*,

>. '/ ^ s - 7^'s ""!k.. ' ', ' V - 7 7^7 ^/ Z-LK/K^MtzKWi -. - M - H ' 7 ^ >'" -' ' M - ",»i ^f ^ -OL» -- ' >' ": S '. ^?. 7 s,.<' ' H '-'" M S ' "5. ' v. ^ M, W V ' 7^' / - /,-l / ' ' ^ -.7-5 ^'7 " 7KM' r ' ^ - - 7 ^. M s...e^ 7" i. -7EM> -7,,7 ^ ' ' D N ' ' ' ' - M N ^. «U ' 77. '77-, 77''-'7 - -'- -' -- >". <- -...- ^ --' -. i- 77^,».'..-kc-,. 77... 7^', 7, - '' '/.^.,. >. - ' " > -, - 7 H77 7^7'!.-,'' -. 77^-7 ^ ' ^ 77 7-^ ^. >-7.. /7 'i-..?'s ).'s':-^7<' ^ ^ 7 7^ 7 7 7 ^ ^. ^.. ' >. 7 ^ - 7 ^ - ' '. ' '-GWsA^7.^^- 7^77Ms ^ ''-SMl'., «' ^ ^ ' "-. ' -s... /. ' 7 7 >. ^ 7 " ' ^ ' ' 7,..>. M777' H, - '' > ' -M 7. '.'" 7 7 - S ' 'M.- >- t -. r - / ' >. '-.'i >7 ^.?-. 7.- '..'''- M - > -../ - _ r 7- '7 ' V V S". -''. E'/! '. <.. > '.. 7^ ' E.. O, - ^ 7 7 ^ ^ ^ M 7 7. "7.' M.?-- -t ' / - ' 7 " : ' /. E ' 7 - - ^ --7..,v.'7 ''-' ' ^>,7-. ^ 7 7 7 ^. 7 ^ v - 7 - < 7- < ' 7 ^ '-7- < ' 7 - I 77-c.'.?.» ^7'/ ^ K 7 '..q ^ >- -^7?.. s,> - '.. >»»- ^ 7 7 7. ^, >' 7' -<7^ ^ 7.«>! > ' 7«.. ' ' ' ' - 7 s - - ^ ^ v ^' " ^ U7L7. 7 '7. ^ -7 7^ s ) 7, - ^ 7 ^ 7-7 >. K M ' ^. 7.. - S S ' < ^ - >, E " 'S -,..7 / - 7^ ^ 7»7 7 > -7- ' L / " ' - 7 ^ '. ^ 7 ^ 7.. -.- ^ ^-/1 ) ' ' '. 7' 7 7; 7 7 - - ^ V. > 7,.', / ^ 5 /,^- 7'S."77'^ > '. B - --',. "'7>. >«^c-x < ^ ^'7/7-7^' 7-s- ^^'s>77^ 7 7 v '. 7 ^77^. 777.' ^ 7 7 ' 7^'> 77E '7^ S - - I ^ W A. - 7^- - -. -. '.- -.,- >^ s. - ^. -- ' ^.>7^.-' : 7-.- ' ^ - 7 ^ - >.7 77^- L 7 7 7 7 > -M M M ^7 /!7 KN^7 * 777^ ' 7 ' 7. ' - ' -. S.. 7 - ^ < ^ 7. - ^ - < - -?«- 7 ' «^.''>, " -7^-7»>».>'»'rA')7"v 7 7. --»'i*" - c.< 7 L 7 <>,' ^HW7- ^,- 7^-. c «7 ^. 7-7775 "7 ^ '77 7M7ckr«M«. 7 MA. " 7 ^» L «S W» >> -. - - L-M - 7.»i > -1 '. 7 - '. - ^ 5,^ ' " M / ^ ^

O m V e x e l v L r k i r i n g e n imellem og dens Omgivelser. ' Ved Julius Thomsen. Trykt som Erindringsord til en Forelæsning i Gartnersoreningen. Trykt i 25>. TrierS Officin. I V 1850.

M. Indhold. Pag. Plantens Omgivelser... 1 Plantens Organer, Saftbevcrgelsen........ 26 Spiringen... 29 Erindringen............... 33 Plantestoffer............... 41 Planteasten, G jo dnin gen... 49 Kulturen................ 59 Plantens Fremtråden i de forfljellige Jordperioder... 67 r i»

l

h o rd e n, hvori Planten har fcestet sine Redder, og Luften, i hvilken den udbreder sine Grene og B la d e, staae i en inderlig Vexelvirkning med Planten selv. Frsets S p ire n, Dannelsen af Stcengel og B la d e, Ansættelsen af Blomst og Frugt er knyttet til en stadig Fornyelse af Plantens M asse; hos de eenaarige Planter naaer denne sin Grcendse ved Frugt- og Lovfaldet, medens tisse hos'de flereaarige Vcexter kun danne et periodisk Hvilepunkt. Forogelsen af Plantens Masse skeer paa Omgivelsernes Bekostning; M aaden, paa hvilken S toffet ovcrfores til P lanten, og Betingelserne, under hvilke dettes Anvendelse til Plantens organiske Oiemed kan finde Sted, ville ncermest vcere G jenstand for denne B etragtning. Luften, Vandet og Jorden er det M ateriale, hvorfra Planten henter sin N cering; men disse alene ville ikke vcere tilstrækkelige til at vcekke det slumrende F ro eller vedligeholde den udviklede Plantes L iv ; Varm e og Lys ere nodvendige Betingelser for P lantelivets Vedligeholdelse, ligesom ogsaa den ovrige levende Verdens Bestaaen, paa G rund af dens Afhcengighed af Planteverdenen, er knyttet t il disse Krcesters V irkning.

. Den atmosphceriske Luft danner et Forbindelsesled for Jordens forskjellige Zoner. Hvad den paa et S ted modtager fra Havet eller Jo rd e n, afgiver den atter paa andre ofte fjerntliggende Steder og frembringer derved en Udjevning af mulige M isforhold. En sted se virkende Aarsag til Luftens Bevoegelse er ALqvatorial-Egnenes store V a rm e ; thi da Luften ligesom alle andre Legemer udvides ved Varmen og som Folge deraf bliver lettere, v il den under W qvator stcerkt opvarmede L u ft stige tilve irs, medens den koldere L u ft fra Nabolandene strommer t i l ; hvorved det Kredslob begynder, der i den nordlige Halvkugles tropiske Lande giver sig tilkjende i Nordost-Passaten og under vore stcerkt Sydvestvind. modificerede Forhold i den stadige D et er bekjendt, at denne hos os medforer Varm e og Fugtighed, hvilket let finder sin Forklaring i dens Udspring fra de varmere Lande; thi jo varmere Luften er, desto storre er ogsaa den Moengde Fugtighed, som den formaaer at holde oploft. P aa sin V andring I mod Nord bliver Luften stedse mere afkjslet, og naar dens Varm e er formindsket saa stcerkt, at den ikke formaaer at holde den tilstedeværende Moengde Fugtighed oploft, af- scetter den en D eel i Form af Taage, Regn eller Snee. M en ogsaa under klar Him m el afscetter Atmosphceren ofte endeel Fugtighed i Form af D u g, hvis Oprindelse ligeledes hidrsrer fra en stcerk A fkjsling, vel ikke af hele Luftmassen, men af de Dele, der staae i ncermest Beroring med Jorden. T h i det er klart, at et Legeme maa af- kjoles desto hurtigere, jo storre Overflade det frembyder; Grcesstraaet, Bladene o. s. v., som ere spidse eller tynde

