STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE



Relaterede dokumenter
STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2

STUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Global Refugee Studies

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole. Kapitel 1. Styrelse Rektor. Prorektor. Kollegiale organer

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS

STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENOGRAFI

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENEINSTRUKTION

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL DANSER. Indledning s. 2. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s.

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SCENEINSTRUKTØR

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

BACH E LOR U DDAN N E LSE N I SKU ESP I L

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I SKUESPIL

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYD

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I LYS

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Studieordning Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

STUDIEORDNING GÆLDENDE FRA AUGUST 2019 BACHELOR UDDANNELSEN I MUSICAL

STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I MUSICAL

HA(jur.)-studiet 2012

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, KØBENHAVN

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

Transkript:

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens formål s. 2 4.1. Generelt formål 4.2. Vidensgrundlag 4.3. Mål for læringsudbytte 5: Uddannelsens struktur og opbygning s. 4 6: Undervisningens omfang s. 4 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt s. 4 8: Bedømmelse og gennemførsel s. 4 7.1. Regler om bedømmelser 7.2. Regler om gennemførsel 9: Afgangsbevis s. 5 10: Regler om praktik s. 5 11: Regler om orlov s. 5 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger s. 5 13: Regler om merit s. 5 14: Regler om overgangsordning s. 6 15: Dispensation og klageadgang s. 6 Bilag 1: MODULBESKRIVELSER 1

Indledning: Denne studieordning er udarbejdet i medfør af 10, 11 og 15, stk. 2 i Lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004 samt bekendtgørelse nr. 889 af 24.8. 2012. Med studieordningen følger bilag 1: Modulbeskrivelser. Revision af studieordningen foretages af Skolerådet. Revision af bilaget foretages af centerrådet. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Dansk Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Danser med speciale i koreografi 1.2: Engelsk Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Dancer with specialization in choreography. 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point svarende til 2 års heltidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Efter to år på uddannelsen i moderne dans, kan den studerende søge om optagelse på den 2-årige specialisering i koreografi. Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Nærmere bestemmelser om prøvens indhold og forløb findes på skolens hjemmeside: www. scenekunstskolen.dk. 3.2: Optagelsesprocedure Afgørelse om optagelse træffes af Statens Scenekunstskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale. Aspiranter vurderes af et optagelsesudvalg bestående af såvel interne uddannelseskyndige som ekstern censor, udnævnt af Kulturministeriet. 4: Uddannelsens formål 4.1: Generelt formål Statens Scenekunstskole har til formål at uddanne selvstændige dimittender, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående kunstneriske og tværfaglige kompetencer, kan udøve professionel virksomhed på højeste niveau. 2

4.2: Vidensgrundlag Uddannelsen baserer sig på følgende vidensgrundlag: a) Viden fra faglig praksis b) Viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed 4.3: Mål for læringsudbytte Der er udarbejdet mål for læringsudbytte inden for tre overordnede områder. a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Efter gennemført uddannelse kan den studerende: Viden og forståelse: Udvise kunstnerisk baseret viden om scenekunstnerisk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder og bruge sin viden i relevante scenekunstneriske sammenhænge. Færdigheder: Anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt øvrige færdigheder, der knytter sig til fagområdet. Vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevant udtryk og løsningsmodeller. Formidle kunstneriske udtryk og scenekunstneriske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister. Kompetencer: Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i diverse arbejdssammenhænge. Selvstændigt og professionelt indgå i såvel specifikt fagligt som tværfagligt samarbejde. Virke med et eget, identificerbart, kunstnerisk udtryk. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 3

5: Uddannelsens struktur og opbygning Den koreografiske specialisering bygger ovenpå 2 års uddannelse i moderne dans og består af 7 overordnede moduler: Dans: Danseteknik Koreografisk praksis: Teori og metode Workshops og projekter Selv-organisering: Ledelse og kommunikation Praktik, studieophold og festivaler Kunstnerisk udviklingsarbejde Afgangsprojekt I alt: 30 ECTS 20 ECTS 24 ECTS 10 ECTS 9 ECTS 12 ECTS 15 ECTS 120 ECTS Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Læringsmål Indhold Undervisnings- og arbejdsformer 6: Undervisningens omfang Studieåret strækker sig fra medio august til medio juni (i alt 38 uger). Al undervisning er som udgangspunkt obligatorisk, og de studerende har mødepligt. Undervisningsaktiviteter kan forekomme om aftenen og i weekender. Statens Scenekunstskole fastsætter nærmere regler for registrering af fravær, samt sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser. Reglerne findes på intranettet. 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til mindst 15 ECTS-point. 8: Bedømmelse og gennemførsel 7.1. Regler om bedømmelse På Statens Scenekunstskole består bedømmelsen af de studerende hovedsageligt af evalueringer, og i nogle tilfælde eksaminer. Formålet med bedømmelserne er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, der er opstillet for uddannelsen. 4

Der foretages en sammenfattende bedømmelse af den studerende ved afslutningen af hvert semester. Bedømmelsen munder ud i vurderingen bestået/ikke bestået. Hvis semestret vurderes som ikke bestået, skal der gives en skriftlig begrundelse. For øvrige retningslinjer henvises til dokumentet Rammer for individuel evalueringspraksis ved Statens Scenekunstskole, som er tilgængeligt på www.scenekunstskolen.dk Ved afgangsbedømmelsen deltager ekstern censor beskikket af Kulturministeriet. Bedømmelsen herfra er skriftlig og vedhæftes afgangsbeviset. 7.2. Regler om gennemførsel Hvis to på hinanden følgende skriftlige bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder Statens Scenekunstskoles krav til faglig udvikling, kan den uddannelsesansvarlige i samarbejde med ledermødet træffe afgørelse om relegering. Den studerende kan klage over en bedømmelse i henhold til bekendtgørelse nr. 889 af 24.8.2012, bilag 1. 9: Afgangsbevis Statens Scenekunstskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 10: Regler om praktik Uddannelserne ved Statens Scenekunstskole indeholder alle praktikforløb. Rammerne for den enkelte uddannelse beskrives i bilag 1. Øvrige generelle regler knyttet til praktikforløb findes på intranettet. 11: Regler om orlov Studerende kan ansøge om orlov, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger Regler findes på intranettet. 13: Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, kan efter Statens Scenekunstskoles afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004, samt bekendtgørelse 889 af 24.8.2012. 5

14: Regler om overgangsordning Denne studieordning træder i kraft i skoleåret 2013/2014 og er gældende for alle studerende indskrevet på den pågældende uddannelse. Studieordningen er gældende, indtil nye studieordning med nye overgangsregler er vedtaget og behandlet på skolerådet. Studieordningen er offentliggjort på skolens hjemmeside. 15: Dispensation og klageadgang Statens Scenekunstskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning, som ikke er fastsat andetsteds, indgives til rektor for Statens Scenekunstskole. Institutionen fastsætter nærmere regler for behandling af klager. Vedtaget af den ansvarlige for uddannelsen, maj 2013 Godkendt af Skolerådet, juni 2013 6

BILAG 1: MODULBESKRIVELSER MODULBESKRIVELSER Uddannelsen består af to overordnede dele: a) Dans Består af modulet danseteknik. Undervisning tilrettelægges i samarbejde med uddannelsen i moderne dans. b) Koreografisk praksis Består af en række moduler, der såvel teoretisk som metodisk gør den studerende i stand til at agere professionelt i egen koreografisk praksis. Uddannelsen er opdelt i moduler. Modulerne er et udtryk for de hovedelementer, uddannelsen består af. Herunder følger et oversigtskema, som indikerer, på hvilke dele af uddannelsen, der er fokus på hvad. Moduler 1 sem 2 sem 3 sem 4 sem Sum Dans: Danseteknik 8 8 8 6 30 Koreografisk praksis: Teori og metode 6 6 6 2 20 Workshops og projekter 7 7 7 3 24 Selv-organisering: Ledelse og kommunikation 2 3 3 2 10 Praktik, studieophold og festivaler 3 2 4 0 9 Kunstnerisk udviklingsarbejde 4 4 2 2 12 Afgangsprojekt 0 0 0 15 15 I alt 30 30 30 30 120 På de følgende sider er modulerne beskrevet mere detaljeret i form af læringsmål, indholdsbeskrivelser, ECTS-angivelse og arbejds- og undervisningsformer. Uddannelserne på Statens Scenekunstskole tilrettelægges i høj grad i overensstemmelse med den individuelle studerendes interesse og behov. Derfor vil modulernes specifikke indhold kunne variere fra år til år, og dette bilag vil således blive revideret årligt i centerrådet. 7

DANSETEKNIK Læringsmål: Ved afslutningen af modulet danseteknik kan den studerende: Demonstrere professionelle dansetekniske færdigheder. Demonstrere viden om dele af moderne balletteknik, samt omfattende viden om postmoderne dans og improvisationsteknikker. Udvise bred viden om kroppens funktion som kunstnerisk redskab og kendskab til somatiske principper. Omsætte sin teoretiske og somatiske viden til kunstnerisk praksis. Indhold: De studerende på den koreografiske specialisering følger en række kurser sammen med studerende på uddannelsen i moderne dans, heriblandt morgentræning samt produktionsforløb med professionel koreograf. I modulet danseteknik introduceres den studerende til et varieret udvalg af undervisere, en række forskellige tilgange, idéer og teknikker. Inden for det dansetekniske felt arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Kontrol af vægt og balance Bevægelse Timing og forskydelse Projektion og elevation Se i øvrigt studieordning for moderne dans for yderligere specifikation af modulet. ECTS: 30 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Individuel vejledning Visninger 8

TEORI OG METODE Læringsmål: Ved afslutningen af modulet teori og metode kan den studerende: Demonstrere viden om den moderne scenekunsts historie og den teoretiske og filosofiske diskurs, som har influeret og defineret kunstarten i dag. Dokumentere at have set og forholdt sig kritisk til en række danske og internationale værker. Omsætte teori til kunstnerisk praksis og benytte praksis til at udvikle egne teorier. Demonstrere viden om kritiske teorier og kendskab til, hvordan kritik af eget arbejde som metode skaber ny kunstnerisk udvikling. Demonstrere viden om, hvordan forskellige metoder og redskaber kan omsættes til udvikling af egen koreografisk praksis. Indhold: I modulet teori og metode arbejdes med et udvalg af følgende områder: Kunsthistoriske nedslag Scenekunstneriske perspektiver Filosofiske teorier og koncepter: Subjektivisme, repræsentation, performativitet, narration Dramaturgi Ekstradisciplinaritet Organisationsformer og selvorganisering Koreografiske metoder: Scores, conceptual work, transgression, interpretation, recomposition, dislocation etc. Kompositoriske arrangementer. Definition af praksis og udvikling af ny praksis. ECTS: 20 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger Holdundervisning Workshops Projekter Forelæsninger Skriftlige opgaver 9

WORKSHOPS OG PROJEKTER Læringsmål: Ved afslutningen af modulet workshops og projekter har den studerende: Omsat teorier og arbejdsmetoder til koreografisk praksis gennem workshops og projekter. Undersøgt enkeltstående fænomener eller stofområder i workshopformat. Stiftet bekendtskab med beslægtede fagligheder og deres tilgange og arbejdsmetoder i undersøgende processer. Sat sin egen faglighed i spil i samarbejde med andre fagligheder. Indhold: På Statens Scenekunstskole arbejdes der i kortere perioder af 1-3 ugers varighed med en række workshops, som udbydes bredt til alle uddannelser. Modulet indeholder projekter, som undersøger givne fænomener eller stofområder i kortere, intensive forløb, kendetegnet ved en vis valgfrihed og fokus på den studerendes egne interesseområde. På den koregrafiske specialisering arbejdes der derudover projektbaseret med et udvalg af følgende områder: Personliggørelses-processer på scenen og nytænkning af repræsentationsbegrebet Residency, projekt-processer og performance Krop i rum Fortolkning Ekstradisciplinaritet ECTS: 24 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse, planlægning, research Prøvearbejde sammen med dansere og andre samarbejdspartnere Individuel vejledning Visninger Skriftlige opgaver 10

SELVORGANISERING: LEDELSE OG KOMMUNIKATION Læringsmål: Ved afslutningen af modulet selvorganisering: ledelse og kommunikation kan den studerende: Kommunikere samarbejdende og inkluderende med dansere og andre samarbejdspartnere i koreografiske produktioner. Formidle en kunstnerisk idé til fagfæller og ikke-specialister. Demonstrere viden om at producere egne værker, organisere egne processer og skabe og indgå i nye netværk. Demonstrere viden om organisatoriske modeller og ansøgningsprocedurer i det danske og internationale scenekunstfelt. I modulet selvorganisering; ledelse og kommunikation arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Organisationsmodeller, budgettering og ansøgningsprocedurer. Ledelses- og kommunikationsredskaber. Selvorganisering, ny former for organisering, netværksdannelse og innovative tilgange til praksis. Grundlæggende viden om lyd, lys, kostume og øvrige scenografiske elementer. ECTS: 10 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Workshops Øvelser og praktisk erfaring i samarbejde med lyd-, lys- og scenografiuddannelsen samt skræddersalen 11

PRAKTIK, STUDIEOPHOLD OG FESTIVALER Læringsmål: Ved afslutning af modulet praktik, studieophold og festivaler har den studerende: Fungeret selvstændigt og samarbejdende på et professionelt niveau, med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Opbygget faglige netværk i den danske og/eller internationale scenekunstbranche og dermed optimeret sine chancer for beskæftigelse. Fået kendskab til specifikke interesseområder i nationale og/eller internationale sammenhænge. Indhold: I modulet praktik, studieophold og festivals tages der udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og interessefelt. Modulet kan rumme: Praktik i en professionel scenekunstnerisk sammenhæng; enten skabelse af eget værk eller samarbejde med professionelle kræfter. Deltagelse i relevante forløb hos samarbejdspartnere i Danmark eller i udlandet. Udvekslingsophold på internationale uddannelsesinstitutioner. Deltagelse i festivaler og i mindre grad turnévirksomhed. ECTS: 9 Undervisnings- og arbejdsformer: Research og forberedelse Individuel vejledning Refleksion og evaluering Visninger 12

KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE Læringsmål: Ved afslutningen af modulet kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Initiere og facilitere egne idéer og sætte dem i spil i en større sammenhæng. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Træffe og begrunde personlige kunstneriske valg. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. Indhold: I modulet kunstnerisk udviklingsarbejde arbejder den studerende primært med selvstændige projekter i samarbejde med medstuderende fra egen eller andre uddannelsesretninger. Derudover tilbydes der undervisning i tilegnelse af værktøjer til at facilitere, præsentere og administrere egne projekter. Der arbejdes med et udvalg af følgende områder: Konceptudvikling, idégenerering og facilitering, samskabelse, refleksionslaboratorier, dokumentationsformer. Værdier og mål, visioner og beslutninger, projektledelsesværktøjer Pitching, fremlæggelser, kommunikation på sociale medier og web Ansøgningsprocesser, fundraising, mediekendskab, netværksdannelse Virksomhedsidéer, kontrakter og samarbejdsaftaler, budgetter og regnskab. ECTS: 12 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Individuelle projekter Forberedelse Evaluering og individuel vejledning 13

AFGANGSPROJEKT Læringsmål: Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Fungere selvstændigt og samarbejdende i en professionel sammenhæng med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetoder. Kontinuerligt researche, definere og videreudvikle nye arbejdsmetoder og nye former for koreografisk praksis. Indhold: Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og foregår ofte i samarbejde med øvrige faggrupper på Statens Scenekunstskole. Med projekterne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt stykke arbejde på sit eget fagområde, og at projektet formidles til et publikum. ECTS: 15 Undervisnings- og arbejdsformer: Research og forberedelse Individuel vejledning Visninger Refleksion og evaluering 14