Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998

1 1998 VIRKSOMHEDS- REGNSKAB

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. BERETNING 5 2. DRIFTSREGNSKAB 29 3. RESULTATANALYSE 35 4. PERSONEL- OG ORGANISATIONSOPLYSNINGER 59 5. ANLÆGSREGNSKAB 67 6. GRØNT REGNSKAB 77 PÅTEGNING 84 BILAG 85

3 F O R S V A R S C H E F E N S F O R O R D Forsvarskommandoen præsenterer hermed virksomhedsregnskabet for 1998. Forsvarets hverdag blev i det forgangne år præget af især to forhold: Det fortsat betydelige engagement på den internationale scene samt det stigende og efterhånden meget følelige gab mellem de pålagte opgaver og de tildelte midler. Det har været helt afgørende for forsvaret fortsat at levere høj kvalitet i vore mange indsættelser i fredsstøttende operationer. Dette gælder i såvel FN-, OSCE- og EU-regi som især i NATO-ramme, hvor den ca. 775 mand store danske styrke i Bosnien udgjorde langt den overvejende del af den samlede danske udsendelse. Det kan konstateres, at det i 1998 lykkedes at opretholde og fortsat konsolidere det høje, professionelle niveau i dansk forsvars deltagelse i internationale operationer. 1998 blev året, hvor dele af flyvevåbnets kampkraft for første gang blev stillet til rådighed for det internationale samfund. 6 F-16 jagerfly og 116 personer var i en periode en del af den styrke, der alene i kraft af truslen om anvendelse skulle medvirke til, at situationen i Kosovo ikke udviklede sig til en endnu større humanitær katastrofe. Samarbejdet med de central- og østeuropæiske lande udvikledes fortsat i 1998. Samarbejdet er ressourcekrævende, især hvad angår arbejdsindsats, men er på den anden side givende og inspirerende med hensyn til opnåelse af tillid og forståelse landene imellem. Problematikken vedrørende sammenhængen mellem mål og midler fik som nævnt en hovedrolle i 1998. Igennem årene har Forsvarskommandoen oplevet en tiltagende udhuling af den økonomiske ramme, og i 1998 var denne manko vokset til flere hundrede mio. kr. Dette medførte, at en række begrænsninger af såvel operativ som uddannelses- og øvelsesmæssig karakter måtte sættes i værk. Herudover måtte mange aktiviteter på materielområdet neddrosles, hvilket bl.a. omfattede udsættelse af vedligeholdelse af både bygninger og materiel. Sammenholdt med at indsatsen i internationalt regi måtte gives højeste prioritet, medførte de hjemlige aktivitetsbegrænsninger bl.a., at uddannelsesniveauet ved en række mobiliserings- og operative enheder i hæren blev forringet, ligesom aktiviteter i både søværnet og flyvevåbnet måtte reduceres. På sigt giver denne udvikling anledning til bekymring. For forsvarets øverste ledelse indebar året tillige et meget betydeligt arbejde i forbindelse med Forsvarskommissionen af 1997. Som anført i kommissoriet, skulle kommissionens endelige redegørelse kunne danne grundlag for en ny aftale om forsvarets ordning fra og med år 2000. Det er mit håb, at de politiske forhandlinger herom vil føre til, at vi fortsat vil have grundlag for at levere et nationalt og internationalt troværdigt forsvar, baseret på den nødvendige overensstemmelse mellem pålagte opgaver og tildelte ressourcer. General Christian Hvidt CHRISTIAN HVIDT General

4 1. B E R E T N I N G

5 1. BERETNING 1.1. Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver 6 1.1.1. Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning 7 1.2. Styrkeproduktion 8 1.2.1. Produktion og opstilling af hæren 8 1.2.2. Produktion og opstilling af søværnet 9 1.2.3. Produktion og opstilling af flyvevåbnet 10 1.3. Styrkeindsættelse til nationale opgaver 11 1.3.1. Hærens nationale opgaver 11 1.3.2. Søværnets nationale opgaver 12 1.3.3. Flyvevåbnets nationale opgaver 13 1.4. Styrkeindsættelse til internationale opgaver 14 1.4.1. FN aktiviteter 14 1.4.2. CFE/OSCE aktiviteter 15 1.4.3. NATO samarbejdet 16 1.4.4. Østsamarbejdet 18 1.4.5. Hærens internationale opgaver 18 1.4.6. Søværnets internationale opgaver 19 1.4.7. Flyvevåbnets internationale opgaver 20 1.4.8. Målopfyldelse for internationale opgaver 20 1.5. Støttevirksomhed 20 1.5.1. Personelfunktionsområdet 20 1.5.2. Materielfunktionsområdet 21 1.5.3. Etablissementsfunktionsområdet 22 1.5.4. Informatikfunktionsområdet 22 1.5.5. Generel ledelse og administration 23 1.6. Strukturtilpasninger i forsvaret 23 1.7. Vurdering af Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansåret 1998 24 1.7.1. Udviklingen i Forsvarskommandoens nettobevillinger 1991 til 2002 25 1.8. Miljø 26 1.8.1. Det grønne regnskab 26 1.8.2. Arbejdsmiljø 26

6 1. B E R E T N I N G Kampvogne af typen Leopard, Korvetter (her Niels Juel) og F-16 Fighting Falcon jagerfly udgør vigtige hjørnestene i forsvarets kapacitet Formålet med Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab 1998 er at aflægge bevillingsregnskab i forhold til finansloven for 1998. I virksomhedsregnskabet præsenteres årets produktion, aktiviteter og det samlede resultat, ligesom der gives status på udvalgte områder. Virksomhedsregnskabet omfatter endvidere forventningerne til de kommende år. I pkt. 1.1. gives en beskrivelse af Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver samt organisation og styrkemæssige opbygning. I punkterne 1.2. til 1.5. beskrives og vurderes årets væsentligste resultater i relation til målsætningerne. Punkterne opdeler produktionen i styrkeproduktion, styrkeindsættelse i nationale og internationale opgaver, støttevirksomhed samt generel ledelse og administration. Årets resultater inden for strukturtilpasning i forsvaret behandles i pkt. 1.6. I pkt. 1.7. vurderes Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansåret 1998 og udviklingen heri. Beretningen afsluttes med pkt. 1.8. miljø. 1.1. Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver I henhold til lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. tager dansk forsvar udgangspunkt i et bredt sikkerhedsbegreb, hvorved forsvaret bidrager til at fremme fred og sikkerhed gennem opretholdelse af en krigsforebyggende evne og deltagelse i konfliktløsende operationer i international sammenhæng. Forsvarets krigsforebyggende evne skal fortrinsvis ses i relation til dansk forsvars muligheder i tilfælde af en større europæisk krise, herunder hævdelse af Danmarks suverænitet, eksistens og integritet. Forsvarets deltagelse i løsning af internationale fredstidsopgaver relaterer sig til de udvidede danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål og interesser. Forsvarets hovedformål er: At forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