Legemer, frembyde en stor Overflade i Forhold til deres ringe Masse og ville derfor ved Varm ens Udstraalning mod den aabne Himmel afkjeles hurtigere, end de mere massive D ele a f P lanten eller end Jorden selv; den L u ftmasse, som er i B ersring med disse Dele a f Planten, v il ligeledes blive stcerkt askjolet og afscette en D eel a f sin F ugtighed, og dermed er da del Phcenomen paa en simpel Maade forklaret, at der paa Plantens Spidser ester en. varm D ag samle sig D ugdraaber, naar Planten i den stjerneklare Aften er unddraget Solstraalernes opvarmende Virkning, medens det ikke i den G rad er Tilfceldet, naar H im len er bedoekket med S k y e r; thi da ville disse tilbagesende Jorden en stor Deel af de Varmestraaler, som ellers vilde trcenge ud i det frie Verdensrum. Luftbevcegelsen, som stedse fremtræder ved forstjellige Steders ulige O pvarm ning, er af en gjennemgribende V ig tighed, idet derved Luften, som ved Plantens eller D yrets Aandedrcet er bleven ubrugelig for In d iv id e ts videre U d vikling, fornyes og erholder sine tidligere Egenstaber tilbage. D en atmosphcerifie L u ft er en B landing af flere L u ftarter; ve vigtigste af disse bencevnes I l t, Qvcelstof og Kulsyre. I en Atmosphcere uden I l t vilde intet D y r kunne leve, ingen Flamme kunne brcende, og M angel paa Kulsyre vilde bevirke P lantens D s d. Disse to Bestanddele, Ilte n og Kulsyren, tilligemed Vanddampene, hvis Mcengde natu rlig viis er meget forstjellig, spille den vigtigste Rolle med Hensyn til Vexelvirkningen imellem Atmosphceren og den levende Verden. i*

Ilte n s Mcengde i en for Vanddampe befriet atmosphcerisk L u ft udgjsr omtrent 21 Procent efter M a a l, medens Resten, nemlig 79 Procent, indtages a f Qvcelstoffet. Kulsyrens Mcengde er derimod overordentlig ringe; den udgjsr kun ^Viooooo, og dog-er, som vi senere skulle see, hele Vegetationens Tilvcerelse knyttet t il denne overordentlig ringe Mcengde Kulsyre. Medens Atmosphceren ved Plantens Forbrug af K u l syreluften trues med at blive utjenlig til den kommende Vegetations Erncering, vedligeholdes dog Ligevcegten, idet nemlig Kulsyren danner sig ved forstjellige Processer, der henhore t il de almindeligste, mecst omfattende Phcenomener. Enhver Flamme fordrer et Brcendmateriale, som kan tjene den til Ncering og vedligeholde dens Liv. M en da M aterien er uforgcengelig, maa det brcendende,legeme, som under Forbrændingen stedse formindskes og derved forsvinder ser den direkte S a n d s n in g, atter kunne paavises om end i en betydelig forandret Tilstand efter at have deeltaget i Flammens Livsvirksomhed. O g der udfordres i Sandhed ikke store M id le r for at paavise det tilsyneladende forsvundne S to f, som tjente Flammen t il Ncering. M a n holde kun en kold Glasklokke omvendt over et brcendende Lys, saaledes, at Flammen befinder sig i den nedre Deel af Klokken, og det v il sikkert vcere ligesaa uventet som interessant at see de klare Vanddraaber, der lobe ned ad Klokkens S ider. O g dette Vand maa, saa uventet det end fremtrceder, dog vcere et Resultat a f F o r brændingen. V i gaae nu videre i Underfogelsen over Forbrcendings-

produkterne. Lad os antage, at vi havde forstaffet os en vandklar O plosning af broendt K a lk ; thi denne oploser sig ligesom Sukker eller S a lt til en klar Vcedste i V and, om end i betydelig mindre Moengde; og lad os gyde noget af denne klare Vcedske ind i den Klokke, under hvilken Lyset brcendte, og ryste den dermed; vi ville da see, at Voedsken bliver uklar, og at der danner sig et hvidt P ulver, der er tungere end Vandet og af den G rund synker t il B unds i Vandet, bundfcelder sig. D et er aabenbart, at Kalkvandet maa have optaget en eller anden Bestanddeel af Luften i Klokken; thi ved at ryste Kalkvandet i den frie L u ft v il man neppe kunne opdage en lignende V irkn in g. Hvad Kalkvandet har optaget af Luften i Klokken er Lysets andet Forbrcendingsprodukt, nemlig Kulsyre. Kalken har nemlig forenet sig med Kulsyren i Klokken, og da den kulsure Kalk saaledes kaldes Forbindelsen as Kalk med Kulsyre er uoploselig i V and, maa den som Folge heraf udstille sig. M en hvorledes have nu disse to S to ffe r, Vandet og Kulsyren, kunnet danne sig? V i ville soge at besvare dette Sporgsm aal. Lad os fore det broendende Lys dybere ind i G la s klokken. Lyset v il om nogle Oieblik slukkes af sig selv. V i antoende det atter, fore det paany ind i Klokken, uven at have forandret dennes S tillin g, og det slukkes strax. V i kunne heraf drage den S lu tn in g, at en indesluttet Luftmængde kun for en vis T id kan tjene'flam m en t il Ncering, og at Flammens L iv er knyttet til en vedvarende Fornyelse af den omgivende L u ft. N a a r v i scette Klokken

paa en Tallerken med Vand og anbringe Lyset svsmmende paa Vandet inde i Klokken, v il Lyset om kort T id flukkes; men vente v i nogle D ie b lik, in d til den ved Forbrændingen opvarmede L u ft atter er afkjolet, ville vi iagttage, at en Deel af Luften i Klokken er forsvunden; thi Vandet staaer betydelig hsiere inde i Klokken end udenfor; og dersom vi maale den forsvundne Lufts Rum fang, finde v i, at det udgjor omtrent Vs af den oprindelig tilstedeværende Luftmængde, idet nemlig Ilte n af den atmosphceriske L u ft, som befandt sig i Klokken, er forsvunden. D e tilbageblivende ^/s ere Qvcelstof, medens den ved F o r brændingen dannede Kulsyrelust er bleven indsuget af Vandet. D et er altsaa klart, at under Forbrændingen troeder I lt e n a f Atmosphceren i Forening med det brcendende Legeme og danner med dettes Bestanddele V and og Kulsyre. Vandet er en Forbindelse af I l t med B rint, som begge ere ufarvede Luftarter, men som ved deres Forening danne det ved alm indelig Varm e draabeflydende V and. Kulsyren, der ligesom Ilte n og B rinte n er en ufarvet L u ft, er derimod en Forbindelse af K u l med I l t. D en er bekjendt fra det daglige L iv, den danner sig ved Kullets Forbrænding, ved Gjoeringen, og er den Luft, som bringer D lle t og Champagnen t il at skumme. D a nu de S to ffe r, som i det daglige L iv anvendes t il Frembringelsen af Lys og Varm e, indeholde som vcesentlige Bestanddele enten K u l eller K u l og B rin t tillige, er det indlysende, at naar Forbrændingen bestaaer i en Forening af det brcendende Legemes Be-

