Røveren på korset omvendelse Det 3. vidnesbyrd Langfredag er omvendelsens vidnesbyrd. Røveren, der bliver dømt til paradis. Og får en ny udsigt. Korset er stedet, hvor den skyldige kan nå til selverkendelse og løfte om en ny fremtid. Her ved korset lærer man at skelne mellem skyld og uskyld. Den ene røver immuniserer sig og tænker kun på udvej og er ligeglad med sin fortid. Mens den anden røver i synet af Jesus, den uskyldige, gør den selverkendelse, at dom og dom er to ting. Jesus åbner en himmel for det menneske, der erkender sin skyld. Over for Jesus kan vi erkende og erklære vores skyld. Se den i øjnene. Mens den 1. røver gør gjort gerning ugjort, så står den 2. røver ved sin skyld. Mens den første fornægter fortiden og kun tænker, at hævnen kan være svaret på skylden, så opdager den 2. røver, at der findes en tredje vej tilgivelsen. I dag skal du være med mig i Paradis. Og med de ord opdager røveren og vi andre, at det ikke er straffen, der er modsætningen til tilgivelsen, nej, det er hævnen. Hævn handler om ikke at ville have med den anden at gøre. At udrydde den anden. Men straf er at blive tilgivet, dvs. at blive dømt til igen at have med hinanden at gøre. I dag skal du være med MIG i paradis. At blive tilgivet er at tage imod den storsindede handling, hvor man erkender sin fejl, men hvor man ikke bliver dømt ude, skudt væk fra fællesskabet. Men tværtimod bliver dømt til fællesskab. I dag skal du være med mig i Paradis.
5 4. Meditaton Officeren bekendelse Vi er nået til det sidste vidne. Vi har hørt om efterfølgeren Simon fra Kyrene, om kvindernes sorg, om røverens udsigt til himmerige, og vi slutter med bekendelsen. Bekendelsen til ham på korset kommer fra en romersk officer. Han, der er på afstand. Han hører ikke til i den palæstinensiske kultur. Han er ikke jøde. Han er romer. Han er besættelsesmagten, der blot er til stede som ordensmagten. Som lov og orden. Det er fra denne mand, der kommer udefra, bekendelsen til Kristus kommer. Den første Kristus-bekendelse. Denne mand var virkelig retfærdig er bekendelsens vidnesbyrd. Hvis vi skulle oversætte til nu-dansk, ville det betyde Han var virkelig et menneske, der adlyder Gud. Måske vi skulle stamme med på officerens bekendelse. Starte her. For med denne bekendelse at gå videre til de andre vidnesbyrd, vi har hørt om i dag: - Efterfølgeren, der stiller sig ind for den anden - Kvinderne, der i sorgen må sande, at ikke livet men kærligheden er stærkere end døden - Røveren, der får løfte om mer-liv, til trods for at han har taget liv. Og ved at stamme med på officerens bekendelse kan vi måske indøve os i disse vidnesbyrd. Indøve os i et liv i efterfølgelse, kærlighed og tilgivelse. Ad den vej kan vi gøre den lange fredag til en god fredag. Amen