7 Figur 1. Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSCHEFEN FORSVARSSTABEN OPERATIVE KOMMANDOER MATERIEL KOMMANDOER GRØNLANDS OG FÆRØERNES KOMMANDOER FORSVARETS SUNDHEDS- TJENESTE VÆRNSFÆLLES MYNDIGHEDER DIREKTE UNDERLAGT FORSVARSCHEFEN Regimenter Eskadrer Flyvestationer Skoler m.m. Hovedværksteder Depoter Flådestationer POL-divisionen Forsyningsdepoter Loven udgør det overordnede grundlag for opstilling af Forsvarskommandoens opgaver: På mandat af FN eller OSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO at kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, som en integreret del af NATO at kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder i samarbejde med allierede styrker, herunder rettidigt at kunne modtage, støtte og gennemføre operationer med allierede styrker, indsat i forstærkningsøjemed, samt at kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATOs område, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker i overensstemmelse med alliancens strategi. Forsvaret er endvidere pålagt at løse en række civilrelaterede opgaver. Opgaveløsningen sker ofte i samarbejde med andre myndigheder. Dette indebærer en betydelig grad af integreret opgaveløsning, hvorved forsvarets struktur og organisation samt kapacitet og ekspertise udnyttes på en for samfundet lønsom måde og indgår som en del af samfundets samlede ressourcer. Med indgåelse af aftale af 8. december 1995 Sejlende enheder Slædepatruljen Sirius Inspektions- og patruljefly om forsvarets ordning 1995-1999 (forsvarsforliget) var hovedsigtet at videreføre omstruktureringen af dansk forsvar i overensstemmelse med den sikkerhedspolitiske situation. Aftalen udløber med udgangen af 1999. 1.1.1. Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Stab/Forsvarets Sundhedstjeneste Forsvarets Sanitetsskole Som en forudsætning for løsning af forsvarets opgaver er det nødvendigt, at forsvaret råder over styrker af alle tre værn, hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse ovenfor nævnte opgaver. Forsvarets organisatoriske myndigheder er fordelt geografisk i hele Danmark, Færøerne og Grønland. I fredstid er forsvaret organiseret i en driftsstruktur. Driftsstrukturen består af såvel operative som administrative myndigheder og enheder af alle tre værn. Under Forsvarskommandoen er placeret operative kommandoer og materielkommandoer for hvert af de tre værn samt Færøernes Kommando, Grønlands Kommando, Forsvarets Sundhedstjeneste og en række værnsfælles myndigheder og institutioner. Forsvarets samlede personelstyrke andrager 33.820 årsværk inden for kategorierne officerer, stampersonel, civile og værnepligtige. Fordeling af styrken inden for de nævnte personelkategorier fremgår af figur 1.2. Chefen for Forsvarets Operative Styrker Forsvarets Informatiktjeneste Særlige myndigheder og elementgrupper m.v. Forsvarsakademiet og andre skoler Forsvarets Center for Lederskab Forsvarets Civiluddannelse Forsvarets Værnepligt og Rekruttering Hærens Reglementsforvaltnig

8 1. B E R E T N I N G Figur 1.2. Forsvarets personelmæssige sammensætning Luftforsvarsmissilsystemet HAWK er karakteriseret bl.a. ved højteknologi, mobilitet og stor ildkraft. At operere effektivt med en enhed kræver, at personellet konstant er veltrænet, og at enheden kan samarbejde med alle andre komponenter i den samlede operative virksomhed, specielt egne luftstyrker. Danmark råder over 8 HAWK-eskadriller, fordelt med 4 på Sjælland, 2 på Fyn og 2 i Jylland. 15.000 12.000 9.000 6.000 3.000 0.000 Officerer Stampersonel Civile Værnepligtige Den samlede styrke andrager 33.820 årsværk Forsvarskommandoens virksomhed består af styrkeproduktion, styrkeindsættelse i forbindelse med opgaveløsninger samt støttevirksomhed. Støttevirksomhedens produktion er afledt af den operative virksomheds behov. Støttevirksomheden omfatter funktionsområderne personel, materiel, etablissementer, informatik samt ledelse og administration. I forbindelse med videreudvikling af forsvarets styring er Forsvarskommandoen i gang med at operationalisere målformuleringen for virksomheden. Dette vil danne basis for den videre udvikling i retning af egentlig resultatstyring inden for Forsvarskommandoens område. 1.2. Styrkeproduktion Styrkeproduktionen skal opstille og opretholde styrker og enheder til løsning af forsvarets opgaver i fred, krise og krig. Styrkeproduktionen omfatter tillige opstilling og uddannelse af personel og enheder samt periodiske mønstringer af enheder i mobiliseringsstyrken. Den tilvejebragte styrke udgør det nationale beredskab med henblik på løsning af forsvarets opgaver. Det er denne produktion, der skaber forudsætninger for styrkeindsættelse i national og international ramme, og tyngden af forsvarets samlede ressourcer kan henføres hertil. Styrkeproduktionen gennemføres inden for hvert af de tre værn, hæren, søværnet og flyvevåbnet. 1.2.1. Produktion og opstilling af hæren Målsætningen for 1998 var at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder til Den Danske Internationale Brigade og andre styrker til brug for internationale opgaver. Uddannelse med henblik på opstilling gennemføres bl.a. i samarbejde med tyske og andre enheder fra de Allierede Landstyrker i Jylland og Slesvig-Holsten samt potentielle forstærkningsenheder til Enhedskommandoen og andre multinationale enheder, hvori enheder fra hæren indgår. Løsning af krisestyrings- og krigsopgaver forberedes ved uddannelse af chefer, stabe m.v. på divisions- og brigadeniveau, enkeltmandsuddannelse samt uddannelse af enheder på kompagni- og bataljonsniveau. Mønstringsvirksomhedens omfang var fastsat til et aktivitetsniveau på 32.800 mønstringsmanddage jf. finansloven, der med regulering for afvikling af den resterende del af mønstringsefterslæbet i forligsperioden betød en planlagt afvikling af i alt ca. 45.000 dage i 1998. Omfanget af hærens bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle opretholdes på samme niveau som for 1997, herunder samarbejdet