standdele med Atmosphcerens I l t, maae F o r brændingsprodukterne vcrre Kulsyre og V a n d. Saaledes have vi da fundet en vcesentlig K ilde t il Atmosphcerens Forsyning med K ulsyre, der, som allerede bemcerket, danner et Hovednceringsmiddel for Planten. M en der gives endnu andre mere omfattende Virksomheder, som tilfsre Luften Kulsyren. V i finde en ny Kilde i D yrenes og Menneskenes Aandedrcet. M a n blcese kun igjennem et R o r den udaandede Luft ned i det tidligere omtalte klare K alkvand, og dette v il denne Gang ligesom tidligere blive uklart, idet der udskiller sig kulsuur Kalk, hvis Kulsyre altsaa hidrorer fra den udaandede L u ft; men ligesom Flammen danner V and, finder det Samme S ted ved Aandedrcettet, og det er noksom bekjendt, at naar man aander mod en kold G lasplade, beflaaer denne sig med Fugtighed. B lodet indeholder nemlig blandt Andet K u l og B rin t i forskjellige Forbindelser, og det er disse, som ved Aandedrcettet paavirkes af den atmosphoeriske Lu fts I l t og danne Kulsyre og V and. V i see altsaa i Flammens Livsvirksomhed Aandedrcettets N atur u d ta lt; ligesom Flammen danner Vand og Kulsyre, saaledes ogsaa Aandedrcettet, og til Flammens Varm e, som hidrorer fra Foreningen af Brcendstoffet med Atmosphcerens I l t, have v i et Sammenligningspunkt i Vedligeholdelsen a f den dyriske V arm e. Uagtet Qvcelstoffets store Moengde i Atmosphceren det udgjor nemlig ^/s af hele Luftmassen veeltager det dog ikke direkte i nogen af de almindelige Processer, som indbefattes under Livsvirksomheden i Alm indelighed.

D e ts Bestemmelse synes at vcere den, at forhindre den overordentlig stcerke In d v irk n in g, som mange S toffer lide i reen I l t. M a n behover kun et bringe en glodende S paan ind i et K a r med reen I l t, og man v il see den komme i den livligste B rand. J a selv-jernet v il i den rene I l t broende og det paa en saa glimrende M a ade, at man maa have seet dette Phcenomen, for derom at kunne gjore sig et Begreb. Jernet formaaer altsaa at brcende i reen I l t, og da enhver Forbrcending antyder en Forening af det brcendende Legeme med I l t, maa Jernets Forbrcendingsprodukt vcere en Forbindelse af J c rn med I l t ; v i kalde denne Jernilte. M en ogsaa under almindelige Forhold kan Jernet ilte sig o:.troede i Forening med I lt e n ; det er bekjendt, at Jernet ruster i L u fte n, og Rust er Jernilte. Forskjellen ligger kun i Hurtigheden; den samme Mcengde Jern, som i faa Sekunder forbrcender i I l t, bliver i Atmosphceren forst fuldstcendig ilte t ester A a r og D a g. Qvcelstoffet for sig er ustikket til Dyrenes Aandedrcet og til at vedligeholde Forbrændingen, thi disse Phcenomener fordre Tilstedevcerelscn af I l t ; den er utjenlig til Planternes Erncering; thi disse formaae ikke at anvende den t il deres organiske Oiem ed; men ved at fortynde Ilte n i Luften gjor den Atmosphceren stikket til en rolig Udvikling af Organism erne. Atmosphcerens Hovedbestanddele ere altsaa Qvcelstof, I l t, Vanddampe og K ulsyre, men foruden disse findes der nogle, hvis Mcengde neppe overskrider nogle saa?.

M illiondele, og som ikke destomindre ere vigtige for P la n ternes Erncering. D e bencevnes Ammoniak og Salpetersyre. D en forste, Ammoniakluften, er en Forbindelse af Qvcelstof og B r in t; den er lu ftfo rm ig, men har stor Tilboielighed til at forene sig med V and, og som saadan er den fra det daglige L iv bekjendt under N a vn a f S a l m iakspiritus, der er ammoniakholdigt V and. Ogsaa t il Kulsyre har den stor Tiltræ kning og forekockmer derfor som oftest i Atmosphceren forenet med denne t i l en F o r bindelse, som v i bencevne kulsuur Ammoniak. Denne F o r bindelse danner sig stedse, naar dyriste Substantser undergaae en G jcering; thi disses Bestanddele ere K u l, B rin t, I l t og Qvcelstof, og ved en ved Gjceringen bevirket F o r andring i Sammenscrtningsmaaden dannes i det Væsentlige Kulsyre, Vand og Ammoniak. V i ville senere see, hvilken vigtig Rolle Ammoniaken spiller ved Planternes Erncering. Salpetersyren er en Forening af Qvcelstof med I l t og danner sig af den atmosphceriste Lufts Bestanddele, naar den elektriske Gnist i Form af Lynild gjennemfarer Luften; dcn fores til Jorden tilligemed den faldende Regn, og Tilstedeværelsen af Salpetersyren i Tordenregnen er maastee Aarsagen t il dennes heldige V irkn in g paa Vegetationen. V i ville senere underssge den Rolle, som de sorstjellige Bestanddele a f Atmosphceren spille ved Plantens E r ncering, og standse derfor i Betragtningen over A tm o sphceren for at vende vort B lik paa Vandet i dets forfijellige Skikkelser. Vandet spiller en overordentlig vigtig Rolle i N a-

turens store Huusholdning. D am pform igt findes Vandet i Atmosphceren, det bedcekker som Vcedske den storste Deel af Jorden og er en Bestanddeel af mange Jordskorpen dannende Masser. Saaledes som det findes i Naturen er Vandet aldrig reent; thi, da det udover en oplssende V irkning paa mange forskjellige S to ffe r, og det i Naturen stedse er i B ersring baade med Jorden og Luften, v il det fra disse.modtage forskjellige In dblandinger, hvis Mcengde ^og Beskaffenhed im id le rtid er meget forskjellig. M en netop paa denne Egenstab beroer for en stor Deel Vandets Virkning paa Vegetationen, idet den gjsr Vandet til et Forbindelsesled imellem Planten og Jordens faste Bestanddele. D et almindelige "blode" Vand fra Floder og S oer indeholder en forholdsviis kun ringe Mcengde oplsste Bestanddele; medens det i langt hoiere G rad er Tilfceldet ved det V and, som kommer direkte fra de dybere Dele af Jordstorpen og fremtrceder som Brondvanv eller Kildevand. M e n Forfljellen ligger ikke alene i Q vantiteten, ogsaa B e skaffenheden af de oploste Bestanddele er forskjellig. V i ville soge G runden dertil. Henscettes et aabent G la s med Brondvand i Luften, v il man om nogen T id see, at Glassets indre S id e r beseette sig med smaa Luftblcerer. Ved en ncermere Undersøgelse v il man kunne vise, at de for storste Delen bestaae a f K ulsyre luft; thi dersom man anbringer Vandet i et lukket K a r, opvarmer dette og leder Luften, som udvikler sig deraf, i K alkvand, v il dette blive u k la rt, hvilket hidrsrer fra

