Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige del af Limfjorden. I dag ser man moleret i en række klinter på den nordlige del af Mors og Fur, men der findes også moler i Thy syd for Thisted, i den nordlige del af Salling og ved Ertebølle i Himmerland. De to diatoméer (nederst) er ca. 0,1 mm store. Øverst til venstre ses to silicoflagellater. Mikrofossilernes skelet er meget porøst. Vulkansk Aske Vulkansk aske stammer fra åbningen af Nordatlanten - faktisk er det Nordatlantens fødselsattest. Der findes ca. 200 lag af vulkansk aske i Fur Formationen og de ses som mørke (grå til sorte) bånd i moleret. NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fordeling af den vulkanske aske. Bispehuen viser de flotte strukturer fra istidens gletschere i moleret, hvor de vulkanske askelag er sorte. Da moleret blev aflejret i havet for 55 millioner år siden var hele Danmark dækket af hav, og den store havbugt strakte sig ind over Holland, Belgien, Nordtyskland og den nordvestlige del af Polen. Moler med dårlig lagdeling skyldes at det blev aflejret mens der var ilt i bundvandet. Derfor nåede bunddyrene at grave moleret igennem og dermed fjerne den oprindelige lagdeling. Kortet viser oprindelsen af de vulkanske askelag i Fur Formationen. Vulkanske askelag i Moleret gene varierer i tykkelse fra få mm til 20 cm og farven varierer fra næsten hvid over grå til sort, som er den mest almindelige. De har numre fra minus 39 op til plus 140. Her kan de se nogle af dem. 1
Molerets aske kom fra Færøerne For 60 53 millioner år siden i tidsperioden Paleocæn arbejder naturens kræfter igen på at sprække jordoverfladen op. Denne gang er det mellem Norge og Grønland, det sker, og Nordatlanten skabes. I Danmark finder vi i moleret vulkanske askelag, fordi kraftige vinde og havstrømninger har ført asken fra vulkanerne ved Grønland og Færøerne ned til Danmark. Molerets askelag kan populært kaldes for Nordatlantens fødselsattest. Fossiler i moleret Moleret er verdenskendt for sit store indhold af spektakulære fossiler. I 2004 fandt vi i bunden af moleret den geologiske grænse, der markerer staren på tidsperioden Eocæn for 55,8 millioner år siden, hvor de moderne pattedyr som f.eks. urheste første gang optræder i Europa. Moler i sin bløde form deles let som skifer, og fortæller derfor villigt om molerhavets fisk og kystlandets dyreliv. køligere efterhånden som vulkanismen tog til i styrke. Ofte fundne fossiler i moleret vidner om molerhavets fødekæde. De mange små knogler fra strømsild / guldlaks, hvis nulevende slægtning hedder Argentina. Moleret findes også forstenet, hvor bevaringsgraden af fossiler som fugle, skildpadder, fisk og insekter bliver ganske enestående. De 55 53,5 millioner år gamle fossiler af bl.a. fisk, fugle, træ og insekter fortæller om det subtrobiskehav og de omkringliggende landområder med varmt og tørt klima., der gradvis blev Argentina lever af algerne i havet F.eks. makrel jager Argentina. En spist Argentina ender på havbunden som fiskeafføring dvs. løse knogler geologisk kaldes bevaret afføring for koprolit.. 2
Cementsten samme, som for moleret ca. 55 millioner år. Forstenet træ fra Fur. Dette er fossilt træ, hvor det oprindelige ved er blevet erstattet med kisel (silicificeret). Sprækker i træet er udfyldt med kalcedon. Alder ca. 54 millioner år. Cementsten = lyst moler og sort vulkansk aske, som er cementeret med kalk. Cementsten er den almindelige betegnelse for moleret er cementeret, dvs. udfyldt med, kalk. Komplette cementsten har ofte form som store linser, de kan være mere end 1 meter i diameter og over en ½ meter tykke. I cementsten kan man se både moler og askelag. Brudstykker af cementsten, som har