9 NATO-øvelse Cold Grouse 98 blev afholdt sidst i oktober på Sjælland. Øvelsens formål var at øve NATOs beredskab baseret på de hurtige reaktionsstyrker med deltagelse af styrker fra Holland og Tyskland. Her er det danske styrker, der er klar til aktion ved landsbyen Ørslev. med de NATO-partnere, der har særlige relationer til hærens reaktionsstyrkebidrag - for Den Danske Internationale Brigades vedkommende særligt samarbejdet med Storbritannien. Endelig skulle hæren deltage i løsning af opgaver i udviklingen af Combined Joint Task Force (CJTF) konceptet. Resultatet for 1998 for fredsstyrken er kun delvis opnået, idet uddannelsesmål i relation til uddannelse af værnepligtige og målsætningerne for den internationale indsats dog er nået. Målsætningen for den del af styrkeproduktionen, der vedrører mobiliseringsstyrken, er ikke nået. Begrænsninger i øvelses- og uddannelsesaktiviteterne har medført, at uddannelsesniveauet ved stabe og førere og i relation til samvirkeuddannelsen ikke er tilfredsstillende, et forhold der også, om end i mindre grad, er gældende for fredsstyrken. Der er sket en omfattende reduktion af mønstringsaktiviteterne. Således er der kun afviklet 14.200 mønstringsmanddage, svarende til en målopfyldelse på 32%. Resultatet betyder mangler i uddannelsen, specielt blandt personel af reserven, og et uændret aktivitetsniveau i de kommende år vurderes at kunne få konsekvenser for bl.a. reservens engagement. Uddannelsen af især mobiliseringsstyrken har således ikke nået det politisk krævede omfang, men nedprioriteringen af mobiliseringsstyrken er foretaget med udgangspunkt i den generelle sikkerhedspolitiske udvikling, herunder en forlænget varslingsperiode, med henblik på at frigøre ressourcer til andre og højere prioriterede opgaver. Sammenfattende viser resultaterne, at alene de højest prioriterede opgaver er løst tilfredsstillende. Af væsentlige anskaffelser med betydning for virksomheden i 1998 skal nævnes: Anskaffelse af materiel til Den Danske Internationale Brigade, bl.a. pansrede mandskabsvogne på hjul. Anskaffelse af et system til fjernopklaring (ubemandede luftfartøjer). Anskaffelse af yderligere raketkastere til hæren. Forsvaret har modtaget de første fire af hærens nye raketkastere. Våbensystemet skal anvendes i bl.a. internationale operationer. 1.2.2. Produktion og opstilling af søværnet Målsætningen for søværnets styrkeproduktion var at opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder gennemførelse af enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse, samt opstille styrker

10 1. B E R E T N I N G En væsentlig del af søværnets enheder indgår periodevis i NATOs stående flådestyrker, hvor en stor del af samvirkeuddannelsen sker. til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Omfanget af mønstringsvirksomheden var fastsat til et aktivitetsniveau på 1.900 mønstringsmanddage jf. finansloven, der med regulering for afvikling af den resterende del af mønstringsefterslæbet i forligsperioden betød en planlagt afvikling af i alt ca. 2.500 dage i 1998. Omfanget af søværnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle opretholdes på samme niveau som for 1997, herunder periodevis deltagelse i NATOs stående flådestyrker. Endelig skulle søværnet deltage i løsning af opgaver i udviklingen af CJTF konceptet. Der skulle endvidere opretholdes rutinemæssige danske og allierede operationer omkring Danmark, Grønland og Færøerne, samt ske en videreførsel af det militære samarbejde med NATO-partnere. Resultatet for 1998 viser, at målsætningerne generelt er nået med en vis kvalitativ og kvantitativ begrænsning, idet der er sket en reduktion af især de sejlende aktiviteter i andet halvår af 1998. Herudover har pilotmangel ved Søværnets Flyvetjeneste betydet, at en række aktiviteter har manglet den forudsatte helikopterstøtte. Initiativer til forbedring af pilotsituationen er iværksat. Hvad angår den del af styrkeproduktionen, der vedrører mobiliseringsstyrken, er der kun afviklet ca. 300 mønstringsmanddage, svarende til en målopfyldelse på 12%. Uddannelsen af mobiliseringsstyrken har således ikke nået det politisk krævede omfang, men nedprioriteringen af mobiliseringsstyrken er foretaget med udgangspunkt i den generelle sikkerhedspolitiske udvikling, herunder en forlænget varslingsperiode, med henblik på at frigøre ressourcer til andre og højere prioriterede opgaver. Af væsentlige anskaffelser med betydning for virksomheden i 1998 skal nævnes: Anskaffelse af ammunition og missiler samt antiubådsvåben til Standard Flex 300 i antiubådsrollen. Anskaffelse af 6 kampmoduler samt de sidste 4 luftforsvarssystemer til Standard Flex 300. 1.2.3. Produktion og opstilling af flyvevåbnet Målsætningen for flyvevåbnet var at opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet gennem forberedelse til løsning af krisestyringsog krigsopgaver, herunder gennemførelse af enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver.