K ulsyre, som har fo rla d t Vandet. M e n efter at K ogningen har varet nogen T id, v il man tillige iagttage, at ogsaa selve Vandet er blevet uklart. Grunden er fslgende: Vandet formaaer at indsuge en Deel Kulsyreluft, naar det kommer i Beroring med denne, hvilket finder S te d, idet Vandet paa fin V andring til Bronden eller Kilden passerer forskjellige J o rd la g, som indeholde en stsrre eller mindre Mcengde fri K ulsyre; det saaledes kulsyreholdige Vand virker nu i langt stcerkere G rad oplssende, og navnlig formaaer det at oploft Forbindelser, som ere uoploselige i reent Vand. Ib la n d t disse Forbindelser er den kulsure Kalk den vigtigste, og da Vandet paa sin V andring imellem hine Lag stedse moder den kulsure Kalk enten som M arm or, Kalksteen, K rid t eller M e rgel, saa er det klart, - at det fra Jorden fremtrcengende kulsyreholdige V and stedse maa indeholde en storre eller mindre Mcengde kulsuur Kalk. N aar nu dette Vand udscettcs for Atm o- sphcerens frie Paavirkning eller opvarmes, afgiver det atter fin Kulsyremcengde og taber derved Evnen til at holde den kulsure Kalk oploft, som derfor maa udskille sig og gjsre Vcedsken uklar. D e t er ogsaa et tilstrækkelig bekjendt Phcenomen, af der i de Kar, hvori Vand og navnlig Brondvand koges, afsoetter sig en haard M asse, den saakaldte Steen, hvis Hovedbestanddeel er kulsuur Kalk. Lignende F orhold, som den kulsure Kalk viser mod det kulsyreholdige V a n d, frembyde ogsaa andre i det kulsyrefrie Vand uoploselige S to ffe r, og det er derfor klart, at Vandet fra Floder og S o e r, i hvilke det jo i lcengere T id har vceret udsat fo r Luftens P aavirkning og derved

mistet stsrste Delen af sin Kulsyre, ikke kan holde saa mange S to ffe r i oploft T ils ta n d, som det kulsyreholdige V and. D e r forekomme i Naturen K ilder, som give et meget kulsyreholdigt V and, de saakaldte S uurbrsnde; disse vise i det S tore, hvad vi iagttage i Forsoget; thi naar Vandet kommer ud i Luften, afgiver det en stor D eel a f sin K u l syre, og de ved Hjcelp af den nu forflygtigede Kulsyre tidligere oplsfte S toffer udstille sig i Bcekkens Leie, og danne den saa hyppigt forekommende Kalksinter, hvis Hovedbestanddel er kulsuur Kalk. Havvandet er i sin Sammensætning meget forstjelligt fra det almindelige V a n d ; det indeholder en Mcengve oploselige S to ffe r og navnlig Kogsalt i stor Mcengde. Vandet fordamper ved enhver Varm egrad, og det i desto hoiere G rad, jo varmere det er, og jo mindre Mcengde Vanddampe den atmosphceriste L u ft, som det er i Beroring med, indeholder. Kun naar Luften indeholder saa megen Fugtighed, som den ved den bestemte Varmegrad formaaer at optage, v il Vandet ikke kunne fordampe, men da v il ogsaa enhver Afkjolning af Luften frembringe Taage eller Regn. N aar Vandet fordamper, frembringer det Kulde, hvilket er et Phcenomcn, som alle Vcedster vise, naar de fordampe. M en som Folge deraf maae ogsaa Vanddampene, naar de atter sortcettes til draabeflydende V a n d, frig jsre Varm e. M a n overtyder sig let om Sandheden af denne Scetning. Bestcenker man nemlig ikke om Sommeren Gader, Gaardspladser o. s. v. med Vand for at beskytte sig mod den brcendende Hede? M a n troe indenlunde, at A fkjolingm

har sin væsentlige G rund i Vandets lavere V arm egrad; thi denne Forstjel vilde snart hceves af Jordbundens stcerke Varm e, men Vandet v il ved at fordampe og oplose sig i Luften, frembringe en for den almindelige S andsning kjendelig A fkjoling. S om et Exempel paa den Varm e, der frigjores ved Vanddampenes Fortæ tning, kan Luftens Afkjoling tjene; jo fugtigere Luften er, desto lcengere T id medgaaer der til dens A fkjo lin g ; thi ved Dam p-nes Fortætning frigjores en Deel Varm e, og det er bekjendt, hvor godt Varm en holder sig t. Ex. i D rivhuse, hvor Luften ved M iddagsvarmens H jelp har optaget en stor Mcrngde Vanddampe. S a a vel ved Vandets Fordam pning, som ved D a m penes Fortcetning frigjores Elektrisitet, og man maa soge en vcesentlig Kilde til Luftelektrisitetens Frigjorelse i Vandets O vergang fra den ene Tilstand t il den anden. Vandet spiller en overordentlig vigtig R olle ved P la n ternes Livsproces, hvilket v i senere ncermere skulle paavise. Jordbunden har ligeledes sin store Betydning for P la n te n ; den danner Froets Vugge og tilfo re r senere den voxende Plante de S toffer, som skulle tjene til Bygningen af dens Skelet. M en vi maae ved vor Betragtning over Jordbunden skjelne imellem det egentlige G rundlag for den dyrkede Jord og den dyrkede Jordskorpe selv. Denne maa naturligviis ved den stadige Bearbejdelse, ved den tilforte G jodning, ved Planteroddernes In d virkn in g o. s. v. vcesentlig have forandret sin tidligere Sammensætning. V i ville forst kaste et B lik paa den uforandrede, dybere liggende J o r d

skorpe, som fo r storste Delen har undgaaet K ulturens I n d virkning. D et er bekjendt, at Jordbundens Hovedbestanddel ere forstjellige paa forstjellige Steder. S n a rt fremtræder Leret, snart Sandet, snart Kalken som Hovedbestanddeel, hvorved Jorden erholder sin sceregne Cbarakteer. Leret meddeler Jordskorpen Fasthed, men gjor den mindre let gjennemtrcengelig for de speede R edder, og bliver ved stcerk U dtsrring haard og klumpet. M en det besidder den Egenstab i hoi G ra d at holde Fugtighed t ilbage og altsaa forhindre Jordens hurtige U dtsrring. Ligeledes viser Leret den Egenskab at indsuge Ammoniakluften i temmelig stor Moengde, hvilket ikke er af ringe B e tyd ning med Hensyn til dens V irkning i den dyrkede Jo rd. Paa en T id, i hvilken anden Jo rd paa G rund af den heie Som m ervarm e vilde have afgivet bele sin V andmængde, tilforer Leret Planten dette under andre Forhold indsugede Vand tilligemed endeel Ammoniak, og Leret danner saaledes en Beholder, som ferst tommes naar Noden er storst. M en da Leret er uigjennemtreengeligt for V a n d, tillader det, naar det danner Underlaget for den dyrkede J o rd, ikke Jordbundens hurtigere U dtsrring i en regnfuld A a rs tid, og en saadan Jordbund v il da under fo ro vrig t lige Forhold fremtrcede som fugtig. Sandet gjor derimod Jorden lo s, men er dets Mcengde stor, afgiver det ikke et tilstrækkelig fast G ru n d lag for P lantens Redder. D en tillader endvidere Regnvandets hurtigere Bortloden, og som Fslge deraf v il en Jordbund med S a n d som Underlag let blive tor.

Kalken deler snart Lerets, snart Sandets Egenstaber; som K rid t, Kalksteen o. s. v. forholder den sig som Leret, som Kalksand derimod som S andet.. Disse tre J o rd a rte r danne hos os de vigtigste Hovedbestanddel af det Lag, der tjener den dyrkede Jordbund som G rundlag. S aare hyppigt forekomme de im idlertid blandede, og det er bekjendt nok, at Leermergel er et kalkholvigt Leer, Sandmergel kalkholdigt S a n d, og at Leret i Almindelighed indeholder en storre eller mindre Mcengde S and. Iden Dyrkede Jordskorpe gjenfinoes disse tre J o rd arter som Hovedbestanddeel; thi den er dannet ved G ru n d lagets Bearbejdelse, og dens Egenstaber maae for en stor Deel afhcenge af det overvejende Element. M en en Jordbund, hvori P lan ter vedvarende have groet, maa ded disses I n d virkning have lid t en vcesentlig Forandring i sin S am m ensætning. Redderne, hvormed Planten har gjennemtrcengt Jorden, doe efterhaanden bort, og deres Bestanddele blande sig mev Jordens. L u ft og Fugtighed indvirke efterhaanden paa dem, og de ville komme i den Oplosningsproces, som vi kalde G jcering, og som i det Væsentlige v il forandre P lantestoffet til et Legeme, vi ville kalde M u ld (H u m u s). A f en overordentlig Vigtighed for Vegetationen ere disse deelviis forandrede Plantestoffer. Id e t de forsyne den voxende Plante med de for dens L iv nodvendige S toffer, danne de for en stor Deel Jordens Hovedrigdom, medens de paa den anden S iv e meddele Jorden mechaniste Egenskaber, som forhsie dennes Frugtbarhed. M ulden er den farvende Bestanddeel i al dyrket Jord. D en har i en hoi G rad den Egenstab, a f Atmosphceren som og as

