Smartair Anti-passback Brug og opsætning
Indholdsfortegnelse Anvendelse... 3 Definitioner... 3 Introduktion... 3 Anti-passback typer... 3 Afvist anti-passback... 3 Adgang m/log anti-passback... 5 Nulstille en bruger... 5 Tailgating... 5 Passback overtrædelse... 5 Periode anti-passback... 5 Global anti-passback... 6 Beskrivelse... 7 Krav... 7 Anti-passback områder... 7 Brugere... 8 Kort/brikker... 8 Døre... 8 Læsere... 9 Software... 10 TS1000... 10 Updater... 14 Produkter... 15
Anvendelse Formålet med denne manual er at forklare i detaljer, hvordan Anti-passback funktionen anvendes i en SmartAir installation. Anti-passback informationen vil blive kodet i kortenes sektorer. Læsere vil virke afhængigt af deres egen konfiguration og hvert korts aktuelle oplysninger. Anti-passback kan nulstilles automatisk: - På et bestemt tidspunkt af dagen (Definition af en bygning ud af brug tid). - Efter en fast periode (efter sidste indgang i Anti-passback området). Definitioner Introduktion Anti-passback er navnet på et antal funktioner i SmartAir adgangskontrol system, alle med det formål, at på en eller anden måde forhindre en bruger i at give sit kort til en anden bruger, så denne kan skaffe sig adgang til et område. Et eksempel kunne være en parkeringskælder, hvor ejeren ønsker at forhindre brugere i at lade deres venner parkere gratis, ved at give deres kort videre. Anti-passback øger sikkerheden fordi flere brugere ikke kan få adgang med samme kort. Anti-passback typer I et system med anti-passback møder vi begrebet Anti-passback type. Dette betyder at vi kan vælge hvilken anti-passback type en bestemt læser skal bruge. Læserne kan sættes som ind, ud eller intern læser. Når en læser bliver opsat som en ind eller ud læser kan systemet til enhver tid overvåge om en bruger er inde- eller udenfor et kontrolleret område ved at notere hvornår og hvor deres kort/brik blev brugt sidst. Hvis det sidst blev brugt på en ud læser, ved systemet at brugeren er udenfor området og hvis det sidst blev brugt på en ind læser, ved systemet at brugeren er inde i området. Afvist anti-passback I den normale brug af Anti-passback, bruger systemet den enkelte brugers status for at afgøre, om de har lov til at bruge den enkelte læser. Fordi læserne er konfigureret som Ind / Ud eller Intern ved systemet om brugerne er indenfor eller udenfor. 3
Afvist Anti-passback status forhindrer brugere i at gå ind af døren hvis de allerede inde, eller ud hvis de allerede er udenfor. Ved brug af Afvist anti-passback status, forhindres brugerne i at videregive deres kort/brik til en anden bruger og derved give andre adgang til et område, fordi systemet kan se at de allerede er gået ind i området og ikke kan gå ind igen, før de er gået ud. Afvist anti-passback giver et højt sikkerhedsniveau, men kan forårsage gener som brugere der glemmer at bruge deres kort når de går ind eller ud (ved f.eks. at følge efter en anden bruger gennem døren) og derved forvirre systemet der vil tro, at brugerne er uden når de i virkeligheden er inde eller omvendt, og derfor ikke vil tillade passage igen. 4
Adgang m/log anti-passback Med Adgang m/log registrerer systemet hver brugers status og ved derfor om en bruger er inde eller ude, men håndhæver ikke statussen. Hvis systemet registrerer en brugeren som værende inde og samme bruger vil gå ind igen, får de adgang men der kommer en advarsel i loggen. Denne form for antipassback er mere brugervenligt og systemet ved stadig om brugeren er inde eller ude, ud fra hvilken læser de brugte sidst, men det vil være mindre præcist da det ikke kræver at brugeren bruger kort ved udgang, for at komme ind igen og omvendt. Derved reduceres sikkerheden, da