11 Omfanget af mønstringsvirksomheden var fastsat til et aktivitetsniveau på 5.800 mønstringsmanddage jf. finansloven. Med regulering for afvikling af den resterende del af mønstringsefterslæbet i forligsperioden betød det en planlagt afvikling af i alt ca. 7.800 dage i 1998. Endvidere var det målsætningen at gennemføre styrkesamarbejde med NATO partnere, herunder særligt samarbejde med Forbundsrepublikken Tyskland, potentielle forstærkninger til Enhedskommandoens område samt evt. multinationale styrker, hvori flyvevåbnets enheder indgår. Flyvevåbnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle opretholdes på samme niveau som for 1997. Endelig skulle flyvevåbnet kunne bidrage til NATO On Call Airlift Pool og deltage i løsning af opgaver i udviklingen af CJTF konceptet. Resultatet for flyvevåbnets vedkommende er, at opstilling af styrker til de højst prioriterede nationale og internationale opgaver, herunder styrkebidraget til NATOs reaktionsstyrker, er nået. Endvidere er de væsentligste samarbejdsøvelser med NATO partnerne gennemført. Øvrige målsætninger er kun i begrænset omfang blevet opfyldt. Der er således kun afviklet ca. 150 mønstringsmanddage, svarende til en målopfyldelse på 2%, og de kvalitative krav til operativ flyvning med F-16 er ikke blevet opfyldt. Resultatet er bl.a., at ingen af flyvevåbnets F-16 piloter er fuldt operative på samtlige uddannelsesområder i henhold til kvalifikationskravene. Årsagen til dette er bl.a. pilotmanglen (under 50% af normen ved jagereskadrillerne), som sammenholdt med en prioriteret omskolingsvirksomhed, opretholdelse af beredskab og deltagelse i operation ALLIED FORCE, har medført begrænset smidighed med hensyn til flyvetidsproduktion, herunder den kvalificerende træning. Nedprioriteringen af mobiliseringsstyrken er foretaget med udgangspunkt i den generelle sikkerhedspolitiske udvikling, herunder en forlænget varslingsperiode, med henblik på at frigøre ressourcer til andre og højere prioriterede opgaver. Af væsentlige begivenheder i 1998 skal nævnes: Indledende anskaffelse af tidssvarende, kortrækkende luftforsvarsmissiler til F-16. Flyvevåbnet modtager et leaset fly af typen Bombardier Challenger 604 til midlertidig erstatning for det Gulfstream fly, der forulykkede i 1996. Flyet indgår i rollen som transportfly, primært persontransport. Canada og Danmark underskriver en 20- årig aftale om uddannelse af indtil 6 piloter årligt til flyvevåbnet. De første danske elever vil starte på uddannelsen i år 2000. 1.3. Styrkeindsættelse til nationale opgaver 1.3.1. Hærens nationale opgaver I fredstid er hærens nationale opgaver ud over vagten ved de kongelige slotte i princippet begrænset til støtte for den civile sektor, idet myndighedsudøvelse principielt kun udøves i direkte samarbejde med andre myndighedsrepræsentanter, f.eks. politiet. Målsætningen for hærens deltagelse i løsning af opgaver til støtte for den civile sektor og myndighedsudøvelse var en fastholdelse på samme niveau som for 1997. Resultatet for hæren af større nationale op- Ammunitionsrydning på Kalvebod i forbindelse med gennemførelse af Ørestadsprojektet.

12 1. B E R E T N I N G Rullemarie på arbejde. Forsvaret råder over materiel både øst og vest for Storebælt, i Farum og Skive. 2 ud af 3 gange, hvor forsvaret tilkaldes, er det styrken fra Farum der må i aktion. Søværnets inspektionsskibe medfører helikopter af typen LYNX. En helikopter udvider inspektionsskibenes operationsområde i betragtelig grad i forbindelse med løsning af opgaver som fiskeriinspektion og søredningstjeneste. De otte helikoptere indgår i Søværnets Flyvetjeneste, der p.t. har hjemme på Flyvestation Værløse. gaver til støtte for den civile sektor er bl.a. ammunitionsrydningen på Vestamager (Kalvebod). Der er i 1998 ryddet ca. 42 ha. af de planlagte 72, svarende til en målopfyldelse på ca. 58%. En væsentlig årsag til det mindre tilfredsstillende resultat er en relativ stor mangel på kvalificeret personel samtidig med, at fundintensiteten steg markant, det ugunstige vejrlig i store dele af 1998 samt planlægnings- og koordinationsproblemer med byggeledelsen på området. Efter aftale med Trafikministeriet om rammerne for medfinansiering af den nu 130 mand store styrke fortsætter rydningen foreløbig indtil udgangen af 1999. Et andet væsentligt område er støtte til politiet, f.eks. støtte i f.m. bombetrusler m.v., hvor personel og materiel ( Rullemarie ) rykkede ud til assistance 546 gange i løbet af 1998. Det tilsvarende tal for 1997 var 690 aktiviteter. Hovedårsagen til faldet på ca. 20% er, at 1997 var præget af et stort antal assistancer i forbindelse med rockerkrigen. 1.3.2. Søværnets nationale opgaver Målsætningen for søværnet var gennemførelse af overvågning af søterritoriet med tilstødende områder i det egentlige Danmark samt ved Færøerne og Grønland, herunder indhentning af efterretningsoplysninger samt fredsmæssig suverænitetshævdelse. Søværnets deltagelse i redningstjeneste, istjeneste og maritim forureningsbekæmpelse forventedes - som udgangspunkt - opretholdt på samme niveau som for 1997. Tilsvarende skulle deltagelse i fiskeriinspektionstjeneste på Færøerne og Grønland videreføres. Endvidere skulle der gennemføres søopmåling, ligesom søværnet skulle varetage det operative ansvar for driften af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt og VTS Drogden, der har til formål at regulere skibstrafikken omkring broanlæggene. Søværnet skulle fortsat yde støtte til NUNA Oil i forbindelse med seismiske undersøgelser ved Grønland. For 1998 forventedes en udvidelse af de havmiljømæssige opgaver i forlængelse af delegations- og samarbejdsaftalen mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Således forventedes den miljømæssige overvågning delegeret, herunder fly- og skibsovervågning samt kompetence til at udøve jurisdiktion. Resultatet for søværnet er, at overvågning af de danske og nordatlantiske farvandsområder i forbindelse med løsningen af suverænitetshævdelsen er udført som planlagt. Det skal dog bemærkes, at inspektionsskibet THETIS var uden helikopter i forbindelse med seismisk togt i 1998 som følge af pilotmangel. Søværnets Operative Kommando har i forbindelse med varetagelsen af den maritime forureningsbekæmpelse modtaget 476 meldinger om observationer af mulig forurening af havmiljøet. Søværnets miljøskibe er

13 Inspektionsskibet Vædderen i spredt storis i grønlandske farvande. Søværnet råder over fire inspektionsskibe af Thetisklassen, og det mindre og ældre Beskytteren. Skibene benyttes primært i grønlandske og færøske farvande. Hovedopgaverne omfatter farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredningstjeneste. blevet indsat i 98 tilfælde. En del af meldingerne viste sig at omfatte forhold af biologisk natur (mudder/alger/pollen) eller at omfatte forureninger med let olie/diesel, som det ikke er muligt at bekæmpe, og som fordamper relativt hurtigt. De civile opgaver, der er overtaget fra andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten, dele af miljøtjenesten samt EU-meldesystemet, er alle løst i overensstemmelse med givne direktiver. Af andre aktiviteter og væsentlige begivenheder i 1998 skal nævnes: Miljøcellen ved Søværnets Operative Kommando begyndte at modtage meldinger om mulig olieforurening på baggrund af satellitovervågning. Samarbejdet omkring satellitovervågning er indgået med de britiske tjenester Earth Observation Sciences og Defence Evaluation and Research Agency. døgnberedskab og flyvevåbnets deltagelse i fiskeriinspektion m.v. skulle opretholdes på samme niveau som for 1997. Flyvevåbnet skulle i 1998 gennemføre minimum 275 timers decideret havmiljømæssig flyovervågning. Flyvevåbnet skulle endvidere yde assistance i forbindelse med seismiske undersøgelser for NUNA Oil i overensstemmelse med den indgåede samarbejdsaftale. Resultatet for suverænitetshævdelse med F-16 jagerfly er en målopfyldelse på 100%, medens resultatet med kun 613 inspektionsflyvetimer med G-III Gulfstream i Nordatlanten i forhold til de planlagte 1050 timer betyder en målopfyldelse på kun 58% for disse flyvninger. Årsagen hertil skal primært findes i, at der kun er to G-III Gulfstream fly til rådighed, samt at en række transportopgaver blev prioriteret til anden side, hvilket medførte omdisponeringer og Flyvevåbnet har altid 3 redningshelikoptere på beredskab. I alt rådes over 8 redningshelikoptere, der har hjemmebase på Flyvestation Værløse nord for København. I løbet af de nærmeste år er de aldrende maskiner planlagt udskiftet med nye. 1.3.3. Flyvevåbnets nationale opgaver Målsætningen for flyvevåbnet var, at der skulle gennemføres overvågning af luftrummet over Danmark med tilstødende områder og fredsmæssig suverænitetshævdelse tillige med opretholdelse af et normalbillede af danske, allierede og andre nationers aktivitet og operationer i Østersøområdet. Flyvevåbnets deltagelse i redningstjenesten (SAR-beredskab) med 3 helikoptere på