den i Jordbunden vcerende L u ft at kunne indsuge Fugtighed, K u lsyre, Ammoniak o. s. v. og senere under andre F orhold atter at afgive dem til Planten. D en gjor Jorden lo s, meddeler denne en markere Farve og bevirker derved hos Jorden en storre Modtagelighed for V arm en; thi det er bekjendt, at morke Legemer ved at udsoettes for Solstraalerne lan gt lettere opvarmes end andre. I Overfladens Rigdom paa M u ld ligger en vcesentlig G rund til dens Forskellighed fra det underliggende Jordsmon. M e n ogsaa Tidens skarpe T a n d, der for den opmærksomme Ia g tta g e r fremtræder som en forenet In d v irk ning a f L u ft og Fugtighed, maa vise sig virksomst paa selve Overfladen, og ved den omhyggelige Bearbejdelse af Jorden, ved P ls in in g, G ravning o. s. v. er det netop Hensigten at fremme denne In d virkn in g, ved stedse at frembyde L u ft og Fugtighed en ny Paavirkningsflade. D er gives kun faa S to ffe r, som kunne modstaae denne I n d virkning; v i see Granitblokken forvittre og henfalde til P u lve r, naar den udsat for V in d og V e ir henligger paa M arken, og de klippefaste Mindesmærker om Fortidens Bygningskunst A a r for A a r forsvinde. Vandets V irkning er forskjellig; mechanisk virker Vandet, idet det bortflyller de lettere D ele, saaledes som det stedse skeer ved ethvert Regnskyl, eller sonderflider Masserne, hvilket man iagttager ved Kysterne, hvor v i endvidere have et Tegn paa Vandets mechaniske K ra ft i Havbreddens afrundede Stene, der ofte ere af et saa haardt M a te ria le, at selv S taalet ei formaaer at ridse det; ja selv d e n 'lille, men stadigt faldende Vanddraabe formaaer

u t bore sig gjennem den haarde Steen. S n a rt er V a n dets Virkning derimod mere chemist og bestaaer i en O d - losning ^eller Adskillelse af Massen. V e l ere disse V irk ninger ikke nu saa fremtrædende, som i Jordens tidligste Udviklingsperiode, da Havets Varm e i B eroring med den da ftcerktopvarmeve Jord og under Trykket af en uhyre Atmosphccre, som dengang tyngede Jorden, kunde stige til flere hundrede, maaskee tusinde Grader, men de ere dog tilstrækkelige til at gjore sig kjendelige. Ligesom Jernet forbrcender i reen I l t i Lobet af nogle faa Sekunder, men fordrer A ar og D ag for at iltes fuldstændigt i atmosphcerisk Luft, saaledes har tidligere Vandet ved sin Varm e i faa Dieblikke kunnet udvirke mere end nu igjennem A a r- hundreder. F o r im idlertid at kunne fatte, hvori P lantens F o r dringer til Jordbunden bestaaer, maae vi kaste et flygtigt B lik ind i nogle enkelte A fsnit af Chemien. Chemien skjelner imellem G rund stoffer og F o r bindelser; til hiin Klasse af S to ffe r henseres alle de, som Chemikeren ikke kan adskille i ueensaxtede Bestanddele. Forbindelserne opstaae derimod ved Forening af G ru n d stoffer og kunne adstilles i disse. V i have allerede gjort Bckjendtstab med flere S toffer af begge Klasser. I l t, B r in t, Qvcelstof, Kulstof, J e rn ere Grundstoffer og danne Forbindelser indbyrdes, af hvilke vi have om talt V and, Kulsyre, Jernilte, Ammoniak og Salpetersyre., De vigtigste af alle Forbindelser ere Ilte rn e o : de forstjellige Grundstoffers Forbindelser med I l t. V i trceffe

iblandt disse to Hovedklasser, hvis Egenskaber staae skarpt, imod hinanden, og som benoevnes S y re r og Baser. Disse ere altsaa S to ffe r med modsatte Egenskaber, og saadanne S to ffe r vise stedse en stor Tilboielighed til at forene sig indbyrdes, og der danne sig ved disses Forening de Forbindelser, som Chemikeren kalver Salte. V i have saaledes seetz,, at Kulsyren, som er en S yre, udover en stoerk Tiltræ kning til den Base, som vi bencevne Kalk, og som er en Forbindelse af M etallet Calcium med I l t, og at der ved deres Forening danner sig et S a lt, kulsuur Kalk. B rin te n danner ved sin Forening med I l t V andet, som staaer paa Grcendsen mellem S y re r og Baser. D e fleste af de almindeligste M etaller ere Grundstoffer f. Ex. J e rn, Zink, Kobber, B ly, V is m u t, T in, Qviksolv, S o lv, G u ld ; men vi ville ikke opholde osved at omtale dem, da ve fleste ikke have nogen voesentlig Betydning for Vegetationen. V i give derimod nu en Oversigt over de Grundstoffer, som ere voesentlige og novvendige for P la n tens Liv, og tilfoie ved ethvert Navnet paa dets vigtigste i Naturen forekommende. I lt e. Grundstoffer. Ilte ts N avn. I l t. F luor. Chlor. S v o v l Svovlsyre Q v oelsto s Salpetersyre i Phosphor Phosphorsyre > S y re r. K ulstof Kulsyre i Kisel Kiselsyre 1

Grundstoffer. Ilte ts N avn. B rin t Je rn A lum inium M agnium Vand Je rn ilte Leerjord Magnesia Baser. Calcium N atrium K alium Kalk N atron K a li Kulstoffet forekommer i Naturen kun sjeldent i rem Tilstand og da som D iam ant eller G ra phit (B ly a n t). I mindre reen Tilstand findes det som GlandSkul, Steenkul, B ruunkul og T o rv. Hyppig findes det derimod i F o r bindelse med I l t som Kulsyre og enten i fri Tilstand, s. Ex. i Atmospharen, eller i Forening med Baser og navnlig med K a lk; den kulsure Kalk er et af de meest udbredte S to ffe r og fremkommersom K rid t, Kalksteen, M a r m or o. s. v. M a n overtyder sig let om Kulsyrens T ilstedeværelse i disse Steenmasser ved at overgyde s. E r. et Stykke K rid t med Skedevand, som er en B landing af Vand med Salpetersyre; man v il da see K ridtet oplose sig i Skedevandet under en stcrrk B ruusnin g, som hidrsrer fra Kulsyren, der udvikler fig ; th i Salpetersyren er en stcerkere S yre end Kulsyren og v il derfor uddrive denne af sin Forbindelse med Kalken og selv forene sig dermed, medens Kulsyren antager Luftformen og forlader den Voedste, hvor den ikke mere finder noget S to f at forene sig med. Ved Salpetersyrens In d v irk n in g paa den kulsure Kalk er a ltsaa Kulsyren udstilt af fin Forbindelse, medens salpetersuur Kalk bar dannet sig.