systemet kun ved hvor brugeren skulle være og ikke forhindrer dem i at gå ind eller ud flere gange. Denne form for anti-passback bruges ofte til tidsregistrering. Nulstille en bruger En bruger kan have 3 forskellige status i et anti-passback system inde, Ude og Ukendt. Nulstille en bruger betyder at deres status bliver sat til ukendt, så næste gang de prøver at gå ind eller ud, vil de få adgang. Tailgating Tailgating henviser til når en bruger følger efter en anden bruger gennem f.eks. en dør uden at vise kort/brik. De følger efter tæt nok til at de kan nå gennem døre, inden den lukker igen. Kun den første brugers ind- eller udgang registreres i systemet. Passback overtrædelse En passback overtrædelse henviser til en bruger som forsøger at få adgang når deres anti-passback information er ukorrekt, f.eks. hvis de forsøger at gå ind, hvis systemet har registreret at de allerede er inde eller de forsøger at gå ud, hvis systemet har registreret at de allerede er ude. Periode anti-passback Periode anti-passback henviser til en opsætning hvor brugere automatisk nulstilles efter en periode. F.eks. hvis brugeren kører ind i en parkerings garage, kan systemet sættes op til at brugeren er derinde de næste 30 minutter, derved kan man ikke give kortet til en anden person, som så kan komme ind med samme kort. Efter 30 minutter vil deres anti-passback status blive nulstillet og brugeren vil få status Ukendt og kan derefter gå ind i samme område igen. Dette eliminerer behovet for en ud læser og derved reducerer omkostningerne i nogle tilfælde. 5
Global anti-passback Systemet vil til enhver tid, gemme og overvåge anti-passback information for hver bruger blive. Global anti-passback tager brugerens information og sender rundt til alle enheder i systemet, så lige meget hvor brugeren er, vil deres anti-passback information blive gemt. 6
Beskrivelse Krav Implementering af anti-passback funktionalitet vil være baseret på kort information. Dette vil tillade deling af information mellem forskellige typer af enheder (langskilte, væglæsere, updatere, ) og efterligne et online anti-passback system. Systemet understøtter 2 anti-passback områder. Hver dør kan kun tilhøre ét anti-passback område. Brugerens kort/brik har oplysninger om begge områder. Der kan være brugere som ikke bruger anti-passback kontrol. Hvis man tænker på at læsere (undtagen updatere) ikke har udlæser, har anti-passback 3 måder at nulstille en bruger : o Efter en periode med en nøjagtighed på 2 minutter til 8 timer. Afhængig af hvert korts anti-passback information. Standard er 30 minutter. o På et fast tidspunkt af dagen. Hver dør kan nulstille alle brugere på en forud defineret tid på dagen. Fra 00:00 til 23:50 med en nøjagtighed på 10 minutter. Standard er 02:00. o Mulighed for at nogle brugere ikke bruger anti-passback (f.eks. rengørings personale eller VIP personer vil måske ikke blive styret af anti-passback). Læsere kan opføre sig på 3 måder angående anti-passback : o Intern: læsere bruger ikke anti-passback control, da det ikke er en yderdør i anti-passback området. o Ind: læseren giver adgang, ind i et anti-passback område. o Ud: læseren giver adgang, ud af et anti-passback område. Læser (Ind læser) kan opføre sig på 2 måder angående anti-passback afvisninger : o Afvist: Kortet vil ikke åbne døren og afvisningen vil vises i loggen. o Adgang m/log: Kortet åbner døren, men en anti-passback advarsel vises i loggen. Udlæser er altid Adgang m/log Anti-passback områder I software kan man oprette 2 anti-passback områder. 7
