Portræt af en kommunal tandlæge

Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist hos De Offentlige Tandlæger. Marie-Louise Milvang Nørrevang, tandlæge og filialleder i Syddjurs Kommunale Tandpleje, i Ebeltoft. Når Marie-Louise Milvang Nørregaard får spørgsmålet, om hun har tænkt sig at blive i kommunal tandpleje, hvor hun har været i seks år en personlig rekord lyder svaret: Ja ligeså længe jeg synes, at det er det bedste sted at gå hen med sit barn. Før tiden som børne- og ungetandlæge arbejdede hun på Grønland og i privat praksis. Det er ligesom at have fået kørekort som attenårig. Du har jo ikke lært at køre bil. Du har lært teknikkerne og teorien, men ikke rutinen. Præcis sådan havde jeg det. Jeg skulle ud at lære det. Marie-Louise Milvang Nørregaard er færdiguddannet i 1999 fra Tandlægeskolen i København. Hun har kæreste og lejlighed i København, og alligevel siger hun ja til jobbet som barselsvikar i Nuuk i Grønland. Inden er hun til forskellige samtaler hos tandlæger på Sjælland, men to af stederne bliver der ansat mænd lige for næsen af hende. Hun mener, det hænger sammen med, at er du i fast forhold uden børn, så ryger du i kategorien skal nok snart på barsel. Tanken om Grønland har strejfet et par gange, hun vil rigtig gerne ud, og nu er muligheden der. Tandpleje i Grønland er gratis, og i Nuuk, hvor Marie- Louise får arbejde, behandler hun både børn og voksne. Der er fem behandlingsklinikker bemandet af et team på i alt fem tandlæger, en ortodontist, tandpleje- Portræt af en kommunal tandlæge

Tasiilaq, Østgrønland, 2001. I fjeldet medsønnen Karl. re og klinikassistenter plus en kirurg, der er tilknyttet sygehuset i byen. Tandlægerne er danske. Kæresten Jonas kommer på besøg halvvejs, efter tre måneder. Jeg ville ud et sted, hvor der var erfarne kolleger, der kunne hjælpe og også havde lyst til en nyuddannet. For mig var det afgørende. Kort før beslutningen om Grønland, sad jeg til en jobsamtale på en brun 70 eragtig klinik foran en gammeldags chef, der havde brug for en assistent. Jeg kan huske, at jeg tænkte det her er ikke dig! Hvis en yngre tandlæge i dag spørger mig til råds, så siger jeg: Gå ud og vælg det rigtige job. Du skal føle dig velkommen og have nogle kolleger, der vil guide og give dig plads. Kroner og broer i privat praksis Marie-Louise ved, at hun vil ud i privat praksis, når hun kommer hjem fra Grønland. Hun vil være dygtig til sit håndværk og siger, at man er rigtig meget håndværker som privatpraktiserende. Det er du selvfølgelig også som børnetandlæge, forklarer hun, men her bruger du også mange andre sider af dig selv. Mens hun er af sted, bliver hun kontaktet af en privat praksis i Ballerup, der tilbyder et vikariat. Marie-Louise siger ja tak. Det er vigtigt, at du har lavet en forventningsafstemning, før du starter i jobbet. For eksempel spurgte jeg min chef i Ballerup, hvad det ville sige at være vikar. Om der blev sorteret i min forgængers patienter, eller om jeg reelt overtog dem alle, også de mere udfordrende. Svaret var ja til, at jeg overtog dem alle, og det var jeg ret glad for. Ugens første fire dage arbejdede jeg i praksis, om fredagen var jeg klinisk underviser på tandlægeskolen og underviste i parodontologi. Kombinationen var ideel. Marie-Louise oplever privat praksis som et rigtig godt sted at øve sig, fordi du her laver masser af broer, kroner og fyldninger. Min anbefaling er faktisk, at man som nyuddannet lige venter et par år med at gå ud i kommunal praksis. Først skal du øve dig og blive en dygtig håndværker, og bagefter synes jeg bestemt, at du skal blive børne- og ungetandlæge. Grønland for anden gang Ansættelsen i Ballerup stopper, da Marie-Louise i 2001 skal på barsel med sit første barn Karl. Grønland trækker igen, denne gang et meget lille samfund, Tasiilaq, i Østgrønland, langt fra alfarvej. Der er en ledig stilling De troede selvfølgelig alle sammen, at det var Jonas, der var tandlægen, men han gik derhjemme med Karl. Vi byttede roller, og jeg fik mit livs udfordring. som distriktstandlæge, og kæresten, hun i mellemtiden er blevet gift med, tager orlov for at være hjemmegående husfar. Karl er på det tidspunkt seks måneder gammel. Det sidste stykke fløj vi i helikopter. Jeg kan huske, da vi nærmede os, at jeg tænkte, gud er det her, vi skal bo? De troede selvfølgelig alle sammen, at det var Jonas, der var tandlægen, men han gik derhjemme med Karl. Vi byttede roller, og jeg fik mit livs udfordring. Der bor godt 2500 mennesker i byen, men herudover er der også patienter fra bygderne. Marie-Louise bliver hurtigt konstitueret chefdistriktstandlæge og får at vide, at det bare er for nogle uger. Men ugerne går, og det ender med, at hun har rollen, så længe hun er der. Noget af tiden var der også en norsk tandlæge, men for det meste var det bare mig. Som den eneste tand-

læge er du meget alene, men det vokser du af. Er der stedet ja til et job i en privat praksis i Lystrup, nord for meget psykologi og pædagogik inde i billedet. Nogen en rodspids, der skal ud, og det blæser for meget til, at Aarhus. vil måske sige, at det da også gælder for voksne. Men helikopterne kan flyve til hospitalet og kirurgen i Nuuk, den voksne er jo kommet af sig selv. Jeg oplever det så skal den jo bare ud! Lynhurtig lukketid med børn langt mere spændende at være børnetandlæge, og får Marie-Louise forklarer, hvordan hun i løbet af det år, Den hjemvendte familie får, mens de stadig bor i jeg den 3-årige til at fortsætte, til han eller hun er 18 år hun var i Østgrønland, når at indføre et program, der Grønland, et tilbud, man kun får én gang i livet. Marie- og tilmed føle det som en okay oplevelse så er missi- har øget fokus på profylakse både med fluorskylning Louises barndomshjem, en perle af en gammel gård onen lykkedes. på skolerne og i børnehaver. Hun får også involveret med stokroser og vide marker i Mols Bjerge, er blevet Hun forklarer, at noget af det fascinerende i arbejdet sundhedsplejersker i byen. I dag har hun stadig kontakt for stor for hendes forældre. Valget står mellem at med børn især handler om deres lynhurtige lukketid. til klinikkerne via facebook og kan se, at nogle af initia- sælge eller dele gården og flytte tre generationer Går tandlægeteamet i gang med en behandling, og gør tiverne kører videre. under samme tag. Egentlig er skridtet ikke så stort, de ikke deres arbejde ordentligt, så lukker barnet ned, I Grønland begyndte jeg at arbejde med børn og forebyggelse. Dét, der er indbegrebet af kommunal tandpleje i Danmark. Jeg brændte for det, det var jeg ikke i tvivl om, men alligevel var jeg stadig ikke parat fortæller Marie-Louise. København føles langt væk efter tiden i Østgrønland, og i Mols er der jo heller ikke en døgnkiosk lige rundt om hjørnet. Familien beslutter sig for at give det en chance. En beslutning, de ikke og så er der bare ikke mere at gøre den dag. Du skal opføre dig ordentligt overfor børn. Du skal respektere dem, anerkende dem og ikke mindst lytte til dem. Det kan jeg rigtig godt li. Samtidig skal du være Fam ilien tog en beslutning om at flytte ind på forældrenes gård i Mols Bjerge. I dag bor de tre generationer under samme tag. til børnetandplejen, da vi skulle tilbage. Jeg sagde i har fortrudt. en hulens god håndværker. Vi laver cariesbehandling Jeg begyndte at arbejde i Lystrup. Jeg havde et godt på selv små børn, og her er det skidt, hvis du ikke får job, en god chef, søde kolleger og en klinik, der bare lavet det godt nok fra starten. Da jeg startede som fungerede. Men jeg begyndte at kede mig. Det gik op børnetandlæge i Syddjurs behøvede jeg ikke øve mig i Udover at være befriet fra den økonomiske dimension, oplever jeg en stor grad af samfundssind i den kommunale sektor. Vi passer godt på de svageste og følger dem så tæt, vi kan. for mig, at jeg savnede børn i min faglige hverdag. Marie-Louise forklarer, at der er en særlig udfordring forbundet med arbejdet med børn. Kommer der en 3-årig med sin mor, skal du som tandlæge ikke kun forholde dig til barnet, men også til forældrene. Er det en 3-årig pige med mod på livet? Er hun en genert, lidt forskræmt pige? Er det i virkeligheden forældrene, der har traumer i forbindelse med tandlægebesøget? Det er så forskelligt, hvem der træder ind af døren. at lave fyldninger. Det havde jeg styr på. Til gengæld skulle jeg bruge energi på de andre facetter af faget. Økonomien som mellemmand En af de store forskelle på privat og kommunal tandpleje er pengene mellem patient og behandler i privat praksis. Tandlægen fra Syddjurs fortæller, at snakken om økonomi i privat praksis kan være utrolig opslidende og fylde meget i løbet af en dag. Hos nogle patien- Nogle børn skal man tale mindre til, andre mere. I ter er der tilmed en grad af mistænksomhed, som hun hvert tilfælde må man føle sig frem. Der er utrolig har det svært med.

Der blæser andre vinde nu, oplever jeg. Dengang jeg studerede, var det lavstatus at blive børnetandlæge. Sådan er det ikke længere. Jeg kan jo tage til Tyrkiet og få en hel badeferie og en krone oveni for de penge, det koster mig at blive behandlet i jeres klinik, kunne den voksne patient sige, og hvad kunne jeg svare til det? Samtidig havde jeg svært ved at forholde mig til en 22-årig i stolen, der insisterede på at få bleget sine tænder, når der slet ikke var behov for det. Marie-Louise er i dag børnetandlæge og opfatter sig som specialist på området. Hun fortæller, at valget som kommunal tandlæge er meget bevidst. Hun lægger ikke skjul på, at økonomien selvfølgelig også spiller en rolle i den kommunale sektor. Også her bliver der skåret i budgetterne, så tandplejen må opprioritere og effektivisere for at skabe mest sundhed for den sum, der er at gøre med. I sidste ende er kommunal tandpleje ligesom privat praksis en butik, der skal løbe rundt. Økonomi fylder også i vores hverdag, men det er ikke mig som menig tandlæge eller for den sags skyld mine patienter, der skal prioritere og foretage valg. Det ansvar ligger hos lederen af tandplejen. Udover at være befriet for den økonomiske dimension, oplever jeg en stor grad af samfundssind i den kommunale sektor. Vi passer godt på de svageste og følger dem så tæt, vi kan. Den rette hylde Marie-Louise blev ansat i Syddjurs Kommunale Tandpleje tilbage i 2006. I dag er hun filialleder i Ebeltoft. De seks år i kommunal tandpleje betyder, at hun har slået sin personlige ansættelsesrekord med flere længder. Da hun konfronteres med det faktum, griner hun, men betyder det så, at hun bliver i kommunal tandpleje? Jeg oplever, at jeg er kommet på rette hylde. Jeg arbejder på en klinik med superkolleger, gode arbejdsvilkår og en stærk leder. Selvom der er er nedskæringer inden for vores fag, har vi stadig en god service, og så længe jeg synes, at kommunal tandpleje er det bedste sted, man kan gå hen med sit barn, så er jeg her. Marie-Louise arbejder nu fire dage på klinikken i Syddjurs og kombinerer det med en dag om ugen inde på tandlægeskolen ligesom før andet Grønlandsophold. Hun underviser de studerende på sidste semester i pædodonti som klinisk lærer, udover at hun har forelæsninger. Vi har børn, der kommer ind på skolen og bliver behandlet, og det er mig, der har ansvaret for, at dét vi laver er i orden. Jeg forsøger at klæde de kommende tandlæger på til at blive gode børnetandlæger, hvis det er det felt, de vælger. Der blæser andre vinde nu, oplever jeg. Dengang jeg studerede, var det lavstatus at blive børnetandlæge. Sådan er det ikke længere. Tandlægen fra Syddjurs fortæller, at det holder hende til ilden at være underviser. De studerende er rigtig gode til teori og spørger meget ind, hvilket kræver, at man selv ligger inde med den nyeste viden. Hvis ikke du er opdateret, så bliver du hægtet af vognen. Evidensbaseret viden tiltaler mig, og jeg kan li at blive stillet til ansvar for, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Refleksionen over eget virke er alfa og omega. Det er rart at kunne formidle erfaringer fra min dagligdag

og give de studerende en reel fornemmelse af, hvordan tingene fungerer i praksis. Tingene går op Vi arbejder fra kl. otte til tre mandag til fredag og følger skolernes ferie. Ligeså glad jeg er for mit job, ligeså glad er jeg jo for mine børn, og det er ren luksus, at jeg kan holde sommeren fri sammen med dem. Samtidig har vi som kommunale tandlæger en favorabel pension, og de penge skulle vi jo ellers ud at tjene ved siden af i det private. Hvis du regner på, hvor mange timer, jeg sammenlagt arbejder, udover at jeg har omsorgsdage og mine tre børns første og anden sygedag, så har vi fantastiske arbejdsvilkår. Udover ideelle arbejdsvilkår ser Marie-Louise det som et must og en nødvendighed, at der er videreuddannelse på programmet som kommunalt ansat tandlæge. Selv har hun blandt andet taget et efteruddannelseskursus i at behandle børn med autisme og ADHD og giver nyansatte det råd, at før de skriver under på en ansættelse, skal de være sikre på, at der følger efteruddannelse med jobbet. Den smalltalk, jeg bruger for at skabe tryghed, når jeg behandler børn, kan ikke uden videre bruges på et barn med autisme. Også børn med ADHD skal håndteres anderledes i forhold til almindelige børn. Det kræver en ny viden at arbejde med børn i specialtandplejen. Marie-Louise forklarer, at man i Syddjurs har lagt en række små kommuner sammen, og at tandplejen i den forbindelse har valgt at samle specifikke behandlinger på ét sted til fordel for både patient og behandler. Rodbehandling er for eksempel blevet min spidskompetence og jeg er så den, der opdateres på området. Samtidig betyder det, at vi på klinikken har investeret i det bedste udstyr på markedet. Alle statistikker siger, at jo mere du laver af det samme, jo bedre bliver du til det. Når en 16-årig skal have foretaget en rodbehandling af en seksårstand, skal vi kunne lave det præcis ligeså godt som i voksentandplejen, hvor rodbehandlinger forekommer langt oftere. En af fordelene ved kommunal tandpleje er den flade struktur. Marie-Louise fortæller, at udover at tillidsrepræsentanten, som er din allierede, er særligt skolet til at være brobygger blandt ledelse og medarbejder, så oplever du også generelt en stor grad af medindflydelse. Går du med en leder i maven, er der især gode muligheder for at opnå lederkompetencer i kommunal tandpleje. Når folk spørger, hvad jeg laver, så siger jeg, at jeg er børne- og ungetandlæge. Offentlig tandlæge eller kommunal tandlæge kan godt have en lidt negativ og langhåret klang. Men der er ingen, der er bedre til børn og unge end os. Marie-Louise lægger ikke skjul på, hvor utrolig meget, der er sket, siden hun og hendes kolleger blev uddannede. Hun håber på, at de nyuddannede kolleger kan få skubbet noget af det gamle plejer ud af klinikken, og de skal ikke være bange for at gøre det, siger hun. Forskerne på skolerne er der for, at vi skal gøre brug af deres viden. Det er vores pligt som garvede at lytte til, hvad der sker af nyt på skolerne. De nyuddannede skal være stolte af deres viden. De mangler praktisk erfaring, som de skal ud og have hos os, men teorien er på plads. For tandlægen fra Syddjurs er det afgørende, at man kan se sig selv i spejlet og ikke går på kompromis med sin faglighed. Og er man for eksempel bagud, kan det være et spørgsmål om at sige det, som det er. Fortæl patienten: Jeg er et kvarter forsinket, vil du måske have en ny tid? Det dur ikke at forhaste sig. Det handler om at gøre tingene ordentligt. Evidensbaseret viden tiltaler mig, og jeg kan li at blive stillet til ansvar for, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

Portræt af en kommunal tandlæge LOGBOG OVER EN ARBEJDSUGE MARIE-LOUISE MILVANG NØRREGAARD Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Mandag er min lange dag, Kaffe og P3 i bilen på vej mod Normalt har jeg fri om onsda- Dagens udfordring var cariesbehandling af 4-årige Anna. Allerede i Inden frokost skal jeg en tur i hvor min klinikassistent Jette Aarhus Tandlægeskole. Der er gen, men i dag skal jeg på venteværelset er det tydeligt, at det er en stor ting for både Anna og omsorgstandplejen. Vi kører og jeg arbejder til kl. 17. Vi tryk på lige fra morgenstun- kursus i Odense med to kolle- hendes mor, at hun har fået et lille hul. Jeg synes, at børn på fire år ud til det lokale plejehjem, starter med rodbehandling af den heldigvis, for er der ger. Det bliver en udbytterig generelt er svære at lave cariesbehandling på. Inden jeg går i gang hvor vi har en del af vores en 16-årig pige, der er henvist noget, der kan frustrere de dag med bl.a. Lene Baad- med den egentlige behandling, bruger jeg lidt tid på at forventnings- omsorgspatienter. Personalet fra Rønde med apical paro- studerende, så er det for Hansen, der opdaterer vores afstemme med moren, dvs. jeg fortæller lidt om, at jeg har et mål er søde til at hjælpe os, og de dontit på 6. Jeg leder længe mange patientudeblivelser. viden om diagnostik og hånd- om at blive færdig, men hvis jeg i løbet af behandlingen kan se, at er blevet oplært til, så vidt efter den 4. kanal, som jeg Det kræver min opmærksom- tering af TMD. Hun er god, det er urealistisk, så ændrer jeg det til en kompromisbehandling. For det er muligt, at gå med os (desværre) tydeligt kan se på hed på en anden måde at og hendes oplæg giver stof til mig er det vigtigt, at behandlingen så vidt muligt ender som en win- ind til de ældre, fordi så stor røntgenbilledet. Tænker på være vejleder på en behand- eftertanke. Fokus skal flyttes win situation for både barnet og behandleren. Jeg er også tydelig med en del af vores arbejde kræ- Thomas Hedegaards ord: ling i stedet for selv at udføre fra vores vanlige skinnebe- at få fortalt, hvad mine forventninger til hende er at hun sidder lige ver deres involvering. Profy- Rigtig god rodbehandling den. Men jeg elsker det. handling til i stedet at få ved siden af mig og holder Anna i hånden og lader os være dem, der lakse er bare SÅ vigtigt, for tager rigtig lang tid. patienten til at udføre øvelser taler. de fleste ældre på plejehjem- for kæbeleddet og tygge- Jette, min klinikassistent, er gået i gang med at vise alle instrumenter met har stadig mange af musklerne. frem til Anna, der får lov til at røre ved tingene. Vi kommer fint igen- deres egne tænder, de evner nem hele behandlingen, og alle er glade. bare ikke selv at passe dem. Mens Anna vælger legetøj, snakker vi profylakse. Moren er vildt ked af, at hun ikke har gjort det godt nok. Sådan synes jeg faktisk mange forældre får det, når deres børn har huller. Jeg fortæller, at Annas mundhygiejne er fin, og det er godt, at de forsøger at få brugt tandtråd dagligt. De er ligeledes bevidste om kosten. Jeg siger, at forældrene bare skal fortsætte det fine arbejde, og så smider jeg trumfkortet, der altid beroliger deres samvittighed. Jeg fortæller, at også tandlægens søn har haft caries i en mælketand.