M e n Kulstoffet findes ogsaa i mange andre Forbindelser, navnlig i Dyrene og i P lantern e, og der gives ikke noget organisk S to f, som ikke indeholder K u l i sin Sammensætning. B rin te n er ligesom Kulstoffet en vcesentlig Bestand- deel af Plantestofferne, og navnlig forekommer der i P la n terne en stor Mcengde Forbindelser af Kulstof og B rin t. M en den storste Mcengde forekommer dog i Forbindelse med I l t som V and, hvoraf B rin te n deel efter Vcegt. udgjor en Niende- Qvcelsto s fet forekommer i fri Tilstand i Atmosphoe- rcn i overordentlig stor Mcengde; derimod fremtrcede kun sjeldent Forbindelser a f Qvcelstof. D e vigtigste af disse * erc da Qvcelstoffets I lt e, Salpetersyren, der forekommer i Forbindelse med Baserne, navnlig Kalk og K a li, og Qvcel- stoffets B rintforbindelse, Ammoniak, der som oftest er forenet med Kulsyre. Endvidere udgjor Qvcelstoffet en Hoved- bestanddeel af de dyriske S toffer, hvorimod det kun udgjor en ringe Bestanddeel af Planten. N aar qvcelstosholdige- dyriste S to ffe r eller dyriske.exkrctioner undcrgaae en Gjcering, danner sig stedse en betydelig Mcengde Ammoniak af det tilstedeværende B rin t og Qvcelstof; kun under specielle Omstændigheder, nemlig naar de tillig e paavirkes af L u f tens I l t og en Base, f. Ex. Kalk, danner sig tillige S alpetersyre, som forener sig med Basen; og det er paa denne M aade, at saavel Jorden forsynes med salpetersure S a lte, som ogsaa S a lp e te re t, der er salpetcrsuurt K a li, fremstilles i Fabrikkerne. I den dyrkede J o rd forekommer S vo vle t som oftest

kun som Svovlsyre i Forening med en eller anden Base, og navnlig med K a lk; den svovlsure Kalk, G ib sen, er et meget uobredt S to f og danner ofte hele Jord la g. Den er noget oploselig i Vand og kan altsaa ved dette ligefrem tilfores Planterne. S vo vle t udgjor desuden en Bestanddeel af de fleste qvcelstofholdige organiske S toffer, og v il under disses Forraadnelse give sig tilkjende ved den soeregne Lugt, som er bekjendt fra det bedoervede W g, og som skyldes en luftform ig, ved Forraadnelsen dannet Forbindelse af S v o v l med B r in t, den saakaldte S v o v l brinteluft. Ogsaa Phosphoret forekommer i N aturen ncesten udelukkende som phosphorsuur Kalk, der er en i Vand uoplsselig Forbindelse, og som udgjor Hovedbestanddelene af de dyriske Knogler. Phosphoret findes desuden som Bestanddeel as flere qvcelstofholdige dyriske S to ffe r. Kisel syren er den eneste Kisel-Forbindelse, som forekommer i Naturen, og findes der enten i fri Tilstand, og kaldes da Q v a rts, Sandsteen,,S a n d, eller i chemiske Forbindelser, hvis A ntal er overordentlig stort. S aaledes, som Kiselsyren forefindes i Form af S a n d, er den et i Vand og de fleste andre O plosningsm idler uoploseligt Legeme; og det er derfor klart, at den i denne Tilstand ikke kan optages af Planterne, hvis Bestanddele maae tilfores i en oploselig Tilstand for at kunne modtages af Roddernes fine Porer. D a im idlertid Kiselsyren udgjor en vcesentlig, ja i enkelte P la n te r, s. Ex. i Grcesarterne, en Hovedbestanddel af Plantens Aste, maae vi altsaa gjore os bekjendt med de Forhold, hvorunder Kiselsyren kan frem-

troede som oploselig. V i have tidligere seet, at Kulsyren uddrives af den kulsure Kalk, naar v i overgyde den med S a l petersyre, som da forener sig med Kalken. Ganske det Sammesinder S ted, naar v i sammensmelte Kiselsyre, f. Ex. S a n d, med kulsuur Kalk ( K r id t ) ; der danner sig da kiselsuur Kalk, medens Kulsyre udvikles i Luftform. M en overgyde v i efter S m eltning og Afkjoling den kiselsure Kalk med Salpetersyre, v il en lignende V irkning finde S ted, som naar kulsuur Kalk overgydes med denne S y re ; th i denne v il da bemcegtige sig Kalken, og den fra sin Base losrevne Kiselsyre v il udstille sig. N u sremtrceder Kiselsyren med ganske andre Egenstaber; hvad vi erholde, er ikke mere S a n d, men en geleeagtig M asse, som er let ovloselig saavel i V and, som i flere andre O plosningsm idler. I denne Tilstand v il Kiselsyren kunne modtages ak Planten. Foretager man i Virkeligheden ikke ofte den samme Proces i det S to rre? D et er bekjendt, at den bromdte M ergel udover en langt heldigere Virkning navnlig paa de kunstige Enge end den raae M ergel, og Phoenomenet finder sin simple Forklaring i det Udviklede. Ved Broendingen (G lodningen) af M ergelen, som indeholder baade S a n d og Kalk, danner sig endeel kiselsuur K a lk ; denne bliver tilligemed den ovrige Masse tilfo rt Engen og der adskilt ikke ved Salpetersyre, men ved Luftens Kulsyre. Derved bliver da Kiselsyren frig jo rt og er nu i en nogenlunde let oploselig Tilstand. M a n kunde vel undre sig over, at Kulsyren formaaer at adskille den kiselsure Kalk, da v i jo forst have seet, at Kiselsyren adstiller den kulsure K alk; men Grunden t il denne tilsyneladende

Modsigelse ligger i Temperaturen, og vet er et ganske alm indeligt Phcenomen, at Tiltrcekningen mellem forstjellige S toffer er afhcengig af den Varm egrad, for hvilken de ere udsatte. V i ville kun endnu anfsre et Exempel derpaa; Qviksolvet er en Vcedste, der koger ved 3 6 0 " ; ved denne Varmegrad har det en stcerk Tiltræ kning til I l t og v il derfor ilte sig, naar det koges i Luften, men opvarmes det dannede Q viksolvilte t i l G lo d n in g, er derved Tiltrcekningen hcevet, og Q viksolviltet v il atter dele sig i Qviksolv og I l t. D en oploselige Kiselsyre kan im idle r tid let tilbagefores i en uoploselig Tilstand, og dette finder S te d, hvergang den i fr i Tilstand opvarmes t il omtrent 1 5 0". I Planten forekommer Kiselsyren i den oploselige Tilstand, og naar P lanten doer, og dens B e standdele undergaae deres almindelige O p lo snin g, v il Kisel«syren blive tilbage i en oploselig Tilstand, hvilket derimod kun deelviis er Tilfcelde, naar man forbrcender Planten t il Aste; thi indeholder Planten megen fr i Kiselsyre, v il denne ved Glodningen under Forbrændingen gaae over i den uoploselige M odifikation. N aar man v il soroge Kiselsyrens Mcengde i Jorden, kan der altsaa kun vcere Tale om at tilfsre den oploselige Kiselsyre; thi af den uoploselige findes der allerede som oftest tilstrcekkelige Mcengder. Forbindelserne, hvori Kiselsyren forekommer i N a turen, ere mangfoldige, og i de fleste udgjor Leerjorden en vcesentlig Bestanvdeel. V i ville nu omtale de vigtigste. Leret, der som bekjendt fremtrceder overordentlig hyppigt paa O verfladen, er i det Vcesentlige en Forbindelse