O S C E 14 1. B E R E T N I N G Figur 1.3. Dansk FN, NATO, OSCE og EU engagement aflysninger af planlagte flyvninger. Resultatet er dog forbedret i forhold til året før på grund af indfasningen af Challengerflyet i andet halvår og dermed frigørelse af G-III kapacitet til opgaverne i Nordatlanten. I forbindelse med havmiljømæssig flyovervågning blev der produceret 260 flyvetimer ud af et produktionsmål på 275, svarende til en målopfyldelse på ca. 95%. Af andre aktiviteter og væsentlige begivenheder i 1998 skal nævnes: Forsvaret overtager driftsansvaret for den havmiljømæssige flyovervågning fra Miljøog Energiministeriet. 1.4. Styrkeindsættelse til internationale opgaver Forsvaret bidrager med personel og enheder til at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne gennem deltagelse i operationer under FN, OSCE, NATO og EU. Ovenstående figur 1.3. viser den styrke, der ultimo 1998 var stillet til rådighed for dette internationale engagement. I de efterfølgende punkter beskrives mere detaljeret opgaverne, dansk engagement, aktiviteter, samarbejde og forpligtelser. 1.4.1. FN aktiviteter På opfordring af FN s sikkerhedsråd og efter Folketingets godkendelse skal forsvaret med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende opgaver for at medvirke til, at lokale konflikter ikke udvikler sig på en måde, så der på længere sigt opstår en trussel mod Danmark eller allierede, samt sikre en generel fredelig udvikling med respekt for menneskerettighederne. Forsvaret har bidraget med personel til FNoperationer i en række lande og områder; Irak, Mellemøsten, Kashmir, Kuwait, Georgien og Tajikistan. Det er endvidere vurderingen, at dansk forsvar har bidraget væsentligt til det internationale samfunds bestræbelser på at sikre den fortsatte gennemførelse af Dayton-fredsaftalerne og demokratiseringsprocesserne i det tidligere Jugoslavien.

15 Danmark har endvidere indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag mv., hvilket indebærer opretholdelse og vedligeholdelse af militær kapacitet af alle tre værn. Til FN s humanitære beredskab er således tilmeldt elementer fra Den Danske Internationale Brigade, omfattende 1 Felthospital 1 Ingeniørenhed Transportstøtte Kommunikationsstøtte Støtte til etablering af civilt/militært hovedkvarter Uddannelsesstøtte samt 1 Inspektionsskib med helikopter 1 C-130 Hercules transportfly 1 S-61 Sea King helikopter 1 Hospitalsskib (civilt skib med containere). Af væsentlige begivenheder i 1998 skal fremhæves: FN s sikkerhedsråd forlænger SFOR mandat i Bosnien indtil 21. juni 1999. Folketingets vedtagelse af, at Danmark kan deltage med op til 110 personer i en eventuel FN-mission i Vest-Sahara. Operationen er benævnt Minurso. FN har ikke anmodet om iværksættelse i 1998. Dansk ratifikation af konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt deres destruktion. Senere på året ratificerer Burkina Faso som land nr. 40 konventionen, som dermed træder i kraft 1. marts 1999. FN s anmodninger om styrker og ekspertbidrag er gennem de sidste år steget væsentligt. Denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. 1.4.2. CFE/OSCE aktiviteter Tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger på våbenkontrolområdet To af de vigtigste europæiske tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger (CSBM) inden for det militære område er Wien Dokumentet 1994 og CFE-traktaten, som begge har manifesteret sig som hjørnestene for europæisk sikkerhed. Begge omhandler det konventionelle våbenkontrolområde, og dansk forsvar er aktivt inddraget i arbejdet. Wien Dokumentet 1994 (VD 94) er et politisk bindende dokument, som virker inden for rammen af OSCE. Under VD 94 er etableret et informationsregime, som indebærer, at OSCE-landene udveksler informationer om de væbnede styrker, generelle militære forhold, militære budgetter m.m. Under verifikationsregimet gennemførte dansk forsvar 28 VD 94-aktiviteter i 1998. CFE-traktaten er en juridisk bindende traktat, der sætter et antal overordnede lofter for antallet af kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri, kamphelikoptere og kampfly inden for særlige geografiske zoner og områder i Europa. Traktatens informations- og verifikationsregime er betydeligt mere omfattende og restriktivt end VD 94. Overholdelse af CFE-traktaten er et væsentligt element i dansk forsvars dagligdag. I 1998 gennemførte og deltog dansk forsvar i 29 CFE-inspektioner i udlandet, heraf 6 dansk ledede, og Danmark modtog 7 CFEinspektioner af hæren og flyvevåbnet. Danmark bidrager bl.a. med 1 C-130 Hercules transportfly til FN s humanitære beredskab. C-130 flyet kan ud over almindelige transportopgaver konfigureres til transport af sårede på bårer, eller det kan indrettes med containere, så intensiv lægebehandling kan finde sted under transporten.