ligget længe i vandkanten, er blevet slebet af vandet og ofte træder lag af vulkansk aske frem, fordi de er hårdere end molerlagene i cementsten. Her i kvist i cementsten og ved i blødmoler. I nogle tilfælde finder man regelmæssige mønstre af sprækker i cementsten, som indeholder både vulkansk aske og moler. Navnet cementsten skyldes, at man tidligere anvendte dem til fremstilling af cement. Cementsten er dannet ca. ½ - 1½ meter nede under havbunden, hvor moleret blev aflejret. Cementsten dannes når kalkholdigt vand presses ud af det bløde slam og kalken afsættes i sedimentet. Alderen på cementsten er den Molerets største stammer ligger på molermuseet og er 3,5 & 9 meter lange. 3
Gravegange Dendritter dannes ved udfældning af mangan eller jernforbindelser. Vi se at udfældningerne oftest ikke følger lagdelingen, hvilket viser at dendritterne ikke kan være aftryk af planter. Desværre bliver dendritter nogle steder solgt under etiketten plantefossiler. Dette er gravegange fra muslinger og/eller orme, som levede på bunden af molerhavet for 54-55 millioner år siden. Dyrene gravede gange ned i havbunden dels som skjul og dels i jagten på føde. Når gangen blev forladt skete det at den blev fyldt med vulkansk aske, så gangen ses som mørke rør i lys moler. Sådanne gravegange kaldes sporfossiler, idet de er spor efter et fossil. Rustringe Da moleret blev aflejret på havbunden som alge-slam, bevirkede forrådnelsen af algerne, at der ofte var iltsvind på bunden, således at der blev dannet mineralet svovlkis (pyrit), der i moleret optræder som sort farve. Dendritter af Mn-oksider på cementsten. Dendrit af rust er orange. Istidspres Det er pres fra istiderne der har foldet moleret og askelagene op i de flotte former vi i dag kan se. Presset har i nogen tilfælde knust moleret ind i askelagene fra vulkaner. Senere tids gennem vaskning af regnvand har udfyldt revner og sprækker med jernoxidere (rust). Når dette rulles i bølger eller sandblæses på stranden laver formerne flotte relieffer med fantasifulde former og farver. I dag, hvor moleret er blevet presset op af istidens gletschere, strømmer der regnvand igennem lagene. Dette vand opløser svovlkis, så vandet bliver til fortyndet svovlsyre, som bleger moleret. Jernet afsættes ofte som rustringe (jernoksider) i moleret eller i sprækker i moler og vulkansk aske. Enkelte steder vaskes der så meget jern ud af moleret, at der dannes rødsten. Rødsten er smeltevandsaflejringer af sand, grus og sten fra istiden, som er kittet sammen med jernoksider fra moler. 4
Stolle Klint Ler lerskifer Specielt på Fur ligger der på stranden mange grå flager. De har lige som moleret en tydelig lagdeling og lader sig ofte let dele. Insekter er forholdsvis almindelige i moleret, idet der er fundet flere tusinde eksemplarer, men de fleste er kun bevaret som fragmenter, f.eks. løse vinger o.l. Imidlertid findes utroligt mange arter af insekter, og derfor kan det enkelte fund godt være sjældent eller endog være danekræ. Komplette insekter er altid sjældne, fordi de fleste insekter gik i stykker eller blev spist af fisk, inden de blev aflejret på bunden af molerhavet. Insekterne er særdeles interessante, fordi de ofte er meget velbevarede med fine detaljer, f.eks. kan man ofte se øjne, hår og farvemønstre bevaret. En sildefisk i lerskifer hovedet er øverst til højre, hvor øjet ses som en oval sort plet. Lerskifer stammer fra Stolle Klint Ler i den nedre del af Ølst Formationen. Lerskiferen er egentligt en hærdet slamsten, som er lamineret - dvs. fint lagdelt. I skiffer findes ofte små nødder og frø. Der er fundet 40 forskellige, men det er de færreste vi kender navnet på. Det helt sorte i skiffer er træ. 5