a f Kiselsyre med Leerjord og Vand. Leret er uoplsseligt i Vand og synes ikke at indtrcede i den chemisie Vexelvirkning mellem P lan ten og Jo rdb un den; derimod meddeler den Jordbunden mechanifke Egenstaber, der kunne vcere af Vigtighed for Plantens lette Udvikling. D et rene Leer fjende vi under N avn af Porcellainsjord som en hvid og usmeltelig Masse, medens det almindelige Leer fremtræder mere eller mindre farvet, hvilket skyldes den tilstedeværende Mcrngde Jernilte. M e n Leret indeholder som oftest et M in e ra l, som er a f megen Vigtighed for P la n ten, idet det tilforer den de S toffer, som Jorden i> Almindelighed kun sparsomt kan byde Planten-. D e t er en F o r bindelse af Kisclsyre og Phospborsyre med Leerjord, Kalk, J e rn ilte, Magnesia, K a li og N atron, og som altsaa indeholder de fleste a f de S toffer, Planten udfordrer; dets N avn er Glimmer. Dens Tilstedeværelse i Leret finder sin Forklaring i Lerets Dannelse, der frembyder et Exempel paa Vandets vigtige N olle i Jordens tidligere Udviklingsperioder. E n anden Forbindelse af Kiselsyren er Feltspathen, der i Hovedsagen bestaaer af Kiselsyre med Leerjord, K a li og N atron og undertiden Kalk og Magnesia. Feltspatheu danner en Hovedbestanddel af G raniten, som horer til de meest udbredte Steenmasser, og som er en B landing af Q v a rts med Feltspath og G lim m er. S o m saadan forekommer Feltspathen ncesten overalt paa Jordoverfladen.. M arkens Steen ere for en stor D eel Brudstykker af G ra nit. G raniten forvittrer ofte og henfalder til G ru u s;, F o rvittrin g e n har en ikke ringe Betydning fo r Planten:

og finder navnlig Sted med den kalkholdige G ra n it; L u ft og Fugtighed bevirker navnlig, at Kalken i Feltspathen trceder i Forening med Kulsyre,hvorved Feltspathens S am m ensætning er forstyrret, og idet ved Dannelsen af disse nye Forbindelser G ranittens Sammenhængskraft er hcevet, v il den henfalde til et P ulver, i hvilket Kiselsyren tildeels er tilstede i en oploselig Forbindelse med K a li, der kan fordele sig i Jorden og senere tjene P lanten til Ncering. Magnesia henter Planten stedse fra G lim m eren; thi denne lider ved In d virkn in g af L u ft og Fugtighed en lignende Adskillelse, som den kalkholdige Feltspath. Havvandets Hovedbestanddeel er Kogsaltet, som er en Forbindelse af Chlor og N atrium, og hvis almindelige Egenskaber ere bekjendte fra det daglige Liv. D et forekommer i ringe Mcengde i al dyrket J o rd, og fra dette erholder Planten saavel det nodvendige Chlor, som ogsaa N atron. I Handelen forekommer foruden Kogsaltet endnu en anden Forbindelse a f N atronet, nemlig det kulsure N atron, hvis N avn er S oda, og som fremstilles af Kogsaltet. Kaliet fremtræder i den uorgarniske Verden navnlig i G lim m er og i Feltspath, og v i have omtalt, at Forvittringen overfsrer K aliet i en oploselig Forbindelse med Kisel syre.

Plantens Organer, Sastbevaegelsen. P lanten udspringer as F r o et. V i kjende intet T i l falde, hvor ydre Omstændigheder have fremkaldt en Plante uden dettes Tilstedeværelse, om endog det kan vcere meget vanskeligt at eftervise, hvorledes dette er kommet tilstede. Luften danner det letteste Forbindelsesled imellem alle Jordens D ele, og vi have G rund til at antage, at Froet seger denne Ver, enten ligefrem ved Vindens Virkning eller ved som ufordoiet Fode at vcere afsat af Fuglene. I det modne F ro have vi S p ire n til en fremtidig P la n te, der v il udvikle sig, saasnart de ydre Omstændigheder scette de Krcester, som Froet indeflutter, i den behorige Virksomhed. Under saadanne Forhold ville B la d - og Rodspiren udvikle sig, idet de modtage den nodvendige Ncertng fra Frobladene, in d til Bladspiren er saavidt udviklet, at den ved at gjennembryde Jordstorpen kan trcede frem for Dagens L y s ; forst da ville de udviklede O rganer ved Lysets Paavirkning scettes istand til udenfra at tilfore det nodvendige Nceringsstof, og Frobladene ville doe bort. P lan ten v il da voxe, tiltage i Masse, in d til B lo m stringen og da afscette F rugten; naar den modne Frugt falder t il Jorden, er Plantens Bestemmelse opfyldt, og den eenaarige Plante doer; men de vedvarende Planter afscette ikke alene F rugt, men de danne ogsaa Knopper; enhver a f disse v il senere udvikle sig og dermed begynde en ny *

Livsperiode, ligesom naar det t i l Jorden faldne F ro begynder at spire. V i skjelne ved de fuldkomne P lanter imellem Rod, Stcengel, B lade, Blomster og Frugt. Alle disse Dele begrcendses af Overhuden, der ved den yngre Plante danner et sammenhængende Hele, men som senere ved Plantens Udvidelse brister og danner Barken. Overhuden er dannet af tavleformige, sexsidige Celler, der im idlertid paa enkelte Steder, navnlig paa Plantens gronne Dele, afbrydesved Le saakalvte S paltaabninger, H uulheder, igjennem hvilke P lanten staaer i Vexelvirkning med Atmosphoeren. Roden er den Deel, der stal tilfore P lanten, hvad den af Jordens Bestanddele behover til sin Erncering; Steenglen fsrer den dannede S a ft til B ladene, hvor denne gjores tjenlig til Ernceringen, og fra disse vender den atter tilbage for at afscette de nye Plantedele. V i have altsaa her et Kredslob af Neeringsvcedsten; men medens vi hos Dvrene finde et fuldstcendigt Aarencet, dannes hele Planten af et mere eller mindre eensformigt Cellevcev uden tilsvarende Kanaler. Saftbevcegelsen skeer derfor ved Meddelelse fra Celle til Celle, ligesom ogsaa Indsugningen af Vandet skeer igjennem de speede Celler, som befinde sig paa Nodens fine Trcevler. Ved de trceagtige, tofrobladede (dicotyledone) P la n ter iagttager man en kredsformig A flejrin g om Plantens A xe; denne dannes af M arven, om hvis Rolle ved Ernceringen man er meget i U vished, saameget mere, som det synes, at Planten kan trives, selv naar M arven er aldeles fortceret. D ens Hensigt synes at vcere den, at

tilbageholde Fugtighed og gjemme denne til den tsrre Deel af Aarstiden. Uden om M arven leircr sig Veddet i ringformige Lag, der ved en lysere eller msrkere Farve, som hidrsrer fra den mindre eller storre Tcethed, ere tydeligt adskilte og danne de saakaldte Aareringe. Veddet aftager i Tcethed indenfra udefter, og de yderste Lag ere de yngste, idet den opadgaaende Saftbevcegelse foregaaer paa Udkanten af Veddet. H vert A ar danner sig en ny R ing uden om det celdre Ved, og man har i deres A ntal et M iddel til at bestemme Trcrets Alder. Den Deel af Ringen, der scetter sig i Aarets forfte D eel, da Saftbevcegelsen er overordentlig stor, er mindre fast og har som Folge deraf en lysere Farve end den, der danner sig i den anden mere rolige U dviklingsperiode; og det er denne Omstændighed, der bevirker, at Aareringene ere saa let kjendelige. Veddets yngste Lag kaldes S p lin t, og det er altsaa i og ved denne, at den opadgaaende Saftbevcegelse foregaaer. Uden om S p linten ligger Bast lag et, der dannes af lange, stcerke Trcevler; det er i dette, at den nedadgaaende Saftbevcegelse skeer, og det er paa Grcendsen imellem S p lin t og Bast, at den egentlige Forogelse af P lantens Masse foregaaer, og de nye Lag afsattes. Uden om disse Lag fremtrceder dernceft Barken, der ved enkelte P la n te r, f. Ex. Korkegen, antager en overordentlig Tykkelse. S aftens S tigen i P la n te n, ligesom ogsaa In d su g ningen igjennem Noden, foregaaer med betydelig K ra ft og er ikke at sammenligne med Haarrsrskraftens V irk n in g e r;

selv den nedadgaaende Bevoegelse af S aften har en anden G rund end Tyngden; thi naar vi ombinde nedhængende Grene saaledes, at denne Bevcegelse standser paa et S ted, ' nemlig ved at sammensnore Bastlaget, danner sig under Sammenbindingen en Knude, der altsaa hidrorer fra den S a ft, som vender tilbage fra Bladene og standses i sit Lob. Jorden er ikke den eneste Kilde, fra hvilken Planten henter sin Ncering; Planten lever tildeels af Luften, og de Organer, som tilfore denne Ncering, have deres Scede i Plantens gronne Dele. V i ville senere vende tilbage hertil. Spiringku. N aar det modne F ro udscettes for Luftens, Vandets og Varmens In d virkn in g, v il det begynde sin Livsvirksomhed; Rodspiren v il soge Veien ned imod Jorden, Bladspiren den modsatte, og det er ved Forsog beviist, at denne Retningskraft hidrorer fra Tyngdens Virkning paa Planten. V i see, at Froet ved S p irin g e n tiltager i Rum fang, hvilket hidrorer fra V a n d, som Froet indsuger fra O m givelserne. M en dersom vi ved Hjcelp af Vceglskaalen undersoge den Forandring, Froet lider ved S p irin g e n, idet v i veie det spirede og derncest atter torrede F ro, ville v i '

komme til den O v e rb e v is n in g, at medens det ved S p i ringen formedelst Vandets Indsugning tiltager i R um fa n g, v il dog det spirede F ro, efterat dette Vand atter ved T s rrin g e n er flaffet bort, have tabt i Vcegt. Dette Vcegttab, som Frset liver ved S piringen, har nu sin G rund d e ri, at Froet a f den L u ft, der omgiver det, hvad enten det ligger frit eller i Jo rden, modtager I l t ; denne v il troede i Forening med en Deel af det K u l eller B r in t, som indeholdes i de S to ffe r, hvoraf Frset bestaaer. D e r v il derved dannes Kulsyre og V and, af hvilke den fsrste v il forlade F rse t i Luftfo rm. Ved S p i ringen udaander altsaa Froet Kulsyre, til hvis Dannelse den selv giver K u lle t, men fordrer I lt e n fra den omgivende Luft. D et er som Folge deraf klart, at S piringen ikke kan foregaae, naar Frset henligger uden at vcere i Beroring med I l t. S piringen er ledsaget af en Varmeudvikling, som man i Særdeleshed iagttager, naar stsrre Masser F ro spire, f. Ex. ved M alttilberedningen. Dette har nu sin G rund i Ilte n s In d virkn in g paa F roet; thi Foreningen a f I l t med K b l og B r in t foregaaer stedse under Varm e udvikling. D en udviklede Varme ved S piringen er altsaa en Folge af den langsomme Forbrænding ( Iltn in g ), som Frsets Bestanddele lid e ; vi have som Forbroendingsprodukt Kulsyre og V a n d ; de samme, som danne sig ved Dyrenes Aandedrcet, der er K ilden t il den dyriske V arm e. Kulsyren selv virker fladelig paa S piringen, og da nu denne L u ft stedse danner sig i Jorden ved Iltn in g af Plantelevningerne, som forekomme d e r, maa man ssrge

for en Fornyelse af Luften i Jorden, hvorved den dannede Kulsyrelust kan fortroenges af den atmosphoeriste. D ette skeer som bekjendt ved P lotning og G ravning, og den omhyggelige mechaniske Bearbejdelse af Jorden bereder altsaa ikke alene de speede S p ire r en lettere gjennemtrcengelig M asse, men frembyder det nedlagte Fro en mere iltrig Atmosphcere. Ogsaa de F ro, der spire under V andet, fordre fr i I l t ved S pirin gen og finde denne i V andet; thi som bekjendt indsuger dette de L u fta rte r, hvormed det kommer i B ersring, og v il saaledes af Atmosphceren indsuge en vis Mcengde I l t, der ikke alene har Betydning for Froet, som skal spire deri, men tjener ogsaa til Fistenes Aandedrcet; den kun ringe Mcengde f r i I l t, som Vandet indeholder, er Grunden til disse D y rs forholdsviis ringe Blodvarm e. Vev S p irin g e n er det ncermest Frsbladene, som afgive den nodvendige Ncering og tjene til at udvikle Rod og Stcengel saavidt, at denne kan troede frem af Jorden og udvikle Plantens gronne D e le ; fra dette Oieblik a f indtrceder et andet A fsnit i Plantens L iv. Frobladene have nu fuldendt deres Bestemmelse og falde af. Nogle F ro tabe hurtigt den Evne at kunne spire og taale derfor ikke nogen lang O pbevaring, hvilket navnlig er Tilfceldet med de F r o, som ere righoldige paa O lie ; hvorimod de, hvis Hovedbestanddel er S tivelse, kunne opbevares i Rcekker a f A ar, ja gjennem hele Aartusinder uden a t tabe S p ire k ra fte n, hvilket tydeligt bevises ved

den interessante Iagttagelse, at Hvedekornene fra de Egyptiske M u m ie r endnu ere i Besiddelse a f Spireevne. O fte ere vi istand t il ved kunstige M id le r at kalde Froet tillive, naar det ved M d e har tabt sin S pirekraft. D e t er nemlig ved Forsog beviist, at man ved at nedlcegge saadanne F ro i Chlorvand (C h lo rlu ft oploft i V a n d ) eller ved at udscette dem for en B landing af Saltsyre og Bruunstecn ved en Varm e af 6 0 70 G rader (hvorved der i sidste Tilfcelde ligeledes v il frigjores C hlor a f S a lt syren) kan gjengive dem den tabte Spireevne. Chloret virker ogsaa paa det fuldkomne F ro ; thi F ro, som udscettes for Chlorluftens In d v irk n in g, ville stedse komme langt hurtigere t il at spire end under almindelige O m - stcendigheder; saaledes have Forsog viist, at naar Karsefro, der ved Henliggen i alm indeligt Vand forst spirede' efter omtrent 26 Tim ers Forlob, nedlagdes i chlorholdigt V and, indtraadte S piringen allerede efter 6 Tim ers Forlo b ; et Resultat, som vel ikke er uden praktisk Vcerd. Foruden L u ft og Vand fordres der til Spiringen tillige en vis Varmegrad, der vel er forskjellig efter Frsets N a tu r, men dog altid ligger imellem Vandets Frysepunkt og dets Kogepunkt. T id e n, som medgaaer, inden Froet, naar det er bragt under de Forhold, som ere nsdvendige fo r S pipingens Fremkaldelse, tilsyneladende spirer, er derimod meget forskjellig; th i, imedens nogle Fro alt spire efter en D ags Forlob, maae andre henligge i flere A a r, forinden S p irin g e n indtrceder. Lyset synes derimod efter de anstillede Forsog ikke at have nogen Indflydelse paa S p irin g e n, og denne indtrce-