16 1. B E R E T N I N G To køretøjer fra Den Danske Bataljon (DAN- BAT) på patrulje i det ruinfyldte nordlige Bosnien. Patruljering og overvågning er én af DANBATs vigtige opgaver. DANBAT omfatter ca. 540 soldater fordelt i to lejre, og ved Den Nordisk-Polske Brigades hovedkvarter er der 170 danske soldater. Anneks 1B til Dayton Fredsaftalen af november 1995 er en våbenkontrolaftale for de stridende parter i det tidligere Jugoslavien. CFE-traktaten er anvendt som skabelon for denne våbenkontrolaftale. I 1998 gennemførte og deltog dansk forsvar i 5 aktive inspektioner i henhold til aftalen. Open Skies traktaten er en traktat om observationsflyvninger, som blev undertegnet i 1992 mellem tidligere Warszawapagtlande og NATO-landene. Den giver adgang til gensidige observationer fra luften med fly med særligt sensorudstyr. Traktaten skal bidrage til at skabe yderligere tillid, åbenhed og gennemskuelighed. Traktaten er fortsat ikke blevet ratificeret af alle lande og derfor ikke implementeret. Danmark har derfor besluttet indledningsvis at prioritere modtagelsen af observationsflyvninger over dansk territorium (Danmark, Færøerne og Grønland), det såkaldte passive beredskab. Dette omfatter bl.a. opstilling af Open Skies organisation, uddannelse af personel, udarbejdelse af planer m.m. Tabel 1.1. Oversigt over danske CFE/OSCE aktiviteter i 1998 AKTIVITET ANTAL VD 94 aktiviteter 28 CFE inspektioner (udlandet, dansk deltagelse) 23 CFE inspektioner (udlandet, dansk ledede) 6 CFE inspektioner (modtaget) 7 Inspektioner i relation til Dayton aftalens Anneks 1B 5 Open Skies observatørdeltagelse 3 Traktatkurser 1 I 1999 planlægges den første prøveobservationsflyvning over dansk territorium. Endvidere vil man fra dansk side udbygge det samarbejde, der er etableret med andre Open Skies lande omkring prøveobservationsflyvninger og traktatkurser. Konfliktforebyggelse og OSCE-missionerne På det konfliktforebyggende område er OSCE indsats bl.a. afspejlet i OSCE-missionerne. For Danmarks vedkommende deltages i missionen i Estland samt Kosovo. Den største igangværende mission er Kosovo Verifikationsmissionen (KVM), som blev udsendt i december 1998. KVM missionen skulle bestå af i alt ca. 2000 ubevæbnede verifikationsrepræsentanter, hvoraf det danske forsvar udsendte 24 som en del af det samlede danske bidrag på ca. 50 personer. 1.4.3. NATO samarbejdet Danmarks deltagelse i NATOs forsvarssamarbejde indebærer, at dansk forsvar bidrager med personel til NATOs kommandostruktur og med enheder til reaktions- og hovedforsvarsstyrkerne, der tilsammen udgør styrkestrukturen. I 1997 blev det besluttet at tilpasse NATOs kommandostruktur, idet antallet af hovedkvarterer, der medregnes i kommandostrukturen, reduceres fra 65 til 20. Arbejdet med tilpasning af NATOs nye kommandostruktur har præget 1998. Generelt er processen forløbet planmæssigt, og ved årets udgang foreligger en godkendt detaljeret implementeringsplan for aktivering af de nye hovedkvarterer. Forpligtelser og aktiviteter Gennem 1998 har der været arbejdet med planer om at etablere et fælles dansk-tyskpolsk hærkorps med hovedkvarter i Szczecin i Polen. For Danmarks vedkommende vil korpset fremover udgøre rammen omkring hærens bidrag til NATOs hovedforsvarsstyrker. Det er den rolle, som i dag udfyldes af det dansk-tyske korps, der har hoved-

17 Også danske undervandsbåde udgør en del af NATOs reaktionsstyrker. kvarter i Rendsborg. Den endelige beslutning om korpsets etablering træffes af de tre landes parlamenter og forventes at foreligge i 1999. Dansk forsvars engagement i NATOs Stabiliseringsstyrke (SFOR) i det tidligere Jugoslavien fortsatte i 1998, hvor det danske bidrag til Bosnien i gennemsnit har været på ca. 775 personer. Det forventes, at omfanget af det danske bidrag i de nærmeste år fortsat vil være betragteligt. Herudover har dansk forsvar bidraget til opbygningen af en militær trussel over for Rest-Jugoslavien som det internationale samfunds reaktion på krisen i Kosovo. Det danske bidrag omfattede 6 F-16 jagerfly (4+2 reserve), der i perioden 13. oktober til 8. november 1998 blev deployeret til Italien, og som med kort varsel kunne deltage i operationer. Forsvarets tilmelding til NATOs styrkestruktur (reaktionsstyrkebidrag) udgjorde i 1998: Hæren Den Danske Internationale Brigade Bidrag fra Jægerkorpset 1 Let opklaringsenhed 1 Elektronisk Opklaringskompagni Søværnet 2 Korvetter 9 Standard Flex 300 3 Undervandsbåde 4 Torpedomissilbåde 2 Inspektionsskibe med helikoptere 2 Inspektionskuttere 1 Kommando- og støtteskib (på anmodning) Flyvevåbnet 1 Jagereskadrille med 12 F-16 fly 1 Gulfstream G-III inspektionsfly 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille Væsentlige øvelser Som et led i afprøvningen af Combined Joint Task Force (CJTF) konceptet deltog Danmark i marts 1998 i øvelse Strong Resolve 98. Øvelsens formål var træning i indsættelse i en Artikel 5 operation jf. Washingtontraktaten, herunder afprøvning af de tilhørende hovedkvarterer. Fra dansk side deltog Jægerkorpset, skibe fra søværnet formeret i Danish Task Group, Frømandskorpset, 7 F-16 og 1 C-130. Nye medlemslande Processen vedrørende optagelse af nye medlemslande i NATO blev indledt i 1997. Siden den formelle ansøgning er Polen, Tjekkiet og Ungarn gradvist blevet tilknyttet NATOs institutioner, samarbejde og aktiviteter, dog uden deltagelse i de tilknyttede beslutningsprocesser. Med udgangen af 1998 havde alle 16 nuværende NATOlande ratificeret beslutningen om at optage de tre lande i alliancen, og deres formelle indtræden som fuldgyldige medlemmer sker den 12. marts 1999. Partnerskab for Fred Siden vedtagelsen af det styrkede Partnerskab-for-Fred (PfP) samarbejde i maj 1997 er der sket en konsolidering af de opnåede resultater, og der er sat kræfter ind på at øge det kvalitative indhold af PfP. De 16 NATO lande har sammen med de 27 partnerlande udbygget dialogen og samarbejdet inden for en bred vifte af områder, der alle ligger uden for NATOs kollektive forsvarssamarbejde. I 1998 blev PfP for første gang anvendt operativt i forbindelse med støtten til Albanien og Makedonien. Dette skete gennem iværksættelse af særlige PfP-støtteprogrammer og -strukturer samt ved udsendelse af NATO eksperthold og vurderes at have været en succes. Dansk arbejde for en bred og øget involvering af partnerne har båret frugt i 1998, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem partnernes deltagelse i udvikling af Combined Joint Task Force konceptet. Det fremadrettede danske PfP arbejde vil overordnet