Hvert område skal have et navn, f.eks. parkering, hovedbygning eller lign. Hvis man ikke opretter nogen områder, kan man ikke bruge anti-passback. Anti-passback afvisninger kan være Afvist eller Adgang m/log. o Ved afvist, får man ikke adgang. o Ved adgang m/log, får man adgang, med der kommer en advarsel i loggen. Anti-passback for et område kan nulstilles efter tid eller aldrig. Hvis man bruger tid : o Anti-passback information i et område kan nulstilles efter en periode. Fra 2 minutter til 8 timer. Standard er 30 minutter, eller o Anti-passback information i et område kan nulstilles på et fast tidspunkt af dagen. Fra 00:00 til 23:50. Standard er 02.00 Brugere Det er muligt at have brugere som ikke bruger anti-passback. Anti-passback er som standard ikke valgt på brugeren. Kort/brikker Ny information vil blive skrevet til kortene. Denne information vil inkludere, for hver anti-passback område, dato og tid for sidste indgang med 2 sekunders nøjagtighed. Anti-passback informationen vil blive kodet i Bruger data sektoren. Hvis der er defineret 2 anti-passback områder, vil information om begge områder ligge på kortene. Døre Ændringerne vil gælde for langskilte, væglæsere og cylinder i Zys og wireless systemer. Hvis et eller to anti-passback områder er opsat i systemet vil den nye information blive defineret for hver enhed: Anti-passback : o Intern læser. I dette tilfælde vil anti-passback ikke blive brugt. o Ind o Ud Hvilket anti-passback område enheden tilhører. 8
Læsere Efter validering af kort, ud fra dato, områder, adgange og tidsskemaer, og hvis bade enheder og kort bruger anti-passback, vil læserne opfører sig på følgende måde: 1. Hvis låsen er defineret som en Ind læser og hvis kortet ikke har ingen Anti-passback bit en aktiveret, vil læseren finde og læse det anti-passback område den tilhører og tjekke kortets sidste indgangs dato. Hvis den er nul, vil den tillade adgang og markere kortets anti-passback område med dato og tid for indgang. Hvis den ikke er nul, vil den tjekke Anti-passback nulstilling status. Hvis den er sat til Periode skal tiden/dato i læseren være senere end anti-passback tid/dato + nulstillingstiden (Minutter). Hvis anti-passback informationen er korrekt, vil læseren overskrive kortets anti-passback tid/dato med læserens tid/dato. Hvis anti-passback informationen ikke er korrekt: a. Hvis indgangs tilstand er sat til Afvist vil kortet ikke få adgang og der vil blive registreret en anti-passback overtrædelse i loggen. Kortets anti-passback tid/dato vil ikke blive ændret. b. Hvis indgangs tilstand er sat til Adgang m/log vil kortet få adgang og hændelsen Advarsel : adgang anti-passback overtrædelse vil blive registreret i loggen. Kortets antipass-back tid/dato vil blive ændret. 2. Hvis læseren er defineret som en UD læser og hvis kortet ikke har Ingen anti-passback bit en aktiveret, vil læseren finde og læse det antipassback område den er tilknyttet og : Hvis den er nul, a. Hvis indgangs tilstand er sat til Adgang m/log vil der komme en Advarsel : adgang - anti-passback overtrædelse i loggen. b. Hvis indgangstilstand er sat til Afvist vil der komme en Afvist : Anti-passback overtrædelse i loggen Hvis den er andet end nul, vil systemet tillade udgang og anti-passback information vil blive slettet fra kortet. I alle tilfælde vil handlingen blive markeret som udgang på kortet. UD læsere har ikke Periode nulstilling, men vil altid tillade udgang. 3. Hvis anti-passback type for læseren er sat til Intern, vil læseren ikke tjekke kortets anti-passback dato/tid, men vil tillade ind- og udgang ifølge låseplanen. Undtagelser 9