18 1. B E R E T N I N G Russiske soldater, øvelse Cooperative Jaguar. betragtet koncentrere sig om at udvikle samarbejdet fra at være et støtteprogram for partnerne til at gøre disse til et aktiv for NATO. Samtidig vil bestræbelserne for gennem PfP at skabe en nær tilknytning til NATO for de lande, der ikke optages i 1999, blive fastholdt. Af andre aktiviteter i 1998 skal fremhæves: Øvelse Cooperative Jaguar, hvor russiske soldater for første gang deltog. Øvelsen er en af mange, hvor der deltager en række PfP-nationer, som også er involveret i et nært samarbejde med Danmark i relation til løsning af internationale opgaver. Dansk chef for NATOs stående minerydningsstyrke (indtil maj 1998). 1.4.4. Østsamarbejdet Østsamarbejdet skal bidrage til stabilitet og sikkerhed i østlandene. Det danske østsamarbejde er fokuseret på nærområdet, hvorfor samarbejdet med Estland, Letland og Litauen samt Polen og Rusland blev prioriteret. Samarbejdet omkring Østersøen er organiseret i bi- og multilaterale programmer. De bilaterale samarbejdsprogrammer udformes individuelt ud fra de enkelte landes behov og ønsker. Danmarks samarbejde med de baltiske lande tager udgangspunkt i, at alle tre lande er i færd med at opbygge forsvarsstrukturer og militære styrker fra grunden. Samarbejdet har koncentreret sig om rådgivning og uddannelse for at understøtte opbygning af landenes nationale forsvar samt fremme interoperabilitet med NATO. I tilknytning til samarbejdsaktiviteterne har Danmark gennemført en række materieldonationer. De multilaterale samarbejdsprogrammer er de mest omfattende. Dog har det bilaterale samarbejde siden etableringen i 1994 været inde i en markant udvikling. Danmark er endvidere - mindre intensivt - involveret i en række samarbejdsprogrammer og aktiviteter med en række lande i det øvrige Østeuropa. Aktiviteterne forventes videreført i 1999. 1.4.5. Hærens internationale opgaver Målsætningen for hæren var deltagelse i det militære samarbejde med de central- og østeuropæiske lande, Partnerskab for Fred aktiviteter m.v., idet samarbejdet med Polen og de baltiske lande skulle prioriteres. Antallet af opgaver og aktiviteter måtte forventes som minimum på samme niveau som for 1997. Det forventedes, at opbygning af fredsstøttende enheder fortsat ville have prioritet for hæren. Således skulle hæren kunne bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi i det omfang, sådanne måtte være eller blive pålagt hæren i 1998. Resultatet for hæren har i 1998 været præget af udsendelse af enheder til NATOs

19 stabiliseringsstyrke i Bosnien (SFOR), FNtjeneste i bl.a. Makedonien og andre internationale opgaver, herunder i fortsat stigende grad opgaver i rammen af Østsamarbejdet - ikke mindst i relation til Den Baltiske Bataljon (BALTBAT) projektet. Den ganske krævende NATO indsats i det tidligere Jugoslavien er løst på en meget tilfredsstillende måde. Hærens deltagelse i internationale NATO og FN operationer har krævet store personelressourcer. Af andre væsentlige begivenheder i 1998 skal fremhæves: Det første kompagni (BALTCON-1) i den fælles baltiske fredsstøttende bataljon, BALTBAT, deployeres til DANBAT i Bosnien efter forudgående træning i Viborg. Kompagniet afløser de baltiske delinger i DANBAT. 1.4.6. Søværnets internationale opgaver Målsætningen for søværnet var deltagelse i det militære samarbejde med de central- og østeuropæiske lande, Partnerskab for Fred aktiviteter m.v., idet samarbejdet med Polen, Rusland og de baltiske lande skulle prioriteres. Endvidere skulle der deltages i østersøøvelsen US BALTOPS med USA samt anden tilsvarende bi- og multilateral øvelsesvirksomhed. Endvidere skulle der kunne bidrages til løsning af fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi i det omfang, sådanne måtte være eller blive pålagt søværnet i 1998. Resultatet for søværnet har i 1998 været præget af en yderligere udbygning af østsamarbejdet som følge af den etablerede venskabsordning i bi- og trilateralt regi. Der er i året indgået bilateral flådeaftale med Letland og Litauen, og søværnets enheder har deltaget i en lang række øvelser inden for rammen af østsamarbejdet. Derudover har 4. Eskadre (torpedomissilbåde) udbygget sit øvelsesmæssige samarbejde med polske torpedobådsstyrker. Søværnets Operative Kommando var i 1998 vært for en trilateral ubådsøvelse, hvor undervandsbåden NARHVALEN deltog sammen med tyske og polske enheder, og enheder fra søværnet har indgået i NATOs stående flådestyrker. Af andre væsentlige begivenheder i 1998 skal fremhæves: Der indgås Memorandum of Understanding for den internationale støtte til den fælles baltiske minestrygereskadre BAL- TRON. Det humanitære arbejde er en vigtig del af indsatsen i Bosnien, ikke mindst set med den almindelige indbyggers øjne. Og når arbejdet så udføres i samarbejde mellem en lettisk og en dansk soldat, tjener dette et yderligere formål i et internationalt udviklingsperspektiv.

20 1. B E R E T N I N G F-16 kampfly går i luften fra Grazzanise luftbasen i Syditalien. I oktober tilspidsede situationen i Kosovo, og NATO iværksatte en opbygning af flystyrker i Italien som pressionsmiddel mod den serbiske præsident Milosevic. Danmark leverede fire fly samt to ekstra i reserve. 1.4.7. Flyvevåbnets internationale opgaver Målsætningen for flyvevåbnet var deltagelse i det militære samarbejde med de central- og østeuropæiske lande, Partnerskab for Fred aktiviteter m.v., idet samarbejdet med Polen og de baltiske lande skulle prioriteres. Antallet af opgaver måtte forventes som minimum på samme niveau som for 1997. Endvidere skulle der kunne bidrages til løsning af fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi i det omfang, sådanne måtte være eller blive pålagt flyvevåbnet i 1998. Flyvevåbnet skulle fortsat bidrage med luftfartøjer til FN s Department of Humanitarian Affairs Register for Military Emergency Assistance (MCDA-register). Resultatet for flyvevåbnet var i 1998 på dette område præget af deltagelse i øvelse DETERMINED FALCON med 2 F-16 fly og 27 personer. Øvelsen udgik fra Villafranca basen nær Verona og foregik i luftrummet over Makedonien og Albanien, grænsende op til Kosovo provinsen. Endvidere deltog flyvevåbnet i operation ALLIED FORCE med dele af den umiddelbare reaktionsstyrke, bestående af 6 F-16 i en primært defensiv rolle med mulighed for deltagelse i offensive missioner. Af andre væsentlige begivenheder i 1998 skal fremhæves: Folketinget vedtager, at det danske bidrag til en eventuel multinational indsats i Mellemøsten mod Irak skal være et C-130 Hercules transportfly. Aktionen blev dog ikke gennemført. 1.4.8. Målopfyldelse for internationale opgaver Den samlede målopfyldelse i relation til internationalt relaterede fredstidsopgaver vurderes som tilfredsstillende. Alle opgaver er blevet løst i overensstemmelse med politiske direktiver, givne mandater samt de økonomiske og andre rammer. 1.5. Støttevirksomhed Støttevirksomheden baseres på de afledte krav, der stilles i forbindelse med planlægningen af og forberedelse til løsning af forsvarets opgavekompleks, såvel operativt som logistisk. Inden for disse rammer har støttevirksomheden til formål at tilvejebringe, vedligeholde og udfase støtteprodukter samt levere drifts- og kapacitetsydelser inden for personel-, materiel-, etablissements- og informatikfunktionsområderne. 1.5.1. Personelfunktionsområdet Personelfunktionsområdet omfatter tilvejebringelse, rekruttering, udvælgelse, udvikling, fastholdelse og anvendelse samt afsked af forsvarets personel. I 1998 begyndte forsvarets omlægning fra årsværks- til lønsumsstyring, idet lønsummen fortsat knyttes til antal årsværk. Resultatet for 1998 viser et mindreforbrug på 1,7% i forhold til finanslovsrammen. I året før var mindreforbruget 2,6%. Der har i året været en bedre fastholdelse og rekruttering til forsvaret. Den militære vikarordning er anvendt restriktivt. På baggrund af aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om nye lønsystemer i staten blev enkelte civile personelgrupper i 1998 permanent overført til nyt lønsystem. Forsvaret oplevede i 1997 en markant uforudset afgang af piloter til civile luftfartsselskaber, hvilket har medført en akut mangel på piloter såvel i søværnet som i flyve-

21 våbnets F-16 struktur, svarende til i alt 45 årsværk. Denne pilotmangel har i 1998 nødvendiggjort en række rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer, der bl.a. omfatter en øget rekrutterings- og uddannelsestakt, herunder intensiverede hvervekampagner og indgåelse af uddannelsesaftale med Canada om uddannelse af indtil 6 piloter årligt; indgåelse af lønforsøgsaftale for piloter i ledergruppen, forbedret personelplanlægning, forlængelse af tjenestepligt med 4 år, samt indledende drøftelser om etablering af en civil erhvervspilotuddannelse i Danmark, hvor forsvaret forudses at skulle forestå den centrale udvælgelsesprocedure for både civile og militære pilotaspiranter. Disse initiativer forventes over en årrække at ville normalisere pilotbemandingen i forsvaret. Forsvarskommandoens målsætning for personelfunktionsområdet fremgår af Forsvarets Personelpolitik, som er udarbejdet i samarbejde med forsvarets personelorganisationer. Det er Forsvarskommandoens målsætning, at personelpolitikken, der revideres hvert andet år, tilpasses og udvikles i overensstemmelse med den samfundsmæssige udvikling. I 1998 blev forsvarets politik vedrørende alkohol og øvrige rusmidler samt ligestilling revideret. Som nye områder blev seniorpolitik, fratrædelsespolitik, etik og moral, job på særlige vilkår (Socialt Kapitel) samt idrætspolitik indarbejdet i forsvarets personelpolitik. Personelfunktionen omfatter skole- og udviklingsvirksomhed med målsætninger i relation til den operative opstillingsfunktion samt gennemførelse af forsvarets grund-, videre- og efteruddannelser. Det er vurderingen, at de fastsatte produktionsmål for skole- og udviklingsvirksomhed i 1998 er opfyldt. Af andre væsentlige begivenheder i 1998 skal nævnes Folketingets vedtagelse af kvinders adgang til antagelse på værnepligtslignende vilkår i forsvaret. 130 kvinder mødte til tjeneste i 1998. Sammenfattende konstateres en forbedret målopfyldelsesgrad i 1998 i forhold til 1997, hvilket vurderes tilfredsstillende. Den overordnede målsætning videreføres. 1.5.2. Materielfunktionsområdet Materielfunktionsområdet omfatter materielanskaffelser og materieldrift (anskaffelses- og vedligeholdelsesvirksomhed). Den overordnede målsætning for materielfunktionsområdet i 1998 var at tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag på såvel kort som langt sigt, således at den operative virksomhed kunne gennemføres i overensstemmelse med de stillede opgaver, såvel nationalt som i internationalt regi. I 1998 er der iværksat et antal materielanskaffelser som en del af Aftale om forsvarets ordning 1995-1999. Iværksættelse og implementering samt betalingsforløb gældende for den materielrelaterede del af aftalen forløber som planlagt. Det vurderes, at forsvaret med gennemførelse af de igangsatte og kommende materielanskaffelser på en lang række områder vil opnå en væsentlig kvalitativ forbedring på materielområdet. I relation til materieldriften har det i 1998 været nødvendigt at gennemføre en hård prioritering og styring af ressourceanvendelsen. Dette har bl.a. medført, at der har været problemer med at støtte den operative virksomhed, især i relation til gennemførelse af uddannelsesaktiviteter. Samtidig har det været nødvendigt at tære på dele af lagerbeholdningerne. Det har i hovedsagen været muligt at levere de nødvendige forsyningsydelser på rette sted, i rette mængde og til rette tid uden væsentlige mangler og forsinkelser. Forsvaret har erkendt en række mangler i relation til den overordnede styring samt de interne procedurer og kontrolvirksomheden inden for forsyningsområdet. I forbindelse med den igangværende implementering af et nyt styringssystem vil en række forhold blive forbedret, og forsvaret vil endvidere give området øget fokus i 1999. Den gennemførte vedligeholdelsesvirksomhed har i 1998 resulteret i et tilfredsstillende vedligeholdelsesniveau samt vedligeholdelsestilstand for forsvarets materielsystemer.