Hvis læseren har mistet eller har forkert dato/tid og selv om indgangstilstand er Afvist, vil læseren tillade adgang, men vil ikke markere kortet med anti-passback information. Hændelserne Læserens ur er ikke indstillet korrekt og Advarsel : adgang - anti-passback overtrædelse. Skabe og energisaver læsere, vil ikke blive berørt af anti-passback funktionen. Software TS1000 Nogle funktioner er blevet begrænset, for at gøre opsætning og brug af programmet nemmere. Indstillinger Under indstillinger/medie teknologi skal man tjekke om Adminitrér Antipassback er markeret, hvis det ikke er markeret skal licensen opgraderes. Funktionen Adminitstrér Anti-passback er også tilgængelig i demo licensen. Medie teknologi fanen 10
Hvis Administrér Anti-passback er markeret, vil der komme en ny fane Antipassback under indstillinger. Der kan opsættes 2 anti-passback områder på denne fane: Anti-passback områder Hvert område skal bruge følgende opsætning: Navn. Hvis der ikke vælges et navn, vil anti-passback områderne ikke være synlige i resten af softwaren. Indgangs tilstand: Afvist eller Adgang m/log. Anti-passback nulstilling: Aldrig, Periode eller Fast. Bemærk: Ud læser er altid Adgang m/log styret. Døre Hvis anti-passback er aktiveret i systemet, kan man sætte 2 parametre for hver læser: Læserens anti-passback type: intern, Ind og Ud. Ved anti-passback type Ind eller Ud læser, skal man vælge hvilket område læseren tilhører. 11
Dør anti-passback konfiguration Skabslås, energy saver og værdiskab, kan ikke styres med anti-passback. 12
Brugere Man kan have personer, som ikke bruger anti-passback. Dette kan fravælges på den enkelte person: P-enhed og PCToLock Bruger uden anti-passback Software vil sende den nye information til P-enheden og PCToLock filerne. P-enhed P-enheden skal være version 5.50 eller højere. Læse og kode kort/brikker Når man koder et nyt kort i TS1000, vil anti-passback informationen for brugeren blive nulstillet, så brugeren har mulighed for at gå Ind/Ud ved enhver læser. Når man koder et kort ved en updater, vil informationen ikke blive nulstillet. Når man læser et kort, vil informationen vedr. sidste anti-passback hændelse blive vist. Et nyt felt under Læs Kort, viser områder og dato/tid for sidste ind- og udgang. Læsning af kort med anti-passback information 13
Updater Updateren virker som en almindelig læser, men man kan have både ind- og ud læser monteret. I dør menuen er det kun ind læseren man konfigurerer: Updater Anti-passback konfiguration Hvis kortet vises til en Indlæser, vil updateren tjekke kortets anti-passback information og reagere ud fra hvordan Ind læseren er opsat i systemet. Se mere under Læsere. Hvis kortet vises for en Ud læser, vil updateren nulstille kortets antipassback information for det aktuelle område. Undtagelser Når man arbejder med kort kopier, vil hvert kort blive behandlet individuelt, det betyder at en bruger kan gå ind med ét kort, og gå ind igen, med kort kopien. Updater lite vil ikke blive styret af anti-passback, da den ikke kan styre en dør. 14
Produkter Følgende produkter vil blive påvirket af anti-passback: Software TS1000 fra version 5.05 Updater fra version 5.05 Langskilte R3SDF, R3SDI og R3SDP Trådløse langskilte R3SDF_W, R3SDI_W og R3SDP_W Væglæser R3RDF, R3RDI, R3RDP Trådløse væglæsere R3RDF_W, R3RDI_W, R3RDP_W E-cylinder R3KCF, R3KCI, R3KCP Trådløs e-cylinder R3KCF_W, R3KCI_W, R3KCP_W Væglæser small Design (S9RDF) P-enhed fra version 5.50 Følgende R3 firmware vil ikke blive påvirket af anti-passback ændringer: Skabs låse (R3CAF, R3CAI, RR3CAS) Solo (R3SDF_A, R3RDF_A, R3CAF_A) Energy Saver læsere (R3DAF, R3DAI, R3DAS, R3DAM, R3DAMF, R3DAMI, R3DAMS) Anti-passback kan ikke bruges på ældre enheder (S4xxx, S6xxx, ) bortset fra Mifare Design væglæser (S9RDF) og updatere som kan opgraderes til ny software version (5.05). Ellers er anti-passback kun tilgængelig i installationer med R3